Dyrehavens jagthistorie

Besøg hos Solkongen
Jægersborg Dyrehave blev indhegnet på foranledning af Kong Frederik III i 1669 for at sikre en god jagt på hjorte, og samtidig faste leverancer af hjortesteg til hoffet.

Hubertusløb i dyrehaven
Hubertusridt i Dyrehaven

Kronprinsen, den senere Chr. V, havde været på studieophold hos "Solkongen" i Frankrig, og her havde han lært en ny jagtform, parforcejagt, at kende.

Parforcejagt
Jagten foregik ved at slippe et større antal hunde løs på sporet af en udvalgt kronhjort, og selve jagtselskabet fulgte hundenes glammende jagt gennem skoven på hesteryg.

Efter to til fire timer blev hjorten indhentet af hundene og holdt fast indtil jagtselskabet nåede frem. Herefter var det kongen eller hans æresgæst der dræbte hjorten med et kort jagtsværd der blev stukket i hjertet på hjorten.

Parforcejagten foregik i Dyrehaven indtil slutningen af 1700-tallet hvor den blev opgivet. I dag er parforcejagt forbudt i Danmark.

Kongehusets jagtmark
Igennem Dyrehavens historie har jagtretten tilhørt kongehuset, og det gør den stadig. Gennem tiden har mange konger og deres gæster skudt hjorte, og i vore dage fastholder kongehuset den gamle tradition ved selv og  med enkelte gæster at skyde enkelte store, gamle hjorte. Jagten foregår i dag på en almindelig hverdagsmorgen uden særlige foranstaltninger. Den udvalgte hjort, som er på årets afskydningsplan, bliver jaget til fods, mens Dyrehaven er åben som sædvanlig, og gevirerne fra de store, smukke hjorte ophænges i kongehusets slotte.

De danske hjorte under hegn

Ved indhegningen af Dyrehaven var der en fritlevende bestand af kron- og dåvildt i skovene. Kronvildtet kom til landet for titusinde år siden, og dåvildtet var importeret omkring vikingetiden. For at koncentrere bestanden blev hjortene i omegnens skove drevet til "Boveskov" som Dyrehaven oprindeligt hed. Der blev opsat et stakit af stager på sytten kilometers længde rundt om det der i dag er Dyrehaven samt Jægersborg Hegn nord for Dyrehaven.

Igennem tiden er der tilført bestanden "nyt blod", i starten fordi der blev nedlagt flere hjorte end der blev opdrættet, og siden hen fordi man mente det var nødvendigt for avlen. Som et kuriosum kan det nævnes at der i 1750-erne blev tilført hvidt kronvildt, der stammede fra en tidligere import fra Sydtyskland. De fleste udsætninger var dog ikke vellykkede, og grundstammen i bestanden udgøres stadig af de gamle danske dyr.