Gludsted Plantage

Skov nr. 101, Kort nr. 1 + 2
Plantagen, der er på 3.474,4 ha er beliggende umiddelbart vest for isens hovedopholdslinie. Øst for plantagen har stået en stor gletscherport og den herfra kommende smeltevandsflod har gennem Kolpendal, Kærshovedengene og Storådalen haft samme afløb til Vesterhavet som vandet fra dette parti har i dag. Gludsted ligger således på en hedeflade, der har sit toppunkt nordøst for plantagen og falder jævnt fra øst (Sebstrupkeglen).

Jordbunden består langt overvejende af finere til grovere lagdelt senglacialt ferskvandssand, ofte med mindre gruslag. Jorden er temmelig mager - i Gludsted Sande endog yderst næringsfattig. I den sydvestlige del af plantagen hæver den isolerede bakkeø fra forrige istid - Isenbjerg - sig temmelig brat fra det omkringliggende ca. 20 m lavere hedeparti. Størstedelen af plantagen ligger inden for det Nationale Geologiske Interesseområde nr. 65: Det Midtjyske Søhøjland, herunder specielt lokaliteterne Isenbjerg (65b) og Sebstrup-Vrads (65d). I plantagens sydligste del findes flyvesandspartiet - Gludsted Sande - bestående af afføgne sande gennemskåret af parallelle balke. Disse er opstået som et resultat af sanddæmpningsforsøg med lange rækker af bl.a. granris.

Lokaliteten er de fleste steder velegnet til dyrkning af gran, der stedvist kan selvforynges. Det er ligeledes muligt at benytte løvtræ men ikke i deciderede produktionsbevoksninger. Det løvtræislæt, der findes, er primært koncentreret langs veje og rande i bælter. Det typiske billede i plantagen er således store flader med rødgran, der især mod nord i de senere år er anlagt med en yderrand af løvtræbælter. De oprindelige bælter fra plantagens anlæg udgjordes af 2 rækker eg mod vejen efterfulgt af 4 rækker rødgran og afsluttet af 2 rækker ædelgran mod selve produktionsarealet. Mange af disse er stadig synlige i plantagen, og i flere fjernes rødgranrækkerne i den kommende periode og erstattes med nye løvtræbælter, med ædelgran eller med en blanding af skovfyr og lærk. Det er således på langt sigt meningen, at plantagens nord-syd-gående bælter skal udgøres af løvtræ mens de øst-vest-gående for halvdelens vedkommende skal være løv og for den anden halvdels enten ædelgran eller skovfyr og lærk.

Formentlig som en følge af tørkeårene i 70'erne blev Gludsted Plantage i 1975, 76 og 77 kraftig ramt af et insektangreb (nonnen - en sommerfugleart). Dette var dog allerede overvundet i 1981. Ved stormfaldet i 1981 blev Gludsted hårdt angrebet med mange større eller mindre fladefald med udgangspunkt i hullerne efter nonneangrebet. Ved stormfaldet i 1983 var faldet noget mere spredt i plantagen og bestod hovedsageligt i udvidelse af de eksisterende huller. Stormen i 1984 fik samme resultat. Tidligere tiders sluttede plantagepræg findes således ikke længere i plantagen, og billedet præges af de mange unge bevoksninger.

I forbindelse med udarbejdelsen af foryngelsesplanen er der blevet udarbejdet en plan for den langsigtede landskabelige udvikling i Gludsted Plantage. Resultatet er blevet en zonering mellem den produktive plantage og tre ekstensivt drevne områder. De tre områder er indtegnet på vedlagte skovkort med en rød kantstreg og nummereret fra 1 til 3. Hovedtankerne bag zoneringen er udsprunget dels af naturplejestrategiens målsætninger om forbedringer og udvidelser af eksisterende naturarealer dels af bonitetsgradueringen, der omtaler reduceret skovdyrkningsintensitet ved faldende bonitet. Det er tanken, at de beskrevne mål skal nås inden for en trægeneration (ca. 100 år). For hvert delareal kan følgende siges:

Område, Langsigtet plan og mål i perioden
1 Langsigtet landskabsbillede:
De eksisterende åbne områder (heden ved Engvej, Letmosen og heden i afdelingerne 47 og 48) udvides og for de to førstes vedkommende sammenbindes. Den eksisterende skov afløses af skov med mere lysåbne arter primært skovfyr, lærk, eg, birk o.l. eller deciderede åbne partier. Selve skovstrukturen skal også være åben og på enkelte lokaliteter savanneagtig. Det eksisterende plantagepræg forsøges opløst, så det fremtidige billede præges af blide, glidende overgange mellem de enkelte arealbenyttelser. Der skal så vidt muligt arbejdes med den selvforyngelse bl.a. af rødgran og bjergfyr, der lokalt kan opstå. Driftsformen ændres fra renafdrifter til plukhugstagtig skovdrift og forhåbentlig et med tiden fleretageret skovbillede. Til at starte med opretholdes det eksisterende vejnet, mens det accepteres, at de eksisterende brandlinier med tiden overgår til anden anvendelse.

I planperioden overgår betragtelige arealer i afdelingerne 4, 5, 6 og 10 til åbne områder og der sker en udvidelse af Letmosens areal mod syd ind i afdeling 23. Derved opnås allerede i perioden ét stort sammenhængende åbent område, ligesom der sker en sammenkobling af sletten i afdeling 5, heden ved Engvej og Letmosen. Der indplantes endvidere noget skovfyr og lærk

2 Langsigtet landskabsbillede:
De eksisterende åbne områder (Kolpendal, sletten og engene ved skovfogedstedet samt heden i afdelingerne 90 og 91) udvides, og den brede smeltevandsdal, som alle tre områder ligger i, ryddes i hele dens af plantagen dækkede længde fra og med afd. 65 i øst til og med afdeling 88 i vest. Derved kan dens forløb og kantparti erkendes. Den eksisterende skov afløses af åbne områder med spredte grupper af træer primært skovfyr, lærk, eg, birk o.l. For størstedelen vil dalen således ligge helt åben med spredte savanneagtige skovområder. Det fremtidige billede skal præges af blide, glidende overgange mellem de enkelte arealbenyttelser. Der skal så vidt muligt arbejdes med den selvforyngelse bl.a. af rødgran og bjergfyr, der lokalt kan opstå. Til at starte med opretholdes det eksisterende vejnet, mens det accepteres, at de eksisterende brandlinier med tiden overgår til anden anvendelse.

I planperioden overgår en del arealer i afdelingerne 55, 63, 75, 92, 93, 95, 101 og 104 til åbne områder, ligesom der arbejdes med tanker om at genskabe det naturlige forløb af Storåen fra dens udspring i Kolpendal, og frem til den løber ud af plantagen mod vest. Der indplantes noget skovfyr og eg samt arbejdes med selvforyngelse enkelte steder.

3 Langsigtet landskabsbillede:
I Gludsted Sande tages konsekvensen af de naturgivne vækstforhold, der præges af mosaikken af afføgne og påføgne arealer (og dermed varierende vækstpotentiale), hvilket besværliggør en udpegning af egentlig velafgrænsede områder med ens vækstbetingelser.
I de mest magre dele (på kortet malet grønne - 125,0 ha) opgives investeringer i skovdrift med produktion for øje fuldstændig. En stor del af arealet (ca. 75 %) overgår til åbne områder med spredte savanneagtige bevoksninger, mens der i resten primært vil blive arbejdet med spontan selvforyngelse af de på arealet værende træarter. Som supplering hertil arbejdes med indplantning af primært ædelgran, eg, og skovfyr i små billige hegninger.
I de mindre magre områder (på kortet malet gule - 186,0 ha) overgår ca. 25 % til åbne områder, mens der i resten vil blive arbejdet med spontan selvforyngelse af de på arealet værende træarter. Selvforyngelsen vil dog især ved tynding blive styret, i højere grad end tilfældet er i de grønne områder, frem mod en spredt produktion af kvalitetstræ med plukhugstagtige udtag. Billedet vil, som det mange steder allerede er tilfældet i dag, fremstå som fleretageret uensaldrende blandskov. Der arbejdes også i dette område med suppleringsindplantninger med løvtræ og længelevende, stabile og selvforyngende nåletræarter i små billige hegninger. Det eksisterende plantagepræg forsøges opløst, så det fremtidige billede præges af blide, glidende overgange mellem de enkelte arealbenyttelser.
For de skovbevoksede arealer uden for de gule og grønne områder arbejdes med selvforyngelse af de eksisterende træarter iblandet mere lysåbne arter primært skovfyr, lærk, eg, birk o.l.
Man vil således kunne bevæge sig fra det åbne område i vest omkring Isenbjerg over et meget afvekslende landskab i Gludsted Sande til endnu et åbent område omkring Godrum Mose i øst. Til at starte med opretholdes det eksisterende vejnet, mens det accepteres, at de eksisterende brandlinier med tiden overgår til anden anvendelse.

I planperioden iværksættes følgende:

i de gule områder:
" Rydninger 27,9 ha - 15 % af området
" Selvforyngelser 19,0 ha - 10 % af området
" Suppleringsplantning 14,7 ha - 8 % af området

I de grønne områder:
" Rydninger 50,6  ha - 40 % af området
" Selvforyngelser 6,0 ha - 5 % af området
" Suppleringsplantning 3,6 ha - 3 % af området

Der indplantes en del skovfyr og lærk samt arbejdes med selvforyngelse i enkelte bevoksninger uden for de gule og grønne arealer.
Det er meningen, at der i skellet mellem produktionsarealerne og de tre ekstensive områder etableres stabile strukturer af den ene eller den anden art for at etablere holdbare skovrande. For en stor dels vedkommende vil det i hvert fald i første generation ske med primært skovfyr.

For at sikre plantagens langsigtede stabilitet og fleksibilitet og for skabe variation i det fremtidige skovbillede samt for at øge erfaringsgrundlaget underplantes en del af de eksisterende rødgranbevoksninger med mere stabile træarter - primært ædelgran. Disse bevoksninger er på kortet malet mørkebrune og udgør 129,4 ha. Ædelgranen skal iblandes op til 50 % rødgran som sikkerhed, hvis skærmen ikke kan opretholdes så længe som forventet. Disse to træarter skal tilsammen dække 75 % af det skærmstillede areal. På de sidste 25 % skal primært forsøges underplantning med andre træarter som f.eks. douglasgran, bøg og andet løv. En del af bevoksningerne vil blive anlagt som storskalaforsøg i samarbejde med FSL for at sikre den videnskabelige erfaringsindsamling for denne i hedeskovbruget relativt ubeskrevne foryngelsesmetode. Forsøget vil indeholde en undersøgelse af skærmens indvirkning på snudebiller. I tilknytning til forsøget vil blive anlagt et forsøg med kappeplantning. Derudover vil distriktet anlægge mindre lokale forsøg med diverse underplantningsarter. Der vil blive lagt vægt på at forsøgene såvel fysisk som resultatmæssigt præsenteres for det brede skovbrug.

På det resterende kulturareal benyttes en del skovfyr og lærk især efter vigende vestrande i rødgranbevoksninger - et resultat af stormene fra starten af firserne. Med tiden er det meningen at benytte disse nye bevoksninger som skærm for andre træarter.

I afdeling 85 anlægges under indtryk af egene i de gamle bælter et forsøg med en decideret egekultur - i blanding med en til flere træarter - for at se hvordan en sådan bevoksning på langt sigt vil arte sig i plantagen og for at plante eg på en flade og ikke kun i bælter. Bevoksningen vil blive anlagt som en ekstensiv kultur i modsætning til bæltekulturene, der både arbejdsmæssigt og økonomisk er meget intensive.

Som det ses i kulturtabellen vil periodens over 600 ha kulturareal således være domineret af de mange ha eg (primært løvtræbælter, hvor hovedtræarten jo er eg), skovfyr-/lærkebælterne, rydningerne (næsten 120 ha) samt underplantningerne i rødgran med ædelgran (de fremtræder som ædelgran, der er hovedtræarten, men vil indeholde mange andre arter).

Plantagen er en af Danmarks mindst besøgte skove og blev i Niels Ehlers Kochs undersøgelse Skov og Folk i 1980 klassificeret som meget ekstensivt anvendt, hvilket svarer til 0-10 besøgstimer pr. ha pr. år. Skoven gennemkrydses mod øst i nord-syd-gående retning af hovedvej A13 og ca. midt i i øst-vest-gående retning af Tyvkærvej. Langs disse findes med passende mellemrum mindre P- eller rastepladser, der danner udgangspunkt for udflugter ind i plantagen. Den mest besøgte enkeltlokalitet er vel Isenbjerg og dens dramatiske natur. Endvidere findes i "Stjernen" et nyopstillet udsigtstårn og kort derfra mod syd en primitiv overnatningsplads. Området i afdelingerne 153 - 157  fungerer som en art byskov for Lille Hjøllund og vil fortsat blive drevet med hensyn hertil. Det samme gælder Banedammen i afdeling 63, der fungerer som lokal badesø. Hvad angår Funder-Ejstrup Natursti, der også gennemskærer plantagen i øst, se under denne. Der ses ikke behov for yderligere at udbygge publikumsfaciliteterne i perioden, dels når man tager det lave besøgstal i betragtning, dels fordi det skovgæsten søger og præsenteres for i plantagen er den store, uformidlede, relativt mennesketomme, typiske, midtjyske plantage.

