1. Mål og planer
1.1a Overordnede målsætninger
Skallingen er en del af "Nationalpark Vadehavet" samt N atur- og vildtreservat Vadehavet, og er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde og habitatområde. Halvøen har desuden sammen med Langli og Hobo Dyb særstatus som naturvidenskabeligt referenceområde. Disse udpegninger udgør de vigtigste forudsætninger for målsætningen for driften. Den overordnede målsætning er at driften på Skallingen skal bidrage til at bevare og øge den biologiske mangfoldighed. Strandengene på Skallingen skal fungere som en vigtig yngle- og rasteplads for vadehavets fugle.
Med baggrund i den udarbejdede rapport om Skallingens fremtid er det målet at Skallingen skal fremstå som et landskab under fri dynamisk udvikling uden sandflugtsbekæmpelse. På Grønningen nord for Skallingen er det desuden målet at undgå spredning af kratvegetation og rørskov.
1.1b Planlagte tiltag.
Der er planlagt konkrete tiltag til gennemførelse i løbet af den første 5-6 års periode af planperioden. Disse tiltag iværksættes som en del af opfyldelsen af den mere langsigtede målsætning for området.
Der inddrages et nyt areal på ca. 60 til 70 ha til græsning på Grønningen for at undgå yderligere tilgroning.
Af landskabelige hensyn fjernes sommerhuset, der er beliggende umiddelbart syd for Vogterhuset, når den aftalte forlængede lejeperiode ophører i 2014.
Kortet viser de mest markante ændringer
1.2 Landskabsplan
Landskabet bevares med lysåben natur, hvor terrænets former udvikles under fri påvirkning fra vejr og hav.
Der foretages ikke sandflugtsbekæmpelse på Naturstyrelsens arealer på Skallingen. Landskabet får lov at udvikle sig, så nedbrydning eller opbygning af land kan ske ved så naturlige processer som muligt. Dette vil bidrage til oplevelsen af et dynamisk landskab under konstant udvikling.
1.3 Naturnær skovdrift
Ingen.
1.4 Naturpleje
Målet for naturplejen på Skallingen er at bevare de afgræssede Vadehavspåvirkede strandenge og, at tilstanden af engene som minimum fastholdes af hensyn til fugleliv og beskyttede naturtyper.
Engene på Skallingen og Grønningen bevares som lysåbne naturarealer med eller uden græsning. Der lægges vægt på at opretholde kreaturgræsning som vegetationspleje i en stor del af området. Græsningen skal medvirke til at undgå tilgroning, og plejen foretages samtidig af hensyn til insekter og planter, ligesom der sikres gode levevilkår for ynglende og rastende vandfugle. Afgræsning af engene på Skallingen og Grønningen skal derfor fortsat være den primære naturpleje i området, og i forbindelse med udmøntningen af denne driftsplan indtages et nyt græsningsareal på Grønningen for netop at undgå yderligere tilgroning. Græsningstrykket tilpasses fra år til år efter vurdering af behovet.
En oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)
1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet
Ingen plejetiltag for kulturmiljø.
Se den samlede liste over registrerede fortidsminder her (pdf)
1.6 Friluftsliv
Skallingen er et område, hvor natur- og landskabsoplevelsen er målet for besøgende. På nær et lille område ved det eksisterende udstillings- og madpakkehus vil området i hele sin udstrækning fremover være stillezone. Der etableres ingen nye publikumsfaciliteter.
I forbindelse med minerydningen er der blevet etableret en ny vej til brug for arbejdskøretøjer. Det planlægges at denne nye vej bevares, når minerydningen afsluttes, da den giver en fin mulighed for at gå eller cykle helt ud til det yderste af Skallingen. Vejen vedligeholdes ikke aktivt, men opretholdes som en natursti.
Jagten udlejes fortsat.
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse
2. Beskrivelse
2.1 Generelt
Skallingen er beliggende sydøst for Blåvandshuk og umiddelbart syd for Ho Plantage som en vadehavspåvirket halvø mellem Vesterhavet og Ho Bugt. Øen Langli ligger umiddelbart vest for mens Fanø ligger ca. 3 km syd for Skallingen. Halvøen er 2-3 km bred og ca. 7 km lang, og når engarealerne på Grønningen nord for medregnes, bliver det et op imod 10 km langt naturområde. Mod nord afgrænses Skallingen af det lille vandløb Havnegrøften, der markerer den gamle kystlinje mellem Oksby og Ho Bugt.
I 2007 udgav Naturstyrelsen en rapport om Skallingens fremtid, der danner grundlag for beslutninger om udviklingen på Skallingen. Rapporten findes på Naturstyrelsens hjemmeside.
Skallingen er fredet og udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde og habitatområde. Hele området mellem Skallingen og Langli er desuden udlagt som videnskabeligt referenceområde.
KORT MANGLER
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse
Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:
Tabel: lysåbne naturarealer
Tabel: skovarealer
2.2 Jordbundsforhold
Marine aflejringer. Klit og marskland.
2.3 Landskab
Opbygningen af landskabet på Skallingen er sket gennem århundreders kystdannelsesprocesser, hvor havstrømme langs kysten har transporteret store sandmasser mod syd, for siden at blive aflejret bl.a. på Skallingen. Sandfygning og tidevand har bidraget yderligere til dannelsen af klitter og strandenge. Geologisk set er det et ungt landskab, idet det er dannet indenfor de sidste 5000 år. På nogle af de ældste kort fra middelalderen er Skallingen endnu kun vist som en lille sandrevle. I 1800-tallet tog marskdannelsen til og vegetationen bredte sig.
Skallingen er i dag præget af store sammenhængende og uforstyrrede marsk-, klit og strandlandskaber. Marsk, strandenge og sandstranden fremstår helt fladt i landskabet, mens den smalle række kystklitter hæver sig i terrænet ud mod Vesterhavet. Længst mod øst er de udbredte strandenge og marsklandet under konstant påvirkning fra tidevandet, og engene er gennemskåret af et net af tidevandsrender, loer, der forgrener sig ind gennem marsken fra Ho Bugt. Der er kun ganske få elementer, der bryder billedet af de åbne vidder; nogle måleinstrumenter samt en lille gruppe sommerhuse mod vest bag klitterne.
Nærheden og udsigten til både Vesterhavet, den flade marsk og den markante skovrand i Ho Plantage bidrager alt sammen til at give indtryk af et naturpræget og dynamisk landskab. Området udvikler sig fortsat, omend med en vis stagnation gennem de seneste år. Dog synes oversvømmelser på strandengene længst mod øst på Skallingen at forekomme lidt hyppigere end tidligere.
De steder, hvor der spontant opstår brud i klitten mod vest, er de naturlige processer styrende, og der har i mange år ikke været foretaget aktiv sandflugtsdæmpning.
Havrendingen mod nord, hvor Havnegrøften løber syd for Ho Plantage, lukker på sigt til af sig selv, og vegetationen kan derfor etablerer sig. Havrendingen bliver med års mellemrum brudt igennem ved store storme, sidste gang, der var gennembrud, var i 1980’erne.
2.4 Skoven
Der er ingen skovdrift på Skallingen og Grønningen.
2.5 Natur
Skallingen er yngleplads for en del vadefugle og ænder og desuden ses et stort antal træk- og rastefugle på engene.
I 2011 blev der græsset med 550 stykker kvæg. Status er, at græsningstrykket er passende. Der afgræsses udelukkende på den vestligste del af Skallingen og ikke mod nord. Mod øst er der mange naturlige afvandingskanaler, der umuliggør afgræsning og på denne del af Skallingen, foretages der ingen naturpleje.
Af hensyn til bl.a. hindebægerens blomstring styres græsningen så vidt muligt ved hjælp af hegning, så planterne ikke nedtrampes.
På dele af Grønningen er der permanent rørskov og arealet mod nord er under tilgroning med pil.
2.6 Kulturmiljø
På Skallingen er det ingen registrerede fortidsminder, men der findes en betonvej og fundamenter som stammer fra 2. Verdenskrig. Under 2. Verdenskrig udlagde tyskerne ca. 72.000 miner på Skallingen i starten af 1944. Kyst-direktoratet udfører minerydning, som forventes at være afsluttet inden for planperioden.
2.7 Friluftsliv
Benyttelsen af området er koncentreret omkring den tidligere redningsstation Vogterhuset. Huset er nu indrettet som madpakkehus, og her findes desuden en udstilling om Skallingen.
Det er forbudt at medtage hunde på Skallingen af hensyn til fugle- og dyrelivet. Færdsel i Ho Bugt mellem Skallingen og ebbevejen til Langli er forbudt hele året rundt.
Jagten er udlejet på dele af Skallingen. Der drives andejagt mod nord samt hare- og rævejagt. Jagten er sjældent benyttet.
3. Gældende udpegninger
3.1 Natura 2000 udpegninger
Skallingen er en del af Fuglebeskyttelsesområde F55 Skallingen og Langli samt Habitatområde H78 Vadehavet.
3.2 § 3 /§ 28 områder
Hede, strandeng, sø
3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner
Skallingen er i sin helhed omfattet af Nationalpark Vadehavet, og er desuden tiltænkt at indgå i en kommende Naturpark Vesterhavet.
Der er en del lokalpolitisk aktivitet omkring kystsikringen af Skallingen. Naturværdier og friluftslivsmæssige værdier er gennemgående i såvel regionale som kommunale udviklingsplaner.
3.4 Fredninger og vildtreservater
Fredet første gang i 1938. I dag omfattet af Skallingen-fredningen 00637.00
Hele Vadehavet er omfattet af en reservatbekendtgørelse med forskellige bestemmelser for færdsel, jagt og andre aktiviteter. Skallingen har sammen med, Langli og Hobo Dyb en særlig status som naturvidenskabeligt referenceområde. I dette område søges den menneskelige påvirkning begrænset og der har siden 1930’erne været gennemført naturgeografiske og biologiske studier. Dette er baggrunden for, at færdsel ikke er tilladt i Hobo Dyb samt på vaderne mellem Langli og Skallingen.
3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer
Københavns Universitet har gennem mange år foretaget regelmæssige målinger og undersøgelser i området. Skallingenlaboratoriet ligger i den sydligste del af Ho Plantage.