Svendborg

Beskrivelse

Områdeplanen dækker arealer på Thurø Rev, Tåsinge Vejle og Egebjerg Bakker.

Thurø Rev samt tilhørende parkeringsareal er beliggende i Svendborg kommune ca. 2 km sydøst for Thurø by. Revet danner Thurøs sydvestligste del. Revet består foruden strandbred af strandenge og de højeste dele er bevoksede med krat.

Tåsinge Vejle blev købt af Fyns amt i 1997, og overdraget til Naturstyrelsen i forbindelse med Kommunalreformen i 2007. Vejlen er opkøbt for at understøtte vildtreservatet og sikre øvrige naturværdier, samt at give adgang i form af et fugletårn. Området er beliggende ca. 5 km. sydvest for Svendborg.

I Egebjerg Bakker ejer Naturstyrelsen arealer, der ligger rundt om Bakkelundgård og Rødme Svinehaver. Arealerne ligger ca. 5,5 km. nordvest for Svendborg. De tidlige marker er under udvikling til overdrev i tilknytning til overdrevet Rødme Svinehaver, der er et af Fyns vigtigste overdrev.

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

 

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Picea-arter

Ædelgran

Bjergfyr

Andet nål

Ikke skovbevokset

Total

Rødme Svinehaver

7,9

 

0,2

1,6

1

 0

 0

 0

25,7

36,4

Thurø Rev

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

36,1

36,1

Tåsinge Vejle

0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

61,5

61,5

Tabel: Skovarealer

Areal i hektar

Hede

Søer m.v.

Klit

Eng

Strandbred

Mose

Strandeng

Overdrev

Krat

Slette

Ager

Vej

Andet

Total

Rødme Svinehaver

 0

0,2

 0

1,8

 0

1

 0

9,1

 0

11,4

 0

 0

1,9

25,4

Thurø Rev

 0

0,5

 0

 0

2,9

 0

12,3

19,2

 0

0,7

 0

 0

0,5

36,1

Tåsinge Vejle

 0

26,2

 0

 0

 0

7,7

26,8

 0

 0

0,8

 0

 0

 0

61,5

Tabel: Lysåbne naturarealer

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

På alle arealerne prioriteres naturinteresserne højt for at sikre optimale forhold for de arter af planter og dyr. På Thurø Rev findes overdrev og strandenge med arter som b.la. klæbrig hønsetarm, spæd kløver og liden vandarve og ca. 20 arter af vokshat. På Egebjerg Bakker findes overdrev af høj naturkvalitet med arter som b.la. lyng-snerre, hede-lyng, rødknæ og bakke-gøgelilje. På Tåsinge Vejle raster og yngler flere vand- og vadefuglearter, heriblandt toppet lappedykker, rødben, dobbeltbekkasin og vibe. Det er prioriteret højt at skabe mulighed for at opleve naturværdierne på de fine lokaliteter ved at understøtte med gode faciliteter for friluftslivet.

Skovarealet på Egebjerg Bakker omfatter ca. 12 ha. skov på god skovjord. På skovarealerne prioriteres friluftlivet og skovnaturen højt. Det er muligt at producere træ af høj kvalitet på arealet, men kævleproduktionen prioriteres sekundært.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt tiltag der gennemføres såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Ved Tåsinge Vejle er den øgede vandstand et stigende problem, hvis der er mulighed for det genoptages tidligere praksis med vedligeholdelse af grøfter for at prøve at forbedre græsningsforholdene i planperioden.

I planperioden bør fugletårnet ved Tåsinge Vejle renoveres og dette prioriteres såfremt der er mulighed for det.

På Thurø Rev vil den invasive art rynket rose blive bekæmpet.

Der er ikke planlagte tiltag på Egebjerg Bakker i planperioden.

Kortene viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

Der er ingen landskabsmæssige tiltag i planperioden.

Kortene viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for de skovbevoksede arealer er givet ved den udlagte skovudviklingstype som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

I Egebjerg Bakker er lige tilkøbt areal med skov i Rødme Svinehaver. Skoven er især bøgeskov. Der er udlagt skovudviklingstypen bøg med ask og ær. Skoven tilpasses således at den understøtter friluftslivet.

