Hastrup Plantage

Skov nr. 401, Kort nr. 7
Plantagen, der er på 620,8 ha, ligger på grænsen af den jyske højderyg og hedefladen og må i sin vestlige og sydlige del henregnes til den sidste. Netop i dette område skæres hovedopholdslinien af Skjern Ås tunneldal og smeltevandsdal. Terrænet er i den store, vestlige del næsten fladt. Mod øst skråner terrænet med temmelig stejle skrænter mod Skjern Å og Hastrup Sø. Sidstnævnte optager en lavning i Skjern Ås tunneldal. Øst for ådalen er terrænet mere kuperet.

Jordbunden udgøres for det meste af senglaciale smeltevandsaflejringer af grus og sand, hvor området øst for Skjern Å er det mest grus- og stenholdige. Ved søen forekommer postglacialt aflejret sand.

Bevoksningsmæssigt har den vestlige del af plantagen et typisk vestjysk plantagepræg med store ensaldrende blokke af gran og lange lige veje og brandlinier. Det løvtræislæt, der findes, er primært koncentreret langs veje og rande i bælter. Den østlige og sydøstlige del indeholder større variation og har store ligheder med Palsgård Skov. Hvor man således mod vest for en stor dels vedkommende er bundet til granarterne har man større frihedsgrader mod øst, hvilket også afspejler sig i periodens træartsvalg. Der underplantes således flere steder med bøg. Mod vest koncentreres løvtræislettet om eg og oftest i bælter.

Ved stormfaldet i 1981 blev Hastrup Plantage hårdt angrebet, og den centrale del blev næsten fuldstændig udslettet. Dette sammen med en del kulturer fra halvfjerdserne, betød at skovklimaet over store flader var mistet. Billedet i disse områder præges af de mange unge bevoksninger, der på nær yderligere bælteindlæggelser ikke forynges i perioden.

Under udarbejdelsen af foryngelsesplanen er der blevet udzoneret to delområder i plantagen, hvor de produktionsmæssige interesser underordnes de natur-/friluftsmæssige. Områderne er indtegnet på vedlagte kulturkort med røde kantstreger. For hvert delareal kan følgende siges:

Det vestlige område - Afdelingerne 750, 751 og 753:
Langsigtet landskabsbillede:
Arealerne i de tre nævnte afdelinger skal på sigt bruges
for ca. en trediedels vedkommende til vådbundsområder/åbne sletter,
for ca. en trediedels vedkommende  til lysåben skov af overvejende skovfyr, birk og rødgran.
for ca. en trediedels vedkommende til fortsat produktion af gran.
Den endelige fordeling mellem arealtyperne fastsættes ikke nøjere, hvilket afhænger af forholdene på lokaliteten. De eksisterende stikgrøfter tilkastes, såfremt dette ikke formodes at påvirke områder uden for det markerede. For en del grøfters vedkommende tilkastes de ikke helt, men kun deres afløb, da de derved kan udgøre potentielle yngleområder for områdets padder.
Den på kortet markerede afgrænsning skal ikke opfattes så kantet, som den er tegnet, men vil blive tilpasset arealets aktuelle udvikling i de kommende planperioder.
I kombination med det nyligt afsluttede naturgenopretningsprojekt i Galtkær 700 m mod syd vil dette tilføre plantagen yderligere kvaliteter. Galtkær er genoprettet primært for at mindske okkerudfældningen i Galtkær Bæk men med de afledte fordele, at udledningen af næringsstoffer reduceres og området bliver en klart forbedret lokalitet for plante- og dyreliv.
Allerede i planperioden vil området blive et mosaiklandskab af de ovenstående tre arealtyper, og de fleste grøfter vil blive tilkastet.

Det østlige område - Helt eller delvist afdelingerne 722, 727-731 samt 735-736:
Langsigtet landskabsbillede:
Det drejer sig udelukkende om områder udpeget i forbindelse med Naturstyrelsens "Naturskovsstrategi". De deciderede naturskovsarealer er beliggende i afdelingerne 727-731, som er den oprindelige Hastrup Skov. I 1887 - 10 år efter områdets erhvervelse - beskrives skoven med ordene: "... et af de sædvanlige egekrat blandet med hassel, birk, ask og enebær ... hvori intet hugbart fandtes, da alt brugbart træ forlængst var borttaget.". Indplantning og selvsåning af nåletræer har skabt en blandskov af nål og eg, hvori nåletræerne var ved at få overtaget. Med Naturskovsstrategien sikres områdets fremtid som lysåben egeskov - med et islæt af andre løvtræer især mod søen - ved borthugst af alt nåletræ (på nær enkelte skovfyr) og afgræsning. Selvforyngelse af de forskellige løvtræer kan med mindre indhegninger sikres, indtil de når over bidhøjde.


Tiltag i planperioden:
Stort set al nål er fjernet i dag. Det resterende på nær en mindre ædelgranbevoksning mod nord forsvinder i planperioden. Græsningen påbegyndes i perioden.
Der findes allerede i dag et veludviklet net af stabile træarter i plantagen og flere kommer til i perioden. Med de ovenfor skitserede projekter er der fundet en balance mellem produktionen og de øvrige forhold den statslige arealforvaltning skal varetage i en plantage som denne.

På det resterende kulturareal er bl.a. følgende planlagt:
" En del bevoksninger mod øst underplantes med bøg.
" Det eksisterende veludbyggede net af stabile træarter suppleres med ege- samt skovfyr-/lærkebælter. På længere sigt vil der ikke være behov for anlæg af mange flere bælter.
" Rødgran og sitkagran benyttes i nogle mindre partier mod sydvest.
" I afdeling 754 underplantes en rødgranbevoksning med ædelgran.
" I afdeling 697 tilplantes et mindre område ekstensivt med eg, der i sammenhæng med hedearealerne i 696 og 699 skal sikre en mindre natur-/friluftsmæssig enhed.

På sydvestsiden af søen fastholdes det åbne præg dels ved deciderede åbne områder dels ved fast-holdelse af lysåben løvskov.

Som det ses i kulturtabellen vil periodens over 40 ha kulturareal således være domineret af de mange ha eg (primært løvtræbælter, hvor hovedtræarten jo er eg) samt bøge-, rødgran- og sitkagrankulturer.

Plantagen blev i Niels Ehlers Kochs undersøgelse Skov og Folk i 1980 klassificeret som ekstensivt anvendt, hvilket svarer til 10-30 besøgstimer pr. ha pr. år. Skoven gennemkrydses af en del mindre veje/biveje. Langs disse findes med passende mellemrum mindre P- eller rastepladser, der danner udgangspunkt for udflugter ind i plantagen. Mest besøgt er vel området langs og øst for Skjern Å/Hastrup Sø samt Galtkær-området. På grænsen mellem 760 og 769 findes et mindre fugletårn, hvorfra der er overblik over det meste af Galtkær-området og i afdeling 737 findes en veludbygget skovlegeplads. I forbindelse med rastepladsen i afdeling 726f findes en mindre primitiv lejrplads. Det må formodes, at de ovenfor nævnte nye tiltag ("sumpskoven", naturskovsområdet, det lille område i 696, 697 og 699) sammen med de eksisterende kvaliteter (søen, åen, Galtkær) vil øge publikumsinteressen yderligere. Som konsekvens heraf skal det overvejes, om der er grundlag for udarbejdelse af en vandretursfolder for plantagen for netop at formidle disse mange nye indtryk til en bredere kreds. Alternativt kan en distriktsfolder specielt for naturskovsområdet komme på tale. Der ses ikke behov for yderligere at udbygge publikumsfaciliteterne i perioden - besøgstallet taget i betragtning.

Spredt i plantagen findes grupper af gravhøje - de synligste i afdeling 696. Hastrup Sø er opstået som resultat af en opstemning af Skjern Åen i forsøg på at skabe et ålefangstanlæg. Ålekisten er en gammel rettighed til hovedgården Hastrupgård. Sydøst for skovfogedstedet findes et voldsted, der markerer omfanget af denne gamle gård, hvis historie går tilbage til middelalderen. Enkelte voldgravsrester findes også. Rester af ålegården findes stadig ved afdeling 707.

Plantagen er udpeget til regentjagt (på nær søen). Distriktet forestår således den overordnede jagt- og vildtforvaltning. Fiskeriet på Hastrup Sø er udlejet.

Køb- og salgovervejelser:
" Yderligere opkøb øst for Hastrup sø i forbindelse med naturskovsarealet med henblik på en mulig udvidelse af dette.
" Mod SV i plantagen i forbindelse med Galtkær naturgenopretningsprojekt med henblik på en mulig udvidelse af dette.

Plejeplan for Hastrup Plantages naturområder

Hastrup Plantage rummer sammenlagt 83.6 ha med beskyttede naturtyper fordelt på 37 ha fersk eng, 24.3 ha sø, 16.6 ha mose, 2.9 ha hede og 2.8 ha overdrev, hvortil kommer ca. 0.8 km beskyttet vandløb. Arealerne er besigtigede den 29.-30. april 1997.

Afd. 696a (HED, 1.10 ha)
§ 3-beskyttet hede. Græshede domineret af bølget bunke, hedelyng begrænset til gravhøje og diger, desuden bl.a. blåtop, tyttebær, revling og rensdyrlav. Området har været slået i 1995, på hvilket tidspunkt der var tæt, gammel lyng, dog ikke mod marken i vest.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevaring af åben hede. Plejeforslag: Rydning efter behov, forsøg med afbrænding eller let, overfladisk jordbearbejdningfor at fremme lyngspiring.

Afd. 697d (SLE, 0.20 ha)
Åbent areal i tidligere råstofgrav med vegetation af bl.a. bølget bunke, hedelyng, krybende pil og enkelte eg, skovfyr, lærk og rødgran. Arealet er nylig ryddet for bjergfyr. I midten en lille, brunvandet sø med enkelt pindsvineknop, trådsiv og alm. star.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åbent areal. Pleje: Rydning efter behov, efterladt kvas og ny opvækst af rødgran og bjergfyr fjernes.

Afd. 699c (HED, 1.10 ha)
§ 3-beskyttet hede. Nogenlunde ligelig andel bølget bunke og hedelyng, desuden bl.a. håret høgeurt og rensdyrlav. Har været slået i 1995, lyngen er kommet bedre igen end i 696a.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevaring af åben hede. Pleje: Rydning efter behov, på sigt afbrænding/slåning af mindre partier.

Afd. 706d (KRT, 0.50ha), 707a (EL 1946, 1.00 ha), 724a (EL 1877, nordl. dellitra ca. 0.50 ha) og 725a (MOS, 0.30 ha) ialt 2.30, Skjern Ås bredder nedstrøms Hastrupvej
§ 3-beskyttet mose. På vestbredden næsten sammenhængende, naturlig kantskov med uensaldrende rødel, som delvis er stævnet. Desuden indgår pil, birk, hæg, eg, hassel, gedeblad og selvsået ædel- og rødgran. Våd, tidvis oversvømmet dyndbund med væld på den lave terrassekant. Urtevegetationen består bl.a. af engkabbeleje, vorterod, nælde, vandkarse, lav ranunkel, alm. syre, sødgræs, mosebunke, lysesiv, kalmus, sphagnum og alm. jomfruhårsmos.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring/etablering af naturlig kantskov. Pleje: Urørt bortset fra rydning af selvsået nåletræ. Langs østbredden etableres på sigt kantskov af naturlige træarter.

Afd. 722b (ENG, 4.10 ha)
§ 3-beskyttet fersk eng. Kreaturgræsset kultureng på overvejende tør bund, lave del mod nord vådere og tuet. Flora af bl.a. mosebunke, lysesiv, lav ranunkel, kruset skræppe, hvidkløver, nælde, mælkebøtte, bellis, alm. rajgræs, alm. syre og kærtidsel.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevaring af græsset eng. Pleje: Fortsat sommergræsning med kreaturer.

Afd. 724a (EL 1877, sydl. dellitra ca. 0.40 ha), 724d (ASK 1877, 0.70 ha), 724f (MOS, 0.10 ha) ialt 1.20 ha, Arealer omkring Hastrupgård
§ 3-beskyttet mose. Askevældmose og ellesump med mange gamle træer, som bl.a. er af stor betydning for hulrugende fugle. Således ruger her både grønspætte, sortspætte og stor flagspætte. Området rummer desuden to mindre søer, som er rester af voldgraven omkring den herregård, der har ligget på stedet.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 4. Målsætning: Bevaring af værdifuld skov på våd bund. Pleje: Bevaring af gamle træer til forfald, Eventuel plukhugst kun ud fra natur- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

728e (BIR 1928, 0.40 ha), 728f (EL 1980, 0.60 ha), 731b (MOS, 3.00 ha), 731c (ENG, 2.20 ha), 731e (MOS, 1.8 ha), 734c (EL 1953, 0.90 ha), 734d (MOS, 0.90 ha), 735a (ENG, 4.00 ha), 735b (KRT, 2.80 ha), 735c (MOS, 2.30 ha), 736c (ASK 1954, 0.40 ha),
ialt 19,3 ha, Moser og enge omkring Hastrup Sø
§ 3-beskyttet mose og fersk eng. Tagrørsump, pilekrat, elle- og birkemose samt tidligere enge under tilgroning. Langs søens sydside har der været vandingseng, sandsynligvis med høslæt, hvor driften er ophørt for længe siden. Dette område er under tilgroning med især pil og birk, men der findes endnu større, åbne partier. I østsiden, nord for Skjern Ås indløb i søen, er et større parti af den tidligere eng ryddet for birk og pil m.m. og hegnet i 1996/97. Dette område indgår i hegningen af græsningsskoven i afd. 727-30. Vegetationen i området omkring Hastrup Sø består af bl.a. rødel, gråpil, birk, ask, bævreasp, rødgran, skovfyr, hyld, pors, alm. gedeblad, tagrør, mosebunke, blåtop, rørgræs, sødgræs, alm. star, star spp., lysesiv, bredbladet dunhammer, iris, alm. syre, vorterod, stor nælde, kærtidsel, hyldebladet baldrian, alm. mjødurt, vandskræppe, vandkarse, engkabbeleje og alm. milturt. Ved søen er fundet den sjældne vandbrunrod og den meget sjældne bredbladet kæruld. I den nordvestlige del findes et særpæget område med sphagnumhængesæk med meget store tuer af alm. jomfruhårsmos, hvoraf en del er overvokset af revling, tranebær, sphagnum, filtknopmos, enejomfruhår og andre mosser.
Naturmæssig værdi: 1. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevaring/genopretning af varieret eng- og moseområde.  Pleje: Afgræsning af især nogle af de endnu lysåbne partier langs vestsiden i forbindelse med græsningen i 736a. Opretholdelse af smålysninger i øvrige dele ved rydning efter behov. Særlige hensyn udvises i hængesæksområdet, som ikke må græsses, og til bestanden af bredbladet kæruld.

Afd. 731a (SØ, 14.40 ha), Hastrup Sø
§ 3-beskyttet sø. Hastrup Sø er meget lavvandet med maksimumdybde på 1.4 meter og en gennemsnitsdybde på 1.1 meter. Søen gennemstrømmes af Skjern Å, og vandets opholdstid i søen er på under ét døgn. Det betyder, at søens vandkvalitet er meget afhængig af forholdene i Skjern Å. Søen er ret stærkt forurenet og der optræder hver sommer perioder med store mængder blågrønalger, som bortskygger søens vandplanter og giver anledning til meget høje pH-værdier, som er direkte skadelige for fisk og andre dyr.
Søen er især belastet af spildevand fra Thyregod renseanlæg og tidligere af en betydelig fosforudledning fra Hastrup Mølle dambrug. På grund af reduktioner i tilledning er søens tilstand forbedret noget; den gennemsnitlige sommersigtdybde er er således steget fra under 60 cm i 1980 til ca. 85 cm i de senere år. Søen lider stadig under den interne belastning, som skyldes ophobet fosfor, der frigøres fra søbunden. Da søen er lavvandet vil der - med øgende sigtdybde - blive mulighed for, at søbunden kan blive bevokset med undervandsplanter. En veludviklet undervandsvegetation vil kunne forbedre søens tilstand væsentligt.
Plejebehov: 4. Naturmæssig værdi/målsætning: Ifølge Vejle Amts recipientkvalitetsplan: Sø med en gennemsnitlig sommersigtdybde på over 1 meter og et alsidigt dyre- og planteliv. Vandplanter vil kunne vokse over det meste af søbunden. Fiskebestanden med mulighed for ørred, ål, karpefisk, gedde og aborre i en harmonisk sammensætning m.h.t. størrelsesfordeling og forholdet mellem rovfisk og byttefisk (målsætning B). Målsætningen er p.t. ikke opfyldt.

Afd. 736a (ORE, 2.80 ha)
Vedvarende græsmark, som er kreaturgræsset uden omlægning siden 1960 og uden gødskning siden 1995. Sandmarksflora med bl.a. markfrytle, alm. syre, vårgæslingeblomst og håret høgeurt. Mod søen en vådere del med pil, lysesiv, mosebunke og kærtidsel.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevaring af åbent areal i vedvarende græs under udvikling mod overdrev. Pleje: Fortsat kreaturgræsning, græsningen udvides ind i dele af 735a (se under moser og enge omkring Hastrup Sø).

Afd. 739e (NOB 1985)
§ 3-beskyttet sø. Lille, ulitreret sø som egentlig er et opstemmet væld, der i gamle dage har forsynet Hastrupgård med vand. Klarvandet og vegetationsrig med bl.a. vandkarse og kransnålalger.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af lysåben, renvandet kildedam. Pleje: Nedskæring af opvækst efter behov.

Afd. 747d (SØ, 0.20 ha)
§ 3-beskyttet sø. Gravet sø delvis med stejle bredder og to øer, næsten udtørret i foråret 1997. Surt, næringsfattigt og klart vand med nogen okkerudfældning. Vegetation af bl.a. bredbladet dunhammer, sphagnum og engviol.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af lysåben sø. Pleje: Nedskæring af opvækst efter behov.

Afd. 760a og b (SØ, 9.60 ha - ENG, 26.70 ha), Galtkær
§ 3-beskyttet sø og eng. Området, som gennemstrømmes af Galtkær Bæk, er okkerpotentielt, hvilket er baggrunden for det i starten af 1990'erne gennemførte projekt med opkøb og etablering af en okkerfældningssø med dæmning og stryg. Søen og de tilknyttede, tidvis vanddækkede enge tilbageholder størstedelen af de jernforbindelser og i tilgift en stor del af de kvælstofforbindelser, som tidligere førtes med bækken videre ud i Skjernå-systemet.
Udover det permanente søareal på ca. 10 ha er der ca. 22 ha engareal, hvoraf omtrent en fjerdedel bliver oversvømmet ved maksimal vandstand. Området græsses med kreaturer bortset fra selve dæmningerne, som for at undgå for kraftigt slid afgræsses med får. Galtkær er blevet en værdifuld fuglelokalitet med bla. ynglende gråand, gravand, skeand, krikand, hættemåge, lille præstekrave og gråstrubet lappedykker samt rastende sangsvaner. De botaniske forhold er ikke nærmere undersøgt, men rummer endnu næppe særlige værdier, da området tidligere var agerjord i omdrift eller gødskede græsarealer.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åbent sø- og engområde med særlige hensyn til fuglelivet. Pleje: Græsning med kreaturer, dog fåregræsning af dæmningsarealerne.

Afd. 764g (HED, 0.70 ha)
§ 3-beskyttet hede. Lille hede med åbent egekrat af gamle, tidligere stævnede vintereg. Vegetation af bl.a. hedelyng, bølget bunke og rensdyrlav. Arealet har tidligere været tilplantet, og er blevet ryddet for rødgran og bjergfyr.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af lynghede med rester af egekrat. Pleje: Rydning af nåletræsopvækst efter behov.

Afd. 765q (SØ, 0.10 ha)
§ 3-beskyttet sø. Gravet sø med stejle bredder og en ø. Omgivet af krat med bl.a. pil, gyvel, bjergfyr og rødgran. Vegetation af bl.a. sødgræs, dunhammer, aflangbladet vandaks og sphagnum.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af næringsfattig sø. Pleje: Udsigt fra vejen sikres fortsat ved nedskæring af opvækst efter behov.

Beskyttede vandløb:

Skjern Å nedstrøms Hastrup Sø (ca. 0.8 km)
Åen har en meget alsidig fiskefauna med følgende arter af egentlige vandløbsfisk: bækørred, stalling,  strømskalle, elritse, grundling og ål. Desuden findes følgende søfisk: gedde, brasen, skalle, hork og sandart. Forureningsgrad I-II. Det bør særligt fremhæves, at stallingen har en af sine vigtigste gydepladser i Skjern Å-systemet nedstrøms den tidligere ålegårdsopstemning kort før åens udløb fra plantagen. Opstemningen er omskabt til et stryg for at give bedre muligheder for faunapassage. Der foregår ikke lystfiskeri på statens strækning nedstrøms broen. Ved åen forekommer vandstær og isfugl.
Målsætning: i følge Vejle Amt, Regionplan 1997-2009: Laksefiskevand (B2). Målsætning opfyldt.
Vandløbspleje: Grødeskæring ikke nødvendig (skovvandløb). Skoven langs østbredden konverteres på sigt til løvskov (se under afd. 706 ff., Skjern Ås bredder nedstrøms Hastrupvej).

2 vandløb på skovparten er udover Skjern Åen §3-beskyttede nemlig Galtkær Bæk (B3-målsat, levested for laksefisk) samt vandløb (ikke målsat) i afd. 722b og mellem 723 og 735. Sidstnævnte vandløb er tilløb til Hastrup Sø.

Det skal endvidere bemærkes, at der i området omkring Hastrup Sø er observeret damflagermus.