1. Mål og planer
Foruden de tre plantager på Fanø, omfatter denne beskrivelse også arealer i Sønderho samt sandbankerne Trinden, Keldsand og Søren Jessens Sand.
1.1a Overordnede målsætninger
Fanø Plantage udgør også fremover et vigtigt rekreativt skovområde, der ligger midt på øen som en markant variation fra den ellers meget åbne natur med udbredte klitter og strande. Landskabeligt er det målet, at plantagen bevarer udtrykket som et lukket skovbillede set i forhold til de omgivende åbne arealer. Det er målet, at der i plantagen bevares og bliver etableret nye udsigtsmuligheder og åbne lysninger til variation fra de tætte bevoksninger. Målet for naturarealer er, at disse opretholdes som lysåben natur, og at tilstanden forbedres gennem maskinel slåning, rutinemæssig afbrænding og afgræsning.
Målet for Kikkebjerg og Torp Plantager er, at de bevares som nærrekreative skovområder til hhv. Nordby og sommerhusområder.
1.1b Planlagte tiltag
Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.
I samarbejde med kommunen søges anlagt en ny cykelrute gennem plantagen. Desuden åbnes shelterpladsen for fri benyttelse uden reservation
Landskabsbilledet ændres i den centrale del af skoven ved at et u-formet vådbundsområde ryddes for træer, og der skabes en skoveng. To udsigtspunkter syd for Albue Fuglekøje forbedres ved at enkelte træer, der hindrer udsigten fjernes uden at klittoppen helt blotlægges.
Syd for Pælebjerg udvides græsningsområdet.
Kortet viser de mest markante ændringer, Fanø nord
Kortet viser de mest markante ændringer, Fanø Syd
1.2 Landskabsplan
I Fanø Plantage findes store markante parabelklitter især i den østlige del af skoven. Klitterne er i dag skjult af tætte bevoksninger af bjergfyr, der visuelt kan virke mørke og lukkede. Det langsigtede mål er, at klitformationerne i den østlige del af plantagen skal træde tydeligere frem. Ved Albue Fuglekøje skal det ske ved en delvis rydning af klittoppen og området lige omkring, så udsigtspunktet og terrænformerne bliver mere synlige. Mod nordøst skal bevoksningerne udvikles mod højstammet skovfyr uden underskov, så terrænet kan erkendes under trækronerne.
Det er målet, at plantagen fremstår som en mosaik med lukkede fyrrebevoksninger, lysåbne bevoksninger med løvtræ og flere helt lysåbne områder. Flere steder i skoven findes større og mindre mose-, eng- og hedeområder. Det er målet, at disse naturarealer til stadighed holdes åbne i kontrast til de lukkede fyrrebevoksninger. De store hede- og klitområder i tilknytning til Fanø Plantage skal bevares som lysåbne naturarealer.
Landskabsplanen for både Kikkebjerg og Torp Plantager er, at bevoksningerne dækker hele området, så disse enklaver af skov kan give læ til muligheder for især lokale friluftsaktiviteter. I Kikkebjerg Plantage holdes selve Kikkebjerg helt åben og fri for opvækst af selvsåede træer.
Udviklingen på højsanderne Trinden, Keldsand og Sørens Jessens Sand overlades til de naturlige kystnære processer, der bevirker, at sandbankerne er i konstant forandring i takt med at sandet flyttes af vinden og havet. Jævnfør også bekendtgørelsen om fredning og vildtreservat i Vadehavet er det således planen, at den naturlige dynamik i landskabsudviklingen på højsanderne ikke påvirkes unødigt, og at der i øvrigt ikke foretages noget, der varigt ødelægger eller forandrer det naturlige miljø.
Kortet viser den langsigtede landskabsplan, Fanø Nord
Kortet viser den langsigtede landskabsplan, Fanø Syd
1.3 Naturnær skovdrift
Det langsigtede mål med skovdriften er at understøtte udviklingen af forskellige typer af bevoksninger domineret af henholdsvis skovfyr, birk, eg og bjergfyr. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen af Fanø Plantage i skovudviklingstyper fremgår af kortet.
