Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Mårhunden

Mårhunden er et lille rovdyr, der kan være en alvorlig trussel mod nogle af de mest sarte og beskyttede dyrearter i den danske natur.

Dyret er det, vi kalder en invasiv art. Det vil sige, at den ikke naturligt hører hjemme i vores natur. Den er derimod indvandret eller indført fra udlandet.

Mårhunden kan bl.a. kendes på sin sorte ansigtsmaske og lyse snude. Mårhunde lever i par, som holder sammen hele livet.

Mårhund2

Mårhundens levevis

Mårhunden er meget tilpasningsdygtig og lever i mange forskellige naturtyper. Den foretrækker dog fugtige områder nær søer og åer, rørskov, samt fugtig skov med rig undervegetation.

Mårhunden danner par for livet. Et mårhundepar kan få ét kuld hvalpe om året, som typisk består af 5-7 hvalpe. Både hannen og hunnen tager sig af hvalpene, og når hvalpene er ca. 4 måneder gamle kan de klare sig selv. Mårhunden går i hi om vinteren ligesom grævlingen.

Mårhundens korte ben gør, at den ikke er en god løber, og den kan i bevægelserne virke lidt klodset. Til gengælg er den en god svømmer, og den kan svømme op til 5 km.

Mårhundens føde

Mårhunden er et altædende rovdyr, og spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, små pattedyr og fugle.

Mårhundens udseende

Mårhunden er på størrelse med en ræv. Den måler 50-80 cm uden halen, som er ca. 18 cm. Over skulderen måler den ca. 20 cm. Mårhunden kan veje op til 10 kg.

Mårhundens pels varierer i farven i gullige, rødlige og grålige toner blandet med sorte hårt på ryggen og skulderene. Halsen, brystet, oversiden af halen samt de slanke ben er typisk sorte eller sortbrune. Mårhunden kan også kendes på sin sorte ansigtsmaske, der dækker øjnene og underansigtet, og sin hvide snude.

Pelsen er kraftig - særligt om vinteren - og halen er stor og busket. 

Hvad er forskellen på mårhund og grævling?

Mårhunden og grævlingen ligner hinanden meget - særligt på størrelsen, ansigtsmasken og snuden. Man kan dog kende arterne fra hinanden på halen og hovedformen. Mårhundens hale er typisk sort på hele oversiden og gullig, grålig eller rødlig på undersiden og siderne. 
Grævlingens hoved er kileformet med sorte længdestriber på begge sider. Grævlingens pels er også lyst i spidserne, hvor mårhundens er mørke.

Mårhundens spor

Mårhundens spor er mere rundt end spor af ræv og hund. Mårhunden har fire små trædepuder, der alle er tæt på mellempuden. Tæerne er spilet regelmæssigt ud. 

Rævens spor er mere aflangt end både hundens og mårhundens. Hos ræven står folden mellem de forreste trædepuder og mellempuden nærmest på langs med sporet. 

Til sammenligning er hundens spor lidt aflangt og tilspidsende ud mod de to forreste trædepuder. Folden mellem de to forreste trædepuder og mellempuder står nærmest på tværs af sporet. 

Spor

Spor fra mårhund, ræv og hund. Illustration: Narturstyrelsen

Fælles sporguide

Der er lavet en fælles-nordisk sporguide, der i detaljer sammenligner mårhundens spor med spor fra andre, lignende dyr.

Læs Sporguide - Mårhund

Mårhundens udbredelse

Mårhunden stammer fra Østasien. Fra 1928 og særligt i årene 1948-55 udsatte man over 9.000 mårhunde i den vestlige del af det daværende Sovjetunionen for at berige pelsdyrfaunaen. Herfra har arten spredt sig til Tyskland, de nordlige dele af Østrig og Ungarn, nordpå til de Baltiske lande, hele Findland og de nordlige dele af Sverige og Norge.


Mårhunden - et invasivt dyr

Mårhunden er et invasivt dyr. Det betyder, at den ikke naturligt har hjemme i den danske natur, men derimod er hentet hertil eller indvandret fra andre lande.

I Danmark er der fare for indvandring af mårhunde fra Tyskland. Allerede i dag er der en bestand af mårhund særligt i Jylland, der formentlig er efterkommere af tamme dyr, der er undsluppet fra fangenskab.

