Arealer på Nordfur

Generelt
Arealerne på Nordfur ligger ud mod Livø Bredning på den nordlige del af Fur. Området blev erhvervet af staten i 1970'erne som led i sikringen af arealerne mod molersgravning. Gravningen på Fur reguleres nu af langsigtede aftaler med molersindustrien og de erhvervede arealer er nu vigtige rekreative områder for den vigtige turisme på øen.
Terrænet på Nordfur er meget stærkt kuperet fra 5 til 50 meter over havet. Samlet er området på ca. 100 ha, men det ligger spredt på et noget større område med en del privatejede arealer imellem. Arealerne ligger i et randmorænelandskab med kystklint og jordbunden består overvejende af ferskvandssand og moler, men der er også mindre områder med ferskvandstørv og saltvandssand og -grus.
Området domineres af arealer med vedvarende græs og af de stejle skrænter ned mod Livø Bredning.
Arealerne på Nordfur ligger i nationalt geologisk interesseområde nr. 21 "Fur".

Regionplan, fredninger m.v.
Alle arealer ligger i særligt beskyttelsesområde. Der ligger en drikkevandsboring med 300 meter zone i området, men ellers ligger arealerne i område med begrænsede drikkevandsinteresser. De sydligste arealer grænser dog op til område med særlige drikkevandsinteresser.
Hele Fur ligger i kystnærhedszonen og stranden på Nordfur er regional badestrand.

En del af arealerne på Nordfur er omfattet af en fredning fra overfredningsnævnet fra 1979. Fredningen er en status quo fredning, der medfører, at arealerne skal henligge i deres daværende tilstand. Der må ikke ske terrænændringer, beplantninger og bebyggelse m.v. og større sten må ikke fjernes.
Offentligheden er sikret ret til gående færdsel ad stier og har på visse arealer ligeledes ret til ophold. Der må dog ikke ske teltslagning, laves bål og udvises støjende adfærd og hunde må ikke medtages.
Rødsten er fredet ved overfredningsnævnet i 1955 således, at der ikke må foretages indgreb af nogen art i selve stenen. Omgivelserne i 20 meters omkreds fredes, så der ikke må foretages forandring af den daværende tilstand. Der må således ikke ske terrænændringer, beplantning, bebyggelse m.v. Offentligheden er sikret gående adgang til stenen af en sti/vej mod syd.

Miljøministeriet, Viborg amt, Sundsøre Kommune samt molersproducenterne har i 1983 udarbejdet en rapport med plan for den fortsatte udgravning af moler på Fur. Rapporten analyserer de landskabelige værdier på Nordfur, lægger begrænsninger på graveaktiviteten og anviser retningslinier for retablering af molersgravene. Rapporten er styrende for udviklingen frem til år 2022, og et udvalg samles hvert år til drøftelse af aktiviteterne i området.

Naturskov
Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien.

Kulturhistorie
Der findes  1 langdysse samt Emmelstenen.

Geologi
Randmorænelandskab, med kystklinter og  erosionsdale. Nogle arealer ligger på et lavereliggende marint forland  med aflejringer, der er dannet da området var dækket af  Stenalderhavet for 8000 år siden.

Områdets jordarter består af en blanding af tertiært moler med vulkanske askelag og smeltevandsaflejringer fra sidste istid  og de vestligste arealer ligger delvist på ferskvandstørv.
Området ligger i nationalt geologisk interesseområde, nr. 21  Randmorænestrøg med profiler i moler.

Jagt
Distriktet forestår den overordnede jagt- og vildforvaltning.

Friluftsliv
Arealerne er meget besøgt og der er et udbredt stinet i områderne, der også har forbindelse med stisystemer på tilgrænsende private områder. Distriktet ejer en campingplads på øen - Råkilde Camping, hvorfra der også drives en lejrskole. Pladsen er bortforpagtet. Der er endvidere en primitiv lejrplads med shelter i afd. 577. Der er flere p-pladser i forbindelse med stinettet. Ejendommen Emmelstenshus - et tidligere såkaldt fiskerlandbrug - er indrettet som en mindre kursusejendom for højere læreanstalter, grønne organisationer m.v. med plads til overnatning af ca. 30 personer (de 20 på madrasser i fællesrum), køkkenfaciliteter og møderum. I tilknytning hertil er der en offentlig naturudstilling, grill, borde, bænke, tlf.
Langsigtet mål for skovdrift
Det lidt skov, der er på arealet drives ekstensivt.

Plan for driften af naturområder
Afd. 571c - 572a,b,c,e,f - 573a - 574a,b,e,f,g - 575b,c,d - 576e,f - 577a,c,d - 578a,c,d - 579a - 580a,d - 581a - 582a,b,c - 583a - 585a,b,c,d,e (SLE - i alt 38.60ha, ORE - i alt 26.30ha, MOS - i alt 4.60ha, ENG - i alt 2.00ha, STB - i alt 1.90ha, KRT -  i alt 1.50ha, SKR - i alt 0.50ha)
Statens arealer i bakkerne på Nordfur blev erhvervet af Fredningsplanudvalget i 1974 og 1975 for at forhindre molergravning og bevare det åbne, markante bakkelandskab. Arealerne blev overdraget til Feldborg skovdistrikt i 1976, og de bestod da for størstedelen af en række små, magre og sandede agre isprængt mindre nåletræsplantninger.
Det er målet med områdets drift at bevare og udvide et sammenhængende, græsset overdrevslandskab med spredte løvtræholme og små enge. Dette forsøges understøttet ved fremtidige erhvervelser.
Der er derfor etableret sommergræsning med kreaturer, evt. suppleret med høslæt, uden gødskning og omlægning mm. på de tidligere agre. Alle forpagtningsaftaler indeholdende de relevante restriktioner for driften vil være på plads fra år 2000. Dette giver, den magre jordbund og nærheden til refugier for overdrevsarter taget i betragtning, gode muligheder for udvikling i retning mod overdrev. Særligt nær kystskrænterne og i nogle af de relativt åbne plantninger er der bevaret voksesteder for en række typiske overdrevs- og hedearter.
Med undtagelse af bygninger og camping- og parkeringspladser er samtlige distriktets arealer på Nordfur nu udlagt til, eller vil i løbet af driftsplanperioden blive udlagt til, rene naturformål.
De eksisterende naturarealer består af § 3-beskyttet overdrev, mose og eng (i alt 32.9 hektar), samt af arealer i vedvarende græs (sletter), strandbred, krat og skrænter (i alt 42.5 hektar).
Der er fra 1985 til 1994 foretaget rydning af flere mindre nåletræsplantninger, som enten er overgået til græsningsarealer eller blevet tilplantet med eg (i alt 5.5 hektar). Hegnene omkring egeplantningerne vil blive nedtaget i løbet af planperioden, således at kvæget frit kan græsse i dem. Plantningerne vil herved få præg af egekrat og den lyskrævende overdrevsflora, som findes bevaret flere steder i dem, vil få bedre vilkår.
De resterende småplantninger af bjergfyr, sitkagran og hvidgran (i alt 4.2 hektar) vil blive ryddet og inddraget til græsning. Undtaget herfra er "Jep Jepsens Skov" i den sydlige del af afd. 576a (0.5 hektar), som bliver bevaret som læ omkring en plantning af særlige træarter, der er fundet som fossiler i moleret.
De tilbageværende agre (i alt 8.0 hektar) vil blive udlagt til vedvarende græs.
Endelig vil det kystnære overdrev ovenfor skrænten i afd. 582, som rummer områdets mest værdifulde flora, blive inddraget i græsningsplejen. Det gælder ligeledes et par endnu ugræssede små enge (576e og 578d).
Flora på overdrev og skrænter: Karsporeplanter: Almindelig Engelsød, Ager-Padderok.
Enkimbladede: Mark-Frytle, Mangeblomstret Frytle, Bølget Bunke, Draphavre, Tidlig Dværgbunke, Fløjlsgræs, Vellugtende Gulaks, Eng-Havre, Blød Hejre, Almindelig Hundegræs, Kamgræs, Almindelig Rajgræs, Eng-Rapgræs, Eng-Rottehale, Pille-Star, Sand-Star, Eng-Svingel, Fåre-Svingel, Rød Svingel, Langstakket Væselhale.
Tokimbladede: Hvid Anemone, Bellis, Kæmpe-Bjørneklo, Blåhat, Glat Dueurt, Engelskgræs, Gul Fladbælg, Græsbladet Fladstjerne, Forskelligfarvet Forglemmigej, Mark-Forglemmigej, Følfod, Gederams, Hedelyng, Hejrenæb, Hindbær, Håret Høgeurt, Smalbladet Høgeurt, Almindelig Hønsetarm, Femhannet Hønsetarm, Skov-Jordbær, Fin Kløver, Gul Kløver, Hvid Kløver, Rød Kløver, Nikkende Kobjælde, Hulkravet Kodriver, Almindelig Kongepen, Almindelig Kællingetand, Mælkebøtte, Stor Nælde, Prikbladet Perikon, Pimpinelle, Bidende Ranunkel, Knold-Ranunkel, Revling, Rund-bælg, Rødknæ, Almindelig Røllike, Skovstjerne, Skovsyre, Gul Snerre, Lyng-Snerre, Kornet Stenbræk, Almindelig Syre, Ager-Tidsel, Horse-Tidsel, Tormentil, Lancet-Vejbred, Smalbladet Vikke, Hunde-Viol, Farve-Visse, Håret Visse, Tveskægget Ærenpris.
Vedplanter: Eg, Bjerg-Fyr, Sitka-Gran, Havtorn, Engriflet Hvidtjørn, Almindelig Hyld, Krybende Pil, Blågrøn Rose, Rynket Rose, Almindelig Røn.
Flora på enge og i moser: Karsporeplanter: Almindelig Mangeløv, Smalbladet Mangeløv, Kær-Padderok, Dynd-Padderok, Skov-Padderok.
Enkimbladede: Mose-Bunke, Draphavre, Bredbladet Dunhammer, Fløjlsgræs, Almindelig Kvik, Smalbladet Kæruld, Grenet Pindsvineknop, Almindelig Rapgræs, Eng-Rævehale, Knæbøjet Rævehale, Rørgræs, Lyse-Siv, Hare-Star, Næb-Star, Eng-Svingel, Manna-Sødgræs.
Tokimbladede: Kæmpe-Bjørneklo, Fliget Brøndsel, Kantet Dueurt, Kær-Dueurt, Lådden Dueurt, Eng-Forglemmigej, Hindbær, Eng-Kabbeleje, Kragefod, Sump-Kællingetand, Smalbladet Mærke, Bittersød Natskygge, Bidende Ranunkel, Kær-Ranunkel, Lav Ranunkel, Tigger-Ranunkel, Kruset Skræppe, Burre-Snerre, Kær-Snerre, Sumpkarse, Sværtevæld, Ager-Tidsel, Kær-Tidsel, Kål-Tidsel, Torskemund, Trævlekrone, Svømmende Vandaks, Eng-Viol, Tykbladet Ærenpris.
Vedplanter: Birk, Rød-El, Grå-Pil,
Naturværdi: 1
Plejebehov: 2
Målsætning: Bevaring og udvidelse af åbent overdrevslandskab.