Målet med skovdriften i Fanø Plantage er at understøtte en naturlig udvikling mod en robust skov af primært hjemmehørende arter. Skovdriften gennem valg af skovudviklingstyper og selve bevoksningsplejen ses som et middel til bl.a. at understøtte friluftslivet. Hovedparten af skoven udvikles gennem naturnær drift med selvforyngelse i retning af bevoksninger med skovfyr som den dominerende træart med stor indblanding af birk og flere steder eg samt andre arter. Desuden bevares bevoksninger af bjergfyr som skjul for vildtet. Overalt i plantagen er det målet, at arter som sitkagran og contortafyr helt fjernes. Skovfyr hugstbehandles i den udstrækning det er nødvendigt i forhold til at opnå en god selvforyngelse.
I Torp Plantage holdes udbredelsen af contortafyr på klitskråningen på det nuværende niveau som læ for løvtræsbevoksningen. Driften skal fortsat sikre at løvtræ er den dominerende træart på størstedelen af arealet, og der foretages udelukkende bevoksningspleje af hensyn til dette mål.
I Kikkebjerg Plantage er det målet at opretholde en robust skovbevoksning fungerende som værnskov for byen.
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan, Fanø Nord
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan, Fanø Syd
1.4 Naturpleje
Naturplejen i Fanø Plantage drejer sig om fortsat pleje og friholdelse af alle åbne arealer for opvækst af træer. Den løbende pleje sker hovedsageligt ved afgræsning og slåning, men også afbrænding benyttes. Det er planen, at afgræsning afprøves, eventuelt med brug af heste, på nogle ikke tidligere afgræssede engområder i den midt- og østlige del af skoven.
I et u-formet område i den centrale del af plantagen ryddes bevoksninger af contortafyr og der opstartes græsningspleje, så der på sigt opnås en skoveng med fugtige partier, hvor det er lavest.
Området omkring Lars Dal i den nordøstligste del af Fanø Plantage skal bevares som et lysåbent naturområde. Dele af området står periodevis under vand, og der gøres et indsats for at forbedre den naturlige hydrologi endnu mere ved lukning af interne grøfter. Det er planen også at lave små skrab af humuslaget så der dannes fugtige lavninger, til fordel for padder og fugle.
Enkelte andre steder i plantagen foretages desuden også skrab ved grøfter bl.a. af hensyn til småfugles mulighed for lettere at komme ned til vandoverfladen. .
Syd for Pælebjerg er der allerede iværksat en udvidelse af det afgræssede område på heden. De mange småbiotoper tilknyttet klitheden tilgodeses ved at hele området udvikles med den naturlige variation, der opstår mellem tørre og fugtige partier til i perioder også større områder med åbent vandspejl. Græsningsplejen understøtter denne udvikling.
Det er desuden planen, også at igangsætte ny græsningspleje af en del af hedeområdet nord for Pælebjerg; som på de andre steder via forpagtningsaftaler. I samme område er det planen at oprette en lille sø med små øer i, med det formål at skabe gode ynglepladser for bl.a. hættemåger.
Sønderho Hede mod øst friholdes for opvækst og afbrændes periodevis. Plejen søges fortsat varetaget i samarbejde med andre lodsejere i området.
I Torp Plantage er det målet, at den lille skovsø til stadighed holdes fri for tilgroning og bevarer det nuværende åbne vandspejl.
Der foretages løbende vurdering af udviklingen af de bestande af kron- og dåvildt der er ved at etablere sig på øen, dette sker med henblik på igangsættelse af bestandsregulering. Særligt er det målet at kronvildtet forvaltes med henblik på en sund, naturlig og bæredygtig bestand.
En oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)
1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet
De få beskyttede jorddiger i den østlige del af Fanø Plantage værnes fortsat i forhold til skovdriften. Der iværksættes ingen nye særlige tiltag i forhold til kulturmiljø.
På Kikkebjerg plejes klitten som et åbent udsigtspunkt og som baggrund for kulturmiljøet omkring lodshuset.
Se den samlede liste over registrerede fortidsminder her (pdf)
1.6 Friluftsliv
Turismen på øen medfører at der er mange skovgæster, ligesom der er mange lokale aktive brugere af skov- og naturarealer. Det er derfor målet, at alle faciliteter bevares og vedligeholdes til nuværende standard. Særligt vil der blive lagt vægt på at opretholde det gode samarbejde med lokale frivillige kræfter om skovlegepladsen og bålhuset, hvor der skal opretholdes et højt niveau.
For at imødekomme friluftslivet i Fanø Plantage planlægges det at etablere en ny hundeskov i den centrale del af skoven umiddelbart op til parkeringspladsen på den østlige side af Postvejen. Den nuværende hundeskov nedlægges, da den ellers trænger til gennemgribende renovering.
I samarbejde med Fanø Kommune er det desuden planlagt at forbedre forholdene for cyklister ved at etablere en endnu ikke fastlagt sammenhængende cykelrute, der kan give et alternativ til at cykle langs Postvejen.
I Fanø Plantage, hvor friluftslivet tilgodeses i form eksisterende faciliteter og afmærkede ruter, er der også områder som fortsat friholdes for yderligere faciliteter. De sidstnævnte områder søges holdt som stille naturområder af hensyn til bl.a. dyrene og de skovgæster, der har ønske om at færdes på egen hånd. Dette vil særlig gælde den nordøstlige del og den sydlige del af plantagen, der udlægges som stillezone.
Kikkebjerg og Torp Plantager vil fremover være friluftszoner, mens Søren Jessens Sand vil være stillezone. Områdernes inddeling fremgår af kort.
Jagten udlejes fortsat ud i Fanø Plantage.
De tre små græsarealer i Sønderho kan på lokale borgeres initiativ og i dialog med Naturstyrelsen benyttes til formål til fælles gavn for Sønderhos indbyggere.
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse. Fanø Nord
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse. Fanø Syd
2. Beskrivelse
2.1 Generelt
Fanø Klitplantage er beliggende midt på øen. Mod øst grænser skoven op til de flade strandenge, mod syd afløses skoven af den udbredte hede, hvor flere lodder er privatejede. Mod vest og nordvest grænser skoven op til kær og mose og til fugtige hedepartier, mens den nordlige udstrækning afgrænses af enkelte landbrugsarealer. Tilplantningen af plantagen, der er domineret af fyr, tog sin start i 1890’erne og omfatter ca. 1400 ha, hvoraf ca. en tredjedel er ubevokset. Vest for plantagen ved Pælebjerg og Mågekolonien ligger et større klithedeområde, der hører med til plantagen, og sydøst for plantagen ligger Sønderho Hede, hvoraf størstedelen også er ejet af Naturstyrelsen.
Kikkebjerg Plantage er langstrakt og beliggende langs den vestlige udkant af Nordby. Plantagen er anlagt i 1912 og er helt overvejende en fyrretræsdomineret plantage.
Torp Plantage er beliggende i en klitlavning midt i et sommerhusområde mellem Nordby og Rindby. Området, der dækker ca. 10 ha., er tilkøbt i 1950.
Søren Jessens Sand er en sandbanke, der danner en halvø vest for det nordlige Fanø. Halvøen er i dag 4-5 km2 når man medregner det tilsandede Hamborgdyb der indtil for få årtier siden adskilte Søren Jessens Sand som en ø fra Fanø. Øst for Sønderho udfor øens sydspids ligger sandbankerne Trinden og Keld Sand, hvor der er adgangsforbud.
I Sønderho by findes tre små græsarealer.
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse, Fanø Nord
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse, Fanø Syd
Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:
Tabel: lysåbne naturarealer
Tabel: skovarealer
2.2 Jordbundsforhold
Jordbunden består overalt af magert flyvesand, der er stedvist tørveblandet ler. I den østlige del af Fanø Plantage findes nogle mindre forekomster af marskdannelser. I Torp Plantage er vandbalancen bedre end i de øvrige bevoksninger på Fanø.
2.3 Landskab
Ligesom for de fleste andre vestkystnære plantager, findes også på den vestlige del af Fanø karakteristiske kuperede kystklitter med bagvedliggende nordsydgående våde partier. Derpå følger afblæste flader og længst mod øst på øen findes flere parabelklitformationer. Kikkebjerg Plantage synes i sin helhed at være en dæmpet parabelklit, mens dele af Torp Plantage modsat ligger i en lavning. Fra Kikkebjerg kan man få nogle gode kig mod Skallingen i nord, mod fastlandet og ud mod de store klitter langs Fanøs vestkyst.
Nord og syd for Fanø Plantagens centrale del findes øens lavere liggende afblæste landbrugsområder samt øens to hovedbyer Nordby og Sønderho. Strandenge og marsk findes i de lavest liggende områder længst mod øst.
Den midterste og østlige del af øen udgøres af Fanø Plantage og store hedeområder både nord og syd for denne. Karakteristisk for denne del af øen er de mange parabelformede klitter, der ligger længere inde i landet og er ældre end de langstrakte kystklitter. Fanø Plantage står som grøn og lægivende oase midt på øens udbredte strand, klit- og hedeområder. Plantagen rummer indenfor skoven landskabsmæssige variationer idet eng- og kærområder i forskellige størrelser skærer sig ind i tæt bevoksede arealer, og klitter afløser afblæste flade områder og småsøer.
Søren Jessens Sand ved Fanøs nordvesthjørne er et såkaldt højsande uden vegetation, og som normalt er delvist tørlagt ved højvande. Nogle gange om året overskylles og raseres højsandet af storme og vandstande der er højere end normalt højvande. De dynamiske kystprocesser former konstant sandbankerne og Søren Jessens Sandvar i flere århundreder en særskilt ø, men er nu landfast med Fanø.
Trinden og Keldsand øst for Sønderho er tidligere højsande, som nu er græsbevoksede, mens nye sandbanker lægges til.
2.4 Skoven
I Fanø Plantage er hovedtræarterne skovfyr og bjergfyr på de lavproduktive arealer. Der er i de forrige planperioder anlagt enkelte kulturer med især eg, som er kommet fint i vækst trods bestanden af kaniner og rådyr.
Egentligt vedproduktion og bevoksningspleje i Fanø Plantage har i en lang årrække ikke været aktuel, men gennem de seneste år med stigende priser på flis er det dog igen rentabelt at foretage udhugninger i plantagen.
Kikkebjerg Plantage har udelukkende haft betydning som værnskov i skovdyrkningsmæssig sammenhæng. Hovedtræarten er bjergfyr med enkelte bevoksninger af også skovfyr.
Torp Plantage er domineret af løvtræ i lavningen, mens der er et bælte af især contortafyr på klitskråningen i den vestlige side af området. Plantagen har ikke haft skovdyrkningsmæssig betydning.
2.5 Natur
Naturinteresserne knytter sig især til hedeområderne. Klitheden vest for Fanø Plantage indgik i et klithedeprojekt, som gik ud på at genskabe de atlantiske klitter. Der er indenfor de seneste år foregået et omfattende genopretningsarbejde med rydning af træer på heden og igangsætning af græsningspleje til gavn for mange arter tilknyttet klitheden. Området rummer også mange små temporære klitsøer og ved lukning af grøfter, er området nu under udvikling mod igen mere naturlige hydrologiske forhold til gavn for især fugleliv.
Plejen af Sønderho Hede har foregået i samarbejde med Esbjerg og Fanø Kommune og andre private lodsejere.
Spredt i Fanø plantages bevoksninger af fyr findes også moser og fugtige klitlavninger, der bidrager væsentligt til naturindholdet. På Fanø findes desuden vildkanin, der blev indført i 1913. Råvildtbestanden er ligeledes indført. En fast bestand af kronvildt er desuden ved at etablere sig på øen, med tilholdssted i Fanø Plantage, ligesom dåvildt de seneste år også er set på øen.
Sandbankerne ved Fanø er vigtige rastesteder for især mange vadefugle. På Søren Jessens Sand kan store flokke af blandt andet hjejle og ryle observeres om foråret og i det tidlige efterår. De senere år har sandbanken også huset en lille koloni af ynglende dværgterner.
2.6 Kulturmiljø
Vigtige kulturmiljøer i området ved Fanø Plantage og Sønderho Hede er fuglekøjerne, hvoraf ingen er statsejede. I Fanø Plantage umiddelbart øst for plantørboligen findes enkelte beskyttede diger, formentlig omkransende en tidligere skovplanteskole.
På Kikkebjerg findes en trigonometrisk station i form af et ca. 1 m højt såkaldt postament af granit støbt fast på klittoppen. Et sådan punkt findes også på Pælebjerg. På toppen af Kikkebjerg findes også et lodshus. Det første blev opført i 1883, det nuværende fra 2001 ejet af Fanø Kommune, det blev opført efter det gamle blæste omkuld i orkanen i december 1999.
2.7 Friluftsliv
I sommerperioden mangedobles øens indbyggertal og især Fanø Plantage og også Torp Plantage er intensivt benyttet af turister og af lokalbefolkningen. Kikkebjerg Plantage benyttes dog fortrinsvis af lokalbefolkningen.
Skovlegepladsen og hundeskoven, der begge er beliggende i den vestlige del af Fanø Plantage, er de mest besøgte steder i plantagen. Skovlegepladsen ved Mågekolonien er etableret og drives i samarbejde med lokale frivillige. I hundeskoven er muligheden for at komme rundt gradvist blevet dårligere i takt med en øget tilgroning og desuden er hegnet i forfald. Uanset dette er hundeskoven velbenyttet. I Fanø Plantage er der desuden flere afmærkede vandreruter og ridestier, P-pladser samt en shelterplads.
Stranden er det primære besøgssted for mange turister på øen og Søren Jessens Sand er et af de yndede mål for mange strandture. Bilkørsel er tilladt på stranden på Fanø, men ikke på Søren Jessens Sand.
Jagten er udlejet i hele Fanø Plantage, ved Mågekolonien og på Sønderho Hede. I Kikkebjerg og Torp plantager er jagten ikke udlejet.
3. Gældende udpegninger
3.1 Natura 2000 udpegninger
Fanø Plantage er en del af Natura 2000-område nr. 89, Vadehavet.
3.2 § 3 /§ 28 områder
Der findes flere § 3 beskyttede naturtyper i plantagerne på Fanø og på de lysåbne naturarealer i tilknytning til plantagerne.
3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner
Fanø Klitplantage indgår i Nationalpark Vadehavet sammen med resten af øen og ligger indenfor kystnærhedszonen. Områdets naturværdier, friluftslivsmæssige og turistmæssige værdier er gennemgående i både regionale som kommunale udviklingsplaner, kommuneplaner og turismestrategier.
3.4 Fredninger og vildtreservater
Sønderho Hede er en del af Fanø Syd fredningen (02987.01).
Søren Jessens Sand, Trinden og Keldsand er en del af natur- og vildtreservatet i hele Vadehavet, og omfattet af forskellige bestemmelser for færdsel, jagt og andre aktiviteter (BEK nr. 867 af 21/06/2007).
3.5 Drikkevandsinteresser
Generelt er der begrænsede drikkevandsinteresser på Fanø, dog findes et område med almindelige drikkevandsinteresser midt på øen, også omfattende en del af Fanø Plantage.