Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Tejst

Foto: Biofoto/Lars Gejl

Latin: Cepphus grylle

Vidste du…?

Tejsten lever af småfisk (især tangspræl) og kan dykke over 8 meter ned efter sit bytte. Den bevæger sig ubesværet under vandet ved hjælp af vingerne.

Beskyttelse og regulering

Udbredelse

Tejsten forekommer langs kysterne i det meste af Nordatlanten og Nordishavet og yngler yderligere i Østersøen.
Tejsten er i Danmark en fåtallig ynglefugl, men en forholdsvis almindelig træk- og vintergæst.
I Danmark yngler tejsten på Hirsholmene og Ndr. Rønner i det nordlige Kattegat og på øer i det sydlige Kattegat (Hesselø, Sejerø og omkring Samsø) samt ved Storebælt.
Størstedelen af de danske tejster er standfugle og overvintrer i det sydvestlige Kattegat.

Videoklip med tejst

Se videoklip i wmv-format

Videoklippet er fra Vildt & Jagt i Danmark - lærebogen til den obligatoriske jagtprøve. Fra afsnittet om vildtgenkendelse.


Levevis

Tejsten yngler helst mellem stenblokke eller i sprækker på klippekyster, men ved Kattegat, hvor sådanne steder ikke findes, yngler tejsten bl.a. mellem sten i havnemoler, under sten og fiskekasser eller andet drivtømmer samt i lerklinter.

Tejsten lever af småfisk, især tangspræl.

Hvad kan hjælpe tejst?

Da størstedelen af tejstbestanden er koncentreret på få lokaliteter, er den danske ynglebestand meget sårbar over for olieudslip i havområderne omkring kolonierne. Initiativer til at undgå olieforurening vil være vigtige for at bevare ynglekolonierne i Danmark.

Tejsten er følsom over for forstyrrelse og for at afhjælpe dette problem, har der ved kolonier på bl.a. Sejerø og Tunø de senere år været gennemført oplysningskampagner. Man kan hjælpe tejsten ved at undlade færdsel og ophold ved kolonierne i yngletiden fra 1. maj til 31. august.

Hvis du vil vide mere: