Skjern Å

1. Mål og planer


1.1a Overordnede målsætninger

Loven om Skjern Å Naturprojekt har til formål at gennemføre en genopretning af Skjern Å-systemet. Genopretningen skal skabe mulighed for, at åsystemets snoninger og naturlige vandstandsvariationer genskabes, og dermed bidrage til at forbedre levevilkårene for dyre- og plantelivet, sikre en høj vandløbskvalitet i Skjern Å-systemet og høj vandkvalitet i Ringkøbing Fjord samt forbedre mulighederne for friluftslivet.

De overordnede målsætninger for Skjern Å er således bestemt gennem Skjern Å loven. Hovedmålet for driftsplanen er at det unikke naturområde styrkes og udvikles som et åbent ådalslandskab med store, sammenhængende engarealer og vådområder med stor biologisk mangfoldighed. Landskab og naturhensyn er i fokus ved fremtidige prioriteringer af naturplejetiltag og rekreative interesser.

Naturbeskyttelse er således det vigtigste mål med driften af området. Den biologiske mangfoldighed skal styrkes gennem målrettet pleje og udvikling af områdets mosaikker af naturtyper med hovedvægt på de ferske enge. Her spiller også de naturlige hydrologiske processer en væsentlig rolle for udviklingen af naturen i ådalen. Særligt er der fokus på at skabe yngle- og fourageringslokaliteter for engfugle og fugle tilknyttet vådområder, ligesom der i øvrigt lægges vægt på udviklingen for og beskyttelsen af de arter og plantesamfund, der danner baggrund for Natura 2000-udpegningen.

Gennem driften af eksisterende publikumsfaciliteter er det målet også at styrke publikums viden om og oplevelsesmuligheder omkring natur og landskab i ådalen under stadig hensyntagen til naturbeskyttelsen, der er områdets vigtigste målsætning. Det er desuden målet at frivillige fortsat inddrages aktivt i naturplejen.

Skjern Ådal og dens enge har igennem mange hundrede år været et vigtigt aktiv for befolkningen langs åen, og der knytter sig et særligt historisk kulturmiljø til områdets brug. Kulturmiljøet gøres tilgængeligt og synligt gennem driften med hovedvægt på områderne omkring Pumpestation Nord, overgangene over Skjern Å samt Skjern Å-laksens historie, herunder laksegården ved Lundenæs.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Tiltagene omfatter omlægning af omdriftsarealer på Fuglsand til vedvarende græs og der igangsættes ny græsning her og enkelte andre steder. En af øerne i deltaet udlægges til et område for fri succession. I de våde zoner i overgangen mellem eng og sø arbejdes der med forbedrede metoder til slåning og der iværksættes en indsats for nedskæring af uønsket trævækst på udvalgte strækninger.

Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

Skjern Ådal skal fremstå som et lysåbent landskab med et helhedsindtryk af store åbne vidder, med en mosaik af våde enge afløst af de åbne vandflader og det slyngede åløb. Det er den langsigtede plan at bevare og om muligt styrke dette unikke landskab ved at friholde det for visuelt forstyrrende elementer.

Efter genslyngningen af åen er området under fortsat udvikling. Her er det planen at de naturlige hydrologiske processer er bestemmende for vandets forløb gennem ådalen og at landskabet og naturen udvikles gennem dette.


Udstrakte enge ved Skjern Å. Foto: Niels Lisborg

Landskabet med de udbredte enge i det vestjyske floddelta opretholdes gennem naturpleje. Større udbredte bevoksninger af højstammet trævækst er generelt uønsket i ådalen, men i naturlig variation mellem hede, eng og sø vil der også fremover være holme af pilekrat og spredte forekomster af skyggegivende, gamle elletræer langs åen i de østligste Skjern Enge. I visse områder vil der være udbredte rørskove på våd bund, der ikke konverteres til enge.


Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.4 Naturpleje

På kort sigt er det målsætningen gennem naturplejen at genskabe og øge ynglepladser for en bred variation af andefugle og vadefugle. Genetablering af ynglebestande af fuglearter som engryle (en sydlig underart af almindelige ryle), stor kobbersneppe og brushøne i Skjern Enge er et langsigtet succeskriterie for plejeindsatsen, ligesom der skal varetages hensyn til de truede arter, herunder engsnarre, odder og vandranke.

Generelt vurderes Vesterenge og Øster Hestholm som kerneområder i ådalen med størst potentiale for engfugle. Disse delområder prioriteres derfor højest i forbindelse med naturplejeindsatsen.

Naturplejen i Skjern Å området bygger hovedsageligt på ekstensive driftsmetoder som græsning kombineret med slåning og høslæt samt rørskær, og målet er at hovedparten af engene fremtræder med kort vegetation i det tidlige forår ved ynglefuglenes ankomst. For at tilgodese en rig og mangfoldig flora og fauna i Skjern Enge er det samtidigt målet, at plejen foretages på en sådan måde, at ådalen fremstår med et varieret vegetationstæppe af kort, mellemlang og høj græs- og urtevækst.

Slåning i de våde zoner i overgangen mellem eng og sø skal forbedre forholdene for vadefugle og flere andearter. Mulighederne for at skabe en åben overgang fra eng til vandområde undersøges nærmere.

Arealerne på Fuglsand omlægges til vedvarende græs og der igangsættes græsning, for også her at opnå kort vegetation og for at øge naturværdien i området. Det vestligste areal ved Fuglsand skal fortsat fungere som gåsefodringsplads for at aflaste markskader fra gæs på landbrugsafgrøder i området. Der opstartes også ny græsning - muligvis med heste - på Albæk Hede som et led i en forbedret hedepleje.

Mellem Skjern Å’s hovedløb og mellemste løb længst mod vest i deltaet ligger en ø, der udlægges som et område til fri succession. Dette har været praksis i de forløbne år idet der her generelt ikke foretages nogen rydning, græsningspleje eller slåning. Dog vil der fortsat blive bekæmpet invasive arter, herunder bjørneklo på øen.

Der igangsættes en indsats med omfattende nedskæring og reduktion af uønsket trævækst, herunder birk, pil og rødel. Denne indsats vil ske med særlig fokus på områder ved Florig Sø, Øster Hestholm og langs Ganer Å-udløbet. Ligeledes igangsættes tiltag til reducering af opvækst af gyvel. Dette sker bl.a. i samarbejde med private lodsejere i området.

Indsatsen for at reducere mængden af lysesiv i engområderne fortsættes, så planterne ikke skygger og udkonkurrerer den korte græs- og urtevegetation. Ligeledes skal en vedvarende indsats hindre invasive arter i at spredes i deltaområdet og f.eks. kæmpe bjørneklo bekæmpes løbende i området.

En oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Den eksisterende formidling af kulturmiljøet i Skjern Enge fastholdes bl.a. ved overgangen ved Kong Hans’ bro over Skjern Å.

Resterne af en gammel laksegård fra middelalderen kan ses ved Lundenæs i de østlige Skjern Enge. Her er det planen at opsætte en informationstavle eller lignende, der kan oplyse besøgende om laksegården.

Kultursporene fra afvandingen i 1960-erne, ældre spor af overgange mv. over Skjern Å søges bevaret.

Se den samlede liste over registrerede fortidsminder her (pdf)

1.6 Friluftsliv

De mange publikumsfaciliteter giver besøgende gode muligheder for at opleve områdets naturværdier på tæt hold. Vandreruter, cykelstier og ridestier vedligeholdes efter løbende vurdering af behovet og prioriteres i forhold til benyttelsen af den enkelte strækning. På strækninger af stier, der ofte oversvømmes, kan vedligeholdelsen efter vurdering udelades, og de berørte strækningerne kan i stedet fungere som trampestier, når vejrliget tillader det.

Eksisterende faciliteter, der indenfor en årrække kommer til at kræve omfattende renovering, vil i hvert enkelt tilfælde blive vurderet konkret i forhold til benyttelse, placering og udformning forud for igangsætning af en eventuel renovering.

I selve ådalen vurderes det, at der ikke er behov for yderligere udbygning af flere faciliteter. Ved arealerne ved Fuglsand undersøges der i planperioden muligheden for etablering af nye friluftsfaciliteter f.eks. en primitiv overnatningsplads.

Skjern Å området inddeles i zoner for forskellige typer af friluftsaktiviteter og faciliteter. De steder, hvor der i dag findes flere faciliteter til understøttelse af friluftslivet og publikums adgang til området, samt enkelte steder der kan fungere som centrale knudepunkter som langs med rute A11 og den sydlige del af Fuglsand, vil fremover være prioriteret som facilitetszoner. Friluftszonen dækker en stor del af ådalen, mens stillezonen dækker det område, hvor der i forvejen i medfør af Skjern Å loven er adgangsbegrænsning enten hele eller dele af året. Med denne zoneinddeling er det planen at videreføre den praksis, der har været gennem de sidste år, hvor der både er rum for den ustrukturerede almindelige benyttelse af området og til enkelte større arrangementer som f.eks. Skjern Å Running Challenge. Zoneinddelingen fremgår af kortet.


Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Området er beliggende langs den vestligste del af Skjern Å og strækker sig både nord og syd for åen. Naturstyrelsens arealer i ådalen er opkøbt gennem 1990’erne, og Skjern Å naturgenopretnings-projekt med genslyngning af åen og genskabelse af op mod 2000 ha våde enge, søer og overdrev foregik hovedsageligt i årene 1999-2003.

Gennem århundreder har Skjern Å og engene i ådalen dannet rammen for et landbrug og fiskeri tilpasset de naturgivne forhold med fugtige enge og talrige oversvømmelser, når åen gik over sine breder. Oversvømmelserne betød, at næringsstoffer blev afsat på engene, og dette var med til at opretholde en god vandkvalitet i åen og i Ringkøbing Fjord. Gennem 1900-tallet er oversvømmelserne forsøgt afværget ved at grave afvandingskanaler og bygge diger. I 1960’erne blev der gennemført et storstilet samlet afvandingsprojekt, hvor i alt ca. 4000 ha våde enge blev omdannet til agerjord. I de følgende år erkendtes stigende negative konsekvenser for plante- og dyreliv i og omkring åen samt for tilstanden i Ringkøbing Fjord, hvor okker og næringsstoffer blev ledt ud fra de store nye landbrugsarealer.


Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

2.2 Landskab og geologi

Landskabet ved Skjern Enge blev ved sidste istid skånet af ismasserne, der dækkede Østdanmark med kilometertyk is, men aldrig nåede ind over Vestjylland. Ved den sidste istids ophør for ca. 12.000 år siden skyllede smeltevand ind over det nuværende Skjern Enge. Store dele af terrænet består i dag derfor af smeltevandssand og smeltevandsgrus, der blev aflejret i takt med at smeltevandsstrømmen aftog. De flade hedesletter, der opstod, er den karakteristiske landskabstype omkring Skjern Enge.

I det åbne delta-landskab blev der efterfølgende aflejret nye materialer. De såkaldte postglaciale aflejringer. Aflejringerne har et højt indhold af organisk materiale, idet store dele af den nuværende ådal udviklede sig mod våde marsk- og moselignende plantesamfund, der overgroede vandfladerne og har dannet grundlag for tørvedannelse. Visse steder i den østlige del af området har tunger af flyvesand lagt sig siden ind over terrænet og danner små hedeklitter. De vestlige områder af Skjern Enge ligger meget lavt med koter nær havniveau. Det gælder især området omkring Hestholmsøen.

Lønborg Banke, hvorfra der er en flot udsigt over vestområdet, hører geologisk til Varde Bakkeø, der blev dannet under næstsidste istid for hen imod 150.000 år siden.

2.5 Natur

Området består hovedsageligt af store sammenhængende ferske engarealer, der græsses i sommerhalvåret. Dog med en variation af naturtyper da området også rummer lyngklædte hedearealer, overdrev, rørskove og mindre moseområder med småsøer og pilekrat og i øvrigt åbne vandflader heriblandt ikke mindst den genslyngede Skjern Å.

Nogle af de mere specifikke naturværdier, som området huser, er bl.a. Grøn Kølleguldsmed, den truede vandranke, Skjernå-laksen og odderen, der alle er en del af grundlaget for Natura 2000 udpegningen. Naturstyrelsen er derfor forpligtet til at sikre, at der ikke sker tiltag, der vurderes at true eller forringe levevilkårene for disse arter.

Den sjældne plante vandranke findes indenfor Skjern Enge i Sydlige Parallelkanal. I Danmark findes planten kun i Vestjylland, men alligevel er der tale om en relativ stor del af verdensbestanden. Der er derfor særligt fokus på beskyttelse af planten så den ikke forsvinder fra lokaliteten. Grødeskæring kan derfor være nødvendig med mellemrum der hvor vandranken forekommer, for at sikre at denne ikke overskygges. Vandranke må ikke plukkes, samles ind eller ødelægges.

Genetableringen af den snoede å og udlægning af gydebanker har sikret, at åen igen er egnet som biotop for fisk som laks, helt og havørred. Laksebestanden i Skjern Å vurderes ikke længere som akut truet, men regnes stadig for sårbar. I samarbejde med Dansk Center for Vildlaks, Danmarks Fiskeriundersøgelser og lystfiskeforeningerne m.fl. ønsker Naturstyrelsen, at sikre en stabil bestand af den sårbare skjernå-laks. I samarbejde med de lokale lystfiskerforeninger foretages årligt en evaluering af fiskeriet ved Skjern Å indenfor Skjern Enge i relation til Skjern Å-laksen. Etablering af yderligere gydebanker samt tilførsel af nyt materiale til eksisterende gydebanker er tiltag, der efter konkret vurdering (i samarbejde med vandløbsmyndigheden) kan iværksættes som en del af forvaltningen mod at nå en stabil bestand.

Odderen er aktiv i aften- og nattetimerne, og for ikke at forstyrre dens færden er kano- og kajaksejlads begrænset således, at det kun må finde sted i de større hovedløb i dagtimerne. Lystfiskeri er underlagt en lignende begrænsning. Der er under de større vejbroer lavet passager til odderen, for at begrænse antallet af trafikdræbte oddere. Odderen er iagttaget både i de større åløb, og ved mindre grøfter og kanaler i området.

Året rundt ses imponerende mængder af bl.a. knopsvane, blishøne, fiskehejre, grågås og mange arter af ænder. De mest synlige vadefugle i området er vibe, klyde og strandskade. Skestorken har desuden fundet egnede ynglesteder ved Skjern Å. Rovfugle som rørhøg og havørn ses året rundt; forår og efterår trækker fiskeørnen forbi, og om vinteren er der chance for at se vandrefalk i området. I alt er der registreret mere end 200 fuglearter i Skjern Enge.

Engsnarren er den eneste danske fugl som også regnes for truet på verdensplan. Engsnarren er ikke registreret som ynglefugl ved Skjern Enge siden afvandingen i 1968, men området har efter naturgenopretningen igen fået potentiale som yngleområde. Der er udarbejdet en særlig handlingsplan for engsnarre (Skov- og Naturstyrelsen 2000), og retningslinjer herfra indgår i forvaltningen af Skjern Enge. Området ved Albæk Mose er et af de steder, hvor der gøres en indsats i forsøget på at gennemføre en naturpleje, der tilgodeser engsnarre.

I gennemsnit græsser ca. 1000 kreaturer og et fåtal af heste og får i området. Der er i 2011 også udsat vilde heste (Exmoor ponyer) i den vestligste del af deltaet.

Der er i løbet af årene efter genopretningen opnået generelt gode erfaringer med forpagtningsaftaler om græsning. Det er dog et tilbagevendende problem at få tilstrækkeligt mange forpagtere. Selv i de afgræssede områder er det til stadighed en udfordring at holde vegetationen tilstrækkeligt lav. På de kortgræssede enge tilstræbes en vegetationshøjde på ca. 6-7 cm på større, sammenhængende arealer, men med spredte tuer af højt græs. Vegetationens højde har betydning for hvilke ynglefugle, der trives på engene, eksempler på dette er arter som stor kobbersneppe og engryle, der begge foretrækker kortgræssede arealer, mens f.eks. dobbelt bekkasin trives godt ved tuevegetation på våd bund. Enkelte steder har hegnet forsøgsvis været fjernet ned mod åen for at dyrene kan græsse helt ned til vandkanten. Der er gjort gode erfaringer med dette.

Træopvækst af pil og rødel og opvækst af gyvel er et problem flere steder, ligesom udbredelsen af lysesiv udgør en trussel for den kortere græs- og urtevegetation på store arealer.

Der har gennem en lang årrække været fortaget fodring af gæs på ved Fuglsand for at reducere markskader på omgivende landbrugsarealer. Fodringen er omkostningstung og selve fodringspladsen skæmmer området.

Skjern Enge er et stort område og der er behov for mulighed for prioritering mellem naturarealerne i forhold til plejen.

2.6 Kulturmiljø

Der findes enkelte fortidsminder i området heriblandt f.eks. voldstedet Lundenæs lidt sydøst for Skjern, og der er i ådalen fundet de formentlig hidtil ældste rester af en gammel mølle i Danmark. Desuden findes der flere steder i ådalen kanaler som levn fra afvandingen, der foregik i hele 1900-tallet og ikke mindst også spor efter den udrettede Skjern Å, der var resultatet af et storstilet projekt der foregik i 1960’erne.

2.7 Friluftsliv

Skjern Å er et velbesøgt rekreativt område både i forhold til lokale friluftsaktiviteter og på nationalt plan. Det anslås, at der årligt er mere end 100.000 besøg i området, både fra lokale borgere, der benytter området rekreativt og tilrejsende besøgende. Særligt lystfiskere, jægere, ornitologer og naturfotografer udgør en væsentlig andel af besøg i området.

Mulighederne for friluftsliv i Skjern Enge, herunder sejlads, jagt og fiskeri er reguleret efter Bekendtgørelsen om offentlighedens adgang og rekreative brug af Naturområdet Skjern Enge.

Naturstyrelsen har for at varetage de rekreative hensyn i Skjern Enge etableret et stort antal faciliteter. De mange faciliteter fordeler sig således, at de fleste findes i den vestligste del, hvor også de fleste besøgende kommer. I den østligste del af Skjern Å området er der væsentlig færre faciliteter, til gengæld er det i dette område, især lystfiskerne ynder er komme.

Der findes to ubemandede naturcentre i området, der begge har åbent dagligt. Naturcenter Skjern Enge i vest med en fast udstilling om fugle i engene, og Naturcenter Skjern Å i øst med en fast udstilling om livet i åen. Derudover findes der information om ådalens natur ved Punmpesation Nord, Lønborg Banke, Kong Hans Bro og Kodbøl parkeringsplads.

I området ved Skjern Å er der etableret i alt 26 parkeringspladser med mindre informationstavler og nogle steder også med borde og bænke. Der er et stort net af stier og flere broer over åen, der gør det muligt at færdes både til fods, på cykel og til hest i området. De to mest velkendte broer er de store hængebroer; Lundenæs Bro og Kong Hans’ Bro. Desuden er der to trækfærger, hvor publikum på egen hånd via et tov kan trække sig over til Kalvholm, der er omkranset af de to å-løb.

I den vestlige del af området findes fem fugletårne, hvoraf det ene har rampe til kørestolsbrugere. Tårnene er alle velbenyttede. Der er etableret tre handicapfiskepladser langs åen; det har dog vist sig, at de ikke benyttes efter hensigten

Flere steder i ådalen er der etableret grillpladser og en større overdækket grillhytte findes ved Naturcenter Skjern Å. Ved Vesterenge nær Pumpestation Nord findes en primitiv overnatningsplads med teltplads og to shelters. Tilsvarende findes en shelterplads ved Borris i øst.

Det store antal faciliteter kan gøre det nødvendigt med en prioritering i forbindelse med vedligehold og udskiftning.

Jagten er udlejet i den østligste del af området. Der er et lokalt ønske om øgede jagtmuligheder og desuden kano- og kajaksejlads på åen. Omfanget af muligheden for dette reguleres dog gennem lovbekendtgørelsen om anvendelsen af Skjern Å området og kan derfor ikke ændres med nærværende driftsplan.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger
Skjern Å er en del af Natura 2000-område nr. 68, Skjern Å. Ikke alt er habitatområde og fuglebeskyttelsesområde. Det kan overvejes om der bør udpeges et større fuglebeskyttelsesområde i forbindelse med en ny udpegningsrunde. Desuden er ikke alle naturtyper endnu registreret.
3.2 § 3 /§ 28 områder
Udgangspunktet er at hele området er omfattet af § 3 beskyttelsen uanset at den formelle udpegning endnu ikke er sket. Derudover er på 1200 ha græsområder forpligtelser i forhold til et delvist EU-finansieret naturprojekt LIFE-projektet.
3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner
Mellem Skjern og Tarm er et større sammenhængende område på ca. 22 ha udpeget som værdifuldt kulturmiljø i Kommuneplan 2009 for Ringkøbing-Skjern Kommune.
3.4 Fredninger og vildtreservater
Der er en kirkefredning på Lønborg Banke (reg. nr. 01735.00). De øvrige fredninger i ådalen blev ophævet i forbindelse med vedtagelsen af Skjern Å loven.
3.5 Skjern Å loven
LBK nr. 812 af 21/06/2007, Bekendtgørelse af lov om Skjern Å Naturprojekt.
BEK nr. 1688 af 14/12/2006, Bekendtgørelse om offentlighedens adgang og rekreative brug af Naturområdet Skjern Enge.