Referat af møde i Brugerråd Nord d. 3. maj 2004

Brugerrådet mødtes ved Vestvolden, Cafeen i Rødovre. Følgende var mødt:

Klaus Waage Sørensen (formand), Jægersborg Statsskovdistrikt

Peter Günther, Københavns Amt

Hanne Koktvedgaard, Gentofte Kommune

Gunnar Brüsch, Friluftsrådet

Ulrik Reeh, Danmarks Naturfredningsforening

Poul Erik Birk Jakobsen, Danmarks Idræts Forbund

Henrik Troels-Smith, Udvalget for ridning i Dyrehaven

Jette Baagøe, Jagt- og Skovbrugsmuseet

Morten Knudsen, Rep. For grundejerforeninger

Endvidere deltog fra skovdistriktet studerende Niels Ole Præstbro, fuldmægtig Jens Bekmose og forstfuldmægtig Anette Munk Ebbesen.

Der var afbud fra Vibeke Peschardt, Søllerød Kommune, Rolf Aagaard Svendsen, Lyngby-Tårbæk Kommune og Birgitte Kortegaard, Københavns Kommune.

Dagsorden:

  1. Referat af sidste møde.
  2. Meddelelser.
  3. Vestvolden, planer og visioner.
  4. Henvendelse om repræsentation.
  5. Eventuelt.
  6. Næste møde.
  7. Kort vandring på volden.

Klaus Waage Sørensen indledte mødet med at byde velkommen til Ulrik Reeh, Danmarks Naturfredningsforening, der er nyt medlem i Brugerrådet i stedet for Anni Dalgas.

Pkt. 1. Referat af sidste møde.

Referatet blev godkendt.

Klaus Waage Sørensen orienterede om, at distriktet gerne vil kunne lægge brugerrådets referater på hjemmesiden. Af hensyn til aktualiteten blev det aftalt, at der fremover er ca. en uges indsigelsesfrist når udkast til referater udsendes til brugerrådets medlemmer. Efter fristens udløb lægges referatet på skovdistriktets hjemmeside.

Flere medlemmer udtrykte ønske om, udover papirversioner, også at modtage referater, dagsordener m.v. på mail af hensyn til let orientering af bagland m.v. Skovdistriktet lovede at supplere den traditionelle udsendelse med mail, til de medlemmer, der ønskede det.

Pkt. 2. Meddelelser.


Vestvolden.
Klaus Waage Sørensen orienterede om, at Jægersborg statsskovdistrikt pr. 1. januar 2004 har fået overført arealansvaret for Vestvolden fra Københavns skovdistrikt. Til løsning af opgaverne vedrørende Vestvolden er der overført et årsværk fra Københavns distrikt.

For Vestvolden udarbejdes plejeplaner med 5 års intervaller. Planerne udarbejdes i samarbejde med interessenterne: De 4 beliggenhedskommuner, Københavns Amt, Kulturarvsstyrelsen og Nationalmuseet.

I forbindelse med Fremtidens Grønne Hovedstad er der knyttet en række bevillinger til forskellige projekter på eller i relation til Vestvolden:

  • 2 mio. kr. til opbremsning af forfald på bygningerne på Vestvolden.
  • 4 mio. kr. til ibrugtagning/anvendelse af bygningerne på Vestvolden.
  • 0,5 mio. kr. til udarbejdelse af en visionsplan.

Ny struktur på distriktet.

Alle skovdistrikter er blevet bedt om fremover at arbejde mere tværfagligt fremfor skovpartsmæssigt. Jægersborg skovdistrikt har sendt sit forslag til fremtidig struktur til centralstyrelsen og forventer i løbet af ca. 14 dage at få svar på, om vi kan gå videre med de tanker, der foreligger.

Brugerrådet tog meddelelserne til efterretning.

Pkt. 3. Vestvolden, planer og visioner.

Jens Bekmose fortalte indledningsvist, at Københavns befæstning, som Vestvolden er en del af, er Danmarks største fortidsminde. Der er blevet bygget på volden gennem en lang periode. Landbefæstningen blev afsluttet omkring 1920’erne, mens der er blevet bygget på søforterne helt op til vores tid.

Vestvolden er et monument i europæisk klasse. I 1870’erne var Tyskland en stormagt, som mange andre lande anså for en trussel. Det betød, at der rundt om i Europa blev bygget mange fæstningsværker. Københavns Befæstning knytter sig til en europæisk tradition, men har en anden udformning end de øvrige. Københavns Befæstning var ikke den stærkeste i Europa, men nok den mest fuldstændige, fordi hele terrænet var inddraget.

Københavns Befæstning var sammensat: Mod nord bestod den af områder til oversvømmelse med forter omkring, søforter mod øst og syd samt mod vest: Vestvolden.

Landbefæstningen spillede en stor rolle i den politiske strid mellem højre og venstre omkring år 1900. Efter systemskiftet blev det i 1909 vedtaget, at volden skulle nedlægges i år 1922. Under hele 1. Verdenskrig var volden bemandet.

Efter at have hørt under forskellige ministerier op gennem årene hører Vestvolden nu under Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Volden er udlejet til de fire beliggenhedskommuner – uden lejeafgift, men mod en forpligtelse til at vedligeholde volden.

Vestvolden blev i 1988 et fredet fortidsminde (100 år gammelt), og i 1995 blev volden endvidere fredet i henhold til Naturbeskyttelsesloven.

Der arbejdes p.t. med en revision af plejeplanen for Vestvolden. Planen skal ligge klar d. 1. januar 2005.

Vestvolden strække sig ca. 14 km gennem landskabet, fra Utterslev mose i nord til Kalvebod i syd. Vestvolden passerer gennem alle de grønne kiler.

Jette Baagø spurgte til hvorledes Kulturarvsstyrelsen indgår i relation til Vestvolden.

Jens Bekmose oplyste, at Kulturarvsstyrelsen er med i revision af plejeplanen for Vestvolden. Kulturarvsstyrelsen er i færd med at foretage en overordnet afgrænsning af det område (areal), for hvilke fortidsmindereglerne skal gælde.

Morten Knudsen spurgte til, hvad kommunerne bidrager med og Jette Baagø spurgte til amtets indsats.

Klaus Waage Sørensen svarede hertil, at kommunerne indgår i styregruppe og arbejdsgruppe for plejeplansrevisionen og desuden deltager i forskellige projekter.

Peter Günther forklarede, at amtet bidrager bl.a. via naturgenopretningsmidler.

Gunnar Brüsch nævnte det skisma, at amtet er ansvarlig for skiltningen på Vestvolden, mens kommunerne står for overfladebelægningen. Ved etablering af cykel- eller gangruter kan der godt opstå konflikter herimellem.

Klaus Waage Sørensen nævnte endvidere, at det kan være vanskeligt med et fælles udtryk, når der er fire kommuner, som på nogle områder ønsker noget forskelligt. Nogle steder ønsker kommunerne urskov, hvilket kolliderer med Kulturarvsstyrelsens ønske om et synligt voldanlæg. Dette problem håber distriktet dog løses via styregruppen. Skovdistriktets holdning er, at Vestvolden er et kulturhistorisk mindesmærke, der skal kunne erkendes i landskabet.

Jens Bekmose supplerede med at oplyse, at efter Kulturarvsstyrelsens opfattelse kan urørt skov og fortidsminder ikke kan kombineres. Kulturarvsstyrelsen finder ikke, at det er nødvendigt at rydde hele Vestvolden for al opvækst. Det største problem p.t. er sandsynligvis jorderosion fra anlægget og selvom Vestvolden er meget robust, så har vi ikke ubegrænset tid inden erosionen bliver betydende. Hvis ikke der træffes en aktiv beslutning om bevarelse, så går Vestvolden med tiden til.

Klaus Waage Sørensen fortalte, at distriktet har bedt en landskabsarkitekt udarbejde en visionsplan for Københavns Befæstning. I dette først udkast til visionsplan er fokus lagt på hovedstrukturen. Det militære landskab. Visionsplanen tager endvidere fat i, at Vestvolden er velbevaret, men ikke sammenhængende.

Han supplerede, at visionsplanen i første omgang er Miljøministeriets plan. Hensigten hermed er dobbelt:

  • Grundlag for prioritering af begrænsede midler.
  • Synliggøre, hvad de enkelte ting koster. Det vil betyde, at der når der prioriteres midler, vil der evt. også træffes en – erkendt – beslutning om ikke at vedligeholde hele eller dele af Vestvolden/Københavns Befæstning.

Den daglige drift giver sådan set ingen problemer, men tildelte midler til projekter risikerer nærmest at være spildt, hvis ikke man ved hvad man vil på længere sigt.

