Referat af Haldudvalgets møde d. 6. juni 2005

Til stede ved mødet var:
Lund, Fredningsnævnet
Vagn Dissing, Danmarks Naturfredningsforening
Jens Frydendal, Naturskolen ved Hald
Christian Kjær, Viborg Amt
Karl Buksti, Friluftsrådet
Poul Andersen, Viborg Kommune
Uffe Laursen, Steen Bonne Rasmussen og Jan Højland alle fra Fussingø Distrikt
1) Formiddagens ekskursion begyndte med at udvalget så på en af de mange stormfaldsflader. På arealet stod indtil 8. januar 2005 en beplantning af blandet nål. Skovfoged SBR spurgte udvalget hvad man skal på en sådan flade – skal man lade fladen udvikle sig naturligt eller om vi skal, som vi har planlagt, rydde op og gentilplante arealet. Der var spredte forslag om at lade arealet ligge som en slags minde om stormen og dens indvirken på skoven. Der var dog også en diskussion af om synligheden og den konkrete placering af en sådan øjebliksbillede. UFL fortalte at vi i øjeblikket arbejder på at få ryddet de fleste arealer med fladefald inden sommerferien, men at det tager længere tid end først antaget.
2) Derefter så udvalget på fjernelse af uønsket trævækst ved gedegræsning ved Gjelbækken og på arealerne overfor. SBR havde et forslag om et ”flyvende korps” af geder. Dette korps af geder skulle kunne rykkes rundt mellem de forskellige arealer alt efter plejebehov og andre hensyn (publikum, arrangementer osv.). Gederne skulle have et mobilt skur med således at de kan gå i læ som reglerne foreskriver det. Når gederne så skulle udøve plejeindsats et andet sted så flytter man gedeskuret med og der er altså ingen permanent opstillede skure rundt omkring på arealerne. Dommer Lund mente at fredningsnævnet højest sandsynligt ikke ville behandle sagen med en afgørelse, så længe skurene ikke tager permanent opstilling - plejen er jo er foreskrevet i fredningskendelsen. PA mindede dog om at kommunen meget gerne ville orienteres om projektet inden igangsættelse, idet man kan forvente mange henvendelser vedr. skurene og dyrene. CK var usikker på om plejen krævede tilladelse efter naturbeskyttelsesloven på § 3 arealerne. Generelt var der stor interesse for gedegræsningen idet det vil være flot med det åbne landskab og udsynet over eksempelvis Hald Sø.
3) På arealerne modsat kiosken er der etableret en hundeskov, hvilket vil sige at hundeejere her kan lufte deres hunde uden at de skal være i snor – men dog stadig under kontrol. Der er desværre ikke ret mange hundeejere der har opdaget denne mulighed, hvorfor arealet ikke benyttes til dette formål i særlig stor udstrækning. Distriktet har imidlertid også et ønske om at foretage en tiltrængt pleje af området, med bl.a. græsning. Plejen er en del af et større LIFE-projekt, som distriktet har igangsat på en række arealer. Men netop løse hunde og græssende dyr er ikke en heldig kombination, derfor ønsker distriktet at flytte hundeskoven til et areal på Inderø 2005/06. Distriktet vil så indvie den nye hundeskov med en større kampagne i medierne, således at muligheden i lang højere grad bliver kendt af borgerne i området. Udvalget var enig i disse synspunkter.
4) Syd for kiosken er et område helt ned til søen som distriktet ønsker at rydde og afgræsse, ligeledes en del af det før omtalte LIFE-projekt. Arealet rummer forskellige træarter, der er således både fyrretræer og graner, men også en del løv i form af bøg. JF mente at distriktet kan vente en del protester fra lokalt hold, idet mange kan ynder turen ned omkring søen med den gamle og store bøge. Der var en indgående diskussion af fredningens formål – de geologiske formationer og fremtræden i landskabet. I dag er landskabet fuldstændigt sløret af skov og de besøgende får ikke oplevelsen af det unikke landskab omkring Hald Sø. Rydningerne øst for søen viser hvor synlig landskabet kan blive efter en omfattende indsats. Inden disse rydninger blev iværksat var der også en del borgerprotester fra lokalområdet. Udvalget foreslog at rydninger skal foregå på toppen og nedefter. De store træer langs stien kan evt. få lov at stå i første omgang – de vil ikke rage op over konturerne i landskabet og har en begrænset levetid.
5) Udvalget så derefter på en rydning lige nord for Dollerup by. Distriktet viste udvalget en hegnstype med savede egestolper. Normalt har distriktet brugt egestolper fremstillet ved at flække egestammer. Det viser sig dog at distriktet ikke er konkurrencedygtig på prisen, men der kan måske også være andre hensyn! PA udtrykte at der nok ikke er tvivl om at de flækkede stolper tager sig bedst ud i det åbne landskab på de lokaliteter, hvor der kommer mange gæster. Men i et områd som her, der gemt lidt af vejen og hvor kun ganske få kommer, der kan distriktet jo sagtens anvende den savede stolper. Der var stor tilslutning til denne udlægning og UFL konkluderede at distriktet vil veksle mellem de indkøbte og selvfabrikerede stolper alt efter formål og placering.
6) Distriktet har et mindre areal på Ravnsbjergvej mellem Dollerup og kiosken som forsøgsvis er ryddet på en mindre del af arealet. Det giver muligheder for udsyn til nogle arealer som ellers ligger skjult. Udvalget synes at distriktet skal rydde noget mere og dermed give et større udkig mod vest fra vejen. SBR anvender en selvskover som tager noget brænde på arealet.
7) Gedegræsningen ved Dollerup Mølle er effektiv – så effektiv at der fra flere sider blev udtrykt bekymring for bl.a. orkideerne på området. SBR sagde at gederne æder næsten alt inklusiv orkideerne. Distriktet skal overveje at sætte græsning i værk på et senere tidspunkt, gerne efter midten af juli, så har orkideerne blomstret, sat frø og samlet næring i rodknoldene til næste vækstsæson. Gederne kan så gerne herefter foretage en hårdhændet pleje af arealet.
UFL orienterede om at kommunen nu endelig havde fået en lokalplan på plads som bl.a. åbnede for en række anvendelsesmuligheder for bygningsmassen. Stenladen er den eneste bygning der skal bevares og den udlægges til offentlige/almennyttige formål som f.eks. formidling. Bygningerne sættes nu til salg. UFL foreslog at man evt. fjernede den tidligere mølledam som i dag fremstår som en grim betonkant i et ellers meget smukt naturområde. En af grundene til at fjerne denne opstemning, som i dag står uden forbindelse med bygninger, der viser tidligere tiders vandkraft udnyttelse, er at der i området er en række unikke kildevæld. Disse væld kunne blotlægges og reetableres med tilhørende specielle flora og fauna.
8) Rydningerne ved Bisballe blev traditionen tro besigtiget, dog ikke ad den sædvanlige vej op over bakken. Distriktet har købt en vej som giver mulighed for gangbesværede at nå udsigtspunktet fra landevejen oppe i terrænet. Det er ikke hensigten at man skal kunne køre til udsigten fra vejen. Ved udsigtspunktet har distriktet opstillet en bænk og ved dette års møde med Hald Udvalget blev det afsløret, at bænken er døbt ”Dommer Lunds Bænk”. Distriktet har ønsket at markere frednings-dommerens store indsats med arbejdet omkring fredningen ved Hald Sø.
9) Som et sidste punkt på formiddagens ekskursion besigtigede udvalget gedegræsningen ved Dollerup Bæk. Gederne har virkelig formået at pleje et stort område, således at mange af de dominerende arter såsom Japansk Pileurt nu helt er ryddet fra området.
Eftermiddagens drøftelser forgik indendøre og omfattede bl.a.:
A) Skytteholmens badeplads er udvidet som lovet ved sidste års møde, men det er ikke distriktets indtryk at der endnu har været den store søgning til området. AP gav udtryk for at rydningerne er foretaget eksemplarisk og at når først det gode vejr kommer så vil gæsterne også tage de nye arealer i brug. Lejrpladsen ved Skytteholm kan ikke reserveres ad elektronisk vej, men anvendes lejlighedsvis til enkelte arrangementer. Det er distriktets vurdering at sidste års drøftelser vedr. en mobil isvogn ikke længere er aktuel.
B) Skarvkolonien ved Hald Sø ønskes formidlet gennem plancher stillet op ved det tredje Hald. Amt og Kommune udfærdiger materialet og distriktet sætter det op. I forlængelse af denne drøftelse blev der opfordret til finde finansiering til vedligehold af kulturminderne, og distriktet blev ligeledes opfordret til at foretage tilsyn i forbindelse med f.eks. skralderunden. Endelig blev distriktet opfordret til at udskifte – forny eksisterende skilte ved de forskellige Halder.
C) Naturskolen har søgt om en naturlegeplads i forbindelse med naturskolen. Legepladsen er endnu under udarbejdning – SBR tager fat i projektet. JF efterlyste nogle kævler til bålpladsen. Endelig blev et projekt med et såkaldt ”pilgrimsherberg” nævnt for udvalget. Der er en mulighed for at der kan etableres en ca. 40 primitive overnatningspladser ved siden af naturskolen, som kan lejes af vandrende på eksempelvis Hærvejen eller af besøgende på naturskolen.
D) Udstillingen i laden – amtet har spurgt naturhistorisk Museum i Århus om hvad en opgradering af udstillingen vil koste – museet har svaret at man skal regne med ca. 100.000 kr. Amtet er villig til at betale halvdelen og distriktet slog straks til og vil bevillige den anden halvdel – projektet iværksættes herefter med amtet som initiativtager. JF spurgte til om man ikke kunne anvende stenladen ved Dollerup Mølle til formidlingen af geologien, som jo er hovedhjørnestenen i fredningen og så kunne naturhistorien formidles fra laden ved Hald. Alle var enige om at det bestemt var en god ide, men at man ikke ville vente på en endelig afklaring og evt. finansiering til en sådan udstilling i Stenladen. Det kunne komme som en fase 2 i formidlingsstrategien ved Hald Sø.
E) Skovens Dag ved Hald var ganske flot besøgt og der var ganske mange aktiviteter.
F) Certificering af distriktets arealer kommer til at ske i efteråret 2005. Distriktet forventer ikke de store forandringer i den forbindelse, idet driften stort set allerede er såkaldt naturnær.
G) Under eventuelt nævnte PA at Viborg Kommunes Miljøpatrulje kontrollerer de kommunale vandløb. Hald Sø Bådelaug udfører dette tilsyn for distriktet, men medlemmerne er ved at være en flok ældre herrer og efter kommunens udsagn vil Hald Sø Bådelaug gerne overdrage denne opgave til kommunen. Kommunen vil gerne overtage tilsynet der dog ikke kan gøre det gratis - men dog billigt. Det drejer sig om Møllebækken og Dollerup Bæk. Tilsynet føres som udgangspunkt én gang årligt, men der kan være behov for yderligere tilsyn. Distriktet vil overveje dette forslag og vender tilbage til kommunen.