Distriktet fik i foråret 1997 midlertidig skovlovstilladelse til, at den lille privatejede campingplads i Høllund kunne udvide med ca. 2.500 m2 ind i afd. 153c. Tilladelsen udløber ved lejemålets ophør. (den ordinære løbetid er til og med 31/12 - 2006). Derudover blev der i juli 1999 givet skovlovstilladelse til ophævelse af fredskovspligten for dele af afd. 120, 153, 157 og 297 ved Hjøllund i forbindelse med etablering af rundkørsel ved Faurholtvej samt etablering af ny vejstrækning mellem denne og krydset Gludstedvej/Kærshovedgårdvej

Plantagen er relativt fattig på fortidsminder. Der findes dog enkelte, som f.eks. gravhøjene på Isenbjerg, hjulsporene på hederne og sandflugtsdigerne i Gludsted Sande. Derudover kan plantagen i sig selv tjene som minde over hedens tilplantning med dens typiske plantagepræg, de store driftsenheder og de lange lige kig nedad veje og brandlinier.

Plantagen er udpeget som kronvildtkerneområde, lige som der er regentjagt på området. Distriktet forestår således den overordnede jagt- og vildtforvaltning.

Der påhviler plantagen følgende fredninger:

" Registreringsnummer 412.00  Status quo landskabsfredning af 24. maj 1954 omkring Isenbjerg samt på Kolpendals nordlige halvdel.
" Registreringsnummer 2155.04 Status quo deklarationsfredning af 24. maj 1954 om fredning af hedearealer, bevaring af lynghede og pleje på Kolpendals sydlige del.

Størstedelen af Kolpendal hede og den del af afdelingerne 63 og 65 som ligger imellem denne og Sepstrup Sande er del af forslag til EF-Habitatområde nr. 49.

Køb- og salgovervejelser:
" Afd. 291a: Engen, der er en § 3-beskyttet fersk eng, ligger isoleret vest for plantagen og vil eventuelt kunne sælges til en nabo med behov for øget græsningsareal.
" Såfremt muligheden viser sig, vil opkøb sydvest for Isenbjerg kunne bidrage til at udbygge de naturmæssige værdier i området. De opkøbte områder kunne benyttes til såvel skovrejsning som naturgenopretning.
" Ejendommen Li. Hjøllund kan eventuelt sælges ved ledighed.

Plejeplan for Gludsted Plantages naturområder

Generelt om plantagens naturområder. Langt størstedelen af Gludsted Plantages ialt 420 ha med beskyttede naturområder udgøres af heder (344 ha fordelt på 10 områder). Herefter følger næringsfattige mosetyper (39.8 ha fordelt på 29 områder), ferske enge (23.2 ha fordelt på 4 områder), overdrev (7.9 ha fordelt på 2 områder) og søer, hvoraf størstedelen er kunstigt gravede (5 ha fordelt på 20 søer). Plantagen rummer som eneste beskyttede vandløb ca. 4 km af Storåens øverste løb. Storåen er omtalt sidst i afsnittet.

Plante- og dyrearter er kun omtalt i det omfang, de har særlig tilknytning til de enkelte områder.

Arealerne er besigtiget 10. - 12. marts 1997.

Der er mange fælles træk vedrørende de enkelte heders pleje, og da denne naturtype er langt den vigtigste i plantagen, skal der derfor gives en generel omtale heraf. Hvor ikke særlige forhold gør sig gældende, vil der typisk blive henvist til dette afsnit under omtale af plejen af de enkelte lokaliteter:

Hedearealet består overvejende af oprindelig hede, der aldrig har været tilplantet (327 ha), men også af hede, som er genopstået ved rydning eller opløsning af bjergfyrplantage (7 ha). Hederne er generelt holdt omhyggeligt ryddet for opvækst af især bjergfyr og rødgran, hvorimod der ofte er efterladt spredte ener, eg og skovfyr m.fl. Enkelte steder er der efterladt en åben træbestand for at give en mere naturlig overgang mellem de åbne heder og de lukkede plantagearealer, ligesom der undertiden er opretholdt bjergfyrkrat for at give vildtet dækning.

Den hidtidige rydningspraksis opretholdes. Det kan eventuelt være relevant ved rydning af plantage til genopretning af hede også at foretage stødrydning for at gøre fremtidig slåning mulig. Det vil desuden ofte være gavnligt med noget hyppigere rydninger, således at problemer med bortskaffelse af store mængder nedhugget materiale undgås eller reduceres. Det samme gælder også for mosernes vedkommende. Ved rydning er grønflisning at foretrække, da der herved efterlades færrest mulige næringsstoffer.

Der har fra begyndelsen af 70'erne og frem til 1981 været foretaget omfattende hedeafbrændinger, især af de to største områder Isenbjerg og Kolpendal, men afbrænding har ikke fundet sted siden. Fåregræsning finder sted på en af de mindre heder (Afd. 90/91) og har tidligere fundet sted på Urfugleheden (Afd. 47/48), se nærmere under disse. Endelig har der været slået lyng enkelte steder, og der er for nylig foretaget afskrælning af morlaget på den nordligste del af Urfugleheden i et forsøg på at retablere dværgbuskhede på et stærkt blåtopdomineret areal.

Da en del arealer således kun har været plejet ved rydning og da de fleste afbrændinger er sket for 20-25 år siden, ses det næsten overalt, at lyngen er gammel og bortdøende. Store områder er blevet til græshede overvejende med bølget bunke, men blåtop indfinder sig også overalt og er flere steder blevet dominerende. Når lyngen efter 20-30 år er udlevet burde den normalt kunne retablere sig efter nogle år, men dette sker tilsyneladende kun i ringe omfang. En del af forklaringen herpå kan være den forøgede atmosfæriske tilførsel af kvælstof, men lokale jordbundsforhold og områdernes hidtidige pleje spiller også ind. Det er i denne sammenhæng påfaldende, at de bedst bevarede dværgbuskheder findes på hhv. selve Isenbjerg (som er gammel, udvasket bakkeø) og på den fåregræssede hede i afd. 90/91 (hvor lyngen bliver holdt "ung" ved nedbidning).

En vis bortskaffelse af næring og fremme af lyngens fornyelse er derfor nødvendig som supplement til rydning af opvækst, hvis en rimelig andel af dværgbuskvegetation på plantagens heder ønskes opretholdt/genskabt. Det tilstræbes derfor, at afbrændinger genoptages i et forsøg på at øge lynghedens andel og forynge eksisterende lyngområder. Som vedligeholdende pleje kan der suppleres med afslåning, hvor arealerne er jævne nok hertil, samt eventuelt med noget yderligere græsning. Der skal derimod ikke umiddelbart ske yderligere afskrælning af morlag, men vegetationsudviklingen på den afskrællede del af Urfugleheden bør følges. Der bør indgås samarbejde med Ringkøbing Amt herom.

Afbrænding gennemføres på mindre partier ad gangen, ideelt set ved årlig afbrænding af de enkelte heder i pletter og striber, således at størstedelen af arealet undergår pleje i en 10-20 årig cyklus. Dette vil på sigt kunne skabe en mosaikagtig og varieret hede med bl.a. lyng i alle livsfaser inden for korte afstande. Desuden vil en serie mindre brande, der gennemføres og afsluttes enkeltvis, være mindre farlige og beredskabskrævende end afbrænding af hele heder på én gang. Det haster desuden med at sætte ind; vegetationsudviklingen nærmer sig mange steder blåtopstadiet, som ikke lader sig bekæmpe ved afbrænding.

Der vil kræves en del lokal metodeudvikling, f.eks. med hensyn til hvorledes de nødvendige brandbælter omkring de enkelte afbrændingsområder etableres enklest, billigst og mest skånsomt. Egentlig oppløjning af nye brandbælter skal i størst muligt omfang undgås, men nødvendige brandlinier, svarende til det plejebehov der foreslås, skal fortsat kunne anlægges. Etablering af smalle, midlertidige bælter, som ryddes for lyngris og tørt græs vil være velegnet, og distriktet må derfor indføre metoder hertil.

Hvor det drejer sig om at forny en eksisterende lyngvegetation vil en let afbrænding (medvindsbrand) sikkert ofte være tilstrækkelig og bedst, da lyngen ikke brænder helt i bund og derfor kan fornyes såvel ved stubskud som ved frøspiring. Hvor det drejer sig om græshede (bølget bunke) viser de lokale erfaringer, at en let brand blot vil forny græsset. Her må der forsøges med grundigere afbrænding (modvindsbrand), hvor græs og græsfrø bekæmpes mere effektivt og lyngfrøene, som stadig vil findes overalt i mængde og som bevarer spireevnen meget længe, efterfølgende får gode spiringsbetingelser.

Hvor god lynghede allerede findes og hvor den retableres efter afbrænding, kan vedligeholdende pleje ved lynghøstning p.t. ske med et positivt netto. Her skal der naturligvis også tages hensyn til variation, således at der ikke slås for store arealer ad gangen. Når der samtidig køres uden om ujævne og fugtige partier sikres variationen yderligere. Afbrænding eller let overfladisk jordbearbejdning er formentlig nødvendig som supplerende pleje også på de arealer, som er egnede til slåning. Det skyldes, at lyngen næppe vedvarende kan "holdes ung" ved afslåning, og at der derfor også bør skabes betingelser for nyspiring.

Endelig kan den vedligeholdende pleje ske ved fåre- og/eller kreaturgræsning, som det ses med godt resultat på heden i afd. 90/91. Der foreslås en vis udvidelse af det græssede areal, f.eks. på dele af Kolpendal Hede nær hovedvej A 13, hvor de mange forbipasserende kan få glæde af synet.

Der gøres ikke i driftsplanen noget forsøg på at opstille et fast skema for, hvornår og med præcis hvilke metoder, de enkelte arealer skal plejes. Plejen bør snarere udføres efter behov, f.eks. efter mængden af bjergfyropvækst eller ved angreb af lyngens bladbille i aldrende lyng. Et fast plejeskema harmonerer desuden dårligt med ønsket om en varieret og mosaikagtig pleje; der bør tværtimod foregå fast rotationspleje på hvert enkelt hedestykke, hvor de dele som aktuelt skal plejes udvælges efter behov.

Afdelingsvis gennemgang af naturområder

Afd. 5b og 6e (SLE, 2.90 ha)
§ 3-beskyttet hede. Heden ligger på en afblæsningsflade og er retableret over en årrække ved salg til selvhuggere. Der klippes pyntegrønt af de resterende bjergfyr. Vegetation af bl.a. bølget bunke, hedelyng, revling og rensdyrlav.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af genskabt hede. Pleje: Rydning af især bjergfyr efter behov, eventuelt afbrænding af mindre partier.

Afd. 7a (HED, 11.30 ha), Hede ved Engvej
§ 3-beskyttet hede. Åben og ret græsdomineret hede med enkelte skovfyr. Gammel lyng nord for Engvej, noget yngre lyng i sydlige del. Hele området er ryddet for bjergfyr m.m. omkring 1972, og delen syd for Engvej er afbrændt i marts 1973. Vegetation af bl.a. hede  lyng, revling, tyttebær, klokkelyng, bølget bunke, blåtop, hirse-star, børste-siv og rensdyrlav.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevaring af oprindelig hede og forøgelse af dværgbuskvegetationens andel. Pleje: Rydning efter behov, mosaikvis afbrænding og slåning (se indl.).

Afd. 9j (MOS, 0.20 ha)
§ 3-beskyttet mose. Lille, våd blåtopmose med bl.a. klokkelyng og sphagnum.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åben mose. Pleje: Ryddes lidt mere i rand.

Afd. 10c, 22a, b og 23b (MOS ialt 8.70 ha, SØ 0.60 ha), Letmose
§ 3-beskyttet mose og sø. 10c, dele af 22a samt 23b er fattigkær med bl.a. blåtop, hedelyng, revling, klokkelyng, tue- og smalbladet kæruld, alm. star, alm. jomfruhårsmos og sphagnumarter. Dele af området er under tidlig udvikling mod højmose. Mosen har et naturligt afløb i nordvesthjørnet og er nyligt ryddet for især bjergfyr. 22b er en kunstigt gravet, sur og brunvandet sø fra ca. 1971, hvor der er efterladt en lav, langstrakt ø. Længst mod syd i 22a findes et bevaret højmoseparti med tue-høljestruktur og vegetation af bl.a. hedelyng, klokkelyng, rosmarinlyng, tranebær og tue-kæruld. Denne del indgår i overvågningen af Danmarks kun ca. 20 bevarede, aktive højmoserester. Højmosen er grundigt beskrevet i "Overvågning af højmoser 1989, Naturstyrelsen 1990" og igen i "Højmoser 1995, Danmarks Miljøundersøgelser 1996".
Naturmæssig værdi: Højmosen og fattigkæret 1, søen 3. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevarelse af aktiv højmose og omgivende fattigkær med pletvis begyndende højmosedannelse. Pleje: Anbefalingerne i ovennævnte rapporter skal følges. Dette indebærer, at trævækst fortsat ryddes og at der ikke køres i området. Særligt højmosen skal ryddes hyppigt; der er for nylig nedskåret bjergfyr på denne, men det nedskårne skal fjernes mens det endnu er grønt. Det naturlige afløb mod nordvest lades i fred. Øen i søen ryddes for bjergfyr.

Afd. 19b (MOS, 0.30 ha)
§ 3-beskyttet mose. Lille blåtopdomineret mose med bl.a. klokkelyng, tue-kæruld, lyse-siv, smalbladet mangeløv og sphagnum.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åben mose. Pleje: ryddes for opvækst, dog bevares skærmende rand mod hovedvejen.

Afd. 41d (MOS, 1.80 ha), Guldforhoved Mose
§ 3-beskyttet mose. I området er der i 1972 forsøgt etableret en sø ved udgravning, men vandet er i stedet forsvundet. Mosen er gravet af til det underliggende sand, tørverester findes på øen i midten og i randen. Der er for nylig udført pleje ved nedskæring og afbrænding af en tæt opvækst af rødgran og bjergfyr. Området fremstår overvejende tørt med hedelyng, dog også noget klokkelyng og et åbent, vådt parti med kronvildtsøleplads.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åben mose. Pleje: Rydning af opvækst efter behov.

Afd. 47a og 48a (HED, 17.30 ha), Urfugleheden
§ 3-beskyttet hede. Urfugleheden er for en stor del under udvikling mod blåtophede, særligt i den nordlige del. Vegetationen består i øvrigt mest af bølget bunke, revling, tyttebær og hedelyng, som er gammel og bortdøende. Desuden forekommer bl.a. klokkelyng, sand-star og rensdyrlav. Urfugleheden har ikke været afbrændt i nyere tid, men har været fåregræsset fra 1964 til 1977. Der er blevet ryddet trævækst i 1992, hvor den centrale del blev gjort helt åben og der langs flankerne i øst og vest blev efterladt åbne bevoksninger af bjergfyr, rød- og hvidgran. Længst mod nord er der sket afskrælning med gummiged af ca. 3 ha af den mest blåtopdominerede del i efteråret 1996. For at sikre en effektiv fjernelse af blåtop-tuerne har det været nødvendigt at skrælle et stykke ned i blegsandet. Projektet blev vedtaget på Rigere Skov-kursus i 1995 og vegetationsudviklingen bør følges sammenholdt med den ikke-afskrællede, tilstødende del af heden.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 1. Målsætning: Bevaring af oprindelig hede, retablering af dværgbuskvegetation og etablering af udsyn fra vejene i nord og vest. Pleje: De smalle bevoksninger i 47b og 48b (RGR 1946) afdrives. Dette skal helst ske ved grønflisning for at efterlade så lidt næring som muligt, desuden gerne stødrydning. I forbindelse hermed fjernes den åbne bevoksning i hedens vestrand, bortset fra eventuelt enkelte ene, eg og skovfyr. Den åbne bevoksning i hedens østrand bevares derimod som overgang til de bagved liggende plantagearealer. Retablering af dværgbuskhede forsøges ved afbrænding, hvilket sandsynligvis vil lykkes bedst i de dele, der endnu ikke er domineret af blåtop. Der foretages ikke yderligere afskrælning før udfaldet af forsøget hermed i den nordligste del ligger klart og mere skånsomme metoder eventuelt er blevet tilgængelige.

Afd. 57b, 58a, 59a, 62a, 69b og g, 70a, 71a, 72a, 73a, 103e (n-lige dellitra), 104a, 105b (HED, ialt ca. 125 ha), Kolpendal Hede
§ 3-beskyttet hede. Plantagens næststørste hedeområde, som gennemskæres af hovedlandevej A13. Langt størstedelen er fredet. Lyngen er generelt gammel, svækket og tilbagetrængt primært af bølget bunke, men blåtop er også under udbredelse. Vegetationen i øvrigt består bl.a. af revling, klokkelyng, tyttebær, krybende pil, alm. star, tue- og smalbladet kæruld, tue-kogleaks, børste-siv og rensdyrlav. Den ret sjældne klokke-ensian er fundet i det fugtige område vest for A 13 og syd for Storåen, desuden findes rundbladet soldug i et par af moserne. Heden er velryddet for trævækst, dog bevares enkelte ene, eg og skovfyr. Udover lidt slåning er der ikke foretaget anden pleje siden det meste af den vestlige del blev afbrændt i 1974 og 75. Kolpendal Hede rummer en række ikke-litrerede lavninger, således bl.a. omkring Storåens udspring primært med blåtopkær og temporære søer, der her betragtes som en integreret del af heden (se dog 69f).
Naturmæssig værdi: 1. Plejebehov: 1. Målsætning: Bevaring af åben hede af stor landskabelig værdi med sikring af høj lyngandel. Pleje: Udover rydning efter behov indføres mosaik-afbrænding fulgt op af slåning eller fåre- og/eller kreaturgræsning på egnede dele som omtalt i indledningen. Græsningen gerne  på en del af heden nær hovedvejen, således at de mange forbipasserende kan opleve en dyrene på heden.
De danske heders store botaniker professor Tyge W. Böcher har i 1937 udlagt prøveflader og udført vegetationsanalyser på en del af heden øst for A 13. Prøvefladerne skulle være markeret med cementpæle. Det er af største interesse at genfinde prøvefladerne og gennemføre nye analyser, da der kun ganske få steder i landet findes muligheder for at studere hedevegetations udvikling over et længere tidsrum (resultaterne af Böchers undersøgelser er publiceret i Danske Videnskabernes Selskabs Botaniske Skrifter 1972).

Afd. 63e (SØ, 0.80 ha), Banedammen
§ 3-beskyttet sø. Kunstig sø (branddam) dybt udgravet i smeltevandssand omkring 1970. Ca. 2-3 meter dyb, meget klar, sur og næringsfattig. Tæt bevokset med liden siv, dels i den lave, oprette og blomstrende landform på bredden og på udtørrende søbund, dels i den sterile undervandsform med meterlange, sammenhængende skudkæder, som dækker bunden overalt i store, løse måtter. Bortset fra påvækstalger, der dækker en del af sivmåtterne, forekommer der ingen anden undervandsvegetation. Denne vegetationstype med kun én art i to former er meget karakteristisk for alle de klarvandede, kunstige søer i Gludsted Plantage, der er udgravet i sand. Banedammen har, ligesom søtypen generelt i plantagen, en noget uheldig form med stejle bredder og store opgravede sanddynger, hvoraf en del dog siden er kørt bort. Det skyldes, at der har måttet graves dybt for at skabe en branddam af ordentlig størrelse. Der foretages ikke ændringer af udformningen, da det ville kræve en meget omfattende og dyr indsats af begrænset værdi. Søen har rekreativ værdi (badning), desuden er det ikke mange steder, man kan se så klart vand.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 4. Målsætning: Bevaring af klar og næringsfattig sø. Pleje: Intet plejebehov.

Afd. 64d (MOS - 3 dellitra, 1.70 ha)
§ 3-beskyttede moser. Nordlige dellitra er åben mose med blåtop, smalbladet kæruld, hedelyng og sphagnum. Der er en lille ø i midten og tydelig tørvekant i randen, og mosen er egentlig en kunstig sø, som ikke har kunnet holde vand. De to øvrige dellitra er naturlige blåtopmoser.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af lysåbne moser. Pleje:  Rydning efter behov. I nordlige dellitra lukkes grøften.

