Referat af møde i Brugerråd Syd den 6. maj 2003 på

Naturcenter Vestamager

Deltagere:

Ove Løbner (OL), Københavns Kommune

Johnny Skjoldborg Krogh (JSK), Tårnby Naturskole

Christian Ebbe Mortensen (CEM), Københavns Amt

Michael Grell (MG), DOF

Arne Holten (AH), Danmarks Jægerforbund

Henrik Olsen (HO), Zoologisk Institut, K.V.L

Jette Knudsen (JK), Friluftsrådet

Ole Nielsen (ON), Rågården

Heidi Jaqué (HJ), Danmarks Naturfredningsforening

Poul Erik Birk Jakobsen (PEBJ), Danmarks Idrætsforbund.

Bertel Riber (BR), Dragør Kommune

Fra distriktet deltog:

Klaus Waage Sørensen (KWS),

Sven Norup Jakobsen (SNJ),

Jes Aagaard (JAA),

Anders Melamies (AM)

Ingen fraværende.

Dagsorden:

  1. Meddelelser fra formanden.

    KWS præsenterede, det for Jægersborg, relevante resultatet af "Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder". Den samlede rapport kan læses på: http://www.fsl.dk/pubsalg/Elektr-pub/Skov-nr-32.pdf

  2. Henrik Olsens ph.d. afhandling om prædation på rugende engfugle.

    HO orienterede kort om resultatet af afhandlingen. HO anbefalede ydermere en øget ræveregulering.

    MG ønskede ligeledes at intensivere reguleringen af ræve. KWS meddelte, at Jægersborg Skovdistrikt yder sit bedste i denne henseende.

    SNJ informerede om LIFE-projektet, hvor en øget ræveregulering spiller en væsentlig rolle. JAA anså en mere intensiv oplysningskampagne ang. ræve i byer, som nødvendigt.

    HO foreslog en mere dybdegående undersøgelse af den direkte rævepåvirkning, nu da man har lokaliseret problemets årsag.

  3. Nyt brugerråd - Jægerforum.

    KWS orienterede kort om det nye brugerråd, Jægerforum, samt pointerede at oprettelsen af forskellige "tema"-brugerråd har konflikt potentiale. PEBJ, erklærede sig enig i denne problematik. AH anså det ikke for et problem gældende Jægerforum, idet intet fordækt foregår.

  4. Kitesurfing.

    SNJ orienterede om kitesurfer problematikken, samt om mødet mellem DOF, jægerne og Kitesurferne. MG anså mødet for et godt initiativ til dialog mellem parterne.

    KWS pointerede at kitesurferne p.t. ikke foretager sig noget ulovligt, ved at surfe i området, sålænge de ikke færdes på Kofoeds enge i perioden 1. april til 15. juli.

  5. Pumpedigelag.

    KWS orienterede om pumpedigelagets stiftelse samt dets formål.

  6. Naturformidling.

    JAA orienterede om det kommende formidlingsareal ved Naturcenter Vestamager.

    JSK orienterede om den kommende formidlingsbro i nærheden af fugletårnet ved Søndre pumpestation.

    SNJ informerede om tilblivelsen af et nyt to-families-shelter.

    JAA orienterede om en øgningen af "1.gangs-besøgende" blandt publikum på Vestamager efter åbningen af metroen.

    KWS orienterede om Otto Baches Allé-problematikken.

  7. Golf og botanik.

    KWS orienterede kort om botanikken omkring golfbane-projektet, samt om fundet af en triploid orkidé, "spøjs gøgeurt". KWS meddelte at lokalplanen for Kbh’s kommune er sat i bero, idet kommunen skal tage stilling til de forskellige ønsker der er om etablering af jagtskydebane eller gokartbane på distriktets arealer mellem motorvejen og togbanen.

  8. Hundeskov.

    SNJ orienterede om tankerne vedr. en evt. kommende hundeskov. CEM efterspurgte krav til hundeskove.

    På baggrund af en debat vedr. løse hunde i skoven, spurgte HJ til distriktets muligheder for at udøve en aggressiv indsats mod problemet vedr. løse hunde. SNJ orienterede om distriktets nuværende opsynspolitik. Alle med løs hund blev venligt bedt om at gå med hunden i snor, og får samtidig en forklaring på, hvorfor det er meget uheldigt at lade hunde løbe frit. Det er kun sjældent at distriktets ansatte foretager sig andet en at påtale problemet over for skovgæsterne, selvom lovgivningen åbner mulighed for andre metoder.

    KWS orienterede om distriktets velvilje til at indgå samarbejde med nabokommuner ang. oprettelse af hundeskove. JSK har efterfølgende fortalt at Tårnby kommune ikke har arealer hvor det er tilladt at gå med løs hund.

  9. Stianlæg.

    SNJ orienterede om distriktets nye stianlæg i skovrejsningen i Kongelunden. På en strækning på ca. 75 meter af Kalvebodvej, mellem to at distriktets ejendomme Længstedhøj og Kongelundsdal, har Dragør kommune planer om at finde en løsning der tilgodeser ryttere og cykellister.

    KWS og SNJ orienterede om planlægningen af et nyt stisystem på Vestamager i nærheden af Naturcenter Vestamager.

    Problematikken vedr. ridning udenfor ridesti debatteredes.

  10. Afgræsning.

    SNJ orienterede om nedlæggelsen af egne stude, samt om bortforpagtningen af Vestamagers græsningsarealer. SNJ orienterede om at alle græsningsarealer i fremtiden skal bortforpagtes.

    HO og CEM anså afbrændingens effekt, for værende yderst positiv.

    SNJ orienterede kort om LIFE-ansøgningen vedr. strandenge i DK.

  11. Evt.

    Ingen indlæg under dette punkt.

  12. Næste møde.

Onsdag den 17. september 2003 kl. 13.00 på Naturcenter Vestamager.