Lærkedal og Storelung

Beskrivelse

Områdeplanen dækker Lærkedal og Storelung.

Lærkedal ligger ca. 4 km vest for Nr. Broby og ejendommen blev erhvervet i 1976. Fyns Amt bidrog til erhvervelsen med ¼ af købesummen. Arealet er ca. 53 ha. stort og består af et lysåbent landskab med skovholme, samt to mindre engparceller nord for selve Lærkedal.

Arealerne i Storelung ligger umiddelbart øst for Nr. Broby og består af tre mindre parceller i et højmoseområde. Samlet er parcellerne ca. 2 ha. Arealerne blev erhvervet i 2009.

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Landskabet i og omkring Lærkedal er prioriteret højest for at sikre og synliggøre landskabets former med slugter og bakkedrag. Der er fokus på at skoven fremadrettet drives, så dyrknings- og produktionspotentialet udnyttes bedst muligt samtidig med, at skoven kan danne gode rammer for friluftslivet. De store lysåbne områder vil fortsat blive græsset for at sikre og understøtte udviklingen af disse områder mod naturtyperne overdrev, eng og slette. På de lysåbne arealer findes typiske overdrevsarter som b.la. håret høgeurt, stor knopurt, sølv-potentil og knold-ranunkel.

Naturinteresserne i Storelung er prioriteret højest, da naturinteresserne i på området er store. Storelung er en af Fyns få højmoser og er som sådan betragtet som værdifuld naturtype. Af arter på området kan b.la. nævnes klokke-lyng, rosmarin-lyng, blåtop og tranebær, samt de rødlistede dagsommerfugle Moseperlemorsommerfugl og Bølleblåfugl.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I planperioden ryddes opvækst for at sikre udsigten ved Synebjerg, og et areal i afd. 101 ved udsigtspunktet medtages i græsningen for at udvikle arealet til græsningsskov.

I Lærkedal ryddes arealet i afd. 106 for opvækst, hvorefter der påbegyndes slet af engarealerne. Der kan etableres en eller flere søer til padder, herunder stor vandsalamander.

Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

Landskabskarakteren på arealerne er præget at kuperet morænelandskab og denne karakter er vurderet sårbare overfor tiltag, som vil sløre terrænet og udsigterne der præger området. I planperioden ryddes opvækst i afd. 101 for at sikre udsigten ved Synebjerg som er beliggende syd vest i Lærkedal.

Kortene viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Lærkedal er givet ved den udlagte skovudviklingstype som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

Lærkedal udlægges med skovudviklingstypen eg med ask og avnbøg, som bygger på de eksisterende egebevoksninger. Skovudviklingstypen vil fremme den lysåben skov med stor variation og på den gode skovjord forventes produktion af eg og bøg.

Et mindre areal i afd. 101 udlægges med græsningsskov.

Kortene viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

I Lærkedal er alle naturarealer allerede under græsning og et areal i afd. 101 ved udsigtspunktet Synebjerg tages med i græsningen for at udvikle arealet til græsningsskov.

I afd. 102 skal plejen af sletten overgå fra slåning til slet. I afd.105 er under tilgroning og skal i den kommende planperiode medtages i græsning eller slet for at sikre at engen ikke gro yderligere til. I planperioden ryddes arealet i afd. 106 hvorefter der påbegyndes slet af engarealerne.

Der kan anlægges vandhuller til stor vandsalamander i planperioden.

Der er ingen nye tiltag i Storelung, hvor opvækst at birk løbende ryddes. Naturstyrelsens arealer i Storelung er omfattet af et LIFE70 projekt hvor et naturgenopretningsprojekt vil sikre og udvide området med aktiv højmose, ved at gøre vandstandsforholdene mere optimale for tørvemosser, der danner højmosen. Projektområdet er på 55 ha. og omfatter habitatområdet med højmosen på 28 ha. og arealer rundt om højmosen. Naturstyrelsens pleje af arealerne tilrettelægges så plejen bidrager til LIFE70 projektets formål.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ingen plejetiltag for kulturmiljøet for Lærkedal eller Storelung i planperioden. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminde og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Lærkedal benyttes rekreativt især af lokalbefolkningen og af besøgende på naturskolen. Omkring naturskolen udlægges en facilitetszone. Resten af Lærkedal udlægges med friluftszone for at understøtte naturskolen, skoleturer og fri teltning. Dog udlægges afd. 105 og 106 som stillezone for også at tilgodese den stille naturoplevelse.

Alle arealerne ved Storelung udlægges med stillezone da arealet på grund af sin højmose karakter ønskes friholdt for organiserede aktiviteter og hovedsageligt besøgt af naturinteresserede.

Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Jordbunden i Lærkedal er primært bestående af sandede randmorænebakker, med partier af moræneler. Der findes enkelte områder hvor jordbunden består af ferskvandstørv.

Da arealerne i Storelung er beliggende i en højmose et jordbundsforholdende udelukkende bestående af ferskvandstørv.

2.2 Landskab

Lærkedal er beliggende i et kuperet terræn af randmorænebakker med Synebjerg (81 meter over havet) som højeste punkt. Landskabet har en lille skala betinget af det bakkede terræn, de tætte hegn, der deler markfladerne, stedvise syrenhegn langs vejene og mange mindre skove. Oplevelsen af landskabet varierer mellem de meget lukkede rum i de lave dele og udsigt over landskabet fra bakketoppene.

Området ligger inden for det nationale geologiske interesseområde nr. 125, Svanninge Bakker – Odense Ådal. Dette område har stor forsknings- og undervisningsmæssig værdi som et af Danmarks mest markante randmoræner med inderlavning. Inden statens erhvervelse er mindre dele af ejendommens bakkedrag bortgravet som grus.

