Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Flagermus

Flagermusen er et pattedyr. Den er det eneste pattedyr, der kan flyve aktivt.

Flagermusens to vinger er dannet af en tynd hudfold, der er spændt ud mellem armen, hånden og fingrene samt kroppens side og bagbenet. Tommelfingeren er fri af huden og har en klo. Mellem halen og bagbenene, helt ned til fodroden, er der også flyvehud. Fødderne er fri af huden, og dem bruger flagermusen, når den bevæger sig rundt på jorden, og når den hænger og hviler med hovedet nedad.

Der findes omkring 950 arter i hele verden, og det betyder, at omkring en fjerdedel af alle verdens pattedyrarter er flagermus. I Danmark findes der 17 forskellige arter af flagermus. De mest almindelige er sydflagermusen, dværgflagermusen, skimmelflagermusen og vandflagermusen.

Alle danske flagermusarter orienterer sig ved hjælp af ekkolokalisering eller sonar. Flagermusen udstøder korte ultralydsskrig, og når lyden rammer f.eks. et insekt, en gren eller en husmur, opstår der ekkoer, som flagermusenes ører og hjerne fanger og bearbejder. På den måde danner flagermusen sig et detaljeret "lydbillede" af omgivelserne. Ultralyde er lyde, der i frekvens ligger over den menneskelige høregrænse på 20 kHz. 

Langøret flagermus. Foto: Geert Brovad

Langøret flagermus. Foto: Geert Brovad

Flagermusens levevis

Flagermusen lever af insekter, som den jager om natten.

Flagermusen yngler sidst på foråret eller i forsommeren. Her samles flagermushunnerne i kolonier på beskyttede og lune steder, f.eks. under taget på et hus eller i et hult træ, eller. Det er normalt 20 til 200 hunner i en koloni, alt efter art og omstændigheder.

Hver hun får én unge, visse arter kan dog få to. Ved fødslen er ungerne nøgne og helt hjælpeløse. Når de er 4-5 uger gamle, begynder de at øve sig i at flyve, og det er på dette stadium, at de ellers så sikkert flyvende flagermus en gang imellem kommer til at nødlande på aftenkaffebordet på terrassen eller flyve ind gennem et åbentstående vindue

Parringen foregår i sensommeren og efteråret. Hos mange arter har hannerne parringsterritorier, og nogle arter har en parringssang. Efter parringen forbliver sædcellerne levende i hunnens livmoder under vinterdvalen. Først om foråret sker ægløsningen, og befrugtningen finder sted.

Flagermusene går i dvale om vinteren. Nogle arter samles i store vinterkvarterer som kældre, gamle miner eller fæstningsanlæg. Nogle få af disse vinterkvarterer, som f.eks. de jyske kalkminer, huser om vinteren flere tusinde flagermus og er overordentligt vigtige for arternes overlevelse.

I løbet af vinterdvalen vågner flagermusene spontant op af og til, og parring kan også foregå i denne periode, men flagermusene tåler ikke mange forstyrrelser, fordi gentagen vækning tærer på fedtlagrene.

Fra sidst i marts til først i maj vågner flagermusene op af vinterdvalen.

Sådan er flagermusen beskyttet

Alle danske arter af flagermus er totalfredede ifølge Lov om jagt og vildtforvaltning. De er også beskyttet gennem Habitatdirektivets bilag IV. Flagermus er desuden omfattet af to internationale aftaler, Bern-konventionen og flagermusaftalen under Bonn-konventionen. Danmark har underskrevet begge konventioner.

Naturstyrelsen har udarbejdet en forvaltningsplan for beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder.

Forvaltningsplan for flagermus

Sådan kan du hjælpe flagermusen

  • Hold indgangen til flagermusenes overvintringssted fri for bevoksning, og undgå kunstigt lys på indgangen, så dyrene har uhindret adgang.
  • Forstyr flagermusen så lidt som muligt.
  • Sørg for gode skjulesteder i form af store gamle træer.
  • Skaf fri adgang for flagermusene i form af huller, sprækker o.lign. i døre eller andre indgange, men helst ikke adgang for andre som f.eks rovdyr osv.
  • Undlad at tilstoppe murhuller, revner mv. eller at udskifte gammelt træværk.
  • Etabler overvintringssteder for flagermusene i kældre m.m. Flagermusene har brug for frostfrie tilgængelige områder til overvintring.
  • Byg en flagermus-kasse. Find opskrift på flagermus-kasse på naturinfo.dk

Hvis du finder en afkræftet flagermus

Det hænder, at man finder en flagermus liggende på jorden. Flagermusen virker sløv og har måske svært ved at flyve eller lette fra jorden. Flagermusen kan naturligvis være syg, men langt hyppigere er der tale om en stor unge, der er nødlandet under flyveøvelserne eller om en flagermus, der er udmattet og derfor gået mere eller mindre i dvale.

Sådanne dyr kan man forsigtigt hægte op et lidt beskyttet sted på et træ eller under et tagudhæng. Herfra kan den lettere flyve væk, når den er kommet til kræfter. Husk at bruge arbejdshandsker, når du rører ved flagermusen - den kan finde på at bide.

Flagermus-arter

Flagermus udgør ordenen Chiroptera, der omfatter omkring 650 nulevende arter. Fra Danmark kendes 17 arter.

Bechsteins flagermus

Udbredelse

Bechsteins flagermus er sjælden i Nordeuropa, og i Danmark forekommer den kun sporadisk og uregelmæssigt. Arten er registreret på Bornholm, men der har muligvis været tale om tilflyvere fra eksempelvis Sverige eller Polen.

Udseende

Bechsteins flagermus vejer omkring 10 gram, måler fra snudespids til halespids ca. ni centimeter og dens brede, spidse ører er 2-3 cm lange. Vingefanget er omkring 25 cm.

På oversiden er den relativt lange pels mørkebrun, mens den på undersiden er gråbrun. Flyvehuden er mørkebrun eller gråbrun, og snuden er lang og lys.

Levevis

Bechsteins flagermus lever af insekter.

Den lever i tilknytning til løvskov, hvor dyrene har både sommerkvarterer og vinterkvarterer i hule træer. Sommerkvarteret kan dog også være fugle- og flagermuskasser, mens overvintringen indimellem finder sted i klippehuler og gamle kalkminer.

Flagermusen er nataktiv og søger sin føde over åbne arealer eller over skovbryn og skovlysninger. Jagtflugten er langsom, og flagermusen flyver tæt på vegetationen og i lav højde.

Brandts flagermus

Udbredelse

Almindelig på Bornholm, og der findes en levedygtig bestand i Midtjylland, men ellers er arten sjælden i Danmark.

Udseende

Brandts flagermus er en lille art med en underarmslængde på 33-38 mm og en vægt på 4-9 g.

Pelsen er lysebrun til mellembrun, kraftig og relativt langhåret. Pelsfarven bliver lysere med alderen. Snude, ører og flyvehud er mellem- til lysebrune, men hos ungdyr mørkere.

Ørerne er relativt lange, og ørelåget (tragus) er langt og spidst, hvilket er typisk for slægten.

Levevis

Føden består fortrinsvis af natsommerfugle, edderkopper, dansemyg og fluer.

Brandts flagermus er tilknyttet skov. Den jager typisk i stereotyp flugt langs skovbryn eller i lysåbne huller mellem træerne i skove og parker. Som regel jager de nær træerne, men også i helt frit rum f.eks. over vand.

Dens sommerkvarterer findes især i huse, sjældnere i træer. Om vinteren foretrækker den beskyttede, kølige og frostfri steder med høj luftfugtighed: kældre, gruber og lign., men også kølige lofter.

Bredøret flagermus

Udbredelse

Der findes sandsynligvis en lille bestand af bredøret flagermus på Sjælland, Lolland og Falster, men muligvis er der kun tale om tilflyvere fra Sverige, Tyskland eller Polen. Arten er sjælden overalt i Europa.

Udseende

Snuden er kort og sort, munden lille, tænderne små, og de korte, brede og sorte ører er let forudbøjede, og mødes ved øjenbrynene.

