Vejers Plantage

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Den overordnede målsætning for Vejers Plantage er at plantagen sammen med området omkring Blochsgård i Kærgård Planateg skal udvikles som et af de vigtigste steder for formidling om krondyr i området. Målet er at skabe gode rammer for skovens mange gæster og i særdeleshed at give gode muligheder for at opleve krondyr i naturen. Dermed er der fokus på give mange mennesker mulighed for en stille naturoplevelse med iagttagelse af dagaktive krondyr. Vildtforvaltningen prioriteres højt i Vejers Plantage som et led i målet om at kunne give publikum muligheden for at se krondyr i området. Skovdriften og naturplejen skal understøtte at der til stadighed findes egnede lysåbne naturområder til fouragering og tætte bevoksninger til dagsophold.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Der skal ske en renovering af Fårehuset til skjul og madpakkehus for de skovgæster, der gerne vil opleve krondyrene. Muligheden for at opsætte et større udsigtstårn ved Flomfennen undersøges.

I et fugtigt område nordøst i plantagen lukkes grøften for at tilstræbe en mere naturlig hydrologi og en del af bevoksningen af bjergfyr ryddes.

1.2 Landskabsplan

Det er målet at bevare indtrykket af det lukkede skovbillede som afveksling og som kontrast til det åbne hedelandskab omkring Vejers Plantage. Plantagen omkranser sommerhusområderne ved Vejers Strand. Inden for skovbrynet er det planen, at små åbne naturområder og agre skal ligge som mosaikker i den nåletræsdominerede skov. Enkelte steder i skoven mod sydvest skal skovbilledet i fremtiden udvikles fra lukket bjergfyrbevoksning til en mere lysåben skov med højstammede skovfyr. I den centrale del af plantagen er det ligeledes planen, at der skal ske en udvikling mod en mere lysåben skov, men her med en væsentlig andel af løvtræ til at bryde det monotone billede af nåltræsplantage. Det er også planen at oprette løvtræsbælter i området ved brændepladsen.

I området syd for Vejers Plantage ud mod Kallesmærsk Hede, hvor der i dag findes to mindre og isolerede bevoksninger af sitkagran, er det på lang sigt planen, at der skal ske en udvikling mod mere lysåben natur.

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål med skovdriften er at understøtte udviklingen af forskellige typer af bevoksninger domineret af henholdsvis skovfyr, eg og bjergfyr. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen af Vejers Plantage i skovudviklingstyper fremgår af kortet.

Målet for skovdriften i Vejers Plantage er for store dele af plantagen at nå en skovtype, hvor skovfyr er den dominerende træart. Sitkagran og contortafyr udfases og konverteres løbende til skovfyr i blanding med andre hjemmehørende træarter herunder løvtræ. Dermed fortsættes den igangværende afvikling af contortafyr. Da især bevoksningerne af contortafyr i Vejers såvel som i områdets øvrige plantager er ensaldrende, vil det betyde, at der stadig vil blive foretaget enkelte større rydninger i forbindelse med afviklingen. Selvforyngelse af contortafyr vil efterfølgende blive skovet til produktion af træ i forbindelse med at der foretages friskovning af de blivende ønskede træer i den nye bevoksning heriblandt skovfyr og andre hjemmehørende arter.


Skovfyr med selvforyngelse af sitkagran i Vejers Plantage

Der er i dag flere produktive bevoksninger af sitkagran i plantagen, og sitkagran vil også fremover indgå som træart i overgangen til i de fremtidige skovudviklingstyper. Skovfyr vil på sigt blive den dominerende træart i plantagen, men også hjemmehørende arter af løvtræ, som birk og eg vil ligeledes blive favoriseret, hvor det er muligt. Løvtræ som hovedtræart prioriteres kun i et begrænset område af plantagen, da det vil kræve uforholdsmæssigt store investeringer i kulturfasen pga. det høje vildttryk at udbrede løvtræ til at være dominerende i store dele af plantagens bevoksninger. Den hidtidige praksis med små løvtræskulturer under hegn fortsættes i lidt større skala med flere indhegninger, hvor målet er at få indført et større antal frøkilder i bevoksningerne, så løvtræerne kan indgå i blanding med nåletræerne.

I den centrale del af Vejers Plantage, i umiddelbar nærhed til både sommerhusområde og campingplads, udvikles et mindre område af publikumshensyn mod en større dominans af løvtræ med hovedvægt på eg. Skovudviklingstypen i dette område vil dog også rumme en væsentlig andel af skovfyr.

Store områder med bjergfyr bibeholdes, da de har en væsentlig funktion i forhold til krondyrbestandens mulighed for at finde uforstyrrede steder til dagsophold.

I blivende bevoksninger af skovfyr og bjergfyr vil tyndinger til produktion af træflis fremover få stadig større prioritet end det har været tilfældet i forrige planperiode. Dette vil være med til at understøtte ønsket om udvikling mod en mere lysåben skov med mulighed for selvforyngende skovudviklingstyper.


Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

I Vejers Plantage er der flere steder potentiale for at forbedre naturindholdet. Der er således langsigtede planer om indtil flere forskellige små projekter i plantagen. Flere af projekterne drejer sig overordnet om hydrologiske forhold.

På lang sigt er der planer om et naturforbedrende projekt med det formål at udvide livsgrundlaget for lægeiglen, der findes i Arrilds Sø. Projektet drejer sig om at grave to mindre vandhuller på steder, hvor der i dag er vådt i området øst for Arrilds Sø.

Ved Ringbjerg Rende i den sydligste del af Vejers Plantage planlægges tiltag til gavn for bl.a. småfugle i området. Flere steder langs vandløbet etableres små bassiner med stillestående vand og vandløbets stejle brinker flades ud. Ved Ålestrømmen i den centrale del af plantagen er målet med en kommende indsats at forbedre naturindholdet i området og selve forløbet af vandløbet, for derved at bevare vandløbskvaliteten.

Der planlægges at igangsætte en undersøgelse af, hvordan et muligt naturgenopretningsprojekt i den nordlige del af Vejers Plantage kan forme sig. Projektets hovedmål vil være at opnå mere naturlig hydrologi i et øst-vest gående strøg gennem plantagen nord for Sogneskelvej, at det ødelægger krondyrenes fourageringsmuligheder i området. En del af projektet kan eksempelvis indebære lukning af grøftesystemet øst for Flomfennen ud mod området øst for Nødvejen. En lille del af dette projekt påbegyndes ved en mindre rydning af bjergfyr og lukning af en grøft i den nordøstlige del af plantagen tæt ved Hvidbjergvej.

Indsatsen mod glansbladet hæg vil være begrænset i plantagen. Krondyrene bider gerne planten ned, og så længe den ikke når at vokse over bidhøjde er krondyrene i vid udstrækning i stand til at holde arten på et acceptabelt udbredelsesniveau.

En oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Krondyr

I planperioden igangsættes et forsøg med at udlægge et jagt- og forstyrrelsesfrit område i Vejers Plantage. Forsøgsområdet vil være et ca. 75 ha stort område i den nordlige del af plantagen omkring Flomfennen og vest og nord derfor.

Målet med at oprette en jagt- og forstyrrelsesfri zone i plantagen er, at det skal give publikum gode muligheder for at opleve de store græssere i skoven og at det samtidig skal understøtte en forbedret formidling om krondyr. Et vigtigt element i udlægningen af en forstyrrelsesfri zone, er at det skal sikre et kontinuerligt roligt område for dyrene. Herved skabes rammerne for at opnå en bestand af trygge og dagsaktive dyr, der ikke forstyrres af menneskelig aktivitet i plantagen. En bestand af dagsaktive dyr i plantagen, vil potentielt give bedre mulighed for at opleve krondyrene mens de græsser på de åbne områder i plantagen. Dette forudsætter at der findes større områder, hvor dyrene kan have fuldstændig ro.

Indførelsen af en forstyrrelsesfri zone hænger også sammen med, at der skal etableres optimale faciliteter for at opleve krondyrene. Dette f.eks. i form af det planlagte observationsskjul ved Flomfennen og desuden Fårehuset, der renoveres til madpakkehus og observationsskjul. Det er planen at den forstyrrelsesfri zone skal opretholdes gennem skiltning og der henstilles til at skovgæsterne respekterer zonen.  Skovspor og stier nedlægges i området og skovgæsterne guides til en hensigtsmæssig færdsel den forstyrrelsesfri zone.

1.6 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der planlægges ingen nytiltag i forhold til pleje af fortidsminder og kulturmiljøer.

Se den samlede liste over registrerede fortidsminder her (pdf)

1.7 Friluftsliv

Målet med planlægning for friluftsliv i plantagen, er at skabe plads til både natur og mennesker og deres forskellige aktiviteter. Der udlægges forskellige zoner for friluftslivet for derigennem at tage hensyn til forskellige brugergrupper samt for at styre fremtidige investeringer i publikumsfaciliteter.
Beliggenheden tæt ved store sommerhusområder og campingpladser medfører, at der store dele af året er mange mennesker i området, hvilket også betyder at mange mennesker færdes i plantagen. Tæt ved campingplads og sommerhusområde udlægges to områder til at være fremtidig facilitetszoner. Et område længst mod syd ud mod Kallesmærsk Hede udlægges som stillezone, og her gives muligheden for en fredelig naturoplevelse lidt afsides fra sommerhusområderne. Friluftszoneringen for Vejers Plantage fremgår af kortet.

Det planlægges at omlægge de markerede vandreruter i skoven for at give brugerne en god oplevelse og for at underbygge zone- områdeinddelingen og med mulighed for at skabe rolige gemmesteder for krondyrene.

Fårehuset forbedres i planperioden som madpakkehus og som observationsskjul for iagttagelser af krondyrene. Det er desuden planen også at bygge et observationsskjul ved Flomfennen i den nordlige del af plantagen.

Det planlægges at oprette en hundeskov tæt ved Vejers Strand by, så det er muligt at henvise turister og andre med løsgående hunde til et konkret sted i området, hvor det er muligt at lufte hund uden snor.


Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

1.8 Forsvaret

Forsvaret har konkrete planer om at anlægge nye kampvognsspor gennem Vejers Plantage. Dette er en del af en større plan for udvidelse af nettet af kampvognsspor på Oksbøl Skyde- og øvelsesterræn.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Vejers Plantage er beliggende nord for Kallesmærsk Hede som den sydligste af de helt kystnære plantager langs denne del af vestkysten. Plantagen omslutter de store sommerhusområder og flere campingpladser ved Vejers Strand, og umiddelbart nordvest for plantagen ligger også sommerhusområdet Grærup Strand. Mod syd, øst og nord afgrænses plantagen af de åbne hedearealer, der udgør størsteparten af Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn. Nord for Grærup Fiskesø strækker et klithedeområde sig mod den sydlige del af Kærgård Plantage.

Vejers Plantage er langt overvejende en fyrretræsdomineret plantage, der er anlagt som en del af sandflugtsbekæmpelsen i perioden 1894-1910. Der blev for mere end 30 år siden foretaget magelæg med forsvaret, og den del af plantagen, der ligger øst for Urkokvej i den nordlige del samt øst for Kallesmærskvej i den sydlige del, ejes således i dag af forsvaret.


Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:


Tabel: lysåbne naturarealer


Tabel: skovarealer

2.2 Jordbundsforhold

Jordbunden består overvejende af magert flyvesand, stedvist tørveblandet. Langs kysten findes grusede og stenede strandvolde, og der har tidligere foregået grusgravning i Vejers. En følge af grusgravningen er, at der i dag findes et mindre søområde ved Grærup Havvej med flere mindre søer.

Produktionsforholdene i dette klitlandskab med mager jordbund er generelt begrænsede. Den nordlige del af plantagen adskiller sig dog fra de øvrige kystnære plantager ved at have lidt bedre vækstforhold. Dette skyldes formentlig den bedre vandbalance i de sandblandede tørvelag.

2.3 Landskab

Vejers Plantage er i hele sin udstrækning beliggende på flyvesandsdækket hævet havbund. Her findes parabelklitter, der dog kun er svagt hævet over øvrigt terræn. Mod vest og sydvest er det lidt mere kuperet end i resten af plantagen. I denne del af plantagen ligger Arrild Sø, mens Grærup Fiskesø er beliggende helt nord for plantagen. Spredt i plantagen findes flere engarealer især på afføgne områder.

De vestligste og sydlige dele af plantagen og øvrige arealer tættest på kysten både nord og syd for Vejers Strand er en del af et landskabskarakterområde, der som et delvist skovklædt klitbælte strækker sig fra Nymindegab i nord til Blåvandshuk i syd. Det karakteristiske ved dette område er de lange rækker af nordsydgående klitter, der danner et kuperet terræn, og derved adskiller sig fra det mere jævne landskab bagved med udstrakte hede- og plantageområder. Den umiddelbare nærhed til Vesterhavet med de vind- og vandpåvirkninger, der hersker i den yderste frontzone mod havet præger også landskabet. De bagvedliggende og nordlige dele af plantagen er en del af et landskabskarakterområde, hvor afføgne hedeflader, vådområder og plantager på indlandsklitterne længere mod øst afløser hinanden.

2.4 Skoven

Hovedtræarterne i Vejers plantage er skovfyr og bjergfyr. Generelt udgør plantagen et lavproduktionsområde.

Der er anlagt enkelte sitkabevoksninger på de arealer med den bedste vandbalance. Bevoksningerne har generelt en god kvalitet, men er under afvikling eller konvertering til skovfyr.

Contortafyr er ligeledes under afvikling, men udgør pga. en massiv selvforyngelse fortsat et problem i naturplejen og navnlig i bestræbelserne på, at sikre foryngelsen af skovfyr på nyskovede arealer. Skovdriften har i den sidste periode været fokuseret på rydning af navnlig contortafyr. Da bevoksningerne i store træk er ensaldrende, bærer plantagen i dag præg af flere store rydninger.

Vildttrykket i plantagen er meget højt, og især krondyrene vanskeliggør ofte kulturanlæg med løvtræ, også selvom der er hegnet. Investering i løv skal således overvejes nøje inden igangsætning. Der er anlagt enkelte småhegninger med forskellige træarter.

Hensynet til bestanden af krondyr har medført tilbageholdenhed i forhold til rydning af bjergfyr, da særligt disse bevoksninger er et vigtigt sted som dagsophold for dyrene. Dette er nødvendigt for at sikre dyrene ro i en plantage med stort publikumstryk. Enkelte steder er bjergfyr forsøgt forynget med et godt resultat.

2.5 Natur

Naturinteresserne i og ved Vejers Plantage knytter sig især til, hederne, de afgræssede enge, sletteområdet øst for Stribsø og til krondyrene.

I plantagen er der en mosaik af små åbne naturarealer og gamle landbrugsarealer. Enkelte arealer, der aldrig har været omlagt, plejes ved periodevis afbrænding, hvorefter der bl.a. ses stor opblomstring af den sjældne plante lyngsilke.

I 2011 har naturplejen i området fået et løft, idet der er igangsat græsningpleje i området umiddelbart øst for sommerhusområdet Grærup Strand på 12. maj heden.

Den tætte selvforyngelse af contortafyr volder problemer på de fleste lysåbne arealer. Særligt i nord er der også nogle steder problemer med de invasive arter glansbladet hæg og rynket rose.

Længst mod sydvest er der i klitterne foretaget rydning af træopvækst og i øvrigt plejes klitheden i henhold til et større klithedeprojekt.

2.6 Krondyr

Vejers Plantage udgør et af kerneområderne i Oksbøl Krondyrreservat. På trods af stort publikumstryk og forsvarets øvelsesaktiviteter huser plantagen egnens største koncentration af krondyr. Dette skyldes især samspillet med Kallesmærsk Hede syd for Vejers, hvor dyrene trækker ud om vinteren for at søge føde og muligheden for at søge skjul i de tætte bjergfyrbevoksninger i plantagen. Desuden er der en del mindre engarealer i plantagen, hvor krondyrene også fouragerer.

Krondyrene udgør en stor naturattraktion for området, men giver samtidig visse udfordringer i forhold til skovdyrkningen særligt i forbindelse med kulturanlæg og løvtræhegninger.

2.7 Kulturmiljø

Der er ingen registrerede fortidsminder i Vejers Plantage.

2.8 Friluftsliv

Vejers Plantage lægger areal til et stort antal besøgende gæster. Dette skyldes især plantagens beliggenhed op til store sommerhusområder og campingpladser ved kysten, samt de gode muligheder for at opleve krondyrene i området.

Nord for Vejers Plantage findes Grærup Fiskesø. Driften af fiskesøen er bortforpagtet. Vejers Idrætspark med bl.a. legeplads er åben for offentligheden og drives af Vejers Strand Grundejerforening. I plantagen findes enkelte afmærkede vandreruter og ridestier.  Store dele af den sydlige del af plantagen er ca. ¾ af året afspærret pga. militære øvelser.

I Vejers Plantage findes en af Naturstyrelsens brændesalgspladser. Her ligger også Vildthuset, der er udgangspunkt for en del af formidlingen om krondyr, og hvorfra der foregår salg af krondyrkød.

Vejers Plantage er ikke udlejet til kommerciel jagt. Jagten i plantagen varetages af Naturstyrelsen.

2.9 Forsvaret

Der foreligger en formel brugsaftale med Forsvaret om, hvordan Naturstyrelsens arealer kan bruges i forbindelse med militære øvelser. Der er kampvognsspor igennem hele plantagen, og i øvrigt afspærres store dele af plantagen ofte pga. opretholdelse af en sikkerhedszone i forbindelse med skydeøvelser på Forsvarets skydeterræn syd og vest for plantagen.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Arealer mod syd, nord og midt i Vejers Plantage er en del af Natura 2000-område nr. 84, Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Filsø og Kjærgaard Plantage.

3.2 § 3 /§ 28 områder

Eng, hede, overdrev, mose og sø.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Vejers Klitplantage ligger indenfor kystnærhedszonen. Plantagen er tiltænkt at indgå i en kommende Naturpark Vesterhavet. Områdets naturværdier, friluftslivsmæssige og turistmæssige værdier er gennemgående i både regionale som kommunale udviklingsplaner, kommuneplaner og turismestrategier.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Vejers Plantage indgår i Oksbøl Krondyrreservat, der omfatter statsejede arealer fra Ho Plantage i syd til Nyminde Plantage i nord.

3.5 Drikkevandsinteresser

Der er almindelige drikkevandsinteresser i store dele af plantagen længst mod øst, mens der ud mod kysten er begrænsede drikkevandsinteresser. Den nordlige del af Vejers Plantage er en del af et vandindvindingsområde med flere boringer i området nordvest for Stribsø samt en enkelt boring ved Grærup Havvej.