Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Flagermus

Flyvende Bechsteins flagermus. Foto Dietmar Nill

Flagermus udgør ordenen Chiroptera, der omfatter omkring 650 nulevende arter, fra Danmark kendes 17 arter.

Alle danske arter af flagermus fredede , samt beskyttet gennem Habitatdirektivets bilag IV .

Flagermus er flyvende pattedyrsformer. Hver vinge er dannet af en tynd hudfold, der er spændt ud mellem armen, hånden og fingrene samt kroppens side og bagbenet. Alle fingre på nær tommelfingeren støtter vingen, og tommelfingeren er fri af huden og har en klo. Tommelfingeren bruges blandt andet, når flagermusen bevæger sig omkring på jorden. Mellem halen og bagbenene, helt ned til fodroden, findes også flyvehud. Fødderne er fri af huden og bruges, når flagermusen bevæger sig rundt på jorden, og når den hænger og hviler med hovedet nedad.
Flagermus kan let kendes fra fugle på deres langsomme, flagrende vingeslag. De forskellige flagermusarter kan kun vanskeligt skelnes på flugten, mens dette lader sig gøre med elektronisk udstyr.

 

Forvaltningsplan

Hvordan artsbestemmes en flagermus? Hvordan driver man en flagermusvenlig skov? Og hvad gør man, hvis en flagermus flytter ind i en bygning? Læs meget mere om flagermus i Forvaltningsplan for flagermus

Krav til levesteder
Flagermus går i dvale om vinteren, og valg af vinterkvarter afhænger af arten. Nogle arter går i dvale på den egn, hvor de har tilbragt sommeren, og ofte er vinterkvarteret bygninger eller hule træer. Andre arter flyver flere hundrede kilometer for at samles i store flokke i bl.a. Mønsted kalkgruber. Her overvintrer flere tusinde flagermus. Fælles for vinterkvartererne er, at de er frostfri, men kolde (2-8 grader) og uforstyrrede.
Sommerkvartererne er oftest huse og hule træer i nærheden af skov. Fourageringsområderne er også artsafhængige, og kan bl.a. være søer og åer, hvor flagermusene æder insekter, de fanger over vandoverfladen. Mange arter fouragerer på insekter, de fanger i lysåben løvskov, over marker og skove, i skovkanter, lysninger eller levende hegn.
Hvad kan hjælpe flagermusene?
Man kan hjælpe flagermusene ved at holde indgangen til overvintringsstedet fri for bevoksning og ved ikke at have kunstigt lys på indgangen, så dyrene har uhindret adgang til vinterkvartererne.
Ikke kun i vintermånederne, men også i ind- og udflyvningsperioderne i august-november og marts-juni er det vigtigt, at dyrene er uforstyrrede. Dette kan sikres ved, at der forekommer gode skjulesteder i form af store gamle træer i nærheden af vinterkvarteret.
Flagermus er sårbare overfor menneskelige forstyrrelser i deres vinterkvarterer. Man kan derfor hjælpe ved at begrænse færdslen i umiddelbar nærhed af disse.

Og endelig kan man bygge særlige kasser til flagermus-hannernes sommeropholdssted.

Hvis du vil vide mere