På oversiden er den relativt lange pels mørkebrun til sort, men der forekommer lyse spidser i hårene. Pelsen er mørkegrå på undersiden.

Fra snudespids til halespids måler bredøret flagermus ca. 9-10 cm, vingefanget er omkring 26-29 cm, og den vejer 6-13 gram.

Levevis

Størstedelen af føden består af natsværmere, men bredøret flagermus tager også andre insekter.

Bredøret flagermus er tilknyttet gamle løvskove med gamle hule træer og mindre åbne områder. Her ses den ofte jage langs skovkanter og levende hegn og veje. Den kan dog også træffes ved og i bebyggelse.

Ynglekvarteret er typisk et hult træ, men kan også være i en større bygning. Vinterkvarteret derimod er som regel kældre og gruber. Under vintersøvnen hænger dyrene ofte enkeltvis.

Når bredøret flagermus søger føde, foregår det ofte i lav højde, ca. 4-5 meter oppe, og den jager som regel over vand, levende hegn og skovbryn.

Brunflagermus

Udbredelse

I Danmark er brunflagermusen relativt almindelig i det østlige Jylland og på Øerne, men den kan også findes i Sydvestjylland.

Udseende

Brunflagermusens lange smalle vinger er et af kendetegnene ved arten. Med et vingefang på omkring 35-40 cm er den en af de største arter af flagermus i Danmark.

Inklusive halen måler brunflagermusen 12-13 cm, og den vejer 20-40 gram.

Et andet kendetegn er ryggens skinnende rustbrune sommerpels. Om vinteren er pelsen mattere og lysere på ryggen, mens pelsen på bugen er lysere brun i både vinter- og sommerpels.

Flyvehuden, snuden og de korte og brede afrundede ører er sortbrune.

Levevis

Brunflagermusen lever udelukkende af insekter som biller, myg, natsværmere og fluer.

Vinterkvarteret er oftest hule træer, hvor små grupper af flagermus overvintrer sammen. I enkelte tilfælde kan vinterkvarteret være en bygning. Sommerkvarteret er ligeledes skov, hvor der forekommer hule træer.

De nataktive flagermus jager byttedyrene højt over skov, marker og søer. Jagtflugten er hurtig og retlinet.

Damflagermus

Udbredelse

I Danmark findes damflagermus primært i Midt- og Østjylland, men arten er sjælden. Den er registreret på flere lokaliteter på Bornholm og i Sydsjælland og på Falster, men der sandsynligvis tale om tilflyvere fra Sverige eller Baltikum.

Udseende

Damflagermusen er en middelstor art med et vingefang på omkring 30 cm. Fra snudespids til halespids måler den ca. 11 cm, og vægten kan være op til 28 gram.

Pelsen er gråbrun på oversiden af dyret, mens den er gråhvid på undersiden. Flyvehuden og de spidse ører er gråbrune, mens snuden er rødlig.

Levevis

Damflagermus lever udelukkende af insekter som stankelben, myg og natsværmere.

Om vinteren sover damflagermus vintersøvn i blandt andet kalkgruber og klippespalter, ofte hængende i små grupper. Sommerkvartererne er i huse eller hule træer i nærheden af søer og vandløb.

Føden jages over vandfladerne eller omkring træer i lav højde.

Dværgflagermus

Udbredelse

Dværgflagermusen er en almindeligt forekommende art i Danmark, undtagen i det vestlige Jylland, på Bornholm og nogle mindre øer.

Udseende

Fra snudespids til halespids måler dværgflagermusen ca. 7 cm, den vejer 3-8 gram, og med et vingefang på ca. 20 cm er den Danmarks mindste flagermus. Og den mindste flagermusart i Europa.

På oversiden er pelsen rødbrun eller mørkebrun, mens den er gulbrun på undersiden. De korte og brede ører, snuden og flyvehuden er sorte.

Levevis

Dværgflagermusen lever, som de andre danske flagermusarter, af insekter. Myg, døgnfluer og natsværmere udgør en stor del af føden.

Dværgflagermusen lever i tilknytning til løvskov. Hule træer, gamle spættereder og bygninger er både sommer- og vinterkvarterer.

Under jagtflugten flyver dværgflagermusen i 5-10 meters højde langs skovkanter, skovlysninger og levende hegn. Den flyver hurtigt og i store sving og buer.

Frynseflagermus

Udbredelse

Sjælden i Danmark, men forekommer især på Bornholm, Lolland og i Himmerland.

Udseende

Frynseflagermusen er en mellemstor art. Den har en underarmslængde på 38-44 mm og vejer 4-12 g.

Den har et spidst og svagt bøjet ørelåg og lange øre. Snuden er smal og spids og virker nøgen med en blegt lyserød hudfarve.

Frynseflagermusen kan kendes på to række børster eller hår (”frynser”) på haleflyvehuden. På undersiden er pelsen hvid eller smudsighvid på oversiden er den gråbrun.

Levevis

Føden består af bl.a. fluer og mindre biller, edderkopper og sommerfuglelarver.

Frynseflagermusen er i stand til at flyve og manøvrere i meget små rum i selv tæt vegetation. Den fanger sit bytte enten i luften, eller mens det sidder på vegetationen.

Frynseflagermus har sommerkvarterer både i huse og i hule træer. Vinteren tilbringer den bl.a. i kældre, kasematter og kalkgruber.

Langøret flagermus

Langøret flagermus. Foto: Geert Brovad

Udbredelse

Relativt almindelig over hele landet med undtagelse af det nordlige og vestligste Jylland.

Udseende

Langøret flagermus kan kendes på sine store og meget lange øre, op til 39 mm.

Rygpelsen er lang og brunlig, ofte med et rødligt skær. På maven er pelsen noget lysere.

Den langørede flagermus er en mellemstor art.

Levevis

Den langørede flagermus lever især af natsommerfugle.

Den jager meget tæt på vegetation, vægge og mure, hvor den snupper siddende insekter. Dens vinger er bygget på en sådan måde, at den kan stå stille i luften på svirrende vinger som en kolibri.

Om sommeren holder den oftest til i lader og på store lofter som f.eks. i kirker og på slotte og herregårde. Den overvintrer ofte på utilgængelige steder i bygninger og i hule træer.

Leislers flagermus

Udbredelse

Arten er kun fundet med sikkerhed tre steder i Danmark.

Udseende

Leislers flagermus har en kort og bred snude, ørerne er korte, kompakte og afrundede.

Pelsen på ryggen er mørkt sortbrun, på maven er den lysere gulbrun. Der, hvor der ikke er pels, er huden sortbrun. Vingerne er smalle og lange.

Levevis

Føden består af insekter.

Den holder stort set udelukkende til i hule træer og i fugle- og flagermuskasser både sommer og vinter.

Den er en langdistanceflyver og kan komme vidt omkring, helt op til 1500 km. 

Nordflagermus

Udbredelse

Nordflagermusen er meget sjælden i Danmark. Den er kun observeret enkelte steder.

Udseende

Nordflagermusen kan kendes på pelsens gyldne skær. Pelsen er brunsort med guldgule, glinsende hårspidser. Ørerne er mørkt brune og bredt afrundede.

Det er en mellemstor art. Den vejer 7-18 g.

Levevis

Føden består af myg, biller og natsværmere.

Om sommeren opholder nordflagermusen sig næsten udelukkende i bygninger, mens den overvintrer i underjordiske vinterkvarterer som kældre under bygninger, jordkældre, grube og minegange.

Pipistrelflagermusen

Udbredelse

Udbredt i en tunge op i Jylland fra den tyske grænse til Århus og på Sydfalster.

Udseende

Pipistrelflagermusen ligner dværgflagermusen, og det kræver stor øvelse at se forskel på de to.

Det er en lille art. Den vejer 6-8 g. På oversiden er pelsen mørkebrun, på undersiden lidt lysere brun.

Levevis

Pipistrelflagermusen lever af mindre, flyvende insekter.

Den findes både i storbyer og i bebyggelse på landet, men den foretrækker skove og vandrige områder, helst frodige løvskove, parker og lignende.

Både sommer og vinter holder pipistrelflagermusen til i huse.

Skimmelflagermus

Udbredelse

Findes primært i Nordøstsjælland, hvor den er almindelig. Træffes også omkring Århus, hvor der er en lille vinterbestand.

Udseende

Pelsen ret lang, og hårene på ryggen er sortbrune med markant sølvhvide spidser. Det giver skimmelflagemusen dens karakteristiske skimlede udseende.

Ørerne er korte og kraftige, med afrundet spids. Ørekanten er forlænget med en karakteristisk fold der løber fra øret nedad og frem til under mundvigen.

Levevis

Skimmelflagermusens føde består af et bredt udvalg af insekter lige fra små myg til store biller.

Den har sommerkvarterer i mindre parcelhuse og ét- til toetagers huse på landet, i landsbyer eller i forstæder. Om vinteren holder den som regel til i højere bygninger, også i rigtige højhuse, oftest på 14.-16. etage i f.eks. moderne hoteller og sygehuse.

Skægflagermus

Udbredelse

Findes kun på Bornholm.

Udseende

Skægflagermus er lille. Underarmen er 32-36 mm, og den vejer 4-8 g. Pelsen er kraftig og relativt langhåret. Farven skifter mellem nøddebrun og mørkebrun. Ører, snude og flyvehud er sortbrune. Ørerne er relativt lange, og over øret har skægflagermusen et ørelåg, som er langt og spidst.

Levevis

Føden består bl.a. af natsommerfugle, vårfluer, stankelben, dansemyg, fluer, netvinger, hvepse og bier, biller og edderkopper.

Skægflagermus vil gerne bo i nærheden af løvskov og agerbrug, evt. med søer. Dens sommerkvarterer er især i bygninger, f.eks. i revner og sprækker, bag bræddebeklædning eller i murværk. Den overvintrer formentlig især i underjordiske rum såsom kældre og kalkgruber.

Stor museøre

Udbredelse

Der er kun fundet et enkelt eksemplar af stor museøre i Danmark, en mumie fundet på loftet i Maribo Domkirke i 2004. Det er sandsynligt, at der vil dukke flere eksemplarer op.

Udseende

Stor museøre er en af de store arter af flagermus med en underarmslængde på 55,0-66,9 mm og en vægt på 28-35 g.

Den har et langt, spidst ørelåg og ret lange, men samtidigt brede ører.

Levevis

Stor museøre lever af insekter, ofte biller, som dels fanges på jorden, dels i luften. Den foretrækker skovrige områder og jager både i skov og i åbne områder.

Om sommeren holder den til i bygninger, oftest på større lofter. Om vinteren foretrækker den miner, kældre og lignende.

Sydflagermus

Udbredelse

I det meste af Danmark, med undtagelse af Nordøstsjælland og Jylland nord for Limfjorden, er sydflagermus en almindeligt forekommende art.

Udseende

Med et vingefang på ca. 35 cm, en kropslængde der, inklusive halen, måler omkring 12 cm og en vægt på 15-35 gram, hører sydflagermusen til de store flagermus i Danmark.

På bugen er pelsen gulbrun, mens den på ryggen er gråbrun. Snuden og de brede, trekantede og afrundede ører er sorte. Farven på den tynde flyvehud er sortbrun.

Levevis

Føden består af insekter som biller, myg, fluer og natsværmere.

Sydflagermusen er tilknyttet bebyggelse, og huse udgør både sommerkvarterer og vinterkvarterer for arten.

Føden jager flagermusene om natten i 5-20 meters højde over åbent terræn eller i skovkanten. I jagtflugten flyver sydflagermusen tæt på træer og i store sving og buer. I sensommeren og om efteråret udgør store insektmængder, stimlet sammen under kraftig vejbelysning, en stor del af føden.

Troldflagermus

Udbredelse

Udbredt over det meste af Danmark bortset fra store dele af Vest- og Nordjylland.

Udseende

Troldflagermusen en af de små arter. Underarmen måler 32-37 mm, og flagermusen vejer 5-11 g.