Jette Baagø fremhævede, at Vestvolden er led i en tradition for voldanlæg i Danmark. Tidligere voldanlæg er Thyra Danebods anlæg til forsvar af landets sydlige grænse. Dette anlæg er ca. 1000 år ældre end Vestvolden.

Endvidere fremhævede hun, at Vestvolden er et kulturhistorisk anlæg af europæisk betydning, hvilket er vigtigere, end Vestvoldens funktion som spredningskorridor, naturskov og base for friluftsliv.

Hun fandt endelig, at forfaldet er synligt nu, så beslutningen om hvorvidt Vestvolden skal bevares, skal træffes nu.

Ulrik Reeh spurgte til, om Charlottenlund Fort er med.

Klaus Waage Sørensen svarede, at Charlottenlund Fort ikke er en del af Vestvolden, men at fortet er med i visionsplanen, der dækker hele Københavns Befæstning, uanset ejerskab til de enkelte elementer.

Henrik Troels-Smith fandt, at der skulle slås på det sammenhængende, det er det der er unikt.

Morten Knudsen pointerede, at det er vigtigt for hele området, at Vestvolden "opklassificeres", da der er et meget stort befolkningspotentiale langs den ca. 14 km. lange Vestvold. Fandt endvidere, at Vestvolden er det mest effektive forsvarsanlæg Danmark nogen sinde har haft.

Ulrik Reeh henviste til, at den gængse opfattelse er, at anlægget var forældet inden færdiggørelsen.

Jette Baagø supplerede med, at folk generelt har en fornemmelse af, at Vestvolden er lidt "latterlig". Hun fandt behov for en charmeoffensiv, der bl.a. betoner de europæiske dimensioner. Hun foreslog, at der f.eks. kunne skrives en række let-læste artikler om voldanlægget, og mente, at dette kunne være med til at "løfte" anlægget og kendskabet til det.

Peter Günther fortalte, at amtet har udarbejdte en lille folder om volden, og at der er stor efterspørgsel efter denne.

Hanne Koktvedgaard fandt det vigtigt, at man kommer ud over det med, at Vestvolden som forsvarsanlæg er lidt latterligt.

Jens Bekmose fremførte, at det nok ikke er en korrekt vurdering, at anlægget var forældet inden færdiggørelsen. Han fandt derimod, at der godt kunne argumenteres for, at befæstningen virkede i 1914.

Klaus Waage Sørensen fortalte endvidere, at en tysk gesandt ved navn Frobenius, som privatperson have beset Vestvolden og rapporteret tilbage til Tyskland, at Vestvolden var så uindtaglig, at midlerne til brug herfor ikke stod mål med gevinsten.

Klaus Waage Sørensen nævnte herefter, at Vestvolden har en række afbrydelser, hvor den gennemskæres af store veje, jernbaner m.v. Distriktet håber på politisk vilje til at bevilge broer til brug for gående og cyklende, således at Vestvolden kan fungere som et sammenhængende stianlæg.

Jens Bekmose supplerede med at oplyse, at der hvert år den sidste søndag i september afholdes Befæstningens Dag. Her går alle interessenter sammen for at vise befæstningen frem i forskellige sammenhænge.

Ulrik Reeh foreslog en cykel- eller gåtur langs volden på denne dag.

Klaus Waage Sørensen opfordrede Danmarks Naturfredningsforening og andre interesserede til at kontakte Jens Bekmose for evt. at koordinere forslag til aktiviteter på Befæstningens Dag.

Gunnar Brüsch fandt, at en revision af plejeplanen hvert 5. år var for hyppigt, og foreslog enten hvert 10. år eller hvert 15. år som driftsplanerne.

Klaus Waage Sørensen svarede, at kravet om revision af plejeplanen hvert 5. år var at finde i fredningskendelsen, men at distriktet vil arbejde på, at funktionsperioden for hver plan bliver længere.

Brugerrådet tilsluttede sig, at plejeplanerne for Vestvolden skulle være overordnet og gerne have en tidshorisont på 10-15 år.

Gunner Brüsch sagde tillykke til Jægersborg Statsskovdistrikt med Vestvolden, som han synes passede rigtig godt ind i distriktets øvrige opgaveportefølje.

Klaus Waage Sørensen afsluttede med at opsummere, at distriktets langsigtede mål er, at Vestvolden kan erkendes i terrænet, som et synligt monument. Brugerrådet var enige heri.

Pkt. 4. Henvendelse om repræsentation.