Der er ikke skov på arealerne ved Tåsinge Vejle. Ved Thurø Rev er der en smal plantning langs p-pladsen, men der er ikke skov på selve Thurø Rev.

Kortene viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

På arealerne ved Thurø Rev fortsættes bekæmpelse af den invasive art rynket rose og at optimere levestedsforhold for den sjældne strandtudse, som yngler her.

I Egebjerg Bakker kan det i planperioden overvejes at udvide overdrevsarealet mod vest ind i skoven.

Ved Tåsinge Vejle er den øgede vandstand et stigende problem, idet det forringer mulighederne for at få arealerne afgræsset. Naturstyrelsen ønsker på lang sigt en bedre arrondering for at kunne fastholde naturinteresserne ved forbedring af græsning, som optimalt ville kunne forgå på højjord.

Såfremt der er mulighed for det vil der i planperioden genoptages tidligere praksis med vedligeholdelse af grøfter for at prøve at forbedre græsningsforholdene.

I Egebjerg Bakker findes nok Fyns bedste overdrev i Rødme Svinehaver. Overdrevet er erhvervet i 2014, og skal samdrives med arealet på Bakkelundgård, så areal med overdrevsvegetation på længere sigt kan øges, ved at arterne spredes dertil. Der kan være problemer med tilgroning af brombær og tjørn i Rødme Svinehaver.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er intet kulturmiljø på arealerne.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

På arealerne ved Thurø Rev udlægges tre facilitetszoner omkring eksisterende p-plads, spejderhytter, samt en zone ved kysten for at understøtte tiltaget om evt. at flytte et shelter ud til kysten til brug for især kajakroer på tur. Resten af arealet udlægges med stillezone da den stille naturoplevelse prioriteres.

Ved Tåsinge Vejle udlægges en facilitetszone omkring fugletårn og p-plads og resten udlægges som stillezone netop for at tilgodese fuglelivet. I planperioden bør fugleskjulet renoveres.

Egebjerg Bakker udlægges med facilitetszone for p-pladser og en bålplads med bord-bænkesæt i skovpartiet nordvest for Rødme Svinehaver. Resten af arealet udlægges med friluftzone da der her er mulighed for at gennemføre større organiserede aktiviteter uden at det går ud over naturen.

Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.2 Jordbundsforhold

Thurø Rev ligger på marint forland, der hovedsageligt består af sand, langs syd- og østkysten af revet findes strandvoldsdannelser, krumodder af marint grus. Jordbunden i de nordlige dele er sandblandet lerjord, mens de kystnære dele er postglacialt saltvandssand og saltvandsgrus

Tåsinge Vejle er en kystlagune bestående af havbund på de lavestliggende arealer og postglacialt saltvandssand på vejlens højereliggende arealer. I noret er jordbundsforholdene bestående af postglacialt ferskvands gytje og mindre forekomster af postglacialt ferskvandstørv.

Jordbundsforholdene på Egebjerg Bakker består af moræneler med mindre partier af morænegrus og morænesand. Enkelte steder er jordbunden bestående af ferskvandstørv og smeltevands silt.

2.3 Landskab

Thurø Rev er et åbent fladt kystnært landskab, med udsigt til det Sydfynske Øhav. Der er strandvolde og losystem, som giver grundlag for en mosaik af våde strandengspartier og højere strandoverdrev.

Fra de højeste partier af Egebjerg Bakker, som er opstået som en randmoræne, er der udsigt mod syd over Det Sydfynske Øhav, et bakket landskab, og mod nord over den store lavning, der under sidste istid var dækket af Stenstrup Issø. Der er flere af bakkerne, som er over 100 m høje. Landskabet i Rødme Svinehaver vidner om en lang kontinuitet i en kulturhistorisk driftsform med ekstensiv græsning.

Tåsinge Vejle er en lavtliggende kystnær beskyttet kystlagune med rørskov.

2.4 Skoven

Vest for overdrevet Rødme Svinehaver er der ca. 12 ha. skov, hvor hovedtræarten er bøg. Der er tale om god skovjord, hvor de fleste skovtræarter let forynges naturligt. Den østligste del af skoven er etableret i sidste århundrede på overdrevsareal. I skoven udføres skovnaturtypebevarende drift og pleje i form af græsning for at sikre de udpegede skovnaturtyper.

Der er ikke skov på arealerne ved Tåsinge Vejle og Thurø Rev.

Kortene viser særligt beskyttet skov

2.5 Natur

På Thurø Rev findes § 3 beskyttet overdrev og strandeng. Arealet er et stort marint forland med loer og ferske-brakke lavninger. Den nordlige del af området grænser op til Thurø Østerskov. Her findes krat med gamle buske. Krattet er tættest op mod skoven og bliver mere og mere åbent ud mod strandengen. Områderne i krattet ved skoven rummer en artsrig flora. Periodisk oversvømmes overdrevet og strandengen i mere eller mindre grad. Strand-kogleaks er dominerende i vådområderne.

Der er registreret 250 arter af karplanter i området. På arealerne er det typiske overdrevsplanter f.eks. tidlig dværgbunke, mark-frytle, vellugtende gulaks, hjertegræs, almindelig kamgræs, blågrøn rapgræs, vår-star, fåre-svingel, tandbælg, forskelligfarvet forglemmigej, håret høgeurt, lancetbladet høgeurt, smalbladet høgeurt, vild hør, knold-ranunkel, rødknæ, gul snerre, lyng-snerre, kornet stenbræk, lav tidsel, hunde-viol og hunde-rose. Mod nordøst er hundesalat hyppig.

På strandengene findes fx strand-annelgræs, harril, spidshale, fjernakset star, enskællet sumpstrå, strand-svingel, strand-trehage, soløje-alant, strand-asters, smalbladet hareøre, tætblomstret hindebæger, kødet hindeknæ, vingefrøet hindeknæ, jordbær-kløver, læge-kokleare, kveller, stilk-mælde, samel, sandkryb, strandgåsefod, liden tusindgylden og strand-vejbred. Strand-kogleaks dominerer i de mere stille dele af losystemerne på strandengen.

Af mere specielle arter findes klæbrig hønsetarm, spæd kløver og liden vandarve. Der er desuden registreret ca. 20 arter af vokshatte i området, som især findes i den buskklædte centrale del af Thurø Rev. Orkideen skrueaks blev sidst set ved Thurø Rev 1979, men er nu rødlistet som forsvundet fra Danmark.

Nær Thurø Fællesskov findes flere ferskvandsprægede vandhuller, hvoraf nogle er opgravede. Vandhullerne rummer bestande af Strandtudse og Springfrø.

I området findes mange vadefugle. Loerne og de andre vådområder udgør en labyrint mellem strandengsområderne, således at gennemgående passage er vanskelig.

Orangegylden vokshat og tæge-vokshat er på rødlisten som moderat truet, mel-rødblad er listet som sårbar, bakke-gøgelilje, rødplettet rødblad, bitter vokshat, honning-vokshat og hvidløgsvokshat er listet som næsten truet. Af øvrige, ikke rødlistede, men nævneværdige arter, findes der Salep-gøgeurt, eng-ensian, storbladet lind, spidshale, håret jordtunge, blåbladet vokshat og skarlagen vokshat i området. Vokshattene er overvejende fundet på den østlige del af Thurø Rev.

Naturmæssigt ligger der store værdier i Egebjerg Bakker. På Rødme Svinehaver findes mindre forekomster af naturtyperne rigkær, kildevæld og hængesæk og der findes et af Fyns fineste overdrev med arter som almindelig guldblomme, bakke-gøgelilje, almindelig kongepen, græsbladet fladstjerne, fåre-svingel, almindelig kamgræs, lyng-snerre, hede-lyng, rødknæ, pille-star, knold-ranunkel og katteskæg.

Mod øst grænser Rødme Svinehaver op til Bakkelundgård, hvor tidligere landbrugsarealer er under udvikling til overdrev. Her findes allerede bakke-gøgelilje.

På Tåsinge Vejle findes naturtyperne strandeng og mose. Fuglene har gode raste og yngleforhold på vejlen og af arter kan b.la. nævnes toppet lappedykker, rødben, bekkasin og vibe. Der findes over 30 arter af vand- og vadefugle i området.

2.6 Kulturmiljø

Der er ikke fundet fortidsminder på enhedens arealer.

Tjørne i krattet på Thurø Rev kaldes Ellen Marsvins Tjørne. Et sagn fortæller, at de er plantet, da Ellen Marsvin tabte Thurø i spil til Christian IV.

I Egebjerg Bakker og Rødme Svinehaver er jorden aldrig blevet ryddet for sten, drænet eller opdyrket. Det er usædvanligt i det åbne land i Danmark.

Ved Tåsinge Vejle vidner slusen syd for Vornæs Skov om den periode fra midt i 1800-tallet til omkring 1950, hvor mange lave arealer blev tørlagt i et forsøg på at skaffe mere landbrugsjord.

2.7 Friluftsliv

Der er betydelige friluftsmæssige interesser knyttet til Thurø Rev. Alene den korte afstand til Thurø by og ikke mindst til Svendborg gør området til et meget benyttet udflugtsmål. Særligt på dage med strandvejr er revet meget benyttet. I umiddelbar nærhed findes to sommerhusområder og på revet er der to bygninger der bl.a. bruges til spejderlejr. På arealet er der etableret et shelter. Ved parkeringspladsen er der etableret en skovbørnehave. Fra parkeringspladsen i den nordvestlige del af Thurø Fællesskov er der adgang til revet via en afmærket sti.

Tåsinge Vejle har et smukt og velbeliggende fugleskjul, hvorfra der er gode muligheder for at iagttage fuglelivet.

P-pladsen ved Egebjerg Bakker er hovedadgangen til området, også til det nyindrettede besøgscenter i Egebjerg Mølle, der drives på privat basis, og som er finansieret med hjælp fra det Naturturisme I/S for Sydfyn. Med erhvervelsen af Rødme Svinehaver får Naturstyrelsens arealer et afgørende løft med øget besøgsværdi både fordi det bliver større, og fordi det fremtræder med meget alsidige naturværdier

Thurø Rev og - Fællesskov benyttes jævnligt til orienteringsløb og ridning.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Thurø Rever en del af Natura 2000 område nr.242 Thurø Rev på 38 ha., Rødme Svinehaver i Egebjerg Bakker er en del af Natura 2000 område nr.246 Rødme Svinehaverpå 41 ha. og Tåsinge Vejle er en del af Natura 2000 område nr. 127 Sydfynske Øhavpå 450 km2, som er omfattet af EU’s Natura 2000 direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne).

For alle områder er der udarbejdet Natura 2000 planer, som skal prioritere den nødvendige indsats der skal til for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter.

På den baggrund er der udarbejdet plejeplaner for Naturstyrelsens områder, som følger op på N 2000 planens prioriterede indsatser. Plejeplanen skal senest være gennemført med udgangen af år 2015, dog 2021 for skovbevoksede, fredskovspligtige arealer.

Plejeplanen for N242 Thurø Rev området vedrører Naturstyrelsens arealer på 38 ha., som primært består af strandeng og strandvolde. Her er forekomst af ca. 6 ha. af naturtype med overdrev og 18 ha. strandeng.

Målet for lysåbne naturtyper på Thurø Rev er i denne planperiode at der er eller bliver iværksat rydning og naturpleje på 6 ha. og der arbejdes med en mindre udvidelse af overdrev i kratskoven ved den nordlige grænse. Specifikt af hensyn til bilag IV-arten strandtudse er der en særlig udformning af arealplejen, idet der intensiveres græsningstryk og eller udføres supplerende naturpleje ved yngleområder for -arten.

Plejeplanen for N246 Rødme Svinehaver vedrører Naturstyrelsens arealer på 13 ha. ved Bakkelundgård. Hertil kommer den del af handleplanen for Naturstyrelsens nyerhvervede arealer ved Rødme Svinehaver som omfatter 21 ha, hvor den centrale del af området består af Svinehaverne, der er et ca. 7 ha. stort overdrev, som er det største og bedst udviklede overdrev på Fyn.

Langt den overvejende del af de lysåbne naturtyper udgøres af surt overdrev og kalkoverdrev men der er også rigkær, kildevæld og hængesæk i det lavt liggende områder. Bøg på muld og elle- og askeskove findes i områdets vestlige del.

Målet for lysåbne naturtyper med overdrev og rigkær er at det bliver sammenkædet om muligt og at det samlede areal af hver enkelt naturtype øges. Der vil blive foretaget enkeltstående indgreb i form af rydning af opvækst på overdrev, i kildevæld og rigkær samt understøttelse af naturlig hydrologi i kildevæld og rigkær.

Skovnaturtyper ved Rødme Svinehaver sikres primært ved en skovnaturtypebevarende drift og pleje. Gamle driftsformer i skoven bliver iværksat primært ved græsning.

Der kan foretages rydning af de mindst veludviklede partier og naturmæssigt

mindst værdifulde enkeltforekomster af skovnaturtyperne elle- og askeskov med henblik på konvertering til naturtype rigkær.

Plejeplanen for N127 Sydfynske Øhav vedrører Naturstyrelsens arealer på 576 ha, som består af strandengsområder og nor, øer og holme, klinter og skov- og engområder fra Thurø i nord til Sydlangeland. Ved Tåsinge Vejle er der primært forekomst af naturtypen strandeng.

Målet for lysåbne naturtyper ved Tåsinge Vejle er i denne planperiode at der foregår en naturtypebevarende pleje og der bliver iværksat en forbedring af de hydrologiske forhold, med henblik på sikring af naturtyperne strandeng, forbedring af levested for rørhøg samt etablering af potentielt levested for plettet rørvagtel og yngleplads for brushane.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 § 3 /§ 28 områder

På Thurø Rev veksler § 3 overdrev med § 3 strandeng. Hele Naturstyrelsens område er omfattet af § 3.

I Egebjerg Bakker er Rødme Svinehaver omfattet af § 3 overdrev. Desuden er der § 3 vandhuller i området.

På Thurø Vejle og Nor er Naturstyrelsens arealer registreret som § 3 strandeng, § 3 mose og § 3 sø.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Kommuneplanen for Svendborg Kommune nævner at overdrevsområdet Rødme Svinehaver skal særligt beskyttes ved forsat ekstensiv drift og udsigterne fra området friholdes for elementer som vil bryde denne.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Det nordlige delareal af Thurø Rev, der primært består af parkeringsplads, er fredet ved OFN kendelse af 14. september 1979. Formålet med fredningen er, at sikre parkeringsmulighed i forbindelse med en rekreativ udnyttelse af Thurø Rev og at sikre adgangsvej til revet fra nord via en sti gennem Østerskov til Revet.

Se fredningskendelsen for "Thurø Østerskov" her

Tåsinge Vejle er fredet ved FN kendelse af 24. september 1941. Formålet med fredningen er at bevare moseområdet. Fredningen bestemmer at arealet skal henligge på samme måde som hidtil og kun må benyttes som hidtil til rørskær og græsning.

Se fredningskendelsen for "Vejlen Mose" her

Rødme Svinhave er fredet ved OFN kendelse af 7. november 1939. Formålet med fredningen er at hindre bebyggelse. Der må kun foretages ændringer i bevoksningen med fredningsnævnets tilladelse og således at området ikke må benyttes på anden måde end hidtil.

Se fredningskendelsen for "Svinehaverne" her

3.5 Drikkevandsinteresser

Thurø Rev og Tåsinge Vejle er udpeget som områder med drikkevandsinteresser. Arealerne ved Egebjerg Bakker er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Arealerne indgår ikke i råstofplanlægningen.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer efter Naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ikke udlagt arealer med frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer.

Planændringer for arealer ved Svendborg