Fyns Hoved

Beskrivelse

Områdeplanen dækker Fyns Hoved, og mindre arealer nord for Bogensø, samt ved Lodshuse.

Fyns Hoved er den nordligste spids af Hindsholm og består ud over selve Fyns Hoved af Jøvet og Halsen, der forbinder hovedet og Jøvet, Korsøre (der er i privat eje), Fællesstrand og Tornen.

Fyns Hoved er et natur- og besøgsområde af regional og national betydning. Naturstyrelsen ejer flere parceller i området, som er blevet opkøbt i perioden 1970 – 2010. Klimaet på Fyns Hoved er relativt tørt og solrigt, hvilket giver livsgrundlag for mange sjældne planter. De særlige forhold, hvor man er omgivet af vand på mange sider har i mange år tiltrukket turister til området.

Bogensø strand er et lille strandengsområde på den vestlige side af Hindsholm. Arealet blev erhvervet af staten i 1967 med det formål at forhindre udstykning til sommerhuse og at skabe offentlig adgang.

Arealet i Lodshuse ved Gabet, Odense Fjords udmunding i Kattegat blev erhvervet ved arealoverførsel fra Farvandsdirektoratet i 1993, idet jorden tidligere tilhørte lodsstationen ved Gabet.

Arealerne er beliggende i Kerteminde Kommune.

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Picea-arter

Ædelgran

Bjergfyr

Andet nål

Ikke skovbevokset

Total

Fyns Hoved

 0

1

 0

1,3

 0

 0

 0

 0

46,1

48,1

Bogensø Strand

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

6,6

6,6

Lods Huse

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

2,2

2,2

Tabel: Skovarealer

Areal i hektar

Hede

Søer m.v.

Klit

Eng

Strandbred

Mose

Strandeng

Overdrev

Krat

Slette

Ager

Vej

Andet

Total

Fyns Hoved

 0

1,2

 0

 0

6

 0

17,9

10,4

 0

9

 0

1

0,6

46,1

Bogensø Strand

 0

 0

 0

 0

0,4

 0

5,9

 0

 0

 0

 0

 0

0,3

6,6

Lods Huse

 0

 0

 0

 0

0,2

0,6

0,3

 0

 0

1

 0

0,1

 0

2,2

Tabel: Lysåbne naturarelaer

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Landskabet på Fyns Hoved er prioriteret højt for at sikre og synliggøre det karakteristiske småbakkede kystnære overdrevslandskab med moræneknolde, som bindes sammen af drag i samspil med en fliget kystlinje og hav. Flere steder er der gode udsigtsmuligheder over det bugtede kystområde.

Naturværdierne vægtes ligeledes højt, idet det relativt nedbørsfattige og solrige ”storebæltsklima” giver grundlag for en tilstedeværelse af karakteristiske planter og arter. Græsning og anden naturpleje prioriteres således for at sikre en høj artsdiversitet også sikre opretholdelse af landskabskarakteren. Af arter på overdrevene kan b.la. vår-star, bakketidsel, lav tidsel, bredbladet timian, håret viol, Trekløft-alant og finger-lærkespore. Af arter på strandengene kan b.la. nævnes vigefrøet hindeknæ, strand-malurt, stilk-mælde og smalbladet kællingetand.

Den unikke natur- og landskabsoplevelse tiltrækker mange besøgende, og friluftslivet er derfor også fremadrettet prioriteret højt. Der er arbejdet stratetisk med at udbygge Naturstyrelsens rekreative tilbud i området, desuden i samarbejde med Kerteminde Kommune, ved at udvikle friluftslivet på Jøvet. Dermed er der også grundlag for en aflastning af eller et supplement til selve Fyns Hoved, der er meget besøgt.

Af faunaarter på områderne kan b.la. fremhæves strandtudse, stor- og lille vandsalamander, hugorm, markfirben samt en række sommerfuglearter tilknyttet naturtypen overdrev.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I planperioden er der på de fragmenterede arealer på Fyns Hoved ønske om at skabe en ordning med nabolodsejere, så der i fremtiden kunne ske en fælles græsning af arealerne.

På arealet ved Bogensø skal der i planperioden ske en rydning af den invasive art rynket rose langs stranden, og der skal langs vejen og mod nordøst ske en ekstensiv rydning af de eksisterende krat.

