Miljøkrav til skovmaskiner

Miljøkrav til skovmaskiner

Naturstyrelsen stiller miljøkrav til skovmaskiner, der benyttes på styrelsens arealer. Formålet er at fremme en mere miljøvenlig maskindrift, og der stilles krav til såvel egne maskiner som entreprenørmaskiner.

Miljøkravene omfatter

  • alle Naturstyrelsens maskiner bortset fra biler og
  • alle entreprenørmaskiner, der uanset timetal udfører opgaver på Naturstyrelsens arealer udenfor skovveje, hovedspor og pladser.

Miljøkravene fremgår af vedhæftede pdf-dokument. Maskiner skal forhåndsgodkendes af Naturstyrelsen og må kun køre på Naturstyrelsens arealer med godkendelsen synligt monteret.

Entreprenørmaskiner, vognmænd og "småkørere", der udfører opgaver på styrelsens arealer på skovvej, hovedspor og pladser, og som kører mindre end 300 ydetimer pr. år på styrelsens arealer, skal ikke godkendes i henhold til miljøkravene.
Selvskovere og sankere skal benytte motorsave med bionedbrydelig kædeolie.
Traktorer skal ikke opfylde miljøkravene, hvis de kører mindre end 300 timer pr. år på styrelsens arealer og kun færdes på skovveje, hovedspor og pladser. Hvis traktorerne også skal køre på stikspor, skal hydraulikolien (bagtøjsolie) være bionedbrydelig, og marktrykket skal leve op til kravene i § 6.