Storelung er en af Fyns få højmoser. På trods af omfattende afvanding har Storelung fortsat højmosepræg. Arealerne i Storelung ligger i udkanten af et landskabsområde, der er karakteriseret ved en bølget moræneflade med intensiv landbrugsdrift og middelstore gårde. Området præges af intensivt drevne marker samt små/middelstore løvskovsområder, som ligger spredt i området. De overordnede landskabsrum afgrænses af skovene, mens landskabsrummene opdeles af bevoksede diger af forskellig bevoksningstæthed, som primært betinger en åben afgrænsning. Muligheden for at se langt findes mange steder, og landskabet opleves som et middel-/storskala landskab med et svagt mønster.

2.3 Skoven

Skoven på Lærkedal er etableret som skovrejsning siden erhvervelsen i 1976. Skoven en anlagt som isoleret beliggende småskove, der understøtter det kuperede landskab. Hovedtræarterne er eg og bøg. Der er anlagt flere videnskabelige skovbrugsmæssige forsøg på ejendommen. Der er et mindre område med elleskov der er beskyttet jf. Naturbeskyttelseslovens § 3. Der er også udlagt et mindre areal med græsningsskov.

Der er ikke skov på arealerne i Storelung.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

I Lærkedal er der flere § 3-beskyttet overdrev. Der er enkelte spredte buske på overdrevene og vegetationen er meget nedbidt. I den centrale del er der rester af en grusgrav. Overdrevene rummer nogle typiske overdrevsarter, men bærer stadig præg af tidligere gødskning. Af disse typiske overdrevsplanter kan nævnes tidlig dværgbunke, udspærret dværgbunke, mark-frytle, vellugtende gulaks, eng-brandbæger, håret høgeurt, stor knopurt, sølv-potentil, knold-ranunkel, rundbælg, rødknæ og kornet stenbræk. Vest for bygningerne er der en § 3 sø som er præget af en stor bestand af karudser. Mellem skovene er der to § 3 enge, som er kulturpåvirkede.

I kanten af § 3 højmosen Storelung vokser dun-birk, vortebirk og rød-el. Inde på højmosefladen vokser hedelyng, klokke-lyng, rosmarin-lyng, blåtop, tranebær og forskellige tørvemosser.

Her flyver også den rødlistede højmose-dagsommerfugl Moseperlemorsommerfugl (EN) samt natsommerfuglene Rødmende Ugle (Coenophila subrosea (NT) og Blomster-Stængelugle (Eremobia ochroleuca). Storelung rummer herudover måske stadig en bestand af dagsommerfuglen Bølleblåfugl (rødlistekategori NT).

I perioden 2005 – 2010 blev der gennemført naturforbedrende aktiviteter i forbindelse med LIFE Højmoseprojektet.

2.5 Kulturmiljø

Lærkedal var oprindelig fæstegård under Lundegård og lå indtil udskiftningen i Nr. Broby. Ved folketællingen i 1801 angives det, at gården er udflyttet.

Der findes på ejendommen adskillige gamle levende hegn, der angiver tidligere markafgrænsninger.

Storelung har gennem tiderne være anvendt til tørvegravning. For at kunne komme til at grave tørv er højmosen søgt afvandet. Gamle tørveskær og afvandingsgrøfter kan fortsat erkendes i Storelung.

2.6 Friluftsliv

Lærkedal ligger forholdsvis tæt på Nr. Broby og er et vigtigt lokalt besøgsområde, men er også meget benyttet som udflugtsmål for skoler etc. Bygningerne er udlejet til den selvejende institution Trente Mølle til Lejr-/Naturskole. Lærkedal er udlagt til fri teltning.

Storelung ligger nær Nørre Broby, men det vildsomme område tiltrækker fortrinsvis folk med særlig interesse for naturen.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Der er ikke udpeget Natura 2000 område på Lærkedal.

Storelung er en del af Natura 2000 område nr.119 Storelung på 27,5 ha, som er omfattet af EU’s Natura 2000 direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne).

For alle områder er der udarbejdet Natura 2000 planer, som skal prioritere den nødvendige indsats der skal til for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter.

På den baggrund er der udarbejdet en plejeplan for Naturstyrelsens område, som følger op på N 2000 planens prioriterede indsatser. Plejeplanen skal senest være gennemført med udgangen af år 2015, dog 2021 for skovbevoksede, fredskovspligtige arealer.

Plejeplanen for N119 Storelung området vedrører Naturstyrelsens arealer på 2 ha, som består af aktiv/nedbrudt højmose, omgivet af landbrugsland. Mosen er præget af tidligere tørvegravninger, og der ses rester af de gamle tørvegrave og dræningskanaler.

Målet er at bevare naturtypen højmose og det sker ved at der foretages løbende pleje ved rydning af opvækst på højmosen. Der er foretaget eller foretages enkeltstående indgreb i form af mere omfattende rydninger samt understøttelse af naturlig hydrologi på højmose.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 § 3 /§ 28 områder

Lærkedal omfatter især arealer med § 3 overdrev og § 3 eng. Storelung omfatter store arealer med § 3mose.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Der er ingen udpegninger i kommunale planer el.lign. for de på gældende arealer.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der er ingen fredninger eller vildreservater på de pågældende arealer.

3.5 Drikkevandsinteresser

Både Lærkedal og Storelung ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Lærkedal og Storelund er ikke udlagt som grave- eller interesseområde ifølge gældende råstofplan.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer efter Naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer