Ikast Byskov

Skov nr. 302, Kort nr. 6
Ikast Byskov findes på en markant østlig udløber af Skovbjerg Bakkeø. Mod nordøst står bakkeøen med stejle skrænter mod Storåen. Også mod syd ved Storehøj og Møllebakke står den centrale del af byskoven frem mod det flade hedeslette-landskab syd for. Den sydøstlige del af området ved Remme Huse er en smal strimmel hedeslette, der afskærer Skovbjerg Bakkeø fra den øst for liggende Isenbjerg Bakkeø. Afgrænsningen af byskovområdet findes for foden af Isenbjerg Bakkeø. På bakkeøen findes en kvartssandsgrav med en af landets bedst udviklede podsoler.

Ikast Byskov er statslig skovrejsning ved Ikast under indtryk af, at byen på grund af den generelle byudvikling, i stadigt stigende omfang er underforsynet med naturområder, hvor der er taget særligt hensyn til varierede muligheder for friluftsliv.

Interesseområdet omfatter i alt ca. 600 ha beliggende sydøst for Ikast. Området går mod nord næsten op til bygrænsen umiddelbart nord for den forventede nye motorvej mellem Herning og Århus, hvor jordfordelingen i forbindelse med anlæggelse af motorvejen gav anstødet til ideerne om en byskov. Mod vest ligger Hesselbjerg bakkeø samt vejen mellem Ikast og Ejstrupholm; mod syd ligger Isenvad by og mod øst ligger Troldmose, en højmose, som udgør en del af interesseområdet for skovrejsningen, idet mosen er med til at arrondere skoven i forhold til de omgivende landbrugsarealer.

I området ligger også den kommunale Skelhøj Plantage, der overvejende består af nåletræ. Plantagen bærer præg af det store publikumspres der uværgeligt vil komme, når det stort set er områdets eneste bynære skov. Mod nordvest i skovrejsningsområdet findes en grusgrav, som på sigt kan indgå i en helhed med de øvrige arealer. I øvrigt er området typisk flad sandjord af ringere bonitet, domineret af hel- og deltidslandbrug og med markarealer som mosaikagtigt præger landskabet.

Det første areal erhvervedes i 1993 og distriktet administrerede pr. 1. januar 1998 83,8 ha. Idet al jord skal erhverves i fri handel, det vil sige gennem frivillighed, kan det ikke forventes at den sidste ejendom er købt og endelig tilplantet før om 30 til 40 år.

Skovrejsningsplanen er derfor ikke en plan, der omfatter enkelte ejendomme eller marker, men  snarere giver nogle retningslinier for, hvordan et nyerhvervet areal hensigtsmæssigt kan indpasses i det samlede billede af en skov, som først skal stå færdig om ca. 40 år. Den fastlægger nogle overordnede hensyn til friluftsliv, stabil og varieret skovopbygning og anvendelse af særlige områder, som er de bærende elementer i Ikast Byskov. På den anden side skal de enkelte skovstykker kunne "stå alene"  taget den lange tidshorisont i betragtning.

Desuden tilstræber planen, at der etableres friluftsfaciliterer, som kan anvendes af så mange som muligt og som på hensigtsmæssig måde udnytter eksisterende bygninger, der erhverves som led i skovrejsningen.

Det er værd at bemærke sig, at der udover Troldmose stort set ikke findes andre egentlige naturområder. På langt den største del af arealet vil benyttelse til gavn og glæde for friluftslivet således være sat i højsædet.

Beskrivelsen af områdets forventede fremtidige struktur kan deles op i tre: De deciderede skovområder, de åbne områder og tiltag til glæde for friluftslivet. Hvert emne uddybes nedenfor, idet de i kursiv angivne navne henviser til det i bilag XI vedlagte kort med den forventede fremtidige arealfordeling. Det skal pointeres, at der vil blive taget så vide landskabelige hensyn som muligt, når detailplanlægningen og tilplantningen aktuelt skal foretages, så områdets særegne landskabsformer ikke sløres unødigt.
1. De åbne områder:
De åbne områder omfatter de arealer, som ikke har eller vil få et skovpræg, dvs. ikke skal tilplantes, men som indgår i den større helhed og er med til at opfylde målsætningerne for Ikast Byskov.

"Bjergene"
Området omfatter grusgraven og dertil hørende arealer, som efter endt benyttelse, f.eks. kunne tænkes etableret med sommerteater, naturlegeplads, mountainbikebane, lystfiskersø, kælkebakke o.s.v. Den veludviklede podsol i grusgraven holdes efter indvindingens ophør åben som et led i formidlingen af områdets geologi.

Troldmose
Den del af Troldmose, som ligger indenfor området bevares som mose med de dertil hørende nødvendige plejetiltag, Ved anlæg af enkelte primitive stier forsøges området gjort lettere til gængeligt for offentligheden.

Golfbanen
Golfbanen omfatter for tiden et større område i den nordøstlige del.

Lystskoven
Lystskoven danner som en åben skovtype en forbindelse fra de mere lukkede skovtyper mod syd til parken nord for motorvejen, og anlægges med spredt skov og små beplantninger efter terrænforholdene. Området vil flere steder have savanneagtigt præg og anlægges primært med brug af løvtræer og -buske.

"Alleen"
Nord for kommuneplantagen anlægges på begge sider af Skelhøjevej en alle, der fortsættes op mod Ikast By såvel nord som syd for motorvejen.

2. Friluftsliv:
Vej- og stisystem
Interesseområdet afgrænses af Isenvadvej, Tyvkærvej og Skelhøjevej og gennemløbes i den sydlige del af Hanningvej, hvilket gør adgangsforholdene for den motoriserede trafik rimelige. Derudover anlægges der i byskoven yderligere deciderede skovveje samt enkelte cykel-, ride- og vandrestier. Der forventes således anlagt en eller flere vandrestier i  nord-syd gående retning dels  som forbindelse mellem Ikast og Isenvad dels gennem Skelhøje plantage samt en eller flere vandrestier i øst-vest gående retning som oplevelsestier gennem skoven og ved Troldmose. Cykelstierne forventes enten anlagt sammen med vandrestierne som forbindelsesstier (brede stier) eller primært til cykler (smalle) til terrænkørsel (mountainbikes). Endelig fastlæggelse af et eventuelt ridestinet vil afhænge af opkøbsplanernes udmøntning i praksis. Der findes i dag en hundeskov på arealerne.

Læhytter
2 -3 steder i det færdiganlagte område kan placeres læhytter eller shelters, der er simple bygninger af groft tilskårne bjælker uden anden funktion og faciliteter, end at de giver læ ved regnvejr. Disse forventes primært benyttet af børnehaver, skoleklasser og lignende grupper på tur i byskoven, og evt. som samlingspunkt ved større arrangementer, f.eks. orienteringsløb. Læhytterne placeres overvejende ved cykel- og vandrestierne.

Skovbørnehaver
Såfremt forholdene viser sig at være til stede kan der etableres en eller flere skovbørnehaver evt. med udgangspunkt fra nedlagte landbrugsejendomme og ideelt set således, at der er en børnehave i området ved "Blandskoven" og en børnehave i "Løvskoven".

3. Skovopbygning:
Skovopbygningen skal sikre stabiliteten og en fornemmelse af rumlig variation, som ikke findes naturligt i det flade landskab. Denne variation skal skabes dels gennem de valgte træarter men også gennem de tilplantningsmønstre der vælges. Ved at bryde med de traditionelle fladetilplantninger og i stedet opdele de tilplantningsmodne arealer i mindre stykker, hvor der veksles mellem træarter, løv og nål, åbne og lukkede arealer samt de åbne skovtyper over for de mere savanneprægede skabes et oplevelsesrigt skovbillede. Samtidig skal der for at sikre skovens langsigtede stabilitet arbejdes med et sæt af såvel ydre som indre bryn bestående af stabile nåle- og løvtræarter samt buske. Sidstnævnte til glæde for såvel dyre- som planteliv samt publikum.

"Løvskoven"
I denne del af skoven, hvoraf en del allerede er erhvervet, vil arter som eg, bøg, løn, lind, og ask blive de dominerende træarter blandet med en del andre løvtræarter og en begrænset indblanding af nåletræ (ammetræer og enkelte rene nåletræsbevoksninger). Der etableres et bælte af primært rødeg og ædelgran mod Isenvadvej.

"Privatskoven"
"Privatskoven" omfatter interesseområdets centrale del. Området består i dag udover en del landbrugsjord også af eksisterende skov, der i overvejende grad består af rødgran, normannsgran og nobilis. Ved tilplantningen af arealerne vil den eksisterende skov blive bevaret og søgt stabiliseret ved løvtræindblanding hvor der findes åbninger. Samtidig vil der blive etableret løvtræbælter af enten eg og lind eller bøg iblandet lærk og ædelgran. Ved grænsen til golfbanen mod nord af skoven etableres et bryn af primært bøg og lærk. Kun en mindre del af landbrugsjordene tilplantes og da med løvtræ, f.eks. eg med indblanding af ædelgran.

"Trekanten"
I "Trekanten" er der ligeledes eksisterende skov, som bevares og stabiliseres ved løvtræindblanding. På landbrugsarealerne etableres især løvskov med øer af nåletræ (rødgran, douglasgran, lærk og skovfyr). Der anlægges et bredt bryn langs Skelhøjevej bestående primært af rødeg i blanding med ædelgran. Mod Troldmose etableres et ydre bælte af skovfyr indblandet med buske.

For såvel "Privatskoven" som "Trekanten" gælder, at der ved tilplantningerne vil blive taget hensyn til området landskabelige træk, således at den nordøstvendte skråning mod Storåen enten holdes med en åben savanneagtig beplantning, tilplantes med lysåbne træarter (skovfyr/lærk/eg) eller helt friholdes for tilplantning.

"Blandskoven"
Der etableres et 40 m bredt løvtræbælte langs Tyvkærvej og op langs Isenvad bestående primært af  eg, lind og spidsløn som afgrænsning af byskoven mod syd og som indramning af blandskoven, der i sig selv forventes at bestå af rødgran/douglasgran- og bøg/lærk-bevoksninger.

Køb- og salgovervejelser:
" Fortsættelse af erhvervelser i skovrejsningsområdet med henblik på skabelsen af et samlet skov- og naturområde er oplagte.