Skovens Dag på Naturcenter Herstedhøje søndag den 1. maj

18-04-2016

Så er der igen Skovens Dag i Vestskoven.
På denne dag slår Naturcenter Herstedhøje dørene op for alle interesserede. Der sker masser af ting, som du ikke oplever på en almindelig skovtur. Denne dag inviterer skovens folk nemlig på skovtur og viser dig, hvad der sker bag skovens grønne kulisse, og så er det sundt

undefined
Der er højt humør og højt til loftet

Naturstyrelsen byder igen velkommen til en dejlig dag mellem træerne i den lysegrønne Vestskov.

Dagens mange tilbud og aktiviteter arrangerer Naturstyrelsen i samarbejde med Frederiksberg Kommune, Skov-, Natur- og Friluftsværkstedet, Vestskovens Naturskole, pileflettere, træsnittere, og flere andre dygtige folk.

Og det bliver en dag, hvor du kan få mulighed for mange forskellige oplevelser, så du kan føle dig rigtig træt og underholdt, når dagen er forbi. ”Der vil være noget for alle aldre og for alle behov” lover Henrik Søfeldt Jørgensen fra naturcenteret..

”De kreative kan prøve evnerne af på værkstedet med pileflet, andre har måske lyst til at fange haletudser, guldsmedelarver, og andre væsner i vandhullet. Der vil blive mulighed for at snitte fine ting i nyfældet træ, bål med hygge, lære om affald og nedbrydning i naturen, og man kan hilse på levende får og opleve dem blive klippet” lover Henrik..

Og så er der naturligvis bål med snobrød og saft, frisk kaffe og foråret i fuldt flor, og mon ikke også vejret bliver godt.

 

”Vi vil hvert år holde Skovens Dag her på Naturcenteret. Sidste år havde vi 1.000 gæster på dagen, og vi håber, at lige så mange vil besøge os i år”, fortæller Henrik Jørgensen.

 

Det er helt gratis at være med, og du møder bare op på Naturcenter Herstedhøje, Herstedhøje Allé 1 i Albertslund. Det er lige ved foden af den store kunstige bakke, Herstedhøje.

 Arrangementet varer fra kl. 10 til kl.16.