1. Mål og planer
1.1a Overordnede målsætninger
Den overordnede målsætning for driften af Kærgård Plantage og klithederne er at bevare et karakterfuldt naturområde med plantage i et klitlandskab og friholde det for elementer, der ikke understøtter dette. Af dette følger at landskabsbilledet og naturplejen er i fokus for fremtidige prioriteringer. Publikums muligheder for at opleve dette værdifulde område prioriteres ligeledes højt, dog med særlig vægt på den stille skovvandrers brug. Skovdyrkningsmæssigt er der for plantagen ingen produktionsinteresser.
1.1b Planlagte tiltag.
Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.
Et mose- og engareal mod nordøst ud til Filsøheden ryddes for træer og der igangsættes ny græsningspleje.
Der iværksættes rydning af bevoksninger af contortafyr syd for Børsmosevej og heden øst for campingpladsen ryddes for opvækst af nåletræer.
For publikum anlægges en sti fra parkeringspladsen ved Nørre Enge ud til den nye Filsø, der etableres ved implementeringen af Åge V. Jensen Fondens genopretningsprojekt. Det er også i den forbindelse planen at etablere en cykelsti gennem området med bl.a. forbindelse til Blochsgård. Ved Blochsgård opstilles en ny informationspavillon om krondyr. Derudover udarbejdes og opstilles information om naturen i Løvklitten ved Nørre Enge.
Kortet viser de mest markante ændringer
1.2 Landskabsplan
Det er den langsigtede plan for landskabet at bevare og om muligt styrke dette unikke område ved at friholde det for visuelt forstyrrende elementer. Det betyder, at det også fremover vil være en plantage domineret af fyrretræer med undtagelse af hele området i den østlige del ved Løvklitten.
Sammenhængen til det åbne klitlandskab vest for plantagen opnås ved at foretage enkelte strategiske rydninger i plantagen. Rydningerne skal være med til at synliggøre konturerne, så det tydeligt vises, hvor kuperet et klitlandskab plantagen dækker og hvilken betydning plantagen har som værnskov og for dynamikken i landskabet.
Det er planen, at et strøg nordvest for Løvklitten ryddes for nåletræer. Rydningen følger en lavning - Grøndal - mellem klitterne, så de fortsat skovbevoksede klitskråninger både syd for dalen og nord for på Vester Grøndalsbjerg kommer til at fremstå mere markant end i dag. Der vil herved fremkomme et åbent område med klithede, der kiler sig ind i plantagen fra nordvest. Det giver en landskabelig variation, hvor bevoksningsgrænsen kommer til at følge terrænforskelle mellem de markante klitter og det lavere og flade mellemliggende område. Desuden bidrager rydningen med en udvidelse af den værdifulde atlantiske klithede med fugtige klitlavninger. I dag er Løvklitten helt omgivet af den anlagte plantage af nåletræer. Med rydningen fra nordvest skabes i mindre skala et billede af, hvordan det kan have set ud før plantagen blev anlagt, hvor det gamle egekrat på Løvklitten lå som et isoleret vindblæst krat.
Flere steder længere inde i plantagens østlige del både nord og syd for Løvklitten er det planen, at den tætte nåleskov på længere sigt udvikles mod flere indre lysninger.
Mod nord er det planen, at den skarpe afgrænsning mellem skov og hede brydes, så der bliver en mere gradvis overgang fra den lukkede skov til den åbne hede mod nord. Skovranden skal i større grad mere naturligt følge terrænets former så variationer i klitformationerne også afspejles i bevoksningen.
Syd for Børsmosevej er det planen at ændre et stort område til i større grad at være et område med lysåben natur. Målet om mere lysåben natur imødekommes ved, at der ryddes enkelte bevoksninger af contortafyr ud mod heden og helt op til Langsø Kanal. Bæltet af bjergfyr ind mod campingpladsen bevares som afskærmning. Heden ryddes for opvækst, så den fremover kommer til at fremstå som en lysåben hede.
I området omkring Blochsgård og nord for ønskes en bedre arrondering, såfremt der opstår mulighed for ejerskifte i planperioden.
Kortet viser den langsigtede landskabsplan
1.3 Naturnær skovdrift
Der er ingen produktionsinteresser i Kærgård Plantage. Det langsigtede mål med skovdriften er at understøtte udviklingen af forskellige typer af bevoksninger domineret af henholdsvis eg, skovfyr og bjergfyr. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen af Kærgård Plantage i skovudviklingstyper fremgår af kortet.
Det er planen at arealet, der er udlagt som urørt skov omkring Løvklitten i den nordlige del af plantagen udvides til at omfatte en større del af plantagen. Dermed får bevoksningerne udlagt som urørt skov en bedre arrondering end det hidtil har været tilfældet og en væsentlig større del af skoven bliver overladt til naturlig succession. Indtil udvidelsen træder i kraft, gøres en indsats for at fjerne uønskede ikke hjemmehørende træarter herunder særligt contortafyr. Det er planen at udvidelsen af plantagen med status som urørt kan træde i kraft midt i denne planperiode.
Den planlagte landskabsrydning i Grøndal, som beskrevet ovenfor, omfatter en del af det område der i dag er udlagt som urørt skov. Med rydningen ophæves status som urørt for dette areal, for at det fremover kan plejes som lysåben klithede.
I egekrattet på Løvklitten vil der fremover, indenfor rammerne af arealets status som urørt skov, blive udført nænsom manuel bevoksningspleje til fordel for de hjemmehørende træarter særligt med tanke på løvtræer. Dette sker for at sikre, at Løvklitten ikke langsomt bliver kvalt af opvækst af selvsået contortafyr, glansbladet hæg og invasive arter i øvrigt.
Udover de store områder med bjergfyr der fremover bliver udlagt som urørt skov, så vil de øvrige bjergfyrområder i den nordlige del af plantagen som udgangspunkt også være et område med meget ekstensiv drift. I stedet efterlades de til naturligt forfald og efterfølgende selvforyngelse. Væsentligt er det at der til stadighed er skovdække i området. I områderne umiddelbart nord og syd for Løvklitten er det den langsigtede plan at udvide løvtræandelen ved at foretage pletvise udhugninger til fordel for den naturlige foryngelse af løvtræ.
I den sydlige del af plantagen er det den langsigtede plan, at skoven udvikles mod skovfyr som hovedtræart.
Den skovdyrkningsmæssige indsats drejer sig fremover primært om tyndinger til flishugning. Dette vil samtidig understøtte planer i forbindelse med natur- og landskabspleje samt muligheden for at opnå selvforyngende skovsystemer.
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan
1.4 Naturpleje
Lysåbne arealer i plantagen og langs kysten plejes som hidtil ved periodevis slåning, efter løbende vurdering af behovet.
Den overfor beskrevne landskabsrydning i Grøndal, bidrager til udvidelse af den atlantiske klithede, og det er forhåbningen at området kan udvikles med fugtige klitlavninger i dalbunden.
Længst mod nordøst ligger et tilgroet mose- og engareal, der kun er adskilt fra Porsmose Bjerge af en mindre skovfyrbevoksning. Det er planen at foretage et mindre genopretningsprojekt med rydning af arealet og efterfølgende igangsætte græsningspleje evt. i samarbejde med Filsø Avlsgård, der har græsning på Porsmose Bjerge.
I den nordvestlige del af plantagen sikres et antal potentielle redetræer for havørn og fiskeørn.
I den sydligste del af området syd for Børsmosevej løber Langsøkanalen. Langs kanalen højnes den landskabelige og naturmæssige værdi ved at bevoksninger af contortafyr ryddes. Mulighederne for yderligere at højne naturindholdet langs kanalen undersøges nærmere. På heden syd for kanalen ryddes al opvækst af nåletræ, så der sikres en åben hedeflade i området ved den gamle Kærgård Grusgrav vest for Børsmose Sø.
En oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)
1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet
Der rettes opmærksomhed på at bevare den gamle fiskerhytte syd for sømærket Kærgård Båke som vidne om fiskeres liv og arbejde ved kysten i tidligere tider. Fiskerhytten er under naturligt forfald og der etableres en ny skal, der alene i sit omrids skal illudere den gamle hytte.
1.6 Friluftsliv
For publikum planlægges forskellige tiltag i forbindelse med genopretningsprojektet ved Filsø. Udover vandrestien til et udsigtspunkt ved den nye Filsø, der er nævnt under afsnittet for planlagte tiltag, planlægges også at oprette en cykelrute i Filsøområdet. En mindre del af denne cykelrute vil berøre Kærgård Plantage
Området ved Kærgård Plantage byder på en unik mulighed for at opleve det kystnære vestjyske landskab, der er så stærkt påvirket af nærheden til Vesterhavet. Gennem zonering for friluftsliv skabes der plads til både natur og mennesker og deres forskellige aktiviteter. Plantagen inddeles i zoner for forskellige friluftsaktiviteter og faciliteter. Zoneinddelingen fremgår af kortet.
Kærgård Plantag vil i store træk vil blive prioriteret ud fra, at skovgæsterne i vid udstrækning skal have mulighed for at opleve landskabet på egen hånd, dvs. som et område for den stille skovgæst. Det er et område der kun sjældent og i ganske særlige tilfælde benyttes til større organiserede arrangementer. Størstedelen af plantagen vil fremover være friluftszone.
Områderne tættest på Børsmose Strand camping, Blochsgård og parkeringen ved Nørre Enge prioriteres som knudepunkter, hvorfra hovedparten af ture i området udgår. Prioriteringer med hensyn til faciliteter vil også være koncentreret i disse områder, der udlægges som facilitetszoner. Blochsgård planlægges at blive omdrejningspunktet for formidling om krondyr.
I forbindelse med genopretning af Filsø forventes det, at krondyrenes færden vil ændres. I den første årrække efter genopretningen observeres denne færden og dyrenes behov for rolige områder uden forstyrrelser. Herefter fortages en vurdering af, hvor publikum kan få de bedste muligheder for at opleve de store dyr på tæt hold og i den forbindelse, om der er behov for nytiltag for at give publikum denne mulighed.
Det planlægges at iværksætte en formidlingsindsats omkring det særegne egekrat på Løvklitten og i den forbindelse opsætte skilte, der fortæller om området.
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.
2. Beskrivelse
2.1 Generelt
Kærgård Plantage er beliggende mellem Vejers Strand (ca. 4 km i luftlinje) og Henne Strand (ca. 2,5 km i luftlinje), men næsten helt afsondret fra bymæssig bebyggelse, sommerhusområder og lignende. Børsmose Camping, der ejes af Naturstyrelsen, er dog beliggende i kort afstand til plantagen længst mod sydvest ud mod kysten.
Vest for plantagen ligger klitterne ud mod Vesterhavet. Mod nord grænser plantagen op til den flade Filsø Hede og øst for plantagen, ligger det i dag afvandede Filsø-område. Mod sydøst ligger det militærejede Nørrekær og Tanesø med omgivende enge, og direkte mod syd glider plantagen over i et hedelandskab ned mod Grærup Langsø.
Kærgård er altovervejende en fyrretræsdomineret plantage, dog findes i den nordøstlige del den karakteristiske Løvklit. Den nordlige del af plantagen er anlagt i 1895 mens den sydlige del er anlagt i årene 1910-11. Hele plantagen er fredet.
I 1956-1973 deponerede det daværende Grindstedvrket A/S efter tilladelse fra myndighederne spildevand i Kærgård Plantage. Deponeringen skete til 6 gruber i klitområdet beliggende i en afstand af 400-800 meter fra kysten. Fra ca. 1960 til 1965 deponerede Esbjerg Kemi også affald i området. Forurening fra spildevandsdeponeringen har medført, at der siden 1964 er opretholdt et badeforbud ud for det forurenede område. Zone med badeforbud er markeret med skilte på stranden.
Der er i 2008 påbegyndt en oprydning af det forurenede område.
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse
Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:
Tabel: lysåbne naturarealer
Tabel: skovarealer
2.2 Jordbundsforhold
Plantagen er anlagt som værnskov i et klitområde, hvor jordbunden næsten udelukkende udgøres af flyvesand. En følge heraf er at produktionsmulighederne er yderst begrænsede og kun stiger svagt i takt med afstanden fra Vesterhavet.
2.3 Landskab
Kærgård Plantage ligger som et tæppe af bjergfyr på det marine forland mellem det åbne og forblæste klitlandskab mod vest og det gamle marine landskab med det flade lavlandede Filsø-område mod øst. Som den yderste skanse blottet ud mod Vesterhavet er landskabet her stærkt præget af den dynamik, der hersker så tæt på kysten. Landskabstypen ligger som et delvist skovklædt klitbælte og strækker sig fra Hennemølle Å i nord ned til Blåvandshuk i syd. Det, der er ganske særligt og et vigtigt karaktertræk ved Kærgård Plantage og området tæt omkring plantagen, er fraværet af bymæssig bebyggelse og sommerhusområder. Her fanges øjet ikke af bygninger og andre fremmedelementer, men af høje klitter og af skoven der ligger som en dyne over det kuperede landskab med også mange parabelklitter. En af de mere markante klitter er Gråmulebjerg, der er en ca. 30 m høj klittop beliggende umiddelbart vest for plantagens nordlige del. Herfra er der god udsigt over klitlandskabet og plantagen.
Der er gennem de senere år foretaget flere mindre rydninger midt i plantagen, og disse fremstår i dag som åbne lyng- og græsområder. I øvrigt er skoven især i den nordlige del tæt, og store områder mellem skovvejene er meget svært tilgængelige. Flere strategisk placerede lysninger vil kunne understøtte landskabets fremtoning ved at tydeliggøre terrænet former og samtidig skabe større sammenhæng til det åbne klitlandskab vest for plantagen.
2.4 Skoven
Hovedtræarterne er skovfyr og bjergfyr. Der er anlagt enkelte bevoksninger med sitkagran på grundvandsnære arealer. Bevoksningerne har generelt en meget ringe kvalitet og er under afvikling og konvertering til skovfyr. Bevoksninger af sitkagran bidrager til uønsket selvsåning.
Contortafyr er ligeledes under afvikling, men udgør fortsat et problem i naturplejen og navnlig i bestræbelserne på at friholde de åbne arealer samt Løvklitten for opvækst af ikke hjemmehørende træarter.
Skovdriften har i den sidste periode været fokuseret på rydning af navnlig contortafyr.
I plantagens centrale del findes Løvklitten, der med omgivende nåleskov er udlagt til urørt skov i henhold til naturskovsstrategien. Det sandoverføgne egekrat er til stadighed truet af uønsket opvækst at selvsåede nåletræer og de seneste år også nogle steder af glansbladet hæg. Såfremt det karakteristiske hede- og klitlandskab med egepur skal bevares, skal der ske en fortsat indsats med løbende rydning af selvsået nåletræ.
Plantagen er tidligere blevet fredet med det overordnede formål at bevare plantagen som et varigt eksempel på, hvordan en værnplantage er anlagt med de træarter, der traditionelt benyttes. Dette præger fortsat plantagen, der modsat udvikling i de øvrige plantager langs vestkysten, er friholdt for større løvtræplantninger, konverteringer m.v.
Kortet viser særlig beskyttet skov
2.5 Natur
Naturinteresserne i området knytter sig især til klitheden, Løvklitten, engarealer og til krondyrene i plantagen. Plejetilstanden er generelt god for naturområderne, men der findes stadig områder i plantagen med potentiale for udvikling af naturindholdet.
Der er gennemført et klithedeprojekt med rydning af selvsået fyr og efterfølgende afbrænding på klitheden vest for plantagen. Desuden foretages der også periodevis afbrænding af heder inde i skoven.
I plantagens nordøstlige del findes Løvklitten, der er resterne af et gammelt egekrat, der gennem tiden er blevet overdækket af sand, hvilket giver et særpræget skovbillede, der kun kan opleves få andre steder fx ved Blåbjerg. Undersøgelser i egekrattet har vist, at mange af egetræerne er spiret frem flere meter under den nuværende jordoverflade. Når fygesand har dækket træerne, er de fortsat med at vokse. Egetræerne er derfor i virkeligheden grene fra begravede, buskformede træer.
Der foretages generelt ikke sandflugtsbekæmpelse på klitterne udfor Kærgård Plantage, hvor i stedet en mere fri dynamik for lov at herske.
Der findes flere kildevæld i plantagen.
2.6 Kulturmiljø
Der er ingen registrerede fortidsminder i området. Ud mod havet er der et fredet sømærke - Kærgård Båke fra 1885. Sømærket er et blandt flere fredede. Disse båker har ikke længere nogen egentlig søfartsmæssig funktion, men regnes for et kulturhistorisk og arkitektonisk væsentligt element i det vestjyske kystlandskab.
Bagved første klitrække ligger resterne af et gammelt esehus – en fiskerhytte, hvor fiskerne kunne klargøre eller ese garn.
Øst for plantagen ligger den gamle klitgård Blochsgård ved Kærgård, der engang var en vigtig landsby for området med bl.a. tingsted og galgebakke. Blochsgård fungerer i dag som Økobase og udgangspunkt for naturture i området.
2.7 Friluftsliv
Blochsgård udgør et vigtigt udgangspunkt for utallige naturture i området - mange med formidling om krondyrene. Bålhuset Oktagonen og den primitive overnatningsplads ved Blochsgård er velbenyttede. Det gælder også for parkeringspladsen ved Nørre Enge, der er udgangspunkt for to vandreruter. Løvklitten i øst samt Gråmulebjerg i vestranden af plantagen er populære mål for vandreture i plantagen. Mod sydvest ligger Børsmose Strand Camping, og her findes der ligeledes to afmærkede vandreruter. Desuden løber den Nationale cykelrute Vestkyststien gennem plantagen.
Jagten er ikke udlejet i plantagen, men Naturstyrelsen afholder 1-2 årlige dagjagter.
3. Gældende udpegninger
3.1 Natura 2000 udpegninger
Kærgård Plantage er en del af Natura 2000-område nr. 84, Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Filsø og Kjærgaard Plantage.
3.2 § 3 /§ 28 områder
I Kærgård Plantage er der registreret eng, hede, mose, overdrev og sø.
3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner
Kærgård Klitplantage ligger indenfor kystnærhedszonen. Plantagen er tiltænkt at indgå i en kommende Naturpark Vesterhavet. Områdets naturværdier, friluftslivsmæssige og turistmæssige værdier er gennemgående i både regionale som kommunale udviklingsplaner, kommuneplaner og turismestrategier
3.4 Fredninger og vildtreservater
Løvklitten har været fredet siden 04-08-1955 (reg.nr. 02280.01), og desuden er Kærgård Plantage i sin helhed fredet ved fredningsnævnets afgørelse 06-03-1974 (reg.nr. 05760.00). Hovedformålet med denne fredning er at Kærgård Plantage gennem driften skal søges bevaret som et karakterfuldt levende naturområde bestående af et plantageanlæg i et klitlandskab og friholdt for elementer, der er fremmede for en sådan drift.
Hele Kærgård Plantage og omkringliggende lysåben natur er desuden en del af Oksbøl Krondyrreservat.
3.5 Drikkevandsinteresser
I den centrale og østlige del af plantagen er der almindelige drikkevandsinteresser, i øvrigt er der i området begrænsede drikkevandsinteresser.
3.7 Naturskovsstrategien
Løvklitten er udlagt som urørt skov.