Kasmose Skov og Røjle Klint

Beskrivelse

Områdeplanen dækker arealerne ved Kasmose Skov og Røjle Klint i Middelfart kommune.

Kasmose Skov og Røjle Klint er beliggende i på nordsiden af Røjle halvøen, der ligger lige ned til Lillebælt ca. 5 km nord for Middelfart.

Kasmose Skov ligger ca. 2 km øst for Røjle Klint. Kasmose Skov er 19 ha. stor og blev erhvervet i 1978. Røjle Klint blev erhvervet ved Overfredningsnævnets kendelse af 10. juni 1974.

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Picea-arter

Ædelgran

Bjergfyr

Andet nål

Ikke skovbevokset

Total

Røjle Klint

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

1,9

1,9

Kasmose Skov

5,3

4

0,4

1,4

 0

 0

 0

 0

8,8

19,5

Tabel: Skovarealer

Areal

i hektar

Hede

Søer m.v.

Klit

Eng

Strandbred

Mose

Strandeng

Overdrev

Krat

Slette

Ager

Vej

Andet

Total

Røjle Klint

 0

 0

 0

 0

0,2

 0

 0

1,5

 0

 0

 0

0,2

1,9

Kasmose

Skov

 0

 0

 0

2,3

0,7

0,2

 0

 0

1,5

2,3

 0

0,1

1,7

8,8

Tabel: Lysåbne naturarealer

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Røjle Klint og Kasmose Skovs beliggenhed ud til Lillebælt giver arealerne stor landskabelig værdig med kystskrænter og stejle slugter, hvilket medfører at bevaring af landskabet fremadrettet skal prioriteres højt.

Det vil blive prioriteret forsat at bevare og sikre naturværdierne på arealerne med fokus på den natur, der knytter sig til Kasmose Skov med en lang skovkontinuitet, men også på de åbne arealer på Røjle Klint. I Kasmose skov er der konstateret flere forskellige skovnaturtyper. På Røjle klint findes blandt andet naturtypen kalkoverdrev. Af arter der kan fremhæves på arealerne er b.la. elfenbens-padderok, hvid hestehov samt flere arter af gøgeurt og vokshat.

Da især Røjle Klint trækker mange besøgende vil friluftslivet fortsat prioriteres.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

På Røjle Klint skal toiletbygningen i afd. 2 renoveres i planperioden og et areal på de stejle skrænter i afd. 1 ryddes for opvækst

På Kasmose Skov er der ikke planlagt tiltag i planperioden.

Kortene viser de planlagte tiltag der gennemføres i planperioden, samt de tiltag der gennemføres hvis samarbejdspartnere og ressourcer kan samles.

1.2 Landskabsplan

Ved Røjle Klint skal der i planperioden ryddes på de stejle skrænter for at fast holde det åbne og bakkede landskab.

Der er ingen landskabstiltag i Kasmose Skov.

Kortene viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Kasmose Skov er givet ved den udlagte skovudviklingstype som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

Hele Kasmose Skov er omfattet af Naturskovsstrategien i form af urørt skov og græsningsskov. Der er derfor udlagt tilsvarende skovudviklingstyper som understøtter naturskovsstrategien. Der forgår ingen udnyttelse af vedproduktionen i den urørte skov.

Der er ingen skovbevoksede arealer ved Røjle Klint.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

I planperioden vil græsningen af arealer i Kasmose Skov fortsættes og det forventes, at især græsningen i afd. 7 og 8 vil udvide arealet med overdrev. I skoven udføres skovnaturtypebevarende drift og pleje for at sikre de udpegede skovnaturtyper. Naturplejen på de lysåbne arealer fokuserer b.la. på elfenbens-padderok, maj-gøgeurt og hvid hestehov m.fl..

Arealerne på Røjle Klint er i dag slettearealer, der med tiden udvikles mod overdrev. Dette vil ske over en længere tidshorisont, idet udviklingen tager lang tid på den næringsrige jord. Arealer med opvækst vil i planperioden blive ryddet. Kernearealet på Røjle Klint er overdrev. Uden om det, er der arealer med slette. Naturplejen fokuserer på, at få udpint de næringsrige slettearealer, så overdrevsarter som fx lav tidsel og mark-krageklo og rundbælg kan brede sig her.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der findes ingen registrerede fortidsminder på arealerne.

1.6 Friluftsliv

I Kasmose Skov er der udlagt to facilitetszoner henholdsvis omkring p-pladsen og på et mindre areal midt inde i skoven. Resten er udlagt som stillezone for at understøtte den stille naturoplevelse i den varierede og frodige skov og fordi der ikke ønskes større organiserede arrangementer på arealet.

Hele Røjle Klint er udlagt som stillezone, mens et mindre areal med toiletbygning og p-plads er udlagt med facilitetszone. På Røjle Klint skal toiletbygningen renoveres i planperioden.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Nordkysten af Røjle Halvøen er en geologisk set enestående lokalitet. Formationen indeholder tertiære og kvartære lagserier (istids- og føristidslagserier) der under sidste istid er foldet og forskudt, så de i dag kan ses i klinten. Formationen er endvidere karakteristisk ved sit indhold af plastisk ler: Lerpartiklerne er meget små og har en meget ringe sammenbindingsevne. Når det bliver vandfyldt skrider leret ud i havet ved kystens skrænter.

2.2 Landskab

Området ligger på den nordfynske kyst ud mod Lillebælt. Kystskrænten ud for Kasmose Skov er stejl og består især af plastisk ler, som præger kystlandskabet. Her findes slugter med jordflydning og mange væld. Den dynamiske undergrund med skredterrasser sumpede lerarealer og skred mod kysten, gør landskabet svært fremkommeligt og det får et vildt og urørt præg. Lysninger skabes i kraft af den store dynamik ved skred i jordbunden.

Ved Røjle Klint er der lysåbne kystskrænter og foran klinten er der udviklet et marint forland med strandvolde og rigkær.

2.3 Skoven

Kasmose Skov består af gamle skov og marker og omfatter i alt 19,9 ha. Der har formentlig været skov på arealet siden istiden. Skoven er en frodig løvskov med stor variation.

Den gamle skov inkl. skrænter og strandbred blev i 1993 udpeget til urørt skov, men sidste egentlige gennemhugning skete i 1981. I perioden 1981 til 1993 er enkelte stormfældede træer solgt som sankebrænde.

Skoven har altid været svært fremkommelig og dyrkningen derfor tilsvarende ekstensiv. En mindre del af skoven blev i 1981 afdrevet og tilplantet med eg, mens resten af skoven formodentlig er fremkommet ved naturlig foryngelse.

Skoven har naturlig afvanding via skyllerender etc. som muligvis gennem tiden er blevet let oprenset – men det er ikke til at erkende og der er ikke foretaget tilkastning af grøfter i forbindelse med naturskovsstartegien.

Resten af arealet er slettearealer, en ældre askebevoksning mod øst samt egekulturen mod vest, drives som græsningsskov.

Der er ikke skov på arealet ved Røjle Klint.

Kortene viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Kasmose Skov vokser på stejle skrænter, der blandt andet består at plastisk ler. Flere steder er der store udskridninger, hvor hele partier af skoven er skredet ned mod havet. Kasmose Skov er udlagt som urørt skov i 1993, men har i praksis været urørt siden 1981 hvor sidste gennemhugning skete.

Kasmose Skov er artsrig. Her er blandt andet mulighed for at se løvtræer som bøg, eg, ahorn, ask, fugle-kirsebær, småbladet lind m.fl. Desuden findes en varieret urteflora med arter som aks-rapunsel, flere arter høgeurt, elfenbens-padderok, maj-gøgeurt, hvid hestehov og blågrå-siv.

Følgende rødlistede svampe er fundet i skoven: Abrikos huehat er fundet på dødt ved af bøg på fugtig bund. Desuden er der gjort fund af guld rørhat og sortskællet ridderhat. Endvidere den ikke-rødlistede ringbæltet slørhat.

Kasmose Skov rummer på grund af sin særlige karakter en meget speciel målerfauna (sommerfugle). Gruppen af målere er endnu ikke rødlistevurderet, men der er grund til at nævne de to meget lokale arter Grå Druemunkedværgmåler (Eupithecia actaeata) og Bleg Druemunkedværgmåler (Eupithecia immundata), der som navnet siger begge er knyttet til druemunke. Endvidere bør den ligeledes meget lokale Olivenmåler (Colostygia olivata) fremhæves fra Kasmose Skov.

Ved Røjle Klint findes et afgræsset overdrev på en bakke og i en slugt. Selve kystskrænten afgræsses ikke konstant. Mod land er overdrevet omgivet af arealer med andet ejerforhold. Mod øst ligger der sommerhuse.

Af typiske overdrevsplanter forekommer mark-frytle, vellugtende gulaks, hjertegræs, almindelig kamgræs, fåre-svingel, eng-brandbæger, djævelsbid, forskelligfarvet forglemmigej, almindelig gyldenris, håret høgeurt, vild hør, stor knopurt, hulkravet kodriver, mark-krageklo, knoldet mjødurt, almindelig mælkeurt, almindelig pimpinelle, knold-ranunkel, rundbælg, rødknæ, gul snerre, kornet stenbræk, bidende stenurt, lav tidsel, bredbladet timian, hunde-viol, håret viol og hunde-rose. På kystskrænten findes en betydelig bestand af vokshatte.

Ligeledes forekommer der flere arter af gøgeurt, bl.a. ægbladet fliglæbe og maj-gøgeurt.. Derudover findes der gulfodet vokshat, der på rødlisten står registreret som moderat truet, samt håret jordtunge. På kystskrænten er der tidligere registreret almindelig månerude.. Af andre, ikke rødlistede men nævneværdige positiv-arter, findes der på området skarlagen vokshat.

Af sommerfugle som er kendt fra Røjle Klint kan bl.a. nævnes den rødlistede Seksplettet Køllesværmer.

2.5 Kulturmiljø

Der er ingen kendte fortidsminder på arealerne.

2.6 Friluftsliv

Arealerne har stor friluftsmæssig betydning for især lokale brugere. Arealerne er omfattet af en vandretursfolder

I Kasmose Skov er der anlagt en stor p-plads, der benyttes en del hele året. Kyststrækningen er meget benyttet af lystfiskere og p-pladsen i Kasmose Skov er deres mest benyttede udgangspunkt. Adgangsforholdene i terrænet er besværlige – publikum kan stort set kun færdes på to primitive stier – en ned til vandet, en langs med kystskræntens kant.

På arealer ved Røjle Klint er der etableret en p-plads med en toiletbygning.

På trods af arealets lille udstrækning er arealet meget besøgt – det er både af badegæster og lystfiskere, men nok især publikum og sommerhusbeboere der kommer og går en tur og nyder udsigterne. Adgangen fra p-pladsen til det øvrige areal foregår af en fredet sti, der ligger på privat areal, men vedligeholdes af enheden.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Røjle Klint og Kasmose Skov er en del af Natura 2000 område nr.111 Røjle Klint og Kasmosepå 178 ha, som er omfattet af EU’s Natura 2000 direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne).

For alle områder er der udarbejdet Natura 2000 planer, som skal prioritere den nødvendige indsats der skal til for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter.

På den baggrund er der udarbejdet en plejeplan for Naturstyrelsens område, som følger op på N 2000 planens prioriterede indsatser. Plejeplanen skal senest være gennemført med udgangen af år 2015, dog 2021 for skovbevoksede, fredskovspligtige arealer.

Plejeplanen for N111 Røjle Klint og Kasmose området vedrører Naturstyrelsens arealer på 22 ha, som primært består af skov, men også lysåbne arealer, som bl.a. ligger ud til kysten og udgør en del af Røjle Klint.

Der foretages løbende pleje ved græsning på overdrev på ca. 1 ha og kildevæld. Der er iværksat naturpleje på ca. 2 ha ikke-habitatnatur, der søges udviklet til lysåbne naturtyper med henblik på at udvikle mere af naturtypen kalkoverdrev.

Skovnaturtyper sikres primært ved en skovnaturtypebevarende drift og pleje, og ca. 1 ha omfattes af en såkaldt basissikring. Der sker en supplerende sikring ved bevarelse af et antal store træer til henfald på de samme arealer. Gamle driftsformer i skov primært ved græsning er iværksat på ca. 1 ha skovnatur. I øvrigt er ca. 11 ha skovnatur udlagt til urørt skov. I den urørte skov er skovdriften ophørt, og skoven får lov til at passe sig selv.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 § 3 /§ 28 områder.

Røjle Klint omfatter hovedsageligt arealer med § 3 overdrev.

Ved Kasmose Skov er der et mindre areal med § 3 eng og et lille areal med § 3 mose.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Der er ingen regionale udviklingsplaner eller kommuneplaner vedrørende arealerne.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Arealet ved Røjle Klint er omfattet af OFN´s fredningskendelse for Røjle Klint af 10. juni 1974, der omfatter et større område mellem Røjle Klint og Røjle Kirke. Fredningens hovedformål er at sikre udsigtsforholdene og publikumsadgang, samt hindre byggeri.

Se fredningskendelsen for "Røjle Klint" her

Der er ingen vildtreservater.

3.5 Drikkevandsinteresser

Kasmose Skov eller Røjle Klint ligger ikke i et område med særlige drikkevandsinteresser. Et mindre areal syd for Røjle Klint (afd. 2) er udlagt med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Hverken Kasmose Skov eller Røjle Klint er ikke udlagt som grave- eller interesseområde ifølge gældende råstofplan.

3.7 Naturskovsstrategien

Hele Kasmose Skov er omfattet af naturskovsstrategien.

Skov nr.

Skov

 

Litra

Areal (ha)

Anvendelse

Årgang

Egenskab

110

Kasmose Skov mm.

6

a

0,5

EG

1864

Urørt skov år 1994

110

Kasmose Skov mm.

6

b

0,9

BØG

1894

Urørt skov år 1994

110

Kasmose Skov mm.

6

c

1

BØG

1904

Urørt skov år 1994

110

Kasmose Skov mm.

6

d

0,8

EL

1974

Urørt skov år 1994

110

Kasmose Skov mm.

6

e

0,4

ASK

1924

Græsningsskov

110

Kasmose Skov mm.

6

f

0,3

EG

1980

Urørt skov år 1994

110

Kasmose Skov mm.

6

g

0,5

STB

  

Urørt skov år 1994

110

Kasmose Skov mm.

6

h

1,4

SKR

  

Urørt skov år 1994

110

Kasmose Skov mm.

7

a

0,4

EG

1864

Græsningsskov

110

Kasmose Skov mm.

7

b

0,2

EG

1980

Græsningsskov

110

Kasmose Skov mm.

7

c

0,4

KRT

  

Græsningsskov

110

Kasmose Skov mm.

7

d

2,3

ENG

  

Græsningsskov

110

Kasmose Skov mm.

7

e

0,2

MOS

  

Græsningsskov

110

Kasmose Skov mm.

8

a

1,2

EG

1989

Græsningsskov

110

Kasmose Skov mm.

8

b

1,1

KRT

  

Græsningsskov

110

Kasmose Skov mm.

8

c

2,3

SLE

  

Græsningsskov

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ikke udlagt arealer med frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer.

Planændring for Kasmose Skov og Røjle Klint