Hvorfor er mårhunden uønsket?

Mårhunden er et effektivt rovdyr, der kan udkonkurrere hjemmehørende rovdyr med lignende levevis som f.eks. ræv og grævling.

Den udgør også en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til mårhunden.

Erfaringer fra andre lande viser, at mårhunden hurtigt spreder og formerer sig, der kan udrydde vores beskyttede og truede dyr. Mårhunden er en god svømmer og kan derfor komme til områder, hvor ræve aldrig kommer. 

Mårhunden kan også være bærer af rabies, men også den farligere bændelorm Echinococcus multiloculus. Bændelormen kan være dødelig for mennesker, men parasitten kan også sprede sig til hjemmehørende vildt.

EU mod mårhunden

De fire skandinaviske lande, Danmark, Sverige, Norge og Findland, er populære mål for mårhunden.

Derfor er Danmark en del af EU LIFE-projektet, der skal bekæmpe mårhunde i Skandinavien. 

Projektet har kørt fra september 2010 til august 2013. LIFE-projektet har leveret mange af de værktøjer, vi stadig bruger til at opspore og bekæmpe mårhunde. Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund bruger f.eks. stadig GPS-mærkning af mårhunde og fotoovervågning af den dansk/tyske grænde.

I forbindelse med projektet er der udarbejdet en såkaldt lægmandsrapport, der beskriver indsatsen i Skandinavien i løbet af projektet.

Læs lægmandsrapport

Læs Den tekniske slutrapport fra LIFE-projektet (engelsk)

Den danske indsatsplan for bekæmpelse af mårhund er stadig gældende. Naturstyrelsen fortsætter, sammen med Danmarks Jægerforbund, med at bekæmpe dyret. Projektet fortsætter foreløbigt til udgangen af 2015.

Indsatsplan mod mårhunden

Naturstyrelsen har lavet en indsatsplan mod mårhund i Danmark. Formålet med en indsatsplan er at samle oplysninger om artens biologi og kendte bekæmpelsesmetoder med henblik på at målrette, koordinere og effektivisere bekæmpelsen af arten. Indsatsplanen giver desuden anbefalinger til en strategi for bekæmpelse af mårhund. Indsatsplanen udgør et fælles grundlag for de parter, som deltager i bekæmpelsen af arten. Det drejer sig primært Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund, der har indgået et samarbejde om en række af indsatserne i planen.

Indsatsplanen har en målsætning om, at Danmark skal være fri for en ynglende bestand af mårhunde i 2015. Indsatsplanen beskriver alt fra internationale regler og forpligtelser, konkrete trusler til strategi for bekæmpelsen af mårhund. I indsatsplanen gives der en række anbefalinger til, hvordan målsætningen nås.

Baggrunden for anbefalingerne er skandinaviske erfaringer med bekæmpelse af mårhund, som er blevet tilpasset danske forhold.

Indsatsplan mod mårhund i Danmark

Judas med pels

Omkring 14 mårhunde bevæger sig rundt i den danske natur med GPS-sendere. De skal opspore og afsløre deres artsfæller. Derfor kaldes de judasdyr.

Det er Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund, der har GPS-mærket mårhundene. Når et judadyr viser tegn på at have fundet en mage, bliver parret fanget. Når de er fanget, bliver de skilt ad og judasdyret sendt af sted igen, hvorimod dens mage bliver aflivet. 

Judasdyr giver os også stor viden om mårhundene. Takket være dem, har vi har en helt ny viden om, hvordan mårhunde bevæger sig rundt, og hvornår de udviser tegn på at have fundet en mage.

Naturstyrelsen følger hele tiden de GPS-mærkede dyrs bevægelser, og bruger dyrenes ruter og bevægelsesmønstre til at finde det rigtige tidspunkt til at fange judasdyret og den nye mage. 