Kortene viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

For at sikre landskabskarakteren på Fyns Hoved fortsættes naturplejen og der er ikke yderligere tiltag i planperioden.

På sigt ønskes en bedre arrondering af de fragmenterede arealer.

Kortene viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for det skovbevoksede areal på Fyns Hoved er givet ved den udlagte skovudviklingstype som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

Der findes et mindre skovbevoksede areal på den sydlige del af Fyns Hoved ned mod Korsøre. Skoven er udlagt med skovudviklingstypen græsningsskov, og afgræsses.

Der er ikke skov på arealerne ved Bogensø eller Lodshuse.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

På Fyns Hoved skal der i henhold til Natura 2000-plejeplanen, ske en udvidelse af det samlede areal af overdrev. Dette er igangsat ved, at der er etableret helårsgræsning på arealerne.

I planperioden er der ønske om at skabe en ordning med nabolodsejere, så der i fremtiden kan ske en fælles græsning af arealerne.

På arealet ved Bogensø skal der i planperioden ske en rydning af den invasive art rynket rose langs stranden. Ligeledes i planperioden skal der langs vejen og mod nordøst ryddes ekstensiv af de eksisterende krat for at forbedre kvaliteten af rigkærpartierne i området.

Ved Lodshuse vil et mindre vandhul blive oprenset i driftsplanperioden.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

På Fyns Hoved findes en række stendiger, som også fremadrettet vil blive beskyttet. Derudover er der ingen tiltag i planperioden.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

På Fyns Hoved er udlagt en større facilitetszone omkring p-plads og indgangsvejen til området. Herudover er der udlagt en facilitetszone på Jøvet, som rummer p-plads, shelterplads og separat bålplads. Resten er udlagt som stillezone for at understøtte den stille naturoplevelse.

Arealet ved Bogensø Strand er en del af arealet langs vejen udlagt med facilitetszone for at understøtte arealets benyttelse som badestrand. Resten er udlagt som stillezone.

Hele arealet ved Lodshuse er udlagt med facilitetszone.

Kortene viser planen for inddeling af arealerne i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Landskabet ved Fyns Hoved er præget af kystopbygningen, der udover at have sammenkædet de øer, som morænelandskabet tidligere har udgjort også har dannet krumoddekomplekset Tornen.

Fyns Hoved består af morænegrus med tørv i lavningerne, Jøvområdet af smeltevandssand og Tornen af marint sand og grus, dog morænegrus i Horseklint.

2.2 Landskab

Fyns Hoved udgør den nordlige del af Hindsholm, der er omgivet af vand. Fyns Hoved og Jøvet består af en moræneknold. Landskabet betegnes som et småskalalandskab, en mosaik af istidslandskab og kystformer med klinter, drag, strandvolde, odder og hævede og naturligt inddæmmede stenalderhavbund. Det er præget af variationen mellem moræneknolde og -flader samt af bevoksning i form af krat og levende hegn. Det bugtede kystforløb ved Fyns Hoved og den høje moræneknold giver mulighed for store udsigter til Jylland, Sjælland, Romsø og Samsø. Krumodder ved Tornen er grundlag for et særligt naturindhold for især vade- og havfugle og Korshavn giver grundlag for et særligt kulturmiljø med en naturhavn.

2.3 Skoven

Der er kun lidt skov på Fynshoved. Ved Jøvet findes ege- og anden løvskov, der er tyndet stærkt og nu er udlagt med græsning. Skoven giver ly og skygge, og træerne tænkes udviklet til bredkronede solitærtræer med tiden.

Kortene viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Fyns Hoved ligger i det tørre Storebæltsområde, hvor nedbøren er ca. 450 mm om året. Landsgennemsnittet er 650 mm om året. Det regnfattige klima giver grobund for planter, der normalt vokser i det tørre sydeuropæiske fastlandsklima.

På overdrevene på Fyns Hoved findes den truede dagsommerfugl okkergul pletvinge, som på rødlisten er opført som sårbar (VU). Derudover findes de truede arter Grøn køllesværmer og Grå lavspinder, samt den næsten truede Blåhoved (Diloba caruleocephala). Gulhale (NT) kendes fra Bogensø.

