Referat af møde i Brugerråd Syd den 17. september 2003 på

Naturcenter Vestamager

Deltagere:

Ove Løbner (O.L.), Københavns Kommune

Rikke Mortensen (R.M), Tårnby Naturskole

Christian Ebbe Mortensen (C.E.B.), Københavns Amt

Michael Grell (M.G.), DOF

Arne Holten (A.H.), Danmarks Jægerforbund

Ole Nielsen (O.N.), Rågården

Heidi Jaqué (H.J.), Danmarks Naturfredningsforening

Poul Erik Birk Jakobsen (P.E.B.J), Danmarks Idrætsforbund.

Bertel Riber (B.R.), Dragør Kommune

Fra distriktet deltog:

Klaus Waage Sørensen (KWS),

Sven Norup Jakobsen (SNJ),

Stella Blichfeldt (S.B.)

Anders Melamies (A.M) – Referent.

Ingen fraværende.

Jette Knudsen, Friluftsrådet

Henrik Olsen, Zoologisk Institut, K.V.L

 

Forslag til dagsorden

Noter

1.

Referat fra sidste møde.

Sidste referat blev godkendt.

2.

Meddelelser fra formanden.

KWS meddelte at distriktets nye tilsynsførende ved vildtreservaterne bliver Arne Holten. Arne erstatter John Fischer. KWS informerede om den tilsynsførendes arbejdsopgaver.

KWS informerede om Finanslovens konsekvenser for Naturstyrelsen.

KWS oplyste at ræveskab på Amager, samt om observationer af mink, vaskebjørn og stinkdyr i Kongelunden. (Vaskebjørnen Nikolaj, er efterfølgende hjemvendt til ejeren).

SNJ oplyste om revideringen af fredningen af vildtreservatet ved Saltholm.

3.

LIFE-projektet Strandenge

KWS informerede om LIFE-strandengsprojektet, og pointerede at procentfordelingen af den ansøgte sum, forholder sig således at ansøger selv betaler 50%, og EU betaler 50% . SNJ informerede om detaljerne i ansøgningen vedr. Vestamager.

KWS fremlagde idéen vedr. etableringen af en vildheste bestand på Vestamager.

Potentielle problemer i forbindelse med vildheste diskuteredes.

Brugerrådet var generelt positivt indstillet overfor idéen med vildheste.

KWS pointerede at idéen kun kan realiseres hvis LIFE-strandengs ansøgningen godkendes.

S&N vender tilbage når der er nyt i denne sag.

4.

Fornyelse af plejeplanen

Åbning af reservatet

Naturlig succession

KWS gjorde rede for, at fredningen nødvendiggør 5-årige fornyelser af plejeplanen for Vestamager. Det betyder ikke, at der skal ske ændringer, man kan vælge blot at forlænge den igangværende.

Men lejligheden er til at overveje nogle hovedprincipper.

Han ønskede drøftet, om den for publikum afspærrede del af reservatet skal åbnes.

Til dette formål gik ekskursionen gennem reservatet. Det fremgik, at store fugleflokke fløj op både for bussen, for gående på vejen og for gående på diget.

MG oplyste, at DOF var delt i spørgsmålet. De øvrige hældede nærmest til at fortsætte. Drøftelsen sluttede med, at rådet anbefalede uændret politik de næste 5 år.

KWS fremdrog herefter drøftelsen fra sidste driftsplanrunde, om hvorvidt der var plads til foruden den fastlagte strandengspleje at lade et område henligge uden indgreb. Sidst var forslaget Svenskeholm udlagt til naturlig succession.

MG påpegede, at DOF ikke ønskede ændringer i den gældende praksis.

CEB mente, at udviklingen støtter idéen, idet det for fuglene var bedre at koncentrere en god pleje til nogle vigtige områder, end at brede en halvdårlig pleje ud over hele arealet.

Der var, bortset fra MG’s indlæg, almindelig tilslutning til at tage sagen op i drøftelserne om plejeplanen.

5.

Københavnerpakke.

KWS informerede om "Københavnerpakken". Københavns- og Jægersborg skovdistrikter har i samråd præsenteret nogle potentielle forslag til tiltag til forøgelse af natur- og friluftsoplevelser.

For Jægersborg Skovdistrikt vedr. dette bl. a. et traktørsted og formidlingsarealet i forbindelse med Naturcenter Vestamager og skovrejsning omkring Kongelunden.

6.

Eventuelt.

S.B. fremlagde et forslag vedr. udlån af aktivitetshuset, Naturcenter Vestamager, mod mindre betaling, til grønne organisationer. S.B. pointerede at det kun kunne blive aktuelt i aftentimerne.

Distriktets og brugerrådets holdning er positiv, forudsat at en stram politik vedr. formålet for anvendelsen ved de enkelte arrangementer. KWS pointerede, at det var en forudsætning, at formålet var naturformidling/-forståelse.

S.B. informerede desuden om den kommende udstilling "Tæt på dådyr" i udstillingshuset på Naturcenter Vestamager.

KWS informerede om golfbaneprojektet.

7.

Næste møde.

Tirsdag den 27.4.2004 kl. 13.00 i Naturcenter Vestamager.