Østærø

Generelt
Arealerne på Østærø består af 4 separate skove, der tilsammen udgør 69,4 ha. 
Egehovedskoven i Marstal kommune(afd. 350-352) udgør 31,4 ha og er plantet fra 1981 – 1983. Skoven er beliggende umiddelbart syd for Marstal. Arealet består af campingplads, areal med badeskure, strandbred samt skovrejsning. Campingpladsen dækker 2,1 ha. og drives af Marstal Kommune. Der findes lokalplan for hele Egehovedskoven. De skovbevoksede dele består primært af eg med iblandet skovfyr eller østrigsk fyr. Der findes også en række andre træarter så som bøg, ædelgran, lærk, birk, avnbøg og nordmannsgran. Alt i alt en varieret beplantning, der allerede har skovpræg.
Toftegårdsskoven i Marstal kommune (afd. 353 og 354) på 15,8 ha. ligger umiddelbart nordvest for Marstal helt ind til bygrænsen. Skoven er tilplantet i 1993 og består af eg, bøg og ask. Derudover er der mod syd åbne arealer med græsning, udlagt af hensyn til skovens naboer mod syd.
Drejskoven (afd. 355, 357og 358) på 12,9 ha. ligger i Ærøskøbing kommune, sydvest for Marstal og skiller Gråsten Nor fra Østersøen. Skoven er en smal plantage med en lang række træarter plantet på inddæmmet havbund. Skoven fremtræder fra landevejen som en fyrreskov, men indeholder mange løvtræarter i den del der ligger ind mod Gråsten Nor. De mest anvendte træarter er østrigsk fyr, skovfyr, bjergfyr, contortafyr, eg, poppel, birk, lind og ahorn.
Afd. 360 på 9,3 ha. er beliggende sydøst for landsbyen Lille Rise i Ærøskøbing kommune. Arealet består dels af en åben græsningseng, en frøplantage med nobilis samt mindre bevoksninger med eg, ask og bøg. Arealet er meget kuperet og der forekommer partier med væld.


Geologi

På Østærø finder man morænelandskab med overvejende ler i undergrunden. Moræneler dominerer på distriktets arealer, dog er jordarterne i Drejskoven overvejende marint sand og grus. I østsiden af Egehovedskov findes ferskvandsgytje og marint tørv.
De nordligste af arealerne på Østærø ligger indenfor det udpegede nationale geologiske interesseområde nr. 128, Fynske Øhav, berømmet for sine utallige kystformer.


Internationale beskyttelsesområder.

Drejskoven ligger i habitatområde nr. 111, Sydfynske Øhav.


Fredninger og vildtreservater

Ingen fredninger på arealerne på Østærø.


Regionplanlægning.
Drejskoven ligger i særlig beskyttelsesområde sammen med den østligste del af Egehoved Skov. Lille Rise Skov er beliggende dels i særlig beskyttelsesområde, dels i sammenhængende naturområde.
Drejskoven ligger i område med begrænsede drikkevandsinteresser. Egehoved Skov og Lille Rise skov i områder med særlige drikkevandsinteresser. Toftegård Skoven ligger dels i område med særlige drikkevandsinteresser, dels indenfor 300 meter beskyttelseszone for drikkevandsboring.


Naturskov
Der er ikke udlagt arealer i medfør af Naturskovsstrategien.


Kulturhistorie

I Drejskoven er opsat en mindesten for Dr. Biering, der gennemførte udtørringen af Gråsten Nor i 1856.
På Ærø er der tradition for badeskure tæt på stranden. Da distriktet overtog arealerne til Egehovedskoven, lå der en del badeskure helt nede ved kysten. Der blev etableret et nyt område for badeskure lidt længere fra kysten og skurene blev flyttet dertil. I dag findes ca. 60 badeskure, beliggende på distriktets areal.


Friluftsliv

Ærø er en meget skovfattig ø. Ærø er en udpræget ferieø med mange turister i sommer-månederne. Skovdistriktets arealer er til en vis grad indrettet herefter, idet der i Egehovedskoven findes en campingplads, der drives af Marstal Kommune. Egehovedskoven benyttes også i vid udstrækning af Marstals beboere til vandreture. I Egehovedskoven er der udlagt et område til ca. 60 badeskure. Det er muligt at leje retten til at opsætte et badeskur, der skal opfylde forskellige krav i henhold til en lokalplan for området. Mange lokale beboere har benyttet sig af denne mulighed.
Toftegårdsskoven er i kraft af sin beliggenhed helt op til Marstal også en meget benyttet skov. Den vil, i takt med at skoven vokser til, få større og større betydning og værdi for Marstals borgere.
Drejskoven er en meget smal skov der ligger ud til Østersøen med hovedvejen mellem Marstal og det øvrige Ærø løbende langs sydskellet. Der findes to rastepladser, hvoraf den ene er med en kommunal toiletbygning. Skoven benyttes primært af publikum, der afbryder deres kørsel for at holde en pause. Der arbejdes i privat regi med at etablere et stisystem i Gråsten Nor med udgangspunkt fra rastepladsen ved toiletbygningen. Ligeledes har Ærøskøbing kommune planer om at indrette dele af toiletbygningen til informationsrum mm.
Lille Rise Skov indeholder en mindre rasteplads samt en meget benyttet og smukt placeret primitiv lejrplads. Derudover benyttes skoven forholdsvis lidt.
Skovarealerne på Østærø er bortset Drejskoven forholdsvis unge. For at øge tilgængeligheden i disse unge skove og skovrejsningsområder, slås græsset på alle mindre spor og skovveje et par gange om året.


