Hald Avlsgård

Hald hovedgård

 

Historien:
Det ældste Hald blev opført i 13. århundrede, som en borg der skulle sikre adgangen til tingstedet i Viborg.

I 1351 hed ejeren Niels Bugge, han stod i spidsen for de Jyske herremænds oprør imod kongemagten. Bl.a. Valdemar Atterdag belejrede Hald, uden at kunne indtage borgen.

Borgruinen i søen blev opført af Bispen Jørgen Friis i 1529, da han måtte forsvare sig mod Viborgs borgere.

I alt havde Hald ligget 4 steder i området, da det 5. og nuværende hus blev bygget af Landsdommer Frederich Schinkel i ca. 1750.

Gården har siden haft mindst 20 ejere, mange af dem fik økonomiske problemer.

Arealer:
Indtil 1921 var arealet 1140 hektar og 24 tdr. hartkorn.

Fordeling :

Ager

156ha

Eng

27 ha

Skov

339 ha

Hede

259 ha

359 ha

I 1921 blev skoven solgt fra og siden erhvervet af Viborg Statsskovdistrikt i 1942.

I 1948 overtog staten resten af Hald som en del af boden fra domfældte værnemager, Entreprenør K. K. Kristensen.

En del af ageren blev herefter tilplantet med skov og pyntegrønt.

Landbruget:
Bortforpagtet indtil 1996, hvor driften blev lagt ind under Fussingø Skovdistrikt og omlagt til økologisk drift fra 1997.

Markplan - eksempel fra 2002:

Vinterrug, Humbolt

14,2

ha

Triticale, Lupus

31,3

ha

Alm. Rajgræs, Fanda

15,6

ha

Markært, Pinochio

21,0

ha

Gulerødder, Nantucket

13,1

ha

Spisekartofler, Ukama

7,3

ha

Udtaget areal (brak)

9,9

ha

Varigt græs

30,0

ha

I alt

142,4

ha

Kartoffelmark

Landbrugsdriften .
Der udlægges kløver i alle kornmarker. Den kvælstof kløveren samler, er væsentligste gødningskilde. Til supplement heraf, importeres svinegylle og vinasse, for også at opnå balance i forsyningen med P og K.

Kartoflerne afsættes til konsum i august og der etableres straks en efterafgrøde.

Der kan vandes 60 hektar. Anlægget har ikke været meget benyttet i de seneste 2 år, hvor sommernedbøren har harmoneret fint med afgrødernes behov.

Ukrudtsbekæmpelsen foregår ved strigling i de nysåede afgrøder, ligesom kløveren konkurrerer kraftigt med frøukrudt.

Rodukrudt i form af kvik og tidsler breder sig langsomt og søges imødegået ved placering af rækkeafgrøder og rug/triticale i sædskiftet.

Markarbejdet udføres i et velfungerende maskinsamarbejde med 3 nabolandmænd.