Afd. 64e (HED, 1.20 ha)
§ 3-beskyttet hede. Ret tæt bevokset med især bjergfyr, men med god lyngdækning i bunden. Tæt på at vokse ud af § 3-beskyttelse.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 1. Målsætning: Genskabelse af lille, åbent hedeparti. Pleje: Rydning af bjergfyr. Det nedskårne grønflises eller afbrændes.

Afd. 65d (MOS - 3 dellitra, 1.50 ha)
§ 3-beskyttede moser. De to vestlige dellitra er tidvis vanddækkede i de laveste dele med vegetation af bl.a. lyse-siv, revling, blåtop, smalbladet kæruld og sphagnum. Østlige dellitra er tidvis vanddækket, åben bund med liden siv, som er en del af en temporær sø på naboareal (Sebstrup Sande). Militæret er interesseret i sand fra plantagen til etablering af sikringsvold omkring installation med sprængningsfare. Der er herved opstået mulighed for at få gravet en sø uden udgifter for distriktet. Skovparten har foreslået, at dette sker i en del af den vestligste dellitra. Forslaget anbefales med følgende begrundelse:
Området er tidligere bjergfyrplantage med kun et tyndt, forstyrret tørvelag.
Der kan skabes en sø med lave, jævnt skrånende bredder uden opgravede jordvolde omkring, hvilket er en mangelvare i plantagen.
En væsentlig del af den nuværende mose kan bevares som naturlige omgivelser for søen.
Søen vil få rekreativ betydning i forbindelse med Funder-Ejstrup Natursti.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af lysåbne moser og etablering af sø. Pleje: Rydning af især bjergfyr efter behov, søen formgives så naturligt som muligt, herunder med flade, jævnt skrånende bredder.

Afd. 67d (SØ - 2 dellitra, 0.50 ha)
§ 3-beskyttede søer. To små, naturlige og brunvandede søer med lyse-siv, blåtop og sphagnum ved bredderne.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af naturlige søer med lysåben bredzone. Pleje: Rydning efter behov. Andehuse i østlige sø fjernes.

Afd. 68a (HED, 2.50 ha)
§ 3-beskyttet hede. Ret tæt bevokset med selvsået rødgran, men med god lyngdækning i bunden. Tæt på at vokse ud af § 3-beskyttelse.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 1. Målsætning: Genskabelse af lille, åbent hedeparti. Pleje: Rydning af selvsået nåletræ. Det nedskårne grønflises eller afbrændes.

Afd. 69f (MOS, 0.20 ha)
§ 3-beskyttet sø. Temporær, brunvandet sø med tørvegrave, som fortsætter i en moselavning mod VSV med bl.a. revling, blåtop, tue-kæruld, krybende pil, klokkelyng, hedelyng, mosebølle, tyttebær og sphagnum. Fra området er noteret rundbladet soldug.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af sø og åben mose. Pleje: Rydning efter behov.

Afd. 90a, 91a og c (HED, ialt 18.90 ha - SØ, 0.40 ha, Engvejsdammen)
§ 3-beskyttet hede og sø. Fåregræsset hede med høj dækningsgrad af lyng. Ikke-lyngklædte dele er mest bølget bunke, som særligt dominerer i nord ved Storåen, desuden bl.a. blåtop, tyttebær, klokkelyng, børste-siv og lyng-snerre. Det er tydeligt, at fåregræsningen har en positiv effekt m.h.t. bevarelse af en høj andel af hedelyng. Græsningen har stået på siden 1969, og i den sydlige del (syd for gl. hjulspor) er der tillige slået lyng i 1973. Søen gravet omkring 1970, dyb, brunvandet og vegetationsløs.  Vandspejlet er langt under normal højde (marts 1997) da Storåen, som gennemstrømmer søen, er udtørret.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: Heden 2, søen 4. Målsætning: Bevaring af åben hede med høj lyngandel. Pleje: Fortsat fåregræsning. Rødgran og bjergfyr mellem Engvej og heden udtyndes/opstammes primært a.h.t. udsigt.

Afd. 96a
To små, § 3-beskyttede men ulitrerede søer, som er udgravet i Storåens øvre, udtørrende løb. Den vestlige er formentlig meget gammel andedam og kreaturvandingssted ved gården Kolpensig, der har ligget samme sted i mindst 330 år. Den østlige er gravet omkring 1970.
Naturmæssig værdi: 4. Plejebehov: 4. Målsætning: Se under Storåen. Pleje: Ingen plejebehov.

Afd. 96b, c og d (ENG, 7.30 ha - HED, 2.10 ha - SLE, 2.50 ha)
§ 3-beskyttet overdrev og fersk eng. Litra c og d, som er litreret hhv. HED og SLE, er begge overdrev. Det samme gælder den sydlige del af litra b. Hele området er hegnet under ét og afgræsses med får. Overdrevsdelen er meget lavtvoksende og mager med bl.a. håret høgeurt i mængde og jordboende laver (rensdyrlav, bægerlav og skjoldlav) og hårspidset jomfruhårsmos ligeledes i mængde. Engdelen er stærkt domineret af lyse-siv og rummer desuden bl.a. kær-tidsel og store puder af alm. jomfruhårsmos i overgangen mod den tørrere bund.
Naturmæssig værdi: 1. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevaring af et ret stort og usædvanligt magert overdrev med overgange til eng. Pleje: Nuværende pleje fortsætter. Dog vil den lave del blive vådere i forbindelse med projektet vedr. Storåen (se under denne sidst i kapitlet).

Afd. 99e og 100a (ENG, ialt 3.70 ha)
§ 3-beskyttet fersk eng. Området er hegnet under ét og afgræsses med får. Siv-dominerede enge, dog ikke så udpræget i 99e, hvor der desuden findes spredt ene, birk, el, rødgran og lærk.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevaring af fåregræsset eng. Pleje: Nuværende pleje fortsætter. Gennemførelse af projektet vedr. Storåen vil gøre arealet vådere (se under denne sidst i kapitlet).

Afd. 103e (HED, sydl. dellitra ca. 1.3 ha)
§ 3-beskyttet hede. Lynghede på tør flade i nordvest og i smålavninger i sydøst, blåtop dominerer på de mellemliggende partier. Smålavningerne er opstået efter et mislykket forsøg på at grave sø ca. 1970, blåtoppen gror på de opgravede volde. Desuden bl.a. klokkelyng, revling, tyttebær, børstesiv og rensdyrlav samt opvækst af rødgran og bjergfyr.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevaring af lille, åbent hedeparti. Pleje: Opvækst ryddes incl. rødgran i overgangen til søen i 127d. Der slås lyng på den nordvestlige del, som er velegnet hertil efter rydning af spredt, lav bjergfyr.

Afd. 127d (SØ, 0.10 ha)
§ 3-beskyttet sø. Sø gravet ca. 1970. Brunvandet sø med blåtop, klokkelyng og sphagnum langs bredden.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 2. Målsætning: Sikring af lysåbne omgivelser. Pleje: Bred ryddes incl. høje rødgraner mod syd.

Afd. 129c (MOS - 3 dellitra, 2.10 ha)
§ 3-beskyttede moser. Hoveddelen er en langstrakt mose med spredt opvækst af bjergfyr, rødgran og skovfyr. Bund domineret af blåtop dog med et lyngparti i vest, desuden bl.a. klokkelyng, tyttebær, smalbladet kæruld og børstesiv. Der har været forsøgt gravet en sø i mosen ca. 1979, men dette har bevirket, at området er blevet mere tørt, fordi der blev gravet igennem det vandstandsende al-lag. De to små dellitra i syd er våde blåtopkær med sphagnum.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Sikring af lysåbne moser. Pleje: Hovedelen ryddes noget mere, de to små dellitra holdes fortsat helt åbne.

Afd. 130c (MOS, 1.50 ha)
§ 3-beskyttet mose. I vest blåtopdomineret mose med lidt klokkelyng og en lille, naturlig sø. Hoveddelen af området er åben, delvis forsumpet rødgran fra 1940 med selvforyngelse.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åben mose med lille sø. Pleje: Den lysåbne del bevares ved rydning efter behov.

Afd. 155d (MOS, 0.40 ha)
§ 3-beskyttet mose. Åben, våd birkemose, som er ryddet for rødgran ca. 1990. Vegetation af bl.a. blåtop, alm. star, sphagnum og alm. jomfruhårsmos.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åben birkemose. Pleje: Rydning efter behov.

Afd. 159d (MOS, 0.20 ha)
§ 3-beskyttet mose. Våd mose med bl.a. blåtop, hede- og klokkelyng og sphagnum og en lille, naturlig, brunvandet sø.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevaring af åben mose og sø. Pleje: Der er ryddet bjergfyr omkring mosen; det ryddede fjernes.

Afd. 164b og d (MOS, 0.30 ha - HED 11.4 ha), Klingedal Sande
§ 3-beskyttet mose og hede. Østlige hoveddel er våd hedemose med spredt bjergfyr og rødgran og tørre flyvesandspartier. Vegetation af alm. star, blåtop, smalbladet- og tuekæruld, hirsestar, børste- og lysesiv, revling, tyttebær, hedelyng og klokkelyng. Vestlige hoveddel er tørt, delvis udgået bjergfyrkrat på afblæsningsflade. De to mindre dellitra nærmest Tyvkærvej er begge § 3-mose med trådsiv, alm. star, blåtop, lysesiv og klokkelyng.
Naturmæssig værdi: 1 (den store hedemose i øst), øvrige dele 3. Plejebehov: 2 (den store hedemose i øst), øvrige dele 3.Målsætning: Bevaring af stor, åben hedemose og to mindre moser i plantagen. Retablering af hede efter bjergfyr.
Pleje: Den store mose inkl. sandklitterne ryddes for bjergfyr m.v. Et par smågrøfter, som krydser sporet i vestranden lukkes. De to små moser holdes åbne, p.t. kun behov for rydning i den vestlige. I det tørre bjergfyrkrat bevares lys til bunden ved rydning efter behov.


Afd. 219d (DAM, 0.50 ha), Sanddammen
§ 3-beskyttet sø. Sø gravet ca. 1970 med to små øer og lavt, klart vand med liden siv (se under 63e).
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 4. Målsætning: Bevaring af klar og næringsfattig sø. Pleje: Ingen plejebehov.

Afd. 224a, 225a, 226a, 230b, 232a, 233a, 234a, 235a, 236a, 237b og c, 238e, 270a og c samt 271a (HED og SLE, ialt 159,3 ha), Isenbjerg Bakkeø og hedeslette ved Isenbjerg
§ 3-beskyttet hede. Gludsted Plantages største hedeområde; størstedelen er fredet. Den markante bakkeø er på den nordvendte side bevokset med blåbær, tyttebær og revling med kun lidt hedelyng og spredte krat af bævreasp samt spredt blåtop. På toppen af Isenbjerg er der dominans af hedelyng med revling, bølget bunke, rensdyrlav og spredt blåtop. Her er der ryddet et større parti bjergfyr; der kommer mest revling og tyttebær på det ryddede areal. På den tørre, sydvendte skrænt er der ligeledes mest hedelyng, men her kommer desuden hedemelbærris til. Lyngen er generelt gammel og i de bortdøende partier kommer der rensdyrlav, tyttebær og bølget bunke men også ny lyng. Bortset fra bævreasp-krattene på nordsiden er der efter rydning af bjergfyr nu kun ganske få spredte ene og skovfyr tilbage på bakkeøen. På nordsiden har der desuden været slået i 1992. Hedesletten nord og øst for Isenbjerg rummer stadig mest lynghede, men større dele er domineret af bølget bunke, og blåtop indfinder sig de fleste steder. Desuden forekommer bl.a. tyttebær, revling, krybende pil, børstesiv og rensdyrlav. Hedesletten er velryddet for træopvækst. De åbne områder er udvidet noget i de senere år ved rydninger i afd. 237 og 238, de ryddede arealer er blevet til græsslette med bølget bunke. Bortset fra den høje del af Isenbjerg er hele området afbrændt mellem 1973 og 1981 i 5 omgange. På skovparten findes et kort, der viser hvornår de enkelte dele er afbrændt.
Naturmæssig værdi: 1. Plejebehov: 1. Målsætning: Bevaring af lyngklædt bakkeø af meget stor landskabelig og biologisk værdi med karakteristisk zonering af vegetationen efter eksponeringen. Bevaring/genskabelse af hedeslette med høj lyngandel. Pleje: Udover rydning efter behov indføres mosaikafbrænding fulgt op af slåning eller eventuelt fåregræsning på egnede dele som omtalt i indledningen.

Afd. 243e, 248c og e, 259f og g (MOS ialt 4.90 ha, SØ ialt 0.70 ha), moser og søer ved Stjernen
§ 3-beskyttede moser og søer. Området omkring Stjernen består af ret fugtige arealer, hvor der ved rydning af plantage og gravning af flere små søer er skabt et varieret vådområde, som der er fin udsigt over fra tårnet midt på arealet. Søerne er alle af den brunvandede type, og vegetationen i området rummer under ét bl.a. alm. star, blåtop, bølget bunke, tråd- og lysesiv, smalbladet kæruld, klokkelyng, tyttebær, hedelyng, smalbladet mangeløv og alm. jomfruhårsmos.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åbent sø- og moseområde. Pleje: Rydning efter behov. Ingen plejebehov i periodens start bortset fra i 248c, hvor der ryddes bjergfyr.

Afd. 247a, b og d (ENG 6.30 ha, MOS 7.40 ha og SØ 0.60 ha), Godrum Mose og Druknesø
§ 3-beskyttet fersk eng, mose og sø. Litra a er kreaturgræsset eng, i randen findes tørre partier med overdrevspræg og i midten en langstrakt lavning med lysesiv. Hegnet trænger til udskiftning. Mosen i litra b er nylig ryddet for bjergfyr og domineret af blåtop med revling, klokkelyng, tue- og smalbladet kæruld, tyttebær, pors, alm. star, hedelyng og sphagnum. Vestlige dellitra d er en gravet, brunvandet sø fra ca. 1970 med to tørre øer; bred og øer helt domineret af blåtop. Østlige dellitra d er en lille gravet sø af samme alder med en våd ø med lave tagrør.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevaring af kreaturgræsset eng og åben mose med søer.
Pleje: De nedskårne bjergfyr i mosen fjernes eller afbrændes. Ræven har spærret grøfteafløbet fra engen gennem mosen. Der gøres ikke noget herved, muligvis vil den lave del af engen med lysesiv kunne blive til en temporær sø, hvilket ville være en biologisk gevinst og næppe skade græsningsværdien. Mosen er for en stor del temmelig tør, og det ville ligeledes være en gevinst, hvis den kunne blive vådere, grøften i nordvesthjørnet lukkes derfor også.

Afd. 250b (MOS, 0.40 ha)
§ 3-beskyttet mose. Lille, blåtopdomineret mose.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åben mose. Pleje: Ryddes for selvsået rødgran i rand.

Afd. 251e (MOS, 0.50 ha)
§ 3-beskyttet mose. Åben mose med gravet, brunvandet sø fra ca. 1970. Vegetation af bl.a. børste-, tråd- og lysesiv, blåtop, bølget bunke, klokke- og hedelyng.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åben mose og sø. Pleje: Rydning efter behov. Der er nylig ryddet bjergfyr i mosens rand.

Afd. 257c (MOS - 2 dellitra, 0.90 ha)
§ 3-beskyttede moser. Begge moser er våde med dominans af trådsiv og desuden bl.a. blåtop, alm. star, lidt hedelyng og revling, sphagnum og alm. jomfruhårsmos.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevaring af åbne moser. Pleje: Vestlige dellitra  ryddes for bjergfyr, østlige dellitra holdes åben som nu, kørsel henover denne undlades fremover.

Afd. 273c (SØ - 2 dellitra, 0.20 ha)
§ 3-beskyttede søer. Begge søer er dybt udgravede i hedeslettesand ca. 1970 og hører til den klarvandede type med liden siv (se under 63e).
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 4. Målsætning: Bevaring af klare og næringsfattige søer. Pleje: Ingen plejebehov.

Afd. 278d (SØ, 0.20 ha)
§ 3-beskyttet sø. Dybt udgravet sø med ø fra ca. 1970. Klarvandet med liden siv (se under 63e).
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 4. Målsætning: Bevaring af klar og næringsfattig sø. Pleje: Ingen plejebehov.

Afd. 291a (ENG - 5.90 ha)
§ 3-beskyttet fersk eng. Den på kortet udprikkede del af litraen er længe ugræsset eng, som er stærkt tuet af mosebunke. Denne del har været hegnet separat, men hegnet er nu stærkt forfaldent. Den høje del er tidligere dyrket.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af fersk eng. Pleje: Såfremt der genindføres græsning på de store tilstødende arealer foreslås arealet afgræsset.

Storåen (ca. 4 km)
§ 3-beskyttet vandløb. Storåen opstår i Kolpendal, som kan følges som en lav, bred dalsænkning omtrent fra hovedvej A 13 mod vest nedskåret i den store hedeslette, som har sit toppunkt i gletscherporten ved Sebstrup Sande. Selve vandløbet er en kunstig grøft, som forløber ca. 4 km mod vest før den forlader plantagen. Man kan ikke tale om noget egentligt udspring; oprindeligt må der på denne strækning have været store kærområder (jævnfør navnet Kolpensig) med meget svingende vandstand, som det stadig kan opleves i dag. Ved høj vandstand har vandet trukket mod vest og samlet sig i den egentlige Storå vest for plantagen. I tørre perioder har der næppe været afløb.

Omtrent halvdelen af sin vej gennem plantagen løber den nuværende Storå-grøft gennem åbne hede- og engområder. Den resterende del af løbet går gennem tæt omgivende plantage overvejende med mellemaldrende og gammel rødgran. Undervejs i forløbet er der indskudt 3 søer, som alle er gravede. Af disse er der to helt små beliggende ved Kolpensig skovfogedsted, mens den tredje på 0.4 ha ligger i nordenden af heden i afd. 91 (Engvejsdammen).

Storåen var i det tidlige forår 1997 tør i hele sit løb gennem plantagen, men dette er usædvanligt. Sommerudtørring er dog under alle omstændigheder mere reglen end undtagelsen. På trods af sit ambitiøse navn har den snorlige og blødbundede grøft derfor ikke større værdi for vandløbsorganismer. De naturinteresser, som alligevel knytter sig til den, skal ses i en anden sammenhæng: det oprindelige, formentlig sammenhængende kærområde med høj vinter- og lav sommervandstand samt en vis vandgennemsiling, har utvivlsomt rummet store naturværdier, bl.a. med hensyn til fugleliv og kær- og hedemosevegetation.

Følgende iværksættes:

1. Grøften lukkes til naturlig terrænkote ved dennes udløb fra de åbne naturarealer, d.v.s. ved udløbet fra hhv. Kolpendal Hede i afd. 72, engene ved Kolpensig i afd. 99 og Engvejsdammen i afd 91. Der vil herved kunne opsamles en del af vinterafstrømningen på oversvømmede, lavvandede eng- og hedemosearealer. Områderne vil formentlig normalt tørre ud om sommeren, og der kunne herved genopstå en spændende, naturlig dynamik. En sådan tilstand forliges udmærket med den nuværende pleje; på heden ved Engvejsdammen og ved Kolpensig har fårene stadig rigeligt med tørre arealer om foråret, og de vil kunne udnytte frisk græsning efterhånden som vandstanden falder hen gennem sommeren. På Kolpendal Hede vil man slippe for selvsået nåletræ på den lave del vest for hovedvejen.

For ikke at skade de omkringliggende plantagearealer foretages lukningerne ved regulerbare stigbord. Vanstanden kan herved indstilles til den højest tilladelige, og ved truende ekstra høj vandstand (tøbrud m.m.) kan der hurtigt lukkes større mængder vand ud af systemet ved at bryde stigbordene ned. På sigt, d.v.s. i takt med afviklingen af plantagearealerne langs Storåen, ønskes en fastlagt overløbskote.

2. Ved foryngelse af de bevoksninger som omgiver Storåen, skal der overlades en bræmme langs begge bredder til åbne arealer eller selvsået blandskov. Efterhånden som dette sker vil der blive mulighed for at tillade højere maksimal vandstand langs en længere del af løbet. Der kan således med tiden også etableres fåregræsning i sammenhæng med de nuværende græssede arealer.