Sydlangeland

Beskrivelse

Områdeplanen dækker Naturstyrelsens arealer på Sydlangeland.

Arealerne ligger i Langelands Kommune, og består af fire separate mere eller mindre velafgrænsede dele. Sammen med tilstødende private arealer, udgør distriktets arealer på Sydlangeland et meget stort, afvekslende og landskabsmæssigt interessant naturområde. Området er kystnært og byder på mange gode udsigtspunkter med kik til havet.

Lige nord for Bagenkop by ligger arealerne omkring Klise Nor. Strandbred og strandeng, nor, overdrev og eng udgør de åbne arealer. Klise Nor er den yderste del af det oprindelige Magleby Nor. Afvandingen af det inddæmmede Magleby Nor sker gennem Klise Nor til havet.

Arealerne ved Langelandsfortet (afd. 631 – 636), beliggende mellem Bagenkop og Vognsbjerg, består af militære anlæg og arealer der tidligere tilhørte Forsvaret. Enheden overtog arealer, bygningsanlæg og materiel i 1997. Der blev indgået aftale med Langelands Museum om anvendelse af de militære installationer. Museum Langelands Fortet åbnede juni 1997. En mindre del af arealet, hvortil der er ikke offentlig adgang, ejes af Forsvaret.

Arealerne omkring og syd for Møllebjerg (afd. 633 – 635) består dels af ung skov og dels af åbne arealer i vedvarende græs af hensyn til udsigt og museum. Selve Fakkemosen (afd. 636) er et større mose- og engområde

Lunden ligger på Sydlangelands østkyst, direkte ud til Langelandsbæltet nordøst for Kelds Nor Fyr. Den skovbevoksede del, der består af både urørte områder, bevoksninger med stævningsdrift og af traditionelle bevoksninger primært med eg. Lundemosen inkl. enge og bryn mod vest, er en stor lysåben kystnær mose med en rig flora og fauna.

De resterende arealer på Sydlangeland findes mellem Bagenkop og sydøst over til Kelds Nor. Området er opkøbt fra en lang række ejendomme, hvoraf Gulstavskovene, Dovnsgården, Gulstavgård, Gulstavminde og Søgård kan nævnes som eksempler. Arealerne inddeles i det følgende efter deres anvendelse.

Østre- og Vestre Gulstav, Eget og til dels Lunden udgør enhedens gamle stævningsskove på Sydlangeland. Skovene er frodige stævningsskove.

Der er i flere omgange etableret ny skov på primært på Søgårds jorde, hhv. nord og sydvest for selve Søgård.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Landskabet på Sydlangeland er kuperet og indeholder en lang række forskellige landskabselementer bl.a. skove, enge, moser, søer, dyrkede marker, bakker og kystskrænter i mosaikagtig blanding. Det er derfor målsætningen forsat at styrke og bevarer disse landskabselementer.

Landskabet danner grundlaget for store naturmæssige værdier, som også fremadrettet er prioriteret højt for at beskytte den mangfoldige flora og fauna, der findes her. Af naturtyper og arter på arealerne kan femhæves overdrev med b.la. vellugtende gulaks, dunet havre og hjertegræs. Mose og ekstremrigkær med b.la. kødfarvet gøgeurt, maj-gøgeurt, butblomstret siv. Strandeng med b.la. stilk-mælde, sandkryb, strand-tusindgylden og tangurt m.fl. Derudover er der stadigvæk muligheder for gennem større eller mindre naturprojekter at udvide naturarealerne og forbedre naturværdierne i området.

På skovarealerne prioriteres skovdriften således af de gamle skovdriftsformer fortsættes ligesom den skovnaturtypebevarende skovdrift sikres. Skovene har naturmæssige, friluftlivsmæssige og landskabelige formål og prioriteres som sådan.

Udsætning af vilde heste på Sydlangeland har betydet en massiv tiltrækning af publikum og der er efterfølgende etableret en række muligheder for et aktivt friluftsliv. Derfor er friluftslivet vægtet højt, så arealerne kan rumme forskellige aktiviteter lige fra den stille fuglekigger til besøgende på Langelandsfortet.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I planperioden tyndes en bevoksning med eg i afd. 643 så egene står tilbage som solitærtræer, for at skrænten kan erkendes i landskabet,.