Målsætninger

Skovdrift
Egehovedskoven og Toftegårdsskoven er unge og bynære, med betydelige friluftsmæssige interesser. Disse skove drives derfor med omfattende hensyn til publikum og natur. Skovene er primært løvskove, men i Egehovedskoven er der et betydeligt indblanding af nåletræ. Skovene behandles i planperioden så der opstår størst mulige variation. Eksempler herpå kan være: Ved udtyndinger sikres bl.a. at naturligt forekommende træarter og buske ikke fjernes. Der kan være tilfælde hvor skoven fjernes omkring våde områder, bevoksninger kan udtyndes meget hårdt for at frembringe bredkronede træer. På egnede lokaliteter bibeholdes krogede træer frem for slanke retstammede individer.
Drejskoven er en ældre plantage på inddæmmet havbund. Der er en stor del nåletræ, men også dele med løvtræ. Skoven er meget varieret, med mange små forskellige bevoksninger. Skoven drives naturnært og med hensyn til publikum. Der plantes ikke i skoven, der satses i stedet på naturlig foryngelse med forskellige løvtræer. Andelen af nåletræ, specielt fyr, vil dale i planperioden, i takt med at nye selvsåede løvtræer og buske indfinder sig under de gamle fyretræer.
Lille Rise Skov består for en meget stor dels vedkommende af en nobilis bevoksning der er plantet med frøavl for øje. Bevoksningen passes efter forskrifter fra Planteavlsstationen. Resterende bevoksninger passes under hensyn til naturindhold og publikum.
Køb og salg
Der er lokalt et forholdsvis stort og udbredt ønske om yderligere skovrejsning på Ærø. Yderligere opkøb bør primært ske ved arrondering af eksisterende araler.


Forskrifter
*Afd. 351k (ENG – 0,70 ha)
§ 3-beskyttet fersk eng. Meget bynær eng langs asfalteret vej. Engen har karakter af en bred vejkant, som er sammenhængende med en eng med andet ejerforhold uden skarp afgrænsning. Den er overvejende tør med enkelte buske. Engen er afgræsset.
Naturværdi: 4. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af eng, som indgår i en større eng.

*Afd. 352d (STG – 2,80 ha)
§ 3-beskyttet strandeng. Strandeng mellem skov med campingplads i nord, en strand i syd og et sommerhusområde i vest. Engen er gennemskåret af en grøft. Mod øst findes fugtige områder. Det meste af området er afgræsset af får. Typiske strandengsplanter er kødet hindeknæ, vingefrøet hindeknæ og kveller. Nær ved strandengen ligger krumodden Ærøshale, som har andet ejerforhold. På denne odde findes en interessant flora. Det kan ikke udelukkes, at distriktets område kan rumme elementer fra floraen på odden.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 2.
Målsætning: Bevaring af bynær strandeng. Bevaringen kan f.eks. ske ved fortsat græsning.

*Afd. 360e (ENG – 1,60 ha)
§ 3-beskyttet fersk eng. Kvægafgræsset eng nær Lille Rise i dal med græsklædte sider. Dalen skråner nedad mod nordøst mod det tørlagte Gråsten Nor. Oven for dalen findes lav skov. Engen rummer et levende hegn med træer. I den øvre del af dalen findes et væld, som er meget mudret. Her findes maj-gøgeurt. Dalens græsklædte sider har overdrevsagtig karakter. Typiske overdrevsplanter er vellugtende gulaks, hjertegræs, almindelig kamgræs, eng-brandbæger, gul snerre, kornet stenbræk, dunet vejbred, håret viol og hunde-rose.
Naturværdi: 2 (flot udsigt i den øvre del af dalen). Plejebehov: 3.
Målsætning: Bevaring af eng med væld med gøgeurter. Bevaringen kan f.eks. ske ved fortsat græsning.


Konsekvenser

Arealudvikling
Ingen planlagte i perioden


Facilitetsopgørelse

  1.1.1999

Tiltag i løbet af planperioden

Campingplads, kommunal 1 uændret
Toiletbygning 1 pasning søges overdraget campingpladsen
Primitiv lejrplads 1 uændret
Vandretursfolder 0 1 for hele Ærø
P-pladser 4 1 plads udvides
Andet 60 badeskure uændret