Blandt billerne forekommer Korthalset Oliebille (Meloe brevicollis) (EN) i området. Korthalset Oliebille er knyttet til enlige bier, hvor den lever som parasit i boet. Larven (triungulinlarve) klækkes fra æg i jorden og kravler op i nærliggende blomster. Herfra transporteres den med de blomstersøgende bier til boet, hvor den lever som parasit i cellekamrene af biernes æg og honning. Den voksne bille klækkes fra boet og træffes på tør, solåben, græsklædt og gerne sandet bund. Arten er meget sjælden i Danmark. Fra Fyn foreligger desuden et nyere fund fra Sønderby Klint.

På overdrevene findes en meget varieret flora f.eks.: almindelig knopurt, hjertegræs og smalbladet timian, engelsk græs og slangehoved, blågrøn rapgræs, håret høgeurt, stor knopurt, mark-krageklo, bakke-nellike, sølv-potentil, rødknæ, gul snerre, bidende stenurt, tidlig dværgbunke, udspærret dværgbunke, vellugtende gulaks, vår-star, bakketidsel, lav tidsel, bredbladet timian og håret viol.

På standen vokser bl.a. strandkål.

På Jøvet vokser Trekløft-alant der er på rødlisten som næsten truet, samt merian, finger-lærkespore,hjorterod, bugtet frøsstjerne og marktusindgylden.

Der er fine strandenge på de beskyttede kyster omkring Fællesstrand. Her findes strandengsplanterne strand-asters, vigefrøet hindeknæ, strand-malurt, stilk-mælde, spidshale, strand-annelgræs, harril, strand-kogleaks, fjernakset star, udspilet star, strand-svingel, strand-trehage, tætblomstret hindebæger, kødet hindeknæ, engelsk kokleare, læge-kokleare, smalbladet kællingetand, sandkryb, strand-vejbred og lav hindebæger.

De vidtstrakte overdrev med det relativt tørre, varme klima er levested for et rigt dyreliv. Hugorm og markfirben ses ofte på Fyns Hoved og Jøvet. I vandhullerne yngler bl.a. stor – og lille vandsalamander. Vandhullerne på strandengene er vigtige ynglesteder for strandtudse.

Havet omkring Fyns Hoved er et vigtigt levested for marsvin.

2.5 Kulturmiljø

Fyns Hoved har været benyttet af mennesker fra forhistorisk tid. Ind imellem åbenbarer skred på kystskrænten, at der er foretaget begravelser i Fyns Hoveds bakker i jernalderen: Det viser sig ved gruber med trækul og brændte knoglestumper lige under muldlaget.

Der er fundet flere skatte fra vikingetid på Fyns Hoved.

Selve Fyns Hoved blev i sin tid udmatrikuleret med 2 tværgående parceller til hver af de 7 gårde i Nordskov – 1 udefra og 1 indefra, den midterste parcel har dobbelt størrelse og tilhørte 1 gård. Husmændene delte så to parceller på tværs af parcellerne. Parcellerne står i dag med jorddiger der angiver skellene.

Under 2. verdenskrig var Fyns Hoved besat af tyskerne, som etablerede et kystbefæstningsanlæg med radar, fire 150 mm kanoner, luftværnskanoner og barakker på de yderste dele af hovedet. Adgangen til hovedet gik dengang nord om Jøvet – men vejen her kunne ikke bære tilkørslen af de tunge kanoner, så tyskerne fik etableret den nuværende vej fra Jægerhotellet til hovedet. De fire 150 mm kanoner fra Fyns Hoved blev senere anvendt på Langelandsfortet, hvor de i dag er en del af udstillingen om den kolde krig.

2.6 Friluftsliv

Fyns Hoved er et meget yndet besøgsområde. Området besøges fortrinsvis af uorganiserede brugere, men der finder dog nogle store søsportsstævner sted uden for distriktets arealer. Desuden er der med det nyanlagte besøgsområde og shelter på Jøvet, sket en betydelig udvidelse af besøgstilbud på lokaliteten. På Tornen er der adgangsforbud i perioden 1.april – 15. juli pga. fuglenes yngletid.

Syd for Fællesstrand findes et stort sommerhusområde og en campingplads.

De besøgende har ud over at nyde naturen mange andre muligheder i området: sejlads, windsurfing og fiskeri er godt i området.

Gabet tiltrækker mange gæster – der er et mindre sommerhusområde, fiskeriet er godt og der har været anløb for fjordbåden Svanen.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Fyns Hoveder en del af Natura 2000 område nr.107 Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrandpå 2182 ha., hvoraf ca. 1915 ha. består af hav, som er omfattet af EU’s Natura 2000 direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne).

For alle områder er der udarbejdet Natura 2000 planer, som skal prioritere den nødvendige indsats der skal til for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter.

På den baggrund er der udarbejdet plejeplaner for Naturstyrelsens områder, som følger op på N 2000 planens prioriterede indsatser. Plejeplanen skal senest være gennemført med udgangen af år 2015, dog 2021 for skovbevoksede, fredskovspligtige arealer.

Plejeplanen for N107 Fyns Hoved området vedrører Naturstyrelsens arealer på 39 ha., som primært består af overdrev, strandvolde, kystskrænter, strandenge og lavvandede vandhuller med stor vandsalamander og strandtudse.

Målet for lysåbne naturtyper og arter ved Fyns Hoved er i denne planperiode at der er eller bliver foretaget naturpleje ved græsningsdrift eller rydning på overdrev og strandeng. Desuden er der eller bliver der iværksat og skabt sammenhæng mellem overrev og tidligere landbrugsjorder med henblik på at udvikle mere af naturtypen kalkoverdrev.

Af hensyn til stor vandsalamander gennemføres etablering af nye levesteder, og eksisterende levesteder forbedres ved oprensning. Vandhuller (r)etableres ikke mindst af hensyn til strandtudse og skal altså kun delvist tilskrives vandsalamanderens behov. Uanset dette vil stor vandsalamander samtidig have gavn heraf (strandtudse er en såkaldt bilag IV-art og dermed ikke en del af udpegningsgrundlaget for området).

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 § 3 / § 28 områder

På Fyns Hoved er Naturstyrelsens arealer omfattet af § 3 overdrev, § 3 strandeng og § 3 vandhuller.

På Jøvet er skrænterne omfattet af § 3 overdrev og der findes et § 3 vandhul.

Omkring Fællesstrand og på Tornen er der § 3 strandeng. Længst mod øst på Fællesstrand er der et mindre § 3 hedeareal.

Ved Bogensø Strand er der § 3 strandeng og § 3 vandhuller.

Ved Gabet er der registreret § 3 mose, § 3 overdrev og § 3 strandeng.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Fyns Hoved og det tilstødende Korshav er omfattet af kommuneplanens ramme nr. 1. F.01 – Korshav og Fyns Hoved, som fastlægger områdets anvendelse til offentlig natur- og fritidsområde. Af bestemmelserne fremgår, at der må opføres mindre bygninger på Jøvet i tilknytning til områdets anvendelse som offentligt areal, samt at der tillades dagcamping på Jøvet.

Horseklint er omfattet af kommuneplanens ramme nr. 1. F.02 – Horseklint, som fastlægger områdets anvendelse til rekreativt område til natur- og fritidsformål. Der må ikke opføres bebyggelse.

Bogensø Strand udgør en del af kommuneplanens ramme nr. 1. F.08 – Bogensø, som fastlægger områdets anvendelse til rekreativt område i form af et natur- og fritidsområde med offentlige og private opholdsarealer. Der kan opføres mindre bygninger med tilknytning til områdets anvendelse og udlægges et mindre areal til parkering.

3.4 Fredninger og vildtreservater

De egentlige Fyns Hovedarealer er bortset fra skov- og opholdsområdet ved parkeringspladsen fredet ved en række kendelser, afd. 50 j samt afd. 51 ved OFN kendelse af 3. januar 1936, afd. 55 og 56 ved OFN kendelse af 28. maj 1968, strandenge og skrænter m.v. i afd. 50 ved OFN kendelse af 15. maj 1975.

Fredningens formål er at sikre offentligheden adgang til Fyns Hoved, samt at de arealer, som er omfattet af fredningen, skal henligge i udyrket tilstand. Der må ikke opføres bygninger og anlæg.

Se fredningskendelsen for "Fynshoved" her

Tornen afd. 56 er reservat efter naturbeskyttelsesloven.

3.5 Drikkevandsinteresser

Arealerne ved Fyns Hoved, Nordskov Enge, Bogensø Strand og Lodshuse ligger i områder meddrikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Arealerne er ikke omfattet af råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer efter Naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ikke udlagt arealer med frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer.