Bovet - Knotten

16-03-2009
  • Natur, planter og dyr
  • Vendsyssel
  • Folder
  • Reservater
  • Publikation

Reservatfolder - nr. 75

Tegnet af Jens Overgård Christensen

Landskabet
Læsø er geologisk set et ungt landområde, der for 4-5.000 år siden dukkede op af havet. I den sidste del af istiden var denne del af Kattegat overskyllet af Ishavet, på hvis lave bund der afsattes lag af ler og sand, som senere skulle blive til Læsø.
På østenden af Læsø findes et stort klitterræn, som strækker sig fra Danzigmand og Syrodde til Bløden Hale og Knotterne. Det meste af klitterrænnet, der kulminerer med Danzigmand, er formet under den store sandflugtsperiode i 16-1700 tallet.

Havet gnaver konstant af øens nordkyst og transporterer det nedbrudte materiale øst og vest om øen for at afsætte det igen på den sydlige læside. På denne måde er Bløden Hale, Knotterne og små øer syd herfor dannet.

Bovet Bugt og det øvrige farvandsområde er hovedsageligt et lavvandet område med udbredte ålegræsbevoksninger med tilstødende strandenge mod nord og vest.

Rastende vandfugle
De lavvandede områder med grunde, rønner og holme gør farvandet ved Læsø til en vigtig raste- og yngleplads for mange vandfuglearter.

Området er således af international betydning for mørkbuget knortegås, gravand, hvinand, ederfugl, sortand og fløjlsand samt et betydningsfuldt rasteområde for sangsvane, pibeand og vadefugle som f.eks. alm. ryle og lille kobbersneppe.

Fuglelivet i yngletiden
Knotterne blev i 1940 oprindelig udlagt som såkaldt videnskabeligt reservat for at beskytte en genindvandret bestand af ynglende svartbag.

Foruden svartbag yngler der i dag bl.a. stormmåge og havterne samt ederfugl, toppet skallesluger og gravand. Af ynglende vadefugle kan nævnes strandskade, stor præstekrave, rødben og undertiden klyde.

EF-fuglebeskyttelsesområde
På grund af det rige fugleliv er dele af Læsø, bl.a. Bløden Hale og Knotterne, samt farvandet syd for Læsø udpeget som internationalt fuglebeskyttelsesområde i henhold til såvel EF-fuglebeskyttelsesdirektivet som Ramsar-konventionen.

Danmark har dermed en særlig forpligtigelse til at passe godt på naturområdet og beskytte stedets fugleliv.

Vildtreservat
Miljø- og Energiministeriet har med virkning fra 1. september 1996 udlagt Bovet-Knotten som vildtreservat. Reservatordningen indebærer, at der er jagtforbud og færdselsreguleringer på nogle af de steder, hvor fuglene søger føde eller yngler.

kort

signatur

Nye reservater for vandfugle

Bovet-Knotten Vildtreservat er blandt de ca. 50 reservater, der bliver oprettet eller udvidet inden år 2000. Det har Folketinget besluttet i forbindelse med vedtagelsen af lov om jagt og vildtforvaltning, som trådte i kraft i 1994.

De nye reservater udbygger det eksisterende netværk for ynglende og trækkende vandfugle i Danmark. Reservaterne er fristeder, hvor fuglene har fred til at raste og søge føde.

Det forventes - blandt andet på baggrund af erfaringer fra forsøgsreservater i Limfjorden og ved Møn - at reservaterne vil medføre en forøgelse af rastende fugle i områderne. Samtidig kan både jægere og andre naturinteresserede glæde sig over, at mulighederne for gode naturoplevelser vil blive væsentligt forøgede.

Effekten af reservaterne vil blive fulgt gennem et overvågningsprogram, som Danmarks Miljøundersøgelser gennemfører for Naturstyrelsen.
Tegnet af Jens Overgård Christensen

Naturområder

Gribskov. Foto: Tobias Markussen

Find inspiration til at tage ud og opleve Danmarks mangfoldige natur.

Find naturområde