Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Ræv


Latin: Vulpes vulpes
Engelsk: Red fox

Vidste du…?

Når rævene i april begynder at fælde, kan de se tynde og lurvede ud. Ofte er der kun den grå underpels tilbage og nogle få totter røde hår. Derfor tror mange fejlagtigt, at der er tale om ræve med skab.
Ræven er meget vagtsom. Foto: Thomas Retsloff

Beskyttelse og regulering

Udbredelse

Ræven er vidt udbredt og almindelig i stort set hele Danmark. Et fund af en død ræv på Bornholm i 2006 tyder på at ræven ikke er uddød på øen, hvilket man ellers havde troet i 25 år. Siden 2003 er flere og flere ræve i Storkøbenhavn, Nordsjælland og Roskilde blevet ramt af ræveskab. Synet af afkræftede ræve med tynd eller ingen pels er blevet almindeligt, og ræven forventes at blive et sjældent syn på Sjælland. Nogle ræve vil dog overleve skaben, og inden for en årrække vil der atter være ræve i langt de fleste af de ramte områder. Se link om ræveskab nederst.

Udseende

Ræven hører til hundefamilien, ligesom eksempelvis ulven og sjakalen, og ræven ligner da også en mindre hund.

Med sit trekantede ansigt, spidse snude, den røde farve og den lange, buskede hale som oftest er hvid i spidsen, er ræven let at genkende.

En hanræv vejer omkring 8 kg, men enkelte ræve kan opnå en vægt på 12 kg. Hunnerne er mindre og vejer 6-7 kg. Fra snudespids til halespids er ræven ca. 110 cm lang.

Ræv i næsten færdigudviklet sommerpels. Foto: Thomas Retsloff Den karakteristiske røde pels består af to lag; den inderste underuld og de ydre dækhår. Underulden er grålig, mens dækhårene er rødbrune med lyse spidser. Det er de lyse spidser i dækhårene som kan give den røde farve et gråligt skær. På bugen og undersiden af halsen er pelsen gråhvid. Der er dog stor farvevariation individerne imellem, hvilket gør det muligt at kende forskel på dyrene. Pelsen fældes en gang årligt, hvilket som regel begynder i april måned. I løbet af sommeren vokser den nye pels frem, en proces der først slutter i september-oktober.

Føde

Ræven æder først og fremmest dyrisk føde som mus, harer, kaniner, rådyr, fugle, fugleæg og insekter. Men den tager også frugt, ådsler og husholdningsaffald.

Levevis

Ræve har en stor tilpasningsevne og den findes i mange forskellige typer habitat. Den lever blandt andet i skov, i dyrkede områder, moser, enge, heder og i byer.

Selvom ræven er overvejende nat- og skumringsaktiv er det ikke usædvanligt, at de ses om dagen. Hvileperioderne tilbringes i en grav som ræven selv har gravet, i et forladt grævlingebo, eller i et skjul under buske eller træer.

Ræven lever i par eller familiegrupper, og de vil forsvare deres territorium over for andre ræve.

Hvis der er rigelig føde vil ræven gemme forråd.

Parringen finder sted i januar-februar, og efter en drægtighedsperiode på omkring 53 dage fødes et kuld på 4-8 hvalpe. Når hvalpene er omkring en måned gamle begynde de, at bevæge sig uden for graven. I løbet af efteråret forlader hvalpene familiegruppen. Det hænder dog, at nogle hvalpe bliver i området, og hjælper til med opfostringen af næste års unger.

For nylig har det vist sig, at der er forskel på rævene, der lever i byen, og landrævene. I byen er der rigelig med føde, og det betyder, at flere ræve kan leve i grupper på mindre plads. Byrævene lever længere, men de får færre unger.

Naturlige fjender

Selvom kongeørn kan tage rævehvalpe, må danske ræve anses for at være øverste led i fødekæden.

Trusler og bevaring

Mange ræve bliver dræbt i trafikken, hvilket måske kan have betydning for lokale bestande.

Hvis du vil vide mere