Mårhund

Latin: Nyctereutes procyonoides
Engelsk: Raccoon dog

 

Mårhundfolder

LIFE mårhundeprojektet, som blev sat i gang 1. september 2010, er et internationalt naturprojekt, der med støtte fra EU, har til formål at bekæmpe mårhunden som invasiv art i Danmark, Sverige, Norge og Finland. I den forbindelse blev der udarbejdet en indsatsplan mod mårhund i Danmark.

Læs meget mere på siderne om mårhunden og indsatsen imod den

Vidste du…?

At mårhunden kan gå i hi om vinteren ligesom grævlingen.
At mårhunden kan svømme op til 5 km.
At man i Sverige også kalder den asiatisk vandræv.
At mårhunde lever i par, som holder sammen hele livet.
At mårhunden kun får 1 kuld hvalpe om året. Og at det største registrerede kuld er 19  hvalpe.
At der er udarbejdet en indsatsplan mod mårhund i Danmark. Du kan hente
indsatsplanen her (pdf 1 Mb).

 Mårhund. Foto: Jesper Plambech/Biofoto

Regulering

Mårhunden er en invasiv art der må reguleres hele året og den er betragtes også som skadevoldende vildt .

Hvorfor uønsket

Mårhunden er et alsidig og effektivt rovdyr, der ligesom minken og vaskebjørnen, kan udkonkurrere hjemmehørende rovdyr med en lignende levevis f.eks. ræv og grævling. Den vil ligeledes kunne udgøre en trussel mod fugle og små pattedyr, da disse ikke er vænnet til dette rovdyr.

Mårhunden kan være bærer af rabies, men også af den farligere bændelorm Echinococcus multiloculus , der i værste tilfælde kan være dødelig for mennesker. Ydermere er der risiko for spredning af parasitter til hjemmehørende vildt.

Status for bekæmpelse

Mårhunde er kun fundet sporadisk i Danmark, men etableres først en fast bestand vil de formentlig være svære at komme af med igen. Jægere opfordres derfor til at være opmærksomme på arten og regulere den, således at den ikke etablerer sig.

Udbredelse

Mårhunden stammer fra Østasien. Fra 1928 og særligt i årene 1948-55 udsatte man over 9.000 mårhunde i den vestlige del af det daværende Sovjetunionen for at berige pelsdyrfaunaen. Herfra har arten spredt sig gennem Østeuropa til Tyskland, sydpå til de nordlige dele af Østrig og Ungarn, samt nordpå til de Baltiske lande, hele Finland samt de nordlige dele af Sverige og Norge.

I Danmark er der tidligere gjort sporadiske fund af mårhund i Jylland og på Fyn og Sjælland, som alle menes at være undslupne eller udsatte dyr. I senere år er den kun registret med sikkerhed i Jylland, og i november 2013 et enkelt dyr på Fyn. Der kan både være tale om efterkommere af tidligere undslupne dyr og om dyr indvandret fra Tyskland, hvor den for øjeblikket spreder sig hastigt.

Verificerede observationer af mårhund - september 2010 til august 2013

Status for fangster i Danmark

I løbet af den 3-årige projektperiode for LIFE mårhundeprojektet, er der nedlagt og fundet i alt ca. 400 mårhunde. I efteråret 2010 var den praktiske indsats under LIFE projektet endnu ikke igangsat og her fordeler tallene for døde mårhunde sig med ca. 60 % nedlagt på privat jagt og ca. 40 % trafikdræbt eller dødfundet. For perioden januar 2011 til august 2013 fordeler tallene for døde mårhunde sig med ca. 50 % aflivet som en del af den projektorganiserede indsats, ca. 25 % nedlagt på privat jagt og ca. 25 % trafikdræbt, eller dødfundet.

Trafik

Projekt-indsats

Privat Jagt

Faldvildt

Andet

I alt pr år

2010

11

0

17

0

1

29

2011

19

59

27

2

1

108

2012

27

81

39

6

7

160

pr 31.08.2013

16

53

23

5

8

105

I alt pr årsag

73

193

106

13

17

402


Tabel 1: Antal døde mårhunde registreret fra september 2010 til aug 2013
Der tages forbehold for fejlregistreringer. Fejl vil, når de opdages, løbende blive rettet i Naturstyrelsens registrering og senere statistiker vil derfor kunne vise en anden fordeling i mellem de forskellige fangst-/dødsårsager.

Udseende

Mårhund. Foto: Tatjana Vollrath

Mårhundens krop måler 50-80 cm, halen ca 18 cm og højden over skulderen er ca 20 cm. Den vejer op til 10 kg.

Pelsens farve varierer i gullige, rødlige og grålige toner blandet med sorte hår på ryggen og skuldrene. Hals, bryst, oversiden af halen samt de slanke ben er typisk sorte eller sortbrune. Pelsen er kraftig, særligt om vinteren og halen er stor og busket. Den sorte ansigtsmaske, der dækker øjnene og underansigtet, samt den hvide snude kan få mårhunden til at ligne en vaskebjørn.

Forvekslingsmuligheder

Mårhunde kan ligne vaskebjørne, da begge arter har sort ansigtsmaske, lys snude og nogenlunde samme størrelse, men arterne kan kendes fra hinanden på halen. Mårhundens hale er typisk sort på hele oversiden og gullig, grålig eller rødlig på undersiden samt siderne. Vaskebjørnens hale derimod er stribet med 5-7 sorte ringe.

Spor

Mårhundens spor virker mere rundt end spor af ræv og hund. Mårhunden har fire små trædepuder, der alle er tæt på mellempuden. Tæerne er spilet regelmæssigt ud. Til sammenligning er hundens spor lidt aflangt og tilspidsende ud mod de to forreste trædepuder. Folden mellem de forreste trædepuder og mellempudenstår nærmest på tværs af sporet. Rævens spor er mere aflangt end både hundens og mårhundens. Hos ræven står folden mellem de forreste trædepuder og mellempuden nærmest på langs med sporet.

Det kan særligt være svært at skelne spor mellem mårhund og hund. Det er en god ide at studere spor over en lang strækning for at finde sporets karakteristika.

Spor af mårhund. Foto: Verner Frandsen Spor fra mårhund. Foto: Niels Jørgen Enggaard Poulsen Spor af mårhund. Foto: Ole Knudsen

Føde

Mårhunden er et altædende rovdyr, og spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, små pattedyr og fugle.

Levevis

Mårhunden er meget tilpasningsdygtig og lever i mange forskellige habitater, også kulturlandskabet. Typisk foretrækkes dog fugtige områder nær søer og åer, rørskov, samt fugtig skov med en rig undervegetation.

Mårhunde lever og jager i par eller små familiegrupper. Mårhunde går i hi om vinteren i par. Parring sker om foråret fra februar til april og et kuld på typisk 5-7 unger fødes i april til juni. Både hannen og hunnen deltager i plejen af ungerne. Efter ca. 4 måneder begynder ungerne at lære at jage ved at iagttage forældrene og kort efter kan de klare sig selv. Dog bliver de til tider sammen med forældrene og jager sammen med disse indtil efteråret. Ungerne bliver kønsmodne efter 9-11 måneder.

Hvis du vil vide mere