Som bilag til dette punkt var udsendt en henvendelse skovdistriktet har modtaget fra Hjortekær Grundejerforening. Foreningen har udtrykt ønske om at blive repræsenteret i brugerrådet.

Skovdistriktet har besvaret henvendelsen med et brev af 20. april, der ligeledes var bilagt mødeindkaldelsen. Skovdistriktet beskriver i svaret, hvorledes grundejer- og kommunalforeninger i sin tid blev bedt om at udpege en fællesrepræsentant til brugerrådet. Oprindeligt blev kredsen repræsenteret af Ejvind Sandahl, der senere blev afløst af Morten Knudsen.

Morten Knudsen orienterede om, at han havde drøftet sagen med formanden for Hjortekær Grundejerforening. Denne havde erklæret sig tilfreds med, at Morten Knudsen repræsenterer alle grundejer- og kommuneforeninger.

På denne baggrund anså brugerrådet sagen for afsluttet.

Pkt. 5. Eventuelt.

Henrik Troels-Smith spurgte, om Bernstoffparken hører under Jægersborg skovdistrikt. Han fandt, at der var fældet alt for mange træer.

Klaus Waage Sørensen svarede, at slottet hører under Slots- og Ejendomsstyrelsen, man at skovdistriktet har tilsyn med, at skovloven overholdes i parken. Han gav dog udtryk for, at skovloven har vide rammer hvad angår ejerens mulighed for at fælde træer, sålænge der etableres skov på arealet igen.

Ulrik Reeh spurgte, om Vestvolden fremover skulle høre ind under brugerråd Nord eller Syd.

Klaus Waage Sørensen svarede, at det på sidste brugerrådsmøde var blevet besluttet, at Vestvolden skulle høre til Brugerråd Nord, da interessen for volden her var meget stor.

I den forbindelse nævnte Klaus Waage Sørensen, at tidligere var alle kommuner, der omkranser Dyrehaven, inviteret til at deltage i Brugerrådet. Det drejer sig om i alt 4 kommuner. Med inddragelse af Vestvolden øges kredsen nu med Rødovre, Brøndby og Hvidovre Kommuner, idet Københavns Kommune allerede indgår i Brugerrådet. Når plejeplanen er på plads må vi tage stilling til repræsentationen. Han så desuden en mulig konflikt i "styringsstrukturen" for Vestvolden. Der er på den ene side en styregruppe og en arbejdsgruppe for Vestvolden og på den anden side distriktets brugerråd, der rådgiver om alle distriktets forhold, herunder nu også Vestvolden. Distriktet vil tage fat i denne problemstilling når revisionen af plejeplanen er på plads.

Gunnar Brüsch overrakte Klaus Waage Sørensen et eksemplar af publikationen: Københavns Grønne Ring, der er udarbejdet af Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening i fællesskab. Planen var blevet offentliggjort kort tid forinden og var blevet overrakt til HUR som et bidrag til regionplanen.

Den videre proces omkring planen er, at Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening i løbet af kort tid skriver til de berørte kommuner og orienterer om indholdet i den foreslåede plan.

Peter Günther oplyste, at amtet netop havde vedtaget en sektorplan for 5 områder, bl.a. Sydvestegnens friluftsområder m.v. Denne kommer til at udgøre rammeplanen for indsatsen af naturgenopretningsmidler. Planen skal ses i perspektiv af Københavnerpakken.

Gunnar Brüsch nævnte endvidere, at amtets strategiplan for hovedstinettet kunne være interessant i forbindelse med Vestvolden.

Poul Erik Birk Jakobsen spurgte til Skovens Dag, og Klaus Waage Sørensen kunne oplyse, at der havde været 6-7.000 besøgende på Eremitagesletten. Det var nogenlunde det antal, der "plejer" at deltage.

Afslutningsvis viste Morten Knudsen en artikel om fangst af levende hjorte i Dyrehaven. Artiklen havde været trykt i Dansk Skovforenings blad SKOVEN. Skovdistriktet lovede at sende en kopi af artiklen ud sammen med udkast til mødereferat.

Pkt. 6. Næste møde.

Næste møde afholdes d. 5. oktober 2004 kl. 14.

Forslag til emner er velkomne.

Pkt. 7. Kort vandring på Vestvolden.

Afslutningsvis gik brugerrådet en kort tur på Vestvolden under ledelse af Jens Bekmose. Der blev drøftet opvækst, rydninger, erosion, historisk beplantning, bygningsvedligeholdelse og –anvendelse m.m.