For at sikre udsigten fra hatbakken Åbjerg etableres en lysning iafd.605, idet Åbjerg pga. sin bynærhed til Bagenkop bliver flittigt benyttet.

For at understøtte rigkærets udvidelse og sikring igangsættes der i planperioden et større projekt vedr. vandstandshævning omkring Søgårdsmose-.

I planperioden skal afd. 614, 615 og 626 plejes ved hjælp af afgræsning med dyr.

Der kan etableres en ny hundeskov ved Ågab hvis der sikres opbakning fra forskellige aktører.

Der vil i planperioden blive opsat motionsredskaber på arealerne mod Fredsbjerg som led i et samarbejde med Langelands Kommune.

Derudover skal der i planperioden arbejdes på at etablere en ny sti der forbinder Åbjerg med Bagenkop.

Kortet viser de meste markante ændringer. 

1.2 Landskabsplan

Landskabet i og omkring Naturstyrelsens arealer på Sydlangeland er meget varieret med skov, åbne naturarealer og bakket landskab, hvor hatbakkerne står tydeligt frem. For at sikre udsigten fra hatbakken Åbjerg etableres en lysning, idet Åbjerg pga. sin bynærhed til Bagenkop bliver flittigt benyttet.

I planperioden tyndes en bevoksning med eg i afd. 643 (Lundemosen) , så egene står som solitærtræer hvorved skrænten kan erkendes i landskabet. Tyndingen vil desuden give en bedre overgang mellem skov og mose.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan. 

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for de skovbevoksede arealer på Sydlangeland er givet ved den udlagte skovudviklingstype som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

Nord for Bagenkop udlægges det skovbevoksede areal ved Klise Nord med skovudviklingstypen eg med skovfyr og lærk. Hovedtræarten vil være eg, som vil klare sig relativt godt på den næringsfattige og sandede jord.

Der er udlagt skovudviklingstypen bøg med ask og ær sydvest for Bagenkop, samt på arealet ved Langlandsfortet, som vil udvikle sig til en varieret og spændende skov at færdes i, også for de besøgende på fortet. Ligeledes er samme skovudviklingstype udlagt på den del af Lunden, der ikke er udlagt med stævningsdrift

Vestre og Østre Gulstav Mose udlægges med skovudviklingstypen stævningsskov, idet det er et kerneområde for denne gamle driftsform. I planperioden tages beslutning om hvorvidt arealerne skal med i hestegræsningen. I den forbindelse vil det være optimalt at undersøge, hvorvidt truede arter vil forsvinde med græsningen. Forsættelse af stævningsdriften vil også fremadrettet blive vægtet højere end ønsket om evt. græsningsskov på de pågældende arealer.

Der udlægges skovudviklingstypen græsningsskov på arealerne omkring Søgård. 

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Der findes en lang række spændende naturtyper på arealerne på Sydlangeland, fx rigkær, moser, og overdrev. Flere af disse arealer plejes løbende ved græsning med dyr eller slet.

For at understøtte rigkærets udvidelse og sikring i planperioden skal et større projekt vedr. vandstandshævning omkring Søgårdsmose igangsættes. Arealerne nord for mosen fastholdes i deres nuværende drifts med henblik på at kunne bruges i fremtidig magelæg for en bedre arrondering.

I planperioden skal de 14 hektar græsarealer (afd. 614, 615 og 626) plejes ved hjælp af afgræsning med dyr.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

De fredede dysser plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor dysserne står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Arealerne på Sydlangeland er meget besøgt hovedsageligt pga. de vilde heste, som græsser på Naturstyrelsens arealer. Sydlangeland er også et yndet besøgsmål for fugleinteresserede, da stedet er en vigtig træklokalitet. Desuden lokker det gode kystfiskeri mange lystfiskere til området. Derfor er der udlagt facilitetszone omkring p-pladsen ved Dovns Klint, madpakkehuset og shelterne i afd. 616 for at understøtte de mange friluftslivstilbud der findes i området.

Der udlægges derudover facilitetszone omkring Langelandsfortet og den skovbevoksede del af Ågab.

Fakkemosen og arealerne omkring Søgård Sø udlægges med stillezone for at understøtte naturoplevelserne for den stille vandre. Resten af arealerne udlægges med friluftszone.

I planperioden kan der etableres en ny hundeskov ved Ågab.

Der vil i planperioden blive opsat motionsredskaber på arealerne mod Fredsbjerg ved Bagenkop som led i et samarbejde med Langelands Kommune.

Derudover skal der i planperioden arbejdes på at etablere en ny sti der forbinder Åbjerg med Bagenkop.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Arealerne på Sydlangeland ligger i morænelandskab med fortrinsvis ler i undergrunden dog også områder med dybgrundet muldjord. Da arealerne ligger i forskellige landskabstyper varierer jordarterne også herefter. I Magleby Nor marint sand, ler og tørv foruden ferskvands tørv og gytje i de indre dele af Noret

2.2 Landskab

Landskabet for arealerne på Sydlangeland er i præget af de mangfoldige hatformede bakker, der ligger på rækker parallelt med Midtlangelands israndsbakker. De to sydlige kystklinter Gulstav Klint og Dovns Klint, er netop dannet i to hatformede bakker, der har været udsat for kystens erosion

Langs kysten nord for Bagenkop findes strandvoldsystemer af marint grus.

2.3 Skoven

Skovene på Sydlangeland er meget forskelligartede. De har et højt biodiversitetsindhold, og består af biologisk yderst værdifulde stævningsskove, af græsningsskove og af almindelig højskove. Stævningsskovene drives med regelmæssig stævning. Det planlægges at alle de gamle stævningsskove med tiden udvikles til rene stævningsskove, så arealer med højskovsdrift konverteres til stævningsdrift,

Østre- og Vestre Gulstav, Eget og til dels Lunden udgør enhedens gamle stævningsskove på Sydlangeland. Afdelingerne 613, 619, 620 og 624 som til sammen er på ca. 25 ha og består af traditionel stævningsskov i varierende højde / alder fra stævning. Nord for Vestre Gulstav og vest for Eget er der anlagt bevoksninger med træarter og buske, som naturligt findes i stævningsskoven. Det er planen, at disse bevoksninger med tiden skal indgå i stævningsdriften. Ved stævning hugges det unge træ ved stubben, hvorefter træet igen får lov til at vokse op. Man udnytter en række træarters evne til at skyde fra stødet. Det er således kun træer, der kan tåle at ”blive sat på rod” og herefter skyde fra stødet, man finder i stævningsskoven. Af typiske stævningsskovarter kan nævnes: navr, ær, ask, elm, poppel, hassel o.a. Stævningsskovene på Sydlangeland er hasseldominerede stævningsskov. Denne type er mere udbredt på Langeland end andre steder i landet. Hassel kan overleve 50-75 år uden stævning, derefter begynder skuddene at gå ud. Siden 1980, hvor Naturstyrelsen overtog driften, er stævningsdriften genoptaget efter moderne metoder. Der går 15-25 år mellem stævning af det enkelte areal.

Der er i flere omgange etableret ny skov på ret omfattende arealer. Skovrejsningen er sket under hensyntagen til de landskabelige forhold og et samtidigt ønske om både at skabe publikumsvenlige og produktive løvskove. Skovrejsningen er foregået primært på Søgårds jorde, hhv. nord og sydvest for selve Søgård. Den vestligste del af skovene er udlagt som græsningsskov og afgræsses af vilde heste.

Kortet viser særligt beskyttet skov. 

2.4 Natur

Sydlangeland er en vigtig fuglelokalitet i forbindelse med forårs- og efterårstræk, hvor et stort antal arter kan observeres.

Fakkebjerg er et afgræsset overdrev på en af områdets mest markante hatbakker (37 m). Bakkens sider er stejle og rummer et overdrev af høj kvalitet. Det er bedst veludviklet mod sydvest, hvor siderne er stejlest. Der er mange buske på bakken.

Af typiske overdrevsplanter forekommer tidlig dværgbunke, udspærret dværgbunke, mark-frytle, vellugtende gulaks, dunet havre, hjertegræs, almindelig kamgræs, bakketidsel, eng brandbæger, håret høgeurt, vild hør, stor knopurt, mark-krageklo, knoldet mjødurt, almindelig pimpinelle, sølv-potentil, knold-ranunkel, rødknæ, kornet stenbræk, bidende stenurt, bredbladet timian, hunde-viol, håret viol og hunde-rose.

På bakkens vestside findes skærmplanten jordkastanje. Den er en indslæbt, men meget sjælden art. Af svampe kan nævnes daddelbrun vokshat, som er på rødlisten som næsten truet, samt mel-rødblad som er på rødlisten som sårbar.

Bakken anses for at være en potentiel ynglelokalitet for tornskader og sangere. Mange fugle raster ved bakken under efterårstrækket. Omkring bakken dannes opvinde, der udnyttes af trækkende rovfugle.

Bakken er desuden en god lokalitet for sommerfugle. Der er formentlig gjort fund af samtlige arter af randøje.

Fakkemosen er omgivet af dyrkede marker, der for størstedelens vedkommende har andet ejerforhold. Mosen er en mosaik af fugtige og mere tørre områder. De fugtigste områder er i de centrale dele. Langs mosens bryn går grøfter. Mosen indeholder et ekstremrigkær mod nordøst. Den er under tilgroning med buske og træer, især birk og pil. Mosens bund er mange steder beskygget, især mod vest, hvor træerne er højest. Nogle steder sker en overgroning med tørvemosser og dannelse af hængesæk. Der er store bestande af tagrør og hvas avneknippe.

Typiske arter i Fakkemosen er kær-padderok, hvas avneknippe, kødfarvet gøgeurt, maj-gøgeurt, butblomstret siv, blågrøn star, engkarse, kær-snerre, kær-tidsel, kær-star, næb-star, gul-iris, kær-bregne, tykbladet ærenpris, vinget perikon, trævlekrone og vandnavle.

Engen syd for mosen er indhegnet. Mellem engen og mosen findes en artsrig overgangszone. Her findes bl.a. kødfarvet gøgeurt, maj-gøgeurt og butblomstret siv. I moseranden mod sydvest forekommer smalfliget brandbæger, som er listet som sårbar. I mosen findes desuden lille vandsalamander.

Klise Nor er en stor, smuk strandeng med en større sø og store laguner med sumpe domineret af strand kogleaks. Typiske strandengsplanter der findes på Klise Nor er harril, blågrøn kogleaks, strand-kogleaks, kødet hindeknæ, jordbær-kløver, smalbladet kællingetand, strand-malurt, stilk- mælde, sandkryb, strand-tusindgylden,strand-vejbred, Tangurt, spidshale, strand-loppeurt, vild selleri og lav hindebæger.

De mest interessante overdrevsområder ligger mod syd og vest. Typiske overdrevsplanter der findes her er udspærret dværgbunke, vellugtende gulaks, dunet havre, hjertegræs, almindelig kamgræs, eng-brandbæger, håret høgeurt, stor knopurt, mark-krageklo, knoldet mjødurt, almindelig pimpinelle, sølv-potentil, knold-ranunkel, gul snerre, kornet stenbræk, lav tidsel, mark-tusindgylden og hunde-rose.

Klokkefrø og stor vandsalamander er på udpegningsgrundlaget for Natura2000 området.

I Gulstav skovene er inden for de sidste 10 år registreret 9 rødlistede svampearter: Moderat truede (EN): Bleg rørhat, grøngul ridderhat, elegant parasolhat, brændende mælkehat og elegant parasolhat. To sårbare arter (VU): Tvefarvet rødblad og røggrå mælkehat. Endelig er der fundet to næsten truede arter (NT): Sprække-ruslædersvamp og gulplettet gift-skørhat. Af sommerfugle ved Gulstav forekommer de rødlistede arter Seksplettet Køllesværmer (NT), Egekarmin (Catocala sponsa) (NT), Brun Bjørn (Arctica caja) (NT), Grå lavspinder (Eilema griseola) (VU) og Gulhale (Euproctis similis) (NT). Den akut truede sommerfugl Tjørnespinder (Trichiura cratagei) (CR) er tidligere kendt fra Gulstav-området, og forekommer muligvis stadig i området. Også småsommerfuglen Acleris cristana, som kun kendes fra få lokaliteter i Danmark, kendes fra Gulstav Østerskov. Arten tilhører en artsgruppe, som endnu ikke er blevet rødlistevurderet.

I flere vandhuller på Sydlangeland er fundet den meget sjældne vandkær (bille) Limnoxenus niger. Arten er vurderet som sårbar (V) i Rødliste 1997 (den er ikke siden blevet rødlistevurderet). Arten kendes i øvrigt kun fra et par enkelte lokaliteter i Sydsjælland og på Lolland. Også Stor Vandkær (Hydrophilus piceus) forekommer i vandhuller på Sydlangeland. Den er ligeledes rødlistet som sårbar (V) i Rødliste 97, men vil dog i en kommende vurdering formentligt blive placeret en lavere trusselskategori.

2.5 Kulturmiljø

Udover talrige sten- og jorddiger, findes fredede fortidsminder i form af 1 jættestue, 3 dyssekamre, 1 langdysse samt en stenkreds.

Hulbjerg jættestuen ligger ved Søgårdsvej nord for Ørnehøjhus. Jættestuen blev udgravet og restaureret i 1960 og restaureret igen i 2010. Rester af stendysser findes i Eget, Østre Gulstav og i Vestre Gulstav.

På toppen af Fakkebjerg har engang stået et fyr, som blev erstattet af Keldsnor Fyr. Siden kom der en radarstation på toppen, som spillede en rolle under Cuba-krisen 1962 (overvågning af russiske krigsskibe). Området blev overtaget af Miljøministeriet 1994. På toppen ses stadig rester af fundamenter. Der står også en trigonometrisk sten.

2.6 Friluftsliv

Hele naturområdet på Sydlangeland er af stor rekreativ betydning både lokalt, regionalt og i stigende omfang nationalt. Det rummer betydelige muligheder for friluftslivet og arealstrukturen vil i takt med at de nye skove vokser til kunne bære en øget anvendelse. Området benyttes til en lang række friluftsaktiviteter bl.a. vandreture, kystfiskeri, museumsbesøg, observering af fugletræk, primitiv overnatning, udflugtsmål, ridning, jagt og indsamling af bær. Kendetegnende er at udgangspunktet for friluftslivet i langt de fleste tilfælde er bilen. I ferieperioden forekommer der dog en vis cykelturisme. Dovns Klint, Langelands Fortet, Lunden og Fakkebjerg er blandt de mest besøgte lokaliteter. Lunden er udlagt til fri teltning. Der er generelt omfattende faciliteter for friluftslivet, der er udlagt markerede vandreruter og udgivet en vandretursfolder for området

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Naturstyrelsens arealer på Sydlangeland er en del af Natura 2000 område nr.127 Sydfynske Øhavpå 450 km2, som er omfattet af EU’s Natura 2000 direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne).

For alle områder er der udarbejdet Natura 2000 planer, som skal prioritere den nødvendige indsats der skal til for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter.

På den baggrund er der udarbejdet plejeplaner for Naturstyrelsens områder, som følger op på Natura 2000 planens prioriterede indsatser. Plejeplanen skal senest være gennemført med udgangen af år 2015, dog 2021 for skovbevoksede, fredskovspligtige arealer.

Plejeplanen for N127 Sydfynske Øhav vedrører Naturstyrelsens arealer på 576 ha, som består af strandengsområder og nor, øer og holme, klinter og skov- og engområder fra Thurø i nord til Sydlangeland. På Sydlangeland er der forekomst af naturtyperne kalkoverdrev og strandeng, hvas avneknippemose og rigkær.

Målet for lysåbne naturtyper på Sydlangeland er i denne planperiode at der er eller bliver iværksat naturtypebevarende pleje eller drift. Desuden skal der ske en udvidelse af avneknippemose og rigkær ved forbedring af de hydrologiske forhold og områdernes drift samt en udvidelse af overdrev på tidligere omdriftsjorder.

Skovnaturtyper sikres primært ved en skovnaturtypebevarende drift og pleje og en såkaldt basissikring. Der sker en supplerende sikring ved bevarelse af et antal store træer til henfald på de samme arealer. Der sker en supplerende sikring af skovnaturtyper ved bevarelse af et antal store træer til henfald på de samme arealer og ved beskyttelse af jordbunden på samme arealer. Gamle driftsformer i skov primært ved stævning er eller bliver iværksat på ca. 1 ha skovnatur.

Specifikt af hensyn til klokkefrø er der iværksat eller iværksættes restaurering og etablering af vandhuller, også med henblik på sikring af spredningsmuligheder. Dette vil samtidig gavne stor vandsalamander.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 § 3 /§ 28 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 mose, § 3 sø, § 3 eng, § 3 strandeng og § 3 overdrev. § 3 naturtyperne findes overvejende de steder, der har været uden landsbrugsdrift: våde områder og stejle bakker. Efter etablering af store arealer afgræsset med Exmoor ponyer er naturtyperne begyndt at brede sig ud over de tidligere kulturarealer. Det gælder især overdrev og eng.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Langelandsfortet er omfattet af lokal plan nr. 4.14 For koldkrigsmuseet Langelandsfort (Sydlangelands Kommune 1998), samt bestemmelserne 11.O.6 Langelandsfortet (Kommuneplan 2013-2025), som fastlægger den fremtidige anvendelse til besøgsområde og museum for ”Den kolde Krig ”. Bebyggelse skal placeres under hensyntagen til naturen i området og der fastlægges rammer for typen af bebyggelse.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Den kystnære del af Klise Nor (afd. 591, 4,6 ha) er fredet ved OFN kendelse af 1. august 1966. Formålet med fredningen er landskabsbevaring og sikring af offentligt strandareal til badning og ophold. Der må ikke opføres bygninger.

Se fredningskendelsen for "Klise Nor" her (pdf)

Parkeringspladsen ved Gulstav Mose (en mindre del af afd. 617) er fredet ved OFN afgørelse af 27. november 1984 (V. Gulstav Stubhave). Formålet med fredningen er at forbedre offentlighedens adgang til/og gennem De Langelandske Stubhaver ved etablering af en parkeringsplads og sikring af adgang over privat areal til Vestre Gulstav.

Se fredningskendelsen for "V. Gulstav Stubhave" her (pdf)

Stendiget i den nordlige kant af Vestre Gulstav er fredet ved overenskomst af 5.november1959 (Stengærder på Tranekær Gods). Formålet med fredningen er at sikre stendiget.

Se fredningskendelsen for "Tranekær Gods" her (pdf)

Gulstav Klint og Dovns Klint (størstedelen af afd. 622 samt 623 og strandbred i 624, 25 ha) er fredet ved OFN kendelse af 9. september 1961 (Gulstav). Formålet med fredningen er landskabsbevaring og sikring af offentligt strandareal.

Se fredningskendelsen for "Gulstav" her (pdf)

3.5 Drikkevandsinteresser

Arealet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Arealerne nærmes Bagenkop by er desuden nitratfølsomme indvindingsområder.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofinteresser på arealerne.

3.7 Naturskovsstrategien

I de fire små skove Eget, dele af Lunden samt Østre og Vestre Gulstav var stævningsdriften almindelig til efter 2. verdenskrig. Efter statens erhvervelse af skoven i 1980 er stævningsdriften genoptaget.

I Lunden er en stribe af skoven ud mod Lundemosen udlagt som stævningsskov, kystskovbrynet mod øst er udlagt som urørt skov. I Lunden er bl.a. fundet kost-nellike, kantet kohvede og krat-fladbælg.

Hovedparten af Østre og Vestre Gulstav er udlagt som stævningsskov, deres kystskovbryn som urørt skov og en 60 årig egebevoksning i Østre Gulstav som plukhugstskov. I Vestre Gulstav findes orkideerne skovgøgeurt og skovgøgelilje.

Eget er i sin helhed udlagt som stævningsskov. Ved denne plan sigtes mod at alle skovene med tiden udvikles til stævningsskove.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ikke udlagt arealer med frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer.