Referat fra Brugerråd Nords møde den 16. september 2009

Tilstede:

Hans Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening
Poul Erik Birk Jakobsen, Danmarks Idrætsforbund
Henrik Troels-Smidt, Udvalget for Ridning i Dyrehaven
Vibeke Preisler, Friluftsrådet
Philip Francis Thomsen, Dansk Entomologisk Forening
Klaus Waage, Naturstyrelsen – Hovedstaden
Jeppe Aagaard Andersen, Landskabsarkitekt
Rolf Aagaard-Svendsen, Lyngby-Taarbæk kommune

Der var afbud fra:
Jette Baagøe, Jagt- og Skovbrugsmuseet
Mogens Vad, Gentofte kommune

Følgende deltog ikke:
Thomas Læssøe, Botanisk Institut, Foreningen til Svampekundskabens Fremme
Jens Ole Juul, Københavns kommune
Vibeke Peschardt, Rudersdal kommune

Jan Kidholm deltog som referent. Sven Norup Naturstyrelsen – Hovedstaden deltog under ekskursionspunktet i Geel Skov.

Dagsorden

  1. Meddelelser
  2. Nyudpegning af brugerråd.
  3. Status for arbejderne på golfbanen
  4. Københavns Befæstning
  5. Parforcejagtsystemerne som Verdens Arv
  6. Eventuelt
  7. Næste møde

Udkast til dagsorden for mødet var fremsendt til brugerrådets medlemmer den 1. september 2009. Der var ikke fra brugerrådets medlemmer fremsat ønsker til yderligere punkter til dagsordenen.

Ekskursion
Ekskursionen gik til Geel Skov, hvor Sven Norup orienterede om mountainbikebanen og de forskellige reaktioner, som etableringen har givet anledning til. Enheden har sammen med kommunerne Lyngby-Tårbæk og Rudersdal afholdt en kampagne med særligt fokus på at få brugergrupperne indenfor hundeluftere og mountainbikere til at vise hensyn til andre brugere. Desuden er der opsat en række skilte, som advarer de gående ved banens krydsning af veje. Det ser ud til, at de værste konflikter mellem brugerne er overståede. Efter et kort stop ved træfigurerne i Geels Skov, gik ekskursionen til Golfbanen i Dyrehaven, hvor brugerrådet besigtigede arbejderne på teesteder og bunkere.

1. Meddelelser
Waage orienterede om enhedens økonomiske situation, som betyder, at en række arbejder er sat i bero indtil videre. Som konsekvens heraf udføres ikke plantninger i Dyrehaven i 2009 og vejvedligeholdelsen reduceres til absolut nødvendige i år. Waage oplyste, at økonomien forventes at være meget stram til og med 2010.

Poul Erik Birk Jakobsen gjorde opmærksom på, at Dansk Idrætsforbund beklager, hvis den stramme økonomi kommer til at gå ud over friluftsfaciliteterne.

2. Nyudpegning af brugerråd
Waage oplyste at brugerrådene er valgt for en periode, som følger kommunalvalgene. Mødet er derfor det sidste med dette brugerråd, hvorefter der skal ske ny/genvalg af medlemmer for den kommende 4 års periode.Enheden udsender indkaldelse til nyudpegning til organisationerne først i det nye år.Herefter havde rådet en drøftelse af, hvordan den lokale repræsentation kan styrkes i rådet. Det blev aftalt, at Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal kommuner undersøger, hvilke beboerforeningerne m.m. som kan opfordres til at sidde i brugerrådet. Kommunerne sender derefter kontaktadresser til Naturstyrelsen – Hovedstaden snarest muligt derefter.

3. Status for arbejder på Golfbanen i Dyrehaven
Punktet blev behandlet under ekskursionen. Waage oplyste desuden, at arbejderne i henhold til den gældende tilladelse skal være afsluttet i indeværende år.

4. Københavns Befæstning
Waage orienterede om, at projektet umiddelbart før mødet har fået ny projektleder – Ulrik Winther. Da Ulrik endnu ikke har haft mulighed for at sætte sig ind i opgaven, udskydes denplanlagte orientering om projektets stade til næste møde.

5. Parforcejagtsystemet mm. som Verdens Arv
Søren Agerlund-Rasmussen fra Naturstyrelsen – Nordsjælland var indbudt til at orientere om ansøgningen om at få Parforcejagtsystemet i Nordsjælland med Eremitageslottet med på Unescos Verdens Arvs liste.

Ansøgningen omfatter sporene efter parforcejagtsystemet, som blev anlagt fra sidst i 1600 tallet i de nordsjællandske skove samt Eremitage Slottet. I alt indgår228 km skovveje og stier fordelt på9.500 hektar i ansøgningen. Det er særligt anlæggets store omfang og meget gode bevaringsstatus, som gør det unikt i internationalt perspektiv.

Bag ansøgningen står Jagt- og Skovbrugsmuseet og Naturstyrelsen. I de kommende måneder vil Jagt- og Skovbrugsmuseet/Jette Baagøe, som er sekretariat for ansøgningen, udarbejde en detailansøgning til Kulturarvsstyrelsen, som herefter afgør om ansøgningen skal nyde fremme. En fond har støttet ansøgningsarbejdet med 420.000 kr.

6. Eventuelt
Waage oplyste, at der har været henvendelse om ekstra dage, hvor bilkørsel til Eremitage Slottet er tilladt. Enheden har svaret, at tilladelsen til bilkørsel ikke vil blive udvidet af hensyn til de mange andre brugere i Dyrehaven. Brugerrådet var enig i enhedens afgørelse.

Hans Nielsen henledte enhedens opmærksomhed på, at Korshul er ved at gro til i dunhammer. Waage lovede, at enheden ser på det.

Hans Nielsen gjorde opmærksom på, at rydningen ved Ermelundsvej er ved gro til. Bl.a. er der en del Gyldenris, som bør slås nu. Rydningen er en del af Befæstningsprojektet – enheden vil se på det.

Hans Nielsen spurgte til status for Forstbotanisk Have. Waage oplyste, at landskabsarkitektInger Ravn forventer at være færdig med første udkast til rapport og projektbeskrivelsen i december 2009. Når den endelig projektbeskrivelse foreligger skal enheden afsøge mulighederne for finansiering af projektet.

Rolf Aagaard-Svendsen oplyste, at Det Kgl. Teaters nu har såvel økonomi som tilladelser på plads i forhold til projektet med at etablere faste installationer i Ulvedalene. Næste forestilling bliver i 2010.

7. Næste møde
Næste møde i brugerråd Nord afholdes den onsdag den 5. maj 2010, klokken 13.00.