Kirkendrup Skov og Elmelund Skov

Beskrivelse

Områdeplanen dækker Elmelund Skov og Kirkendrup Skov.

Kirkendrup Skov ligger i Odense Kommune mellem Kirkendrup, Næsbyhoved- Broby og Søhus.

Arealet omfatter 149,5 ha. og er erhvervet og tilplantet imellem 1994 – 2006. Arealerne blev erhvervet med grundvandssikring og friluftsliv for øje.

Elmelund Skov ligger mellem Blommenslyst, Bolbro og Sanderum og er en ung skov, der hovedsagligt er plantet i 2014. Arealet er på ca. 270 ha. Arealerne blev erhvervet med grundvandssikring, biodiversitet og friluftsliv for øje. Jagttegnsmidlerne har bidraget til skovrejsningen og derfor vil der også være fokus på at sikre levesteder og småhabitater til vildtet. Skoven ved Elmelund er en del af et større skovområde, der strækker sig ind mod Odense by. Skovrejsningen sker i et partnerskab mellem Odense Kommune, Vandcenter Fyn og Naturstyrelsen.

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Picea-arter

Ædelgran

Bjergfyr

Andet nål

Ikke skovbevokset

Total

Kirkendrup Skov

34

24

1,1

9,4

0,7

 0

 0

1,7

78,4

149,5

Elmelund Skov

64

50

3

14

6

0

 0

2

131

270

Tabel: Skovarealer

Areal i hektar

Hede

Søer m.v.

Klit

Eng

Strand-

bred

Mose

Strand-

eng

Over-

drev

Krat

Slette

Ager

Vej

Andet

Total

Kirkendrup Skov

 0

1,3

 0

7,2

 0

16,7

 0

 0

4

36,1

2,1

3,3

7,7

78,4

Elmelund Skov

 0

3

 0

 0

 0

3

 0

3

36

68

2

6

10

131

Tabel: Lysåbne naturarealer

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Landskabet ved Elmelund Skov har haft stor indflydelse på den endelige tilplantningsplan, idet det er vigtigt fremadrettet at sikre de landskabelige former præget af bløde bakker. Da jagttegnsmidlerne har bidraget til skovrejsningen tilgodeses jagtlige forhold særligt i Elmelund skov.

Den bynære beliggenhed vil i fremtiden betyde, at skoven vil blive flittigt benyttet og friluftslivet er derfor prioriteret højt, så skoven skal kunne rumme mange forskellige friluftlivsaktiviteter.

Skovdriften vægtes højt, da der er et fint potentiale for træproduktion i fremtiden. Skovdriften skal sikre at skoven er spændende og afvekslende at færdes i, ved at tyndingerne sker i varieret intensitet i bevoksningerne, for derved at fremme variationen af oplevelsesmulighederne, samtidig med at vildtet i særlig grad beskyttes og får nye og gode levesteder.

Ved at skabe et overdrev vil der skabes et lysåben naturområde i Elmelund Skov. Eksisterende naturtyper som moser, sø, krat og kalkoverdrev på arealet bidrager med naturværdier.

Kirkendrup Skov ligger også bynært og er flittigt benyttet af primært lokale borgere. Friluftslivet er prioriteret højt, så skoven skal kunne rumme flere forskellige friluftslivsaktiviteter.

Skoven har et fint potentiale for træproduktion, derfor har skovdriften fortsat fokus på at udvikle skoven både til produktion og rekreative formål. Skoven rummer ligeledes en række beskyttede naturtyper som b.la. mose og eng. Plejen af disse prioriteres i kommende planperiode, så både naturarealerne såvel som leversteder for flora og fauna beskyttes og bidrager med at udvikle naturværdien på arealerne.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I Kirkendrup Skov skal arealerne fremadrettet holdes åbent henholdsvis i afd. 1063 og 1068 ved at der sker en rydning af opvækst eller græsning/slet. Asken i afd. 1061 skal tyndes hårdt og tages med i græsningsskoven.

I Elmelund Skov skal vandstanden, der hvis der er mulighed for det, øges ved at lukke drænene i afd. 1187 og 1188. På den måde etableres en række nye vandhuller. I samme afdelinger forsøges bjørnklo bekæmpet.

I driftsplanperioden vil NST undersøge muligheden for at forbedre den naturlige hydrologi i Elmelund Skov. I det omfang det er teknisk og økonomisk muligt vil der blive etableret vandhuller og søer.

Ligeledes i Elmelund Skov skal overdrevet i afd. 1180 skal pleje ved slet, hvor materialet helst fjernes.

