Ærø

Beskrivelse

Områdeplanen dækker Ærø og består af fire separate skove og et antal naturarealer.

Der er tale om Voderup Klint, Lille Rise, Gråsten Nor, samt skovene Egehovedskoven, Toftegårdsskoven, Drejskoven, Borgnæs Skov og Vorbjerg Skov.

Voderup Klint er beliggende ca. 1 km. vest for Vindeballe. Arealerne blev erhvervet af Fyns Amt i henholdsvis 1983, 1991, 1994 og 1995, og blev overdraget fra amtet i forbindelse med kommunalreformen i 2007. Ejendommen består af geologisk unikke skredterrasser og er et af Ærøs vigtigste besøgsmål.

Egehovedskoven er beliggende umiddelbart syd for Marstal. Arealet består af campingplads, areal med badeskure, strandbred samt skovrejsning fra 1981. Campingpladsen dækker 2,1 ha.

Toftegårdsskoven ligger umiddelbart nordvest for Marstal helt ind til bygrænsen. Skoven er rejst i 1993

Drejskoven ligger sydvest for Marstal og skiller Gråsten Nor fra Østersøen. Skoven er rejst i 1924.

Umiddelbart sydøst for landsbyen Lille Rise ligger skovparten afd. 360 med skov fra 1985.

Borgnæs Skov er beliggende ca. 2 km. vest for Ærøskøbing og skoven er rejst i 1990

Vorbjerg Skov er beliggende umiddelbart syd for Vitsø ca. 2 km. syd for Søby og er rejst i 1996.

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Picea-arter

Ædelgran

Bjergfyr

Andet nål

Ikke skovbevokset

Total

Vorbjerg

1,9

1

2,1

3,7

 0

 0

 0

 0

1,8

10,9

Borgnæs

4,4

8

0,9

4,7

 0

 0

 0

 0

12,2

29,7

Voderup Klint

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

35,2

35,2

Lille Rise

0,7

2

 

 0

 0

5,4

 0

 0

1,7

9,3

Gråsten Nor

 0

4

0,6

1,3

0,3

 0

2,2

4,5

68,2

81

Toftegårdsskoven

6

6

0,9

 0

 0

 0

 0

 0

2,6

15,9

Egehovedskoven

4,8

8

 0

0,7

 0

0,9

 0

7

10,2

31,5

Tabel: Skovarealer

Areal i hektar

Hede

Søer m.v.

Klit

Eng

Strand

bred

Mose

Strand

eng

Over

drev

Krat

Slette

Ager

Vej

Andet

Total

Vorbjerg

 0

 0

 0

1,5

 0

 0

 0

 0

0,3

 0

 0

 0

 0

1,8

Borgnæs

 0

0,2

 0

 0

 0

0,5

1

 0

 0

10,4

 0

 0

0,1

12,2

Voderup Klint

 0

0,4

 0

 0

3,1

1

 0

15,5

 0

14,9

 0

 0

0,3

35,2

Lille Rise

 0

 0

 0

1,6

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

0,1

1,7

Gråsten Nor

 0

0

 0

14

 0

 0

7,7

 0

 0

41,5

4,4

0,7

0,2

68,2

Toftegårdsskoven

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

0,9

1,7

 0

 0

2,6

Egehovedskoven

 0

 0

 0

0,8

0,6

 0

2,8

 0

0,4

 0

0,3

 0

5,4

10,3

Tabel: Lysåbne naturarealer

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Landskabet ved Voderup Klint er unikt og vil også i den kommende planperiode blive prioriteret højt, ligesom det prioriteres at udsigten fra højdepunktet ved Lille Rise skal genskabes.

På Naturstyrelsens arealer på Ærø prioriteres naturplejen fortsat højt for at bevare og fortsat øge naturindholdet på lokaliteterne. Flere af arealerne rummer store naturmæssige værdier både på overdrevene ved Voderup Klint og på engfuglelokaliteten på Gråsten Nor. Derudover findes arealer med enge, kildevæld og strandenge. Af interessante arter på overdrevene kan fremhæves bakke-tidsel, lav tidsel, vild hør, knold-ranunkel og honning-vokshat. Ved enge og væld kan b.la. findes engkabbeleje og maj-gøgeurt. På strandengen kan b.la. findes tandbælg, hundesalat, trevlekrone.

Skovdriften på arealerne har som hovedformål at understøtte et aktivt friluftliv både for lokale såvel turister som besøger Ærø, og friluftslivet prioriteres derfor højt, idet både skovene og de åbne arealer er flittigt besøgt.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Ved Lille Rise skal udsigten fra højdepunktet reetableres ved rydning i planperioden og fremadrettet holdes åbent.

Ved Voderup Klint skal der i planperioden løbende etableres nye vandhuller og de eksisterende oprenses til fordel for b.la. klokkefrøen.

Ved Borgnæs vil der i planperioden være mulighed for etablering af kajakplads i afd. 375.

I planperioden kan der evt. opsættes shelter på arealet ved Lille Rise.

I skovene omkring Marstal kan der i planperioden etableres et shelter ved lokalt partnerskab i afd. 353 eller 354.

P-pladsen ved Vorbjerg skal renoveres i planperioden.

Kortene viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

De landskabsmæssige værdier på Voderup Klint er unikke og skal holdes åbne, dels for at sikre naturværdierne, men også for at sikre oplevelsen af de landskabelige værdier, hvilket betyder at afgræsningen af trapperne fortsættes i den kommende planperiode.

Ved Lille Rise skal udsigten fra højdepunktet etableres ved rydning i planperioden og fremadrettet holdes åbent.

Kortene viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Naturstyrelsens skovbevoksede arealer på Ærø er givet ved den udlagte skovudviklingstype som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

Ved Borgnæs udlægges det vestlige areal med skovudviklingstypen eg med ask og avnbøg. På det østlige areal udlægges skovudviklingstypen bøg med ask og ær. Skovarealerne her skal udvikle sig til varieret og spændende skove at færdes i, idet selve produktionen af kvalitetstræ er nedprioriteret pga. de øgede transportudgifter af træ til og fra Ærø.

På det skovbevoksede areal ved Lille Rise udlægges skovudviklingstypen bøg med ask og ær. I planperioden skal bevoksningerne af nobilisgran underplantes med eg, når bevoksninger bliver hugstmoden.

Skovene omkring Marstal udlægges med skovudviklingstypen eg med lind og bøg med udgangspunkt i de eksisterende egebevoksninger som hovedtræart. Disse skovbevoksede arealer er lavproduktive og skoven har mere værdi som landskabselement og til friluftsmæssige aktiviteter for borgere i Marstal og turister.

Skovrejsningen ved Vorbjerg udlægges med skovudviklingstypen bøg med ask og ær. Asken er ikke længere eksisterende på arealet pga. sygdommen asketoptørre og der skal derfor fremadrettet være eg på askelokaliteter.

Drejskoven ved Gråsten Nor er der et skovbevokset areal langs stranden i den sydlige del. Arealet er bevokset med hovedsageligt eg, østrigsk fyr og andre løvtræer. På arealet udlægges skovudviklingstypen eg med skovfyr og lærk, som formodes at ville kunne klare sig på de sandede og nærringsfattige arealer. Der plantes ikke i skoven, der satses i stedet på naturlig foryngelse med forskellige løvtræer. Andelen af nåletræ, specielt fyr, vil dale i planperioden, i takt med at nye selvsåede løvtræer og buske indfinder sig under de gamle fyrretræer.

Der er ingen skov på Voderup Klint.

Kortene viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Voderup Klint rummer store naturværdier og er en kernelokalitet for klokkefrøen. For at sikre bestanden af klokkefrø er det vigtigt at der i planperioden løbende etableres nye vandhuller til frøerne og at de eksisterende vandhuller oprenses. Derudover vil der løbende ske pleje med rydninger og græsning på arealerne. Opretholdelse af græsning er afgørende for at sikre levesteder for den eneste kendte danske bestand, udover Ristinge Klint på Langeland og Kegborg på Als, af den sjældne løbebille stor guldløber.

Gråsten Nor er med sine ferske enge en vigtig engfuglelokalitet. Naturværdierne kunne øges i Gråsten Nord, hvis vandstanden hæves, hvilket vil forbedre naturtypen fersk eng. I planperioden arbejdes på en bedre arrondering af arealerne for at kunne hæve vandstanden.

Der er ikke yderligere nye naturplejetiltag på de resterende arealer i planperioden.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ikke planlagt plejetiltag for kulturmiljøet på de pågældende arealer i planperioden.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Ved Voderup Klint udlægges en facilitetszone omkring p-plads. Resten udlægges som stillezone for at understøtte den særlige naturoplevelse som det kuperede og åbne terræn giver.

Der udlægges to facilitetszoner på arealerne ved Borgnæs henholdsvis omkring den eksisterende p-plads og langs vandet nord for Borgnæsvej. Resten udlægges som stillezone.

I planperioden vil der være mulighed for etablering af kajakplads i afd. 375.

Arealet ved Lille Rise udlægges med facilitetszone med primitiv overnatningsplads og udsigtspunkt. I planperioden kan der evt. opsættes shelter på arealet.

Skovene omkring Marstal udlægges med facilitetszone pga. deres umiddelbare beliggenhed op mod Marstal by, og kan derved understøtte et aktivt friluftsliv med madpakkehus og badeskure nær stranden. I planperioden kan der opsættes shelter ved lokalt partnerskab i afd. 353 eller 354. Ligeledes vil det være muligt at reservere et areal til hundeskov i afd. 351 b, hvis det lokalt efterspørges og kan etableres ved lokalt partnerskab.

Vorbjerg udlægges med facilitetszone. I planperioden skal p-pladsen etableres med kørefast underlag.

På Gråsten Nor er det lysåbne areal udlagt til stillezone. Hele Drejskoven er udlagt til facilitetszone.

Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

 

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

På Ærø findes morænelandskab med overvejende ler i undergrunden. Moræneleret dominerer jordbundsforholdene på enhedens arealer, dog er jordarterne i Drejskoven overvejende marint sand og grus. I østsiden af Egehovedskov findes ferskvandsgytje og marint tørv.

2.2 Landskab

Ærø er en moræneø som afgrænser Det Sydfynske Øhav fra Lillebælt og Østersøen. Øen består af et langt bakkedrag formet af dødis, der ikke kunne få morænejorden slæbt helt med sig. Det har efterladt af lange bakkedrag med samme retning som isens bevægelsesstand. Ind mod Øhavet er kysten flad og fliget mens den ud mod Østersøen er lige og præget af høje, udskridende klinter mod vest.

Oprindeligt var Ærø delt i to dele, så Marstal kun stod i forbindelse med resten af Ærø med vadestedet Drejet, ude ved Østersøen. Først efter at Gråsten Nor i 1856 blev inddæmmet, fik Marstal-halvøen en fast vejforbindelse til det øvrige Ærø.

Ved den 33 meter høje Voderup Klint er der flere kilometer lange, trappeformede skredterrasser, forbinder havet og den høje ø. Terrassedannelsen skyldes udskridninger, der er forårsaget af klintens specielle opbygning af det blågrønne cryprina-ler.

Der er mange krumodder som består af strandvolde, sandrevler der pga. havets påvirkning til stadighed ændrer form. Sandbankerne fortsætter via Langholm og Storeholm til Langeland ved Ristinge Hale, der også er en krumodde. Landtangen Urehoved nord for Ærøskøbing er kendt for sine maleriske badehuse fra 1900-tallet og sin særprægede natur med strandenge, som i nord ender i et morænelandskab.

Vitsø Nor sydvest for Søby er en fredet fjordarm, som indtil omkring år 1600 var sejlbar. Vitsø Nor blev inddæmmet i 1788, men blev retableret som sø i 2010.

Arealet ved Lille Rise er meget kuperet og der forekommer partier med væld.

2.3 Skoven

Egehovedskoven og Toftegårdsskoven er unge og bynære, med betydelige friluftsmæssige interesser.

Egehovedskoven er plantet fra 1981 – 1983 og består primært af eg med iblandet skovfyr eller østrigsk fyr. Der findes også en række andre træarter så som bøg, ædelgran, lærk, birk og avnbøg. Alt i alt en varieret beplantning, der allerede har skovpræg.

Toftegårdsskoven er tilplantet i 1993 og består af eg, bøg og ask. Derudover er der mod syd åbne arealer med græsning, udlagt af hensyn til skovens naboer mod syd.

Drejskoven er en ældre, smal plantage med en lang række træarter plantet på inddæmmet havbund. Skoven er meget varieret med mange små forskellige bevoksninger. Skoven fremtræder fra landevejen som en fyrreskov, men indeholder mange løvtræarter i den del der ligger ind mod Gråsten Nor. De mest anvendte træarter er østrigsk fyr, skovfyr, bjergfyr, contortafyr, eg, poppel, birk, lind og ahorn.

Lille Rise Skov består for en meget stor dels vedkommende af en bevoksning af nobilis med frøavl for øje, samt mindre bevoksninger med eg, ask og bøg.

Borgnæs Skov er en ung løvskov, plantet i 1990. Den består fortrinsvis af bøge-, eg- og askebevoksninger.

Vorbjerg Skov er ligeledes en ung skov bestående af bøge-, ege-, aske-, linde-, og fuglekirsebærbevoksninger. Den er plantet på Vitsø Nors sydlige skrænter.

Kortene viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Der findes en afgræsset eng nær Lille Rise i dalen med græsklædte sider. Dalen skråner nedad mod nordøst mod det tørlagte Gråsten Nor. Oven for dalen findes lav skov. Engen rummer et levende hegn med træer. I den øvre del af dalen findes et væld, som er meget mudret. Her findes b.la. maj-gøgeurt. Dalens græsklædte sider har overdrevsagtig karakter. Her findes typiske overdrevsplanter som fx mark-frytle, vellugtende gulaks, hjertegræs, almindelig kamgræs, eng-brandbæger, knold-ranunkel, gul snerre, kornet stenbræk, dunet vejbred, håret viol og hunde-rose. Derudover findes honning-vokshat som er på rødlisten som ”næsten truet”.

Voderup Klint er en af de vigtigste naturlokaliteter på Ærø. Klinten består af tre mægtige ”trappetrin” ned mod kysten. Klinten er eksponeret mod sydvest og er dækket af et artsrigt kalkoverdrev. Her vokser sjældne planter som: Bakke-tidsel, lav tidsel, vild hør, knold-ranunkel, almindelig mælkeurt, hjertegræs, knoldet mjødurt, håret viol, dunet havre, seglblad og tandbælg, vår-star og bredbladet timian. Der er kildevæld på klinten og ved disse vokser fx engkabbeleje og maj-gøgeurt.

Gråbrun vokshat og orangegylden vokshat er tidligere registeret fra Voderup. Begge er på rødlisten opført som moderat truede (EN).

Den sårbare sommerfugl Uldhale Eriogaster lanestris (VU) er kendt fra Voderup klint.

Den 2-2,5 cm lange løbebille stor guldløber er kun registreret i Danmark på Voderup Klint, udover et enkelt fund af et enkelt individ på Ristinge Klint på Langeland i 1983, samt flere fund fra Kegborg på Als (2001 og senere). Man regner med at Voderup bestanden er på ca. 250 biller, som menes at være en relikt bestand. Arten er truet og på rødlisten registreret som sårbar (VU).

Udover at være levested for stor guldløber er Voderup klint også hjemsted for grøn oliebille (Meloe variegatus)- en art der er moderat truet (EN), og øjensynlig tæt på at være forsvundet fra Danmark. Efter 1960 er arten kun fundet på Røsnæs (senest 1965) samt på Voderup klint; herfra foreligger fund af ét individ i 1987 og ét i 1996.

På de varme skrænter findes markfirben, snog og stålorm og en rig insektfauna. I vandhullerne yngler klokkefrø.

Gråsten Nor er en stor inddæmning på den østlige del af Ærø. Her findes store arealer med eng og strandeng. På Gråsten Nor findes en af områdets største forekomster af orkideer. Naturstyrelsen Fyn har både arealer, der er præget af mange års dyrkning og arealer med stor artsrigdom. Blandt arter kan nævnes maj-gøgeurt, stor skjaller, blågrøn-star, almindelig star, fjernakset-star, tandbælg, hundesalat, trevlekrone, og almindelig hjertegræs. Nogle af enhedens arealer ligger op ad private arealer, hvor der fx vokser eng-ensian, så der er potentiale for at forbedre naturtilstanden.

Egehovedskoven, Toftegårdsskoven, Lille Rise Skov, Borgnæs og Vorbjerg Skov syd for Vitsø Nor er alle unge skove plantet i perioden 1981 – 1996. Egentlig skovbundsflora har ikke udviklet sig endnu. Syd for Egehovedskoven er der strandeng, i Toftegårdsskoven er der opstået et vandhul. I sydkanten af Borgnæs Skov er der mose og nord for skoven er der et vandhul. Nord for Vorbjerg Skov er der fersk eng. Lige vest for Vitsø Nor er der et par små arealer med mose. I dette område er der et rigt fugleliv med ænder og vadefugle.

Drejskoven rummer mange forskellige træarter. Forskellige træer og buske har selv etableret sig i skoven. Langs cykelstien ved landevejen er der en bræmme med rynket rose.

2.5 Kulturmiljø

I Drejskoven er opsat en mindesten for Dr. Biering, der gennemførte afvanding af Gråsten Nor i 1856.

På Ærø er der tradition for badeskure tæt på stranden. Da enheden overtog arealerne til Egehovedskoven, lå der en del badeskure helt nede ved kysten. Der blev etableret et nyt område for badeskure 100 m. længere fra kysten og skurene blev flyttet dertil.

2.6 Friluftsliv
Ærø er en udpræget ferieø med mange turister i sommermånederne. Arealerne er til en vis grad indrettet herefter, idet der i Egehovedskoven findes en campingplads, der drives af Ærø Kommune. Egehovedskoven benyttes også i vid udstrækning af Marstals beboere til vandreture. I Egehovedskoven er der udlagt et område til ca. 60 badeskure. Det er muligt at leje retten til at opsætte et badeskur, der skal opfylde forskellige krav i henhold til en lokalplan for området. Mange lokale beboere har benyttet sig af denne mulighed.

Ved Voderup Klint findes et stort parkeringsareal med toilet på et kommunalt ejet areal. På Naturstyrelsens areal er der primitiv overnatningsplads, rutemarkering og opholdsarealer, samt en trappe til kysten.

Toftegårdsskoven er i kraft af sin beliggenhed helt op til Marstal også en meget benyttet skov. Der findes et bålhus og et tørkloset i den nordvestlige del af skoven og i 2014 er der etableret en lille p-plads i skovens sydkant. Øhavsstien passerer gennem den nordlige og vestlige del af skoven.

Drejskoven er en meget smal skov, der ligger ud til Østersøen ved hovedvejen mellem Marstal og det øvrige Ærø. Drejskoven ligger op ad Gråsten Nor. Mellem landevejen og Drejskoven er der anlagt cykelsti. Der findes to rastepladser, hvoraf den ene er med en kommunal toiletbygning. Skoven benyttes primært af publikum, der afbryder deres kørsel for at holde en pause.

Lille Rise Skov indeholder en mindre rasteplads samt en meget benyttet og smukt placeret primitiv overnatningsplads. Derudover benyttes skoven forholdsvis lidt. Lille Rise Skov er udlagt til fri teltning.

Ved Borgnæsskoven er der en lille p-plads. Skoven benyttes mest af lokale sommerhusbeboere.

Vorbjerg Skov ligger ud til vejen mellem Leby og Søby. Der er en lille p-plads ved vejen. Skoven er endnu ung og tæt, så her kommer ikke så mange besøgende. Der er adgang til stien rundt om Vitsøfra Vorbjerg Skov.

Omkring 36 km af Øhavsstien fører forbi flere af Naturstyrelsens arealer langs kysten ved Toftegårdsskoven, forbi Borgnæs og Vitsø Nor.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Naturstyrelsens arealer på Sydlangeland er en del af Natura 2000 område nr.127 Sydfynske Øhavpå 450 km2, som er omfattet af EU’s Natura 2000 direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne).

For alle områder er der udarbejdet Natura 2000 planer, som skal prioritere den nødvendige indsats der skal til for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter.

På den baggrund er der udarbejdet plejeplaner for Naturstyrelsens områder, som følger op på N 2000 planens prioriterede indsatser. Plejeplanen skal senest være gennemført med udgangen af år 2015, dog 2021 for skovbevoksede, fredskovspligtige arealer.

Plejeplanen for N127 Sydfynske Øhav vedrører Naturstyrelsens arealer på 576 ha, som består af strandengsområder og nor, øer og holme, klinter og skov- og engområder fra Thurø i nord til Sydlangeland. På Ærø er der forekomst af naturtyperne kalkoverdrev, strandeng, rigkær og kildevæld.

Målet for lysåbne naturtyper på Ærø er i denne planperiode at der er eller bliver iværksat naturtypebevarende pleje eller drift. Desuden skal der ske en udvidelse af 6 ha overdrev på tidligere omdriftsjorder på Voderup Klint

Specifikt af hensyn til klokkefrø er der iværksat eller iværksættes restaurering og etablering af

vandhuller på Voderup Klint. Dette vil samtidig gavne stor vandsalamander. Der iværksættes græsning, og vedligeholdelse af afvanding ophører, med henblik på etablering af potentielle levesteder for engsnarre ved Gråsten Nor.

Find Natura 2000-plejeplaner på hjemmesiden

3.2 § 3 /§ 28 områder

Voderup Klint er registreret som § 3 overdrev med § 3 vandhuller.

I Gråsten Nor er der store arealer med § 3 eng og § 3 strandeng. Ved Egehovedskoven er der § 3 strandeng ved kysten.

Ved Kleven ved Kragnæs er der § 3 strandenge med høj naturkvalitet.

Ved Borgnæs er der § 3 strandeng og syd for skoven er der § 3 mose. Nord for skoven ligger en § 3 sø.

Nord for Vorbjerg Skov er der § 3 eng.

Vest for Vitsø Nor har enheden et par små § 3 mosearealer.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Hele Egehovedskoven er omfattet af lokalplan nr. 9-1-443 Egehovedskoven, rekreativt område. Det fremgår af lokalplanens bestemmelser, at arealet kan anvendes til følgende formål:

Strand og opholdsarealer for offentligheden, parkeringsarealer, skov, campingplads, eventuel fremtidig forbindelsesvej syd om Marstal by fra landevej 723 og til havnen, badeskurområde med 65 badeskure. Der er fastsat en række bebyggelsesregulerende bestemmelser.

Ved Borgnæs er en mindre del af det østlige område mellem sommerhusene og vandet er omfattet af Byplanvedtægten for sommerhusområdet på Borgnæs. Arealet er udlagt som fælles grønt området for bebyggelsen. Der fremgår ikke særlige bestemmelser for det grønne område.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Den nordligste del af Vorbjerg Skov samt to mindre arealer (i alt ca. 2 ha) i den vestlige del af Vitsø Nor arealerne er fredet ved OFN kendelse af 11. februar 1994 og efterfølgende suppleret ved FN kendelse af 31.august 2009. Formålet med den første fredning var at sikre de kulturhistoriske, landskabelige og naturhistoriske værdier i Søbygård-Vitsø Nor området og at udvide offentlighedens ret til færdsel og ophold området. Den seneste fredning muliggjorde gennemførelse af vådområdeprojektet med vandstandshævning i noret og genskabe den naturlige fordeling og bevægelse af vand i noret.

Se fredningskendelsen for "Vitsø Nor og Søbygård" her (pdf)

Hele den kystnære del af Voderup klint(ca. 80 ha) er fredet ved FN kendelse af 27. juni 1957. Formålet med fredningen er landskabsbevaring. Det betyder at området ikke må bebygges, opstilles boder, skure, ledninger, m.v., som er udsigtshindrende eller skæmmende. Der må heller ikke ske beplantning. Arealet skal anvendes landbrugsmæssigt og offentligheden gives adgang til området.

Se fredningskendelsen for "Vodrup Klint" her (pdf)

3.5 Drikkevandsinteresser

Alle arealer er enten omfattet af områder med særlige drikkevandsinteresser eller områder med drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Ingen af arealerne er omfattet af råstofplanlægningen.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer efter Naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Skov nr.

Skov

 

Litra

Areal (ha)

Anvendelse

Årgang

Egenskab

207

Østærø

360

b

5,4

NOB

1985

Frøavlsbevoksning