Brugerråd Naturstyrelsen – Thy

Siden 1995 har der været brugerråd på alle Naturstyrelsens lokale enheder, herunder også på Naturstyrelsen – Thy.

Formålet med brugerrådet er at sikre, at borgerne får større indflydelse på driften og anvendelsen af Naturstyrelsens arealer.

Naturstyrelsen – Thy informerer brugerrådet om den daglige drift af skove og naturområder, og det er brugerrådets opgave at fungere som rådgivende forsamling for Naturstyrelsen – Thy. Brugerrådet har dog ingen beslutningsmyndighed.

I brugerrådet sidder medlemmer valgt på offentlige møder samt repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening, Biologisk Forening for Nordvestjylland, Friluftsrådet, Danmarks Idrætsforbund, kommunerne, Beredskabsstyrelsen, turistorganisationerne, landboforeningerne, samt Danmarks Jægerforbund.