Anbefalingerne i indsatsplanen mod mårhunden

  • Etablering af et varslingssystem til verificering af forekomst af mårhund (Early Warning System)
  • Målrettet information om mårhund (offentligheden, organisationer og foreninger
  • Inddragelse af relevante myndigheder og organisationer
  • Udvidede beføjelser til regulering efter særlig tilladelse
  • Anvendelse af ny teknologi (kamera, gps-sendere, sms fælder mm.)
  • Anvendelse af en bred vifte af forskellige metoder til bekæmpelse af mårhund
  • Samarbejde i Skandinavien og med Tyskland om bekæmpelse af mårhund

Specialiserede jægere

Naturstyrelsen har i samarbejde med Danmarks Jægerforbund organiseret et netværk af uddannede mårhunde-reguleringsjægere, som skal hjælpe med at nå de mål, der er opstillet i indsatsplanen får mårhund. 
Jægerne opsætter bl.a. vildtkameraer og fælder, og deltager i arbejdet med de GPS-mærkede dyr.

Naturstyrelsen har opsat et varslingssystem med 30 vildtkameraer langs grænsen til Tyskland. Kameraerne skal vise os, når mårhunde krydser grænsen. Der er også opsat kameraer ved Ringkøbing Fjord, som skal afsløre de mårhunde der findes i området.

Mårhunden fotograferes ved grænsen

I indsatsplanen modmårhunden er det beskrevet, hvordan varslingssystemer kan hjælpe i kampen mod mårhunden.

Derfor har Naturstyrelsen i samarbejde med Danmarks Jægerforbund etableret et varslingssystem, EWS (early warning system), der udgør et bælte af vildtkameraer langs grænsen til Tyskland.

Kameraerne fotograferer alle dyr, der passerer. Med jævne mellemrum tjekker Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund, om der er taget billeder af mårhunde. Derefter kan jagten på dyret intensiveres. 

Mårhunden må jages året rundt

Mårhund er kategorisk som skadevoldende vildt. Dette betyder, at mårhund kan skydes hele året under betingelse af, at bestemmelserne i Bekendtgørelse om vildtskader er overholdt. Alle må fange mårhund i en godkendt fælde, men kun jægere med jagttegn må skyde den.

Husk, at du ikke må skyde en mårhund med halsbånd. Det er et judasdyr, der via GPS fortæller os, hvor mårhunden opholder sig.

Læs bekendtgørelsen om vildtskader

Må man have mårhunde som kæledyr?

Det er ikke tilladt at anskaffe sig mårhund i Danmark. Alle danskere, der allerede har en mårhund i fangenskab, skal lade dyret chipmærke og registrere. Registrering af mårhunde i fangenskab skal nedsætte risikoen for, at de slipper ud i naturen.

Naturstyrelsen skal have besked, hvis du har en mårhund

Oplysninger om mårhundens køn og ID-nummer skal indberettes til Naturstyrelsen Blåvandshuk. Man skal også indberette, hvor mange mårhunde man har, ligesom man skal oplyse om ny adresse ved flytning. Når mårhunden dør, skal Naturstyrelsen også have besked, så vi kan slette dyret fra registret.

Find kontaktoplysninger på Naturstyrelsen Blåvandshuk

Mårhunde må ikke avles

Det er en bekendtgørelse fra 2011, der slår fast, at mårhunde i fangenskab skal registreres. Siden 1. juli 2011 har det heller ikke været tilladt at avle mårhunde, og unger født efter denne dato skal aflives.

Læs bekendtgørelsen

Har du set en mårhund?

Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund vil gerne have besked, hvis du ser en mårhund eller sporene efter den.  

Ser du en mårhund eller dens spor, må du meget gerne dokumentere det med et billede. Læg gerne en referencegenstand ved siden af sporet, så man kan se størrelsesforholdet.

Det er også vigtigt, at vi får at vide præcis hvor og hvornår, du har set mårhunden.

Ring til Naturstyrelsen på 5114 0114 eller Danmarks Jægerforbund på 8888 7500.
Telefonerne besvares indenfor normal kontortid.

Hvis du ser en død mårhund

Vi vil også gerne vide besked om døde mårhunde, der ligger i naturen. Alle døde mårhunde skal undersøges for parasitter og andre sygdomme.

Døde mårhunde kan indleveres til Naturstyrelsen eller Danmarks Jægerforbund. 

Ring til Naturstyrelsen på 5114 0114 eller Danmarks Jægerforbund på 8888 7500 hvis du ser en død mårhund. Telefonerne besvares indenfor normal kontortid.

Læs EU's folder om mårhundens kendetegn