Den har en kort snude, ret korte, afrundede ører. Ørelåget er ret kort og med afrundet spids. Pelsen er mørkebrun, dog mere rødbrun om sommeren. Under maven er pelsen lidt lysere.

Levevis

Troldflagermusen lever af flyvende insekter.

Den foretrækker ældre løvskov. Både sommer og vinter holder den til i hule træer og nogle gange også i huse. 

Vandflagermus

Udbredelse

Vandflagermus er vidt udbredt og almindeligt forekommende i Danmark.

Udseende

Vingefanget hos vandflagermus er omkring 25 cm. Et voksent individ vejer ca. 10 gram, og måler fra snudespids til halespids 8-9 cm.

Den tætte pels er gråbrun på oversiden af dyret, mens den er gråhvid på undersiden. Både flyvehuden og de forholdsvis korte ører er gråbrune, og snuden er rødbrun.

Levevis

Vandflagermus lever af små insekter som stankelben, myg og natsværmere.

Vinterkvartererne er især kalkgruber, klippespalter og kældre. Sommerkvartererne er som regel hule træer i skove og parker, men kan også være under en gammel stenbro og i enkelte tilfælde i en bygning. 

Vandflagermusen jager det meste af tiden insekterne over vandoverfladen på søer og vandløb, men den kan også ses jagende mellem træer, langs skovkanter og levende hegn. Under jagtflugten flyver vandflagermus meget tæt på vandoverfladen, og flere individer fouragerer indimellem i samme område.

Sydflagermus

Har du set en flagermus?

Zoologisk Museum overvåger flagermusbestandende i Danmark og indsamler viden om flagermus baseret på både indberetninger fra vildtkonsulenter og oplysninger fra private.

Du er velkommen til at kontakte museet, hvis du har oplysninger om flagermus' opholdskvarterer f.eks. i hule træer, kældre med videre.

Finder du en død flagermus (dele af en flagermus eller et mumie er nok), må du også gerne sende den ind til Zoologisk Museum til artsbestemmelse.

Oplys dit navn og din adresse, og hvor du har fundet flagermusen.

Du kan enten sende flagermusen direkte eller aflevere den til den lokale vildtkonsulent. Det er lige meget, hvilken stand flagermusen er i. Emballér den omhyggeligt i en tæt plasticpose.

Send flagermusen til : Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø, Telefon 35 32 22 22, att.: Pattedyrsektionen

Vidste du, at…

Verdens mindste flagermus, humlebi-flagermusen, vejer maksimalt 2 gram. Verdens største flagermus menes at være den malaysiske flyvende hund, som vejer mere end et kilo og har et vingefang på op til 1.7 meter.

Flagermus i huset

Foto: Hans Baagøe

Har du flagermus i dit hus, bør du som udgangspunkt acceptere de logerende og glæde dig over at have naturen tæt på.

Det er aldrig godt for flagermusene at blive fordrevet fra et hus. Flagermusene har valgt at bo i huset på grund af dets beliggenhed nær områder med rigelig føde og på grund af husets særlige muligheder som dagopholdssted. Tilsyneladende er det kun de færreste huse, der byder på den rette kombination af sådanne muligheder.

Flagermus gnaver ikke i isolation eller træværk, sådan som mus og rotter gør det. De kan til nød "putte" sig lidt i isolationen, men ellers opholder de sig blot i allerede eksisterende hulrum.

I langt de fleste huse (ca. 90 %) giver kolonierne derfor ikke problemer udover lidt svineri ned ad ydermur eller vinduer, dér hvor dyrene flyver ind og ud - ofte i en af husets gavle.

Visse steder kan der dog opstå støj- eller lugtgener, som er så kraftige, at det kan være nødvendigt at få flagermusene til at flytte.

Støjgener

Støjgener forekommer f.eks. hvor kolonien opholder sig på den ene side af en tynd gipsvæg på 1.salen, hvor der er soveværelse på den anden side. Flagermushunnerne kommer hjem i løbet af natten for at ungerne kan die, og dét larmer, for dels kommunikerer flagermus med lyd, og dels er der megen kradsen og banken, når dyrene bevæger sig.

Lugtgener

Lugtgener opstår ved konstruktioner, hvor der ikke er ventilation nok ind til det sted, hvor dyrene opholder sig. Dyrenes ekskrementer består af insektrester og tørrer normalt hurtigt ud, hvis der er blot nogenlunde ventilation. Den smule urin, de producerer, fordamper også hurtigt, men ved konstruktioner med for lidt ventilation ophobes urinen, og der vil kunne opstå lugtgener og i sjældne tilfælde fugtskader.

I mange tilfælde kan lugtgenerne helt forsvinde, hvis man sørger for bedre ventilation, der hvor ekskrementer og urin ophobes. Ofte er det kun mindre ændringer, man skal foretage på huset.

Kan lugt- eller støjgener ikke afhjælpes, kan man prøve at få flagermusene til at flytte.


Salg og køb af huse

Der har været enkelte retssager, hvor huskøberen har vurderet tilstedeværelsen af en flagermuskoloni som et forhold, sælger burde have oplyst om. Købere har i sådanne sager fået tilkendt erstatning.

Det er derfor vigtigt, at man ved hussalg altid oplyser, at der er flagermus i huset - også selvom man ikke selv har følt, at de voldte problemer. Da flagermusene som regel kan bringes til at flytte - hvis det absolut kræves - burde der ikke være problemer, blot man tydeligt oplyser om deres tilstedeværelse.

Sådan får du flagermus til at flytte

Er generne fra flagermus så kraftige, at du ikke kan leve med det, kan du få flagermusene til at flytte. Men du skal gøre det på en måde, der forulemper dem mindst muligt.

Den eneste metode, der kan anbefales er at sluse flagermusene ud af huset. Ved en udslusning sørger man for, at flagermusene kan flyve ud fra kolonien, men hindres i at komme ind igen og må finde sig et andet opholdssted. Det vil sige, at man i løbet af nogle døgn sluser flagermusene ud og derefter lukker åbningen. Det er nødvendigt, at det sker over nogle døgn, for det er ikke sikkert, at alle flagermus flyver ud hver nat.

Metoden kan kun bruges på bestemte årstider, hvor man er sikker på, at alle dyrene flyver ud. Og den bør kun tages i brug, når man virkelig føler sig generet af flagermusene, og man i øvrigt først har prøvet at benytte alle andre løsninger.

Hvornår kan udslusning bruges?

I en kort periode fra sidst i august til først i september, når ungerne er blevet store nok til at flyve med ud, kan udslusning tages i brug.

I begyndelsen af maj, inden yngletiden, kan den også benyttes, da alle dyr i den periode er aktive og flyvedygtige.

Hvornår må udslusning ikke bruges?

Det meste af sommeren, hvor flagermusene har unger, kan udslusning ikke benyttes. Ungerne bliver nemlig siddende i kolonien, når hunnerne om aftenen flyver ud på insektjagt, og ungerne vil altså blive lukket inde uden hunnen, hvis åbningen lukkes til, og ungerne vil langsomt dø.

Fra midt i september til først i maj kan metoden heller ikke benyttes, idet der her er fare for at flagermusene er i dvale og derfor slet ikke flyver ud. I denne periode vil de dog heller ikke genere særligt meget.

Få hjælp hos din vildtkonsulent

Før du går i gang med at sluse flagermus ud af dit hus, bør du søge råd hos Naturstyrelsens lokale vildtkonsulent. Man nemt kan komme til at gøre noget forkert, til skade for både dyr og mennesker.

Du kan også kontakte vildtkonsulenten, hvis du oplever problemer med en flagermuskoloni.

Kontakt den lokale vildtkonsulent


Vent til sommeren er slut

Mange oplever især gener fra flagermus midt på sommeren, hvor flagermusene har små unger, der ikke kan flyve, og det kan være svært at vente med at gøre noget til sidst i august. Men man gør stor skade, hvis man forsøger at komme af med flagermusene, mens de har unger. Lukker man ungerne inde, dør de langsomt, og det er dyrplageri. Desuden giver rådnende unger meget værre lugtgener, end hvis man lader flagermusene være i fred.

Flere gode råd

Læs mere i folderen Gode råd om flagermus i huset

Flagermus og byggeprojekter

Er der flagermus i huset, f.eks. på loftet, og ønsker du at foretage en renovering eller nedrivning af taget, skal du være opmærksom på, at der er nogle forholdsregler du skal tage. I Danmark og resten af EU er flagermusen nemlig fredet, blandt andet pga. deres levesteder på europæisk plan truet. Beskyttelsen gør det ulovligt at slå flagermus ihjel samt at beskadige eller ødelægge flagermusens yngle- eller rasteområder, dvs. de steder hvor den yngler, overvintrer, skjuler eller hviler sig. Der er en række ting, som man kan gøre for at leve op til reglerne.

Mindre renovering

Oftest kan mindre renoveringer, som eksempelvis udskiftning af tagplader, foretages i etaper ved at udskifte et stykke af taget ad gangen. Det giver flagermusene mulighed for at flytte sig rundt på loftet undervejs. Det er samtidig vigtigt at finde det sted, hvor flagermusene flyver ind og ud fra loftet, og efterfølgende sikre at flagermusenes indgang ikke blokeres. Derved undgår du at flagermus lukkes inde på loftet og dør.

Større renovering og nedrivning

Skal du som husejer eller håndværker i gang med nedrivning eller en større renovering af taget, hvor du eksempelvis skal udskifte spærene, eller hele konstruktionen skal rives ned, og du på forhånd er klar over, at der er flagermus på loftet, skal disse fjernes vha. en udslusning, inden arbejdet påbegyndes. Din lokale afdeling af Naturstyrelsen vil kunne rådgive dig om udslusning.

Hvis du opdager flagermus i forbindelse med renovering eller nedrivning af tagkonstruktionen, skal du sikre beskyttelse af flagermusene eller rette henvendelse til din lokale afdeling af Naturstyrelsen, som vil hjælpe dig med at finde en løsning i form af udslusning eller dispensation.

Sygdomme og utøj 

Rabies

Man har ikke fundet overførsel af sygdomme fra flagermus i danske huse. Men især sydflagermus kan i mange lande, bl.a. Danmark være inficeret med et specielt rabiesvirus kaldet European Bat Lyssavirus (EBL), som kan smitte til andre pattedyr inklusive mennesket og give anledning til symptomer på rabies (hundegalskab).

Ubehandlet er rabies en livstruende sygdom, men det er yderst sjældent eller aldrig, at flagermusene vil kunne smitte mennesker og andre dyr. Sygdommen smitter nemlig kun ved bid, og heldigvis synes smittede flagermus ikke at blive aggressive. Det er derfor nemt at undgå at blive bidt, men man skal aldrig tage en flagermus op uden brug af kraftige handsker. 

Skulle man blive bidt, skal man vaske såret med sæbe og straks søge læge, så man kan blive vaccineret. Endvidere skal man gemme flagermusen og kontakte en dyrlæge, så dyret kan indsendes til Statens Veterinære Institut for Virusforskning til undersøgelse for tilstedeværelsen af rabiesvirus.

Der er herhjemme, måske på grund af tidligt indsat behandling, ikke konstateret kliniske symptomer hos mennesker som følge af tæt kontakt med rabiesinficerede flagermus.

Sygdommen er mest almindelig hos sydflagermusen men kendes dog også hos enkelte andre arter, mens der er mange arter, hvor den aldrig er fundet.

Væggelus

Dværgflagermuskolonier kan være befængt med en speciel væggelus, der alene er knyttet til denne art af flagermus. Normalt mærker man intet til disse væggelus, idet de forbliver i nær tilknytning til flagermusene. Men efter udslusning af dværgflagermus, har man i enkelte tilfælde oplevet, at væggelusene optrådte i de beboede dele af huse, og at de havde bidt sovende mennesker.

Det har hver gang været i huse med mange utætheder til de steder, hvor flagermusene opholdt sig. Oplever man væggelus i sit hus, kommer man ofte langt ved brug af en almindelig insektspray. Er det ikke nok, kan man få hjælp fra et af de firmaer der bekæmper skadedyr.