1. Mål og planer
1.1a Overordnede målsætninger
Langli udgør en vigtig del af "Nationalpark Vadehavet" samt af "Natur- og Vildtreservat Vadehavet", og øens særstatus sammen med Skallingen og Hobo Dyb som naturvidenskabeligt referenceområde og EF-fuglebeskyttelsesområde er de vigtigste forudsætninger for målsætningen for driften. Den overordnede målsætning for driften på Langli er, at øen forsat skal fungere som en vigtig yngleplads for fugle på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Skallingen og Langli.
Driften på Langli har fokus på landskabets frie dynamiske udvikling i lighed med målsætningen for Skallingen. Det er desuden en del af målsætningen at bevare og skabe gode rammer for den naturinteresserede friluftsbrugers muligheder for at opleve natur og landskab i det nordlige vadehav under fortsat hensyntagen til naturbeskyttelsen. Det er således målet, at undgå spredning af træer på øen, fortsætte rævebekæmpelsen, og at give publikum information om adgang til øen såvel som formidling af naturen og landskabet.
1.1b Planlagte tiltag.
Der er planlagt enkelte konkrete tiltag til gennemførelse i løbet af den første 5-6 års periode af planperioden. Disse tiltag iværksættes som en del af opfyldelsen af den mere langsigtede målsætning for området.
Der udarbejdes en vejledning og opsættes tydelig skiltning om, hvordan publikum på en sikker måde kan færdes igennem vaden og dermed få adgang til Langli i den periode i løbet af året, hvor det er tilladt at komme på øen.
1.2 Landskabsplan
Landskabet på øen bevares med lysåben natur, hvor terrænets former udvikles under fri påvirkning fra vejr og hav.
Uanset målet om et åbent landskab i dynamisk udvikling, prioriteres det, at det tidligere sommerhus på øen bevares, da det har værdi som publikumsfacilitet og som beboelse i forbindelse med observatørers feltarbejde.
1.3 Naturnær skovdrift
Der er ingen skovdrift på øen.
1.4 Naturpleje
Vegetationen skal fortsat holdes kort for at opretholde de bedst mulige forhold for eng- og vadefugle. Såfremt det anses nødvendigt at foretage naturpleje for at sikre kort vegetation vil afbrænding være den primære metode til dette, da slåning og afgræsning besværliggøres af tilgængeligheden til øen.
Den lysåbne natur skal opretholdes og tilgroning med træer og buske undgås. Derfor vurderes det løbende, om nedskæring af sådanne arter er påkrævet.
Regulering og afholdelse af rævejagt fortsættes på et intensivt niveau for at undgå øget prædation på rastende og ynglende fugle.
En oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)
1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet
Der findes synlige tomter og lignende levn fra de tidligere bebyggelser på Langli. Der planlægges ingen særlige plejetiltag i forhold til dette historiske kulturmiljø på Langli.
Se den samlede liste over registrerede fortidsminder her (pdf)
1.6 Friluftsliv
Det prioriteres, at give naturinteresserede friluftsbrugere en mulighed for på egen hånd at færdes sikkert til og fra øen i den tilladte periode som supplement til de guidede ture bl.a. med traktor. Det er derfor planen, at der udarbejdes ny vejledning til, hvordan brugerne til fods kan komme til øen fra Ho ad den ca. 4 km lange ebbevej.
På vej ad ebbevejen. Foto: Niels D. Lisborg
Formidlingen på øen fornys gennem udarbejdelse af plancher til opsætning i huset. Det er planen at indrette huset som madpakkehus og med en mindre udstilling om natur, landskab og øens historie samt vejledning til hensigtsmæssig færden på øen. Huset renoveres i nødvendigt omfang, så forfald undgås, og der udarbejdes en vedligeholdelsesplan for bygningen.
Da øen udgør en vigtig fuglelokalitet i Natur- og Vildtreservat Vadehavet er der lovbestemt adgangsbegrænsning til øen. Perioden for adgang til øen (16. juli til 15. september) forsøges flyttet til at starte lidt senere på året af hensyn til fuglelivet. Samtidig forsøges perioden for tilladt adgang forlænget af publikumshensyn.
I den periode, hvor det er tilladt at færdes på øen prioriteres det, at der er mulighed for at arrangere offentlige ture, der har til formål at formidle øens historie og ikke mindst betydningen som raste- og yngleplads for mange fugle. Langli vil fremover udlægges som stillezone. Det understreges at det fortsat er natur- og landskabsoplevelsen der er i fokus under klar hensyntagen til naturbeskyttelsen, hvorfor aktiviteter med et andet formål som udgangspunkt ikke kan finde sted på øen. Zoneinddelingen fremgår af kortet.
Der vil fortsat ikke være jagtudlejning på øen. Jagten forestås af Naturstyrelsen.
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.
2. Beskrivelse
2.1 Generelt
Langli er en lille ø beliggende i den nordligste del af Vadehavet midt i Ho Bugt. Øen er omtrent 2 km lang og 550 m på det bredeste sted. Øen har været ubeboet siden starten af 1900-tallet, hvor den faste beboelse blev opgivet som følge af store ødelæggelser af diger og landbrugsarealer under stormfloder i 1909 og 1911. Langli blev købt af staten i 1982. Et tidligere sommerhus har været indrettet som feltstation, hvorfra der har foregået biologisk feltarbejde samt registreringer af rastende og ynglende fugle og sæler i Grådyb tidevandsområde.
Langli er fredet og udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde og habitatområde. Hele området mellem Langli og Skallingen er desuden udlagt som videnskabeligt referenceområde.
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse
Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:
Tabel: lysåbne naturarealer
Tabel: skovarealer
2.2 Jordbundsforhold
Marine aflejringer. Klit og marskland.
2.3 Landskab
Langli ligger på det flak (flad sandgrund), der adskiller Ho Bugt og Hjerting Løbet. Langli er en del af et geologisk set meget ungt landskab, der er bygget op gennem de sidste 5000 år. Øen har været landfast med Skallingen, men blev afskåret fra fastlandet ved en stormflod i 1634. Landskabet er hele tiden i udvikling og øens størrelse og form varierer over tid. Midt på øen er der klitter med en højde på omtrent 14-16 m, mens begge øens ender er flade marsklignende områder.
2.4 Skoven
Der er ingen skovdrift på Langli.
2.5 Natur
Langli huser den vigtigste forekomst af ynglende kystfugle i det samlede danske vadehav og sammen med de tilstødende vadeflader, er området også blandt de vigtigste for store antal af rastende og fødesøgende trækfugle i træktiden..
Af hensyn til fuglelivet bekæmpes ræve intensivt på øen. Der har i mange år ikke været foretaget nogen anden form for naturpleje end rævebekæmpelse på øen. Afgræsning på øen har ikke fundet sted siden 1967.
Klitterne er græsbevoksede. Ellers er der udbredte strandenge på de fladere dele af øen, hvor der også er fugtige moselavninger og indtil flere små vandhuller.
2.6 Kulturmiljø
Rester af skolens sokkel står tilbage. Desuden findes der på øen i terrænet spor fra et par af de gamle gårde samt afvandingskanaler og vandhuller. I forbindelse med guidede ture formidles øens historie..
Der findes desuden et såkaldt dødemandsbjerg på øen.
2.7 Friluftsliv
Med baggrund i reservatbekendtgørelsen er der begrænset adgang til øen i perioden 16. juli – 15. september. Til fods er det muligt at komme til øen ad en ca. 4 km lang ebbevej, der dog kun må benyttes ved faldende vand fra flod mod ebbe, Færdsel i Ho Bugt mellem Skallingen og ebbevejen til Langli er forbudt hele året.
Der har været foretaget meget begrænset vedligehold af det tidligere sommerhus, der tidligere bl.a. har været brugt til overnatning for observatører på øen.
Gennem de sidste par år er der blevet slået græs på enkelte stier på øen. Det ser ud til at hovedparten af besøgende på øen benytter disse stier. Det har vist sig at være en effektiv metode til at minimere forstyrrelserne for fugle på øen, når færdslen koncentreres til enkelte stier. Af hensyn til fugle- og dyrelivet er det desuden forbudt at medtage hunde på Langli.
På Langli er jagten ikke lejet ud, men forestås af Naturstyrelsen.
3. Gældende udpegninger
3.1 Natura 2000 udpegninger
Langli er en del af Fuglebeskyttelsesområde F55 Skallingen og Langli og Habitatområde H78 Vadehavet.
3.2 § 3 /§ 28 områder
Øen udgøres stort set af § 3 beskyttet strandeng og mose samt flere mindre vandhuller.
3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner
Langli er i sin helhed omfattet af Nationalpark Vadehavet og er desuden tiltænkt at indgå i en kommende Naturpark Vesterhavet. Naturværdier og friluftslivsmæssige værdier er gennemgående i både regionale som kommunale udviklingsplaner, kommuneplaner og turismestrategier.
3.4 Fredninger og vildtreservater
Hele Vadehavet har status som natur- og vildtreservat med forskellige bestemmelser for færdsel, jagt og andre aktiviteter (BEK nr. 867 af 21/06/2007). Skallingen, Langli og Hobo Dyb har en særlig status som et såkaldt naturvidenskabeligt referenceområde, idet der siden 1930erne har været gennemført naturgeografiske og biologiske studier i området. Dette er baggrunden for, at færdsel ikke er tilladt i Hobo Dyb samt på vaderne mellem Langli og Skallingen. Langli er ligeledes lukket for offentlig færdsel, men publikum er velkommen på øen til fods fra 16. juli til 15. september.
3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer
Naturvidenskabeligt referenceområde.