I Elmelund Skov forventes en række faciliteter anlagt som en del af skovrejsningsprojektet. Det drejer sig om skydeplads, kælkebakke, et rekreativt opholdsareal, madpakkehus og toiletbygning. I planperioden vil der også blive etableret ca. 7 km. ridestier igennem Elmelund Skov.

Det vil undersøges hvorvidt et rørlagt vandløb kan åbnes i Elmelundskov.

I planperioden udskiftes hegnet i den sydlige hundeskov i Kirkendrup Skov.

Kortene viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

Elmelund Skov er en ny skov og der er i tilplantningsplanen taget særlige hensyn til det bakkede landskab og udsigtspunkter, hvilket betyder at der ikke er yderligere tiltag i planperioden.

For at sikre at tunneldalen i Kirkendrup Skov fremadrettet holdes åben, skal der på to arealer henholdsvis i afd. 1063 og 1068 ske rydning af opvækst eller græsning/slet.

Kortene viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Elmelund Skov og Kirkendrup Skov er givet ved den udlagte skovudviklingstype som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

Skovudviklingstyperne der er udlagt på Elmelund Skov er alle udlagt på baggrund i jordbundsanalyse der er foretaget inden tilplantning, og valget af træart som følge heraf Det har betydet, at der er valgt tre skovudviklingstyper for området henholdsvis bøg med ask og ær; bøg med douglasgran og lærk og eg med ask og avnbøg.

På de højereliggende jorde er valgt skovudviklingstyper med hovedtræarten bøg. Begge skovudviklingstyper vil kunne producere kvalitetstræ af både bøg og nål. Skovudviklingstypen med bøg, ask og ær formodes på sigt at blive en lys, artsrig og strukturvarieret blandskov, mens skovudviklingstypen med bøg og nåletræ vil blive lidt mørkere og med en mosaikagtig indblanding i holme.

I områder hvor jordbunden er vådere er generelt skovudviklingstypen eg med ask og avnbøg. Denne del af skoven forventes at blive lysåben og strukturelt varieret. Egen har potentiale til på længere sigt at kunne levere kvalitetskævler.

I den kommende planperiode vil der ikke ske meget med skovdriften andet end renholdelse af de nyplantede kultur, og senere i planperioden vil der ske en egentlig bevoksningspleje. Der er plantet en del lærk, poppel og rødel, som ammetræer for at skåne de mere følsomme træarter mod frost og tørke og give dem læ. Ammetræerne skal fjernes i planperioden.

I Kirkendrup Skov er størstedelen af skoven udlagt med skovudviklingstypen bøg med ask og ær. Skoven skal på lang sigt udvikle sig artsrig og strukturvarieret, hvor bøgen bliver hovedtræart med produktion for øje. I den vestlige del af skoven udlægges arealet med skovudviklingstypen bøg med douglasgran og lærk, hvor der vil være mulighed for produktion af både bøg og nåletræ. Derudover er der udlagt arealer med skovudviklingstypen ask og rødel – typisk på de vådere jorde, hvor bøgen ikke trives.

Der udlægges desuden en række arealer med græsningsskov, som vil give variation i skoven med åbne partier og partier som er fuldt skovbevoksede. Der vil løbende ske en frihugning af træer og buske for at skabe naturværdi og oplevelsesmuligheder. Asken i afd. 1061 skal tyndes hårdt og tages med i græsningsskoven.

Kortene viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

I Elmelund Skov skal vandstanden, hvis der er mulighed for det, øges ved at lukke drænene i afd. 1187 og 1188. På den måde etableres en række nye vandhuller. I samme afdelinger er der problemer med Bjørnklo, som i planperioden bekæmpes med fåregræsning.

Overdrevet i afd. 1181 skal plejes ved høslæt.

I Kirkendrup Skov vil et større slette areal i afd. 1067 blive plejet ved høslæt. I samme afdeling vil en del af arealet udvikle sig fra slette imod overdrev i planperioden.

I afd. 1061 medtages bevoksningen med asketræer i den eksisterende græsning og overgår til græsningsskov.

I Elmelund skov vil der blive udlagt biodiversitetsspor, med det formål at understøtte fuglevildtet i skoven.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet
Der er ingen plejetiltag for kulturmiljøet i planperioden. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminde og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Elmelund Skovs bynære beliggenhed og formål som rekreativt område, betyder at store dele af skoven udlægge som facilitetszone for at kunne rumme fremtidige faciliteter og aktiviteter. Andre arealer udlægges med friluftszone hvor skovgæstens friluftaktiviteter der ikke er afhængige af forskellige faciliteter og arrangementstilladelser kan udfoldes. Der udlægges også store områder med stillezone hvor der ikke gives tilladelse til store organiserede friluftsaktiviteter. På disse områder tilskyndes aktiviteter på en måde så forstyrrelsen af naturen og vildtet er minimal. De store arealer med stillezone bidrager til at hele skovområdets fremtidige vildtbestand får de bedste muligheder for at kunne trives til glæde og gavn for alle brugergrupper. Jagt vil være en aktiv del af friluftslivet. Dette vil komme til udtryk gennem flere afholdte jagter årligt, primært nyjægerjagter.

I planperioden forventes en række faciliteter anlagt som en del af skovrejsningsprojektet. Det drejer sig om skydeplads, kælkebakke, et rekreativt opholdsareal, madpakkehus og toiletbygning.

For at understøtte Kirkendrup Skov som bynær skov udlægges der en række facilitetszoner omkring de eksisterende faciliteter fx hundeskovene, knallertbanen, naturlegepladsen og bålhytter. Resten af skoven udlægges som friluftszone.

I Elmelund Skov vil der i planperioden blive etableret ca. 7 km. ridestier.

I planperioden forventes naturlegepladsen at blive nedlagt, når den er udtjent.

Begge hundeskove fastholdes og i planperioden udskiftes hegnet i den sydlige hundeskov.

Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Jordbunden er gennemgående veldrænet muldjord; men ikke mindst i de nordlige dele af Elmelund er der betydelige arealer med vandstuvning.

Jordbundsforholdene på Elmelund Skov består primært af kalkholdig moræne afsat af isen under den sidste fase af sidste istid. Morænen i området har relativt højt lerindhold på 15-25 %, enkelte steder endog højere, hvor der er tegn på indarbejdning af issøaflejringer. Flere steder i kortlægningsområdet fundet tørvedannelse i de afløbsløse lavninger, det største tørveområde er beliggende lige syd for motorbanen i den nordlige del af kortlægningsområdet. Det må forventes, at der forefindes tørv i flere afløbsløse lavninger end der er vist på kortet, men set i relation til det ønskede antal boringer har det ikke været muligt at opsøge alle lavninger i området

De lerede jorder er præget af lernedvaskning med en begyndende forbruning i toppen som tegn på forvitring af de primære mineraler. De mere sandede jorder i området er forbrunede som tegn på forvitring, og det høje næringsniveau i området forhindrer podsolering af sandjorderne.

I det nordlige dødislandskab er der udviklet pseudogley i morænerne som tegn på temporær vandstuvning. I den sydlige del af kortlægningsområdet er det kun de relativt lavtliggende områder som har udviklet pseudogley.

Moræneaflejringen var kalkholdig ved aflejringen men kalken er udvasket til mere end en meters dybde de feste steder i områder, men jorderne bliver kalkholdig med dybden selv tørvejorder og sandjorder bliver kalkholdige indenfor de øverste 1,5 meter.

Jordbundsforholdene på Kirkendrup Skov minder på mange områder om Elmelund Skov med jordbundsmateriale primært bestående af moræneler. Kirkendrup Skovs topografi er defineret af et ådalstrøg, hvor der i dalbunden findes ferskvandstørv i postglaciale aflejringer. Udover moræneleraflejringerne på dalsiderne findes også få aflejringer af smeltevandssand på området.

2.22 Landskab

Landskabet omkring Elmelund er et dødislandskab præget af de store bløde bakker, afløbsløse vandfyldte lavninger, områder med ekstensiv arealanvendelse og mange større og mindre skovområder.

Mod syd afgrænses det af et fladere morænelandskab og mod nord af overgangen til det storbakkede og skovprægede dødislandskab. Trods områdets bakkede terræn er landskabet forholdsvist åbent, med mulighed for kig hen over større landskabsområder

Kirkendrup Skov ligger i den nordligste af de tre tunneldale som gennemskærer landskabet vest for Odense. Dalstrøget er svagt markeret og afgrænser et komplekst landskab, hvor en mosaik af dyrkede marker, ny skov, moseområder og frugtplantager afgrænser middelskala landskabsrum.

Områderne er relativt bynære i forhold til Odense. Nær byen stiger landskabernes bynære præg ved højere andel af tekniske anlæg og nogle steder direkte visuelle sammenhænge til og hen over byen.

2.3 Skoven

Generelt er skovene udlagt på god skovjord. Inden skoven blev planlagt blev jordbundsforholdene kortlagt med hensyn til jordens type og til vandbalancen i jorden. Valg af træart er derefter sket ved at finde bedst mulig træart ud fra disse forhold.

Da der er tale om ny skov er skoven primært etableret med danske løvtræarter, men dog med et islæt af nåletræer, som giver skoven mere variation og øget fødegrundlag og dækning for en række dyrearter, som fx egern, spætter, hjortevildt mv. I Kirkendrup er der opstået små naturarealer i skoven, idet der er sket forsumpning, formentlig ved at lokale dræn er ophørt med at virke. Skoven er artsrig og ved skovdriften tilgodeses de mange arter.

2.4 Natur

Både Kirkendrup Skov og Elmelund Skov er plantet på tidligere landbrugsjord. Egentlige naturområder er små og findes spredt i mere ekstensive områder som fx moser.

I Elmelund Skov er det fortsat agerlandets vilde planter, der dominerer. I Kirkendrup Skov har træerne bortskygget markplanterne, men en egentlig skovbundsflora har endnu ikke indfundet sig. Langs med skovvejene findes en del orkideer af arten skovhullæbe. Denne art viser sig ofte cirka 10 år efter plantningen af ny løvskov. I Afd. 61 er der opstået en sø.

2.5 Kulturmiljø

I forbindelse med skovrejsningen har Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat foretaget prøvegravninger i afd. 61 sydøst for knallertbanen. Der blev fundet resultater efter bosætninger fra yngre bronzealder. Der er ingen synlige fortidsminder i Kirkendrup Skov og Elmelund Skov.

2.6 Friluftsliv

I Kirkendrup Skov længst mod nord ligger Kattebjerg hundeskov, der er velbesøgt af hundeejere. I den nordøstlige del af Kirkendrup Skov er afd. 610 er udlejet til Odense Kommune til en knallertbane. Skoven benyttes flittigt af lokale borgere til motionsløb, hundeluftning, cykling og almindelige skovture. Trøstruplund Rideklub har en ridesti i skoven. I samarbejde med Red Barnet er der etableret en shelterplads med to shelters i afdeling 61 litra b. Shelterpladsen er populær og anvendes både af Red Barnet og af andre brugere.

I den sydvestlige del af Kirkendrup Skov er der hundeskov i Afd. 65 og der er naturlegeplads og bålhus i Afd. 64 litra o. Længst mod vest – ved den tidligere Lundsgård er der også et bålhus. Bålhusene benyttes flittigt. Der findes en vandretursfolder for Kirkendrup Skov.

Elmelund Skov blev plantet i foråret 2014, så der er ikke så mange faciliteter endnu. Det omfattende system af skovveje bliver allerede flittigt brugt af områdets beboere til taveture, løbeture og cykelture. I den nordlige del af Elmelund Skov ligger en knallertbane. Syd for knallertbanen er der etableret et demonstrationsanlæg, hvor man kan se de ca. 40 træ- og buskarter, der er plantet i skoven. Efterhånden som skoven vokser til er det hensigten, at etablere flere faciliteter for publikum - afhængigt af ønsker og muligheder.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Der er ikke udpeget Natura 2000 område.

3.2 § 3 /§ 28 områder

I Kirkendrup Skov og Elmelund Skov findes spredt § 3 vandhuller, § 3 enge og en § 3 moser.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Kirkendrup Skov er i kommuneplanen planlagt som rekreativt område (plannr. 10. G20).

Tværs gennem Elmelund Skov er der i nord-sydgående retning udlagt en vestlig forlængelse af O3. I forbindelse med udarbejdelse af planen for O3, har kommunen besluttet at der kan plantes skov inden for vejreservationen, som kommunen så skal erstatte med erstatningsskov, når vejen realiseres. I området, hvor jernbanen krydser motorvej E20 vil et nyt jernbanespor gennemskære skovrejsningen. Arbejdet med at fastlægge linjeføringen er igangsat. Motorvej E20 udvides med et spor i begge retninger. Udvidelsen vil inddrage en smal strækning af jord fra Elmelund Skov. Disse arealer er utilplantede.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Skovene er ikke omfattet af fredninger eller vildtreservater.

3.5 Drikkevandsinteresser

Både Kirkendrup Skov og Elmelund Skov ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Skovene er anlagt med medfinansiering fra Vandcenter Syd og Næsby vandværk

3.6 Råstofplaner

Kirkendrup Skov og Elmelund Skov er ikke udlagt som grave- eller interesseområde ifølge gældende råstofplan.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer efter Naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Skov nr.

Skov

 

Litra

Areal (ha)

Anvendelse

Årgang

Egenskab

17

Elmelund Skov

1199

a

5,6

ALØ

2003

Forsøgsareal (FSL)

Planændringer for Kirkendrup Skov og Elmelund Skov