Ristinge Klint og Humble Skov

Beskrivelse

Områdeplanen dækker arealerne ved Ristinge Klint, Humble Skov og Næs.

Arealerne ved Ristinge ligger alle nær landsbyen/sommerhusområdet Ristinge i Langelands kommune. Afd. 420 – 423 er beliggende ved Ristinge Klint samt sydøst herfor og består af klinter, kratskov, en bevoksning med eg og skovfyr fra 1980, klit, forstrand samt af en raste- og parkeringsplads.

Afd. 428 er en engparcel beliggende i Ristinge Nor.

Afd. 430 er beliggende tæt ved et sommerhusområde og en campingplads på den sydvestlige kant af Ristinge Nor. Arealet består af eng, krat, en bevoksning med eg og skovfyr fra 1967, samt af en raste- og parkeringsplads.

Afd. 440 er beliggende ved Hesselbjerg strand, mod nordvest grænsende til et sommerhusområde. Arealet består af en bevoksning med eg fra 1979, eng, overdrev og ved kysten af et lille område med klit og forstrand.

Fyns Amt overdrog i forbindelse med kommunalreformen i 2007 Bjørnhøj Strand til Naturstyrelsen for at sikre offentligheden adgang til en af Fyns bedste badestrande. Der er offentligt toilet på arealet. Amtet erhvervede ejendommen tilbage i 1983.

Fyns Amt overdrog endvidere et areal på Ristinge klint og i Ristinge Nor. Arealet var erhvervet gennem en jordfordeling med skæring i 2006.

Humble Skov er et bynært skovrejsningsområde beliggende umiddelbart vest for Humble by i Sydlangelands kommune. Skoven består af 4 mindre adskilte områder, der i perioden 1995 – 1997, er opkøbt fra 3 forskellige ejendomme.

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Målsætningen for arealerne ved Ristinge Klint er at bevare landskabet med karakteristiske kystskrænter og arealer med overdrev, klitter og strandenge. Naturværdierne prioriteres højt, hvilket har betydning for samspillet med friluftslivet, idet området har mange besøgende. Det er derfor vigtigt at arealerne kan rumme både benyttelsen og beskyttelsen af naturværdier. Af naturtyper på Ristingeklint kan fremhæves overdrev med flora bestående af bl.a blåmunke, ager-kohvede og nikkende limurt, samt rigkær med b.la. kødfarvet gøgeurt, maj-gøgeurt og blågrøn star. Desuden klit med b.la. revling, marehalm og bidende stenurt.

På Ristinge Klint findes desuden flere rødlistede arter af sommerfugle og biller, som er knyttet til tørre, lyseksponerede kystskrænter som levested.

I Humble Skov er friluftlivet ligeledes prioriteret højt, da skoven er planlagt som rekreativt område for primært borgerne i Humble. Skoven er en relativt ung skov hvorfor der kun findes få områder med mose og krat uden nævneværdige naturværdier

Næs Skov rummer meget store naturmæssige værdier, som sikres gennem løbende stævning. Af floraarter der findes på arealerne kan b.la. nævnes hulrodet lærkespore, ægbladet fliglæbe og tyndakset gøgeurt.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

På kystskræntarealerne ved Ristinge Klint i afd. 420 skal opvækst af træer og buske i planperioden skæres ned og fjernes for at sikre det det karakteristiske landskab. Rynket rose vil blive bekæmpet på de kystnære arealer.

På et skovbevokset areal ved Ristinge Klint skal bevoksningen i afd. 421 tyndes kraftigt, så den med tiden bliver mere åben.

Rigkæret i afd. 430 udvides og forbedres i planperioden ved at fjerne birkeopvækst.

For at beskytte overdrevet i afd. 440 fjernes opvækst.

I Humble Skov anlægges i planperioden om muligt en ny p-plads langs Ristingevej

Kortene viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

På arealerne ved Ristinge Klint findes kystskrænter og da disse er fremherskende landskabselementer skal opvækst af træer og buske på klinten i planperioden skæres ned og fjernes. På et skovbevokset areal ved Ristinge Klint skal bevoksningen i afd. 421 tyndes hårdt, så den med tiden bliver mere åben, hvilket giver bedre oplevelse af landsskabselementerne.

Kortene viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Humble Skov og de skovbevoksede arealer ved Ristinge Klint er givet ved den udlagte skovudviklingstype som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

Ved Ristinge er der i begyndelsen af 1980’erne etableret egeskov. Der er derfor udlagt skovudviklingstypen eg med skovfyr og lærk, som vil klare sig godt på de næringsfattige arealer. Arealerne vil udvikle sig mod en lysåben skov, som vil være afvekslende og spændende at færdes i.

I afd. 428 i Ristinge og afd. 461 og 462 i Humble Skov er gamle stævningsskove, der udlægges skovudviklingstypen stævningsskov, og som fremadrettet vil blive drevet som traditionel stævningsdrift, hvor skoven bliver lavskov med enkelte overstandere.

I planperioden skal bevoksningen i afd. 421 tyndes kraftigt, så den bliver mere åben af hensyn til landskabsoplevelsen.

Skovrejsningen ved Humble er udlagt med skovudviklingstypen bøg med ask og ær, som forventes på sigt at udvikle sig til en artsrig og strukturvarieret skov med bøg som hovedtræart.

Kortene viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

I planperioden skal der på de kystnære arealer ved Ristinge Klint ske bekæmpelse af rynket rose, som regnes for invasiv.

I afd. 430 skal et rigkær udvides og forbedres i planperioden ved at fjerne birkeopvækst. Ligeledes skal opvækst fjernes i afd. 440 ved Hesselbjerg Strand for at beskytte overdrevet.

På de kystnære arealer er det beskrevet i Natura 2000-plejeplanen, at der skal ske en udvikling af tørt overdrev. Klintens naturarealer bliver løbende vedligeholdt ved at opvækst ryddes og græsningstryk reguleres for på den måde at fastholde og udvide overdrevsnaturen.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ingen plejetiltag for kulturmiljøet i planperioden.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Der udlægges facilitetszone ved badestranden ved Ristinge Klint, samt på arealer ved sommerhusområdet ved Ristinge Strand. Resten udlægges med stillezone da den stille natur og strand oplevelse ønskes fremmet.

Der udlægges en stor facilitetszone i den sydlige del af Humble Skov ved den eksisterende p-plads og sundhedsspor. Resten udlægges til stillezone.

I planperioden anlægges om muligt en ny p-plads langs Ristingevej i Humble Skov. Hvis det bliver efterspurgt, kan afd. 421 i Ristinge være egnet til etablering af hundeskov.

Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Området omkring Ristinge er morænelandskab overvejende med lerbund omgivet af hævet havbund. Kysterosion har dannet den op til 30 meter høje Ristinge Klint. Hovedparten af distriktets arealer ligger dog på den hævede havbund med marint forland, der langs Ristinge Strand er præget af flyvesand.

Jordbunden i Humble består af en kalkholdig moræne med 20-25 % ler. Moræneaflejringene har stedvist udviklet pseudogley, der er et tegn på midlertidig vandstuvning.

2.2 Landskab

Landskabet ved Ristinge er karakteriseret ved at markante terrænformer ved de stejle klinter og den frie havudsigt til Marstal Bugt og Det Sydfynske Øhav. Ristinge Klint er Langelands største kystklint og nationalt geologisk interesseområde nr. 129. Her er tusind år gamle jordlag synlige i form af aflejringer fra de to sidste istider, Saale og Weischel samt fra mellemistiden Eem. Klinten har stor forsknings- og undervisningsmæssig betydning, da den viser klimahistorien i Eem og starten af Weichsel, de forskellige gletsjerfremstød i Weichsel og de symmetrisk opskudte lag i en randmoræne.

2.3 Skoven

Størstedelen af Humle Skov er anlagt som bynær skovrejsning startet i 1995. Jorden er god skovjord. Der er især plantet bøg og eg. Afd. 461 og 462 består af stævningsskov og er udlagt til denne skovudviklingstype. Der er etableret et proveniensforsøg med rødgran i afd. 464

Ved Ristinge er etableret små skove med eg og skovfyr på den lette jord. Skovene skal hugges hårdt for at skabe mangeartede oplevelsesrum og dermed sikre deres formål som attraktive besøgsskove for gæster i ferieområdet. Skovene giver med tiden værn og skygge og giver bedre mulighed for at færdes i området på alle årstider.

Næs Skov har været drevet som stævningsskov gennem lang tid, og er i medfør af naturskovsstrategien i sin helhed udlagt som sådan. Skoven domineres af hassel med indblandet avnbøg, pil, kirsebær, elm og navr.

I afd. 428 på Ristinge findes en askedomineret stævningsskov, der også drives med stævningsdrift.

Kortene viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Ristinge Klint er sydvendt og soleksponeret præget af vind og nedbør. Mange steder er naturtypen tørt overdrev. Andre steder er der tætte krat af slåen, benved og engriftlet hvidtjørn. Ovenfor klinten har det daværende Fyns Amt i sin tid erhvervet landbrugsarealer. Disse drives nu med helårsgræsning med robuste kreaturer. Den sandede jord udvikler sig hurtigt til overdrev.

På klintområdet er der registreret ca. 100 plantearter samt sjældne biller og sommerfugle.

Området rummer mange varme- og tørkeelskende arter (”storebæltsarter”). Karakterplanter er blåmunke, ager-kohvede, nikkende limurt, knoldet mjødurt, bakke-nellike, slangehoved, bakketidsel, bredbladet timian og smalbladet timian.

Ristinge Klint rummer blandt sommerfuglene en bestand af den rødliste og sårbare spinder Uldhale (Eriogaster lanestris), knyttet til slåenkrattet på klinten. Derudover kan nævnes småsommerfuglene Coleophora niveicostella og C. serpylletorum, som begge kun har ganske få levesteder i Danmark, kendes fra Ristinge Klint.

Af rødlistede biller findes sandoldenborre (CR), korthalset oliebille (EN) klintskyggebille (VU) og skræntoldenborre (NT) Desuden Bjerg-Guldbille (Chrysolina graminis) (VU), en meget sjælden art med formentlig højst to nulevende, danske bestande, på Læsø (ét individ i 1966) og på Ristinge Klint; fra sidstnævnte lokalitet foreligger mange ældre fund, men tilsyneladende ingen fund senere end 1998. Den lever især på blomsterplanten rejnfan. Blå Glansbladbille (Oreina caerulea) (NT) er en sjælden art, der i dag kendes fra kun fire danske lokaliteter, alle i Fynsområdet. Fra Ristinge foreligger et fund af to individer i 1978. Den lever på kystskrænter og overdrev på arter af knopurt.

Den syd- og mellemeuropæiske bi Andrena fulva er i Skandinavien kun registreret på Ristinge Klint.

Af svampe og laver der findes her kan nævnes lav bægerlav og grå trådkantlav, der er rødlistet som moderat truet, stinkende vokshat, der er rødlistet som næsten truet samt småbladet elm, klippe-grenlav, Trachyphloeus alternans, Trachyphloeus digitalis og Trachyphloeus spinimanus . Af øvrige ikke rødlistede, men dog nævneværdige arter, findes Buellia sororia (sortskivelav art), saltstøv-kantskivelav, strand-landkortlav, Lecanora orosthea (kantskivelav art) og Lecidella stigmata.

Rigkæret syd for Ristinge Camping er § 3-beskyttet mose og eng. Den østlige del af engen er meget fugtig og moseagtig. Denne del af engen ligger under havniveau og er en del af det inddæmmede Ristinge Nor. Der er her vandhuller, der har forbindelse med tilsvarende vandhuller i birkemosen på den anden side af hegnet. På den fugtige del af engen findes en særdeles god bestand af gøgeurter (kødfarvet gøgeurt og maj-gøgeurt). Engen er et ekstremrigkær. Typiske planter i ekstremrigkær er kødfarvet gøgeurt, maj-gøgeurt, blågrøn star, hirse-star, eng-kabbeleje, vinget perikon og kær-tidsel.

Tæppegræs, eng-troldurt og snog forekommer også ved rigkæret.

Klitområdet ved Havblik i afd. 422 er atypisk for det Fynske område. Her findes klitter og en af regionens fineste badestrande findes her. Blandt planter kan nævnes: Revling, marehalm, bidende stenurt. Desuden er der partier, hvor den invasive rynket rose har bredt sig.

Humble Skov er plantet på landbrugsjord i 1995 – 1997, og en egentlig skovbundsflora har ikke indfundet sig endnu. I de tre nordlige afdelinger: 460, 461 og 462 er der krat, en mose og en lille sø.

Næs Skov udemærker sig ved b.la. at indeholde en rig artssammensætning med b.la. følgende arter: Hassel, navr, avnbøg, almindelig tjørn, flere pilearter og adskillige andre busk- og træarter. Urtevegetationen rummer blandt andet: Hvid anemone, vorterod, dansk ingefær, eng-nellikerod, hulrodet lærkespore, ægbladet fliglæbe og tyndakset gøgeurt.

2.5 Kulturmiljø

Ved Ristinge Klint er der en stendysse fra starten af bondestenalder. Der er kulturspor i form af inddæmning og afvanding af Ristinge Nor, samt en del sten- og jorddiger

Arealerne, der udgør Humble skov er undersøgt af Langelands Museum med henblik på registrering af kulturhistoriske forhold. Ud over en gammel kirkesti der forløber tværs igennem afd. 464, havde museet ingen forbehold over for tilplantningen. Stien er respekteret i forbindelse med tilplantningen.

2.6 Friluftsliv

Ristinge - halvøen er præget af sommerhusområder, campingpladser og en betydelig endagsturisme.

Ristinge strand er et yndet udflugtsmål, når vejret er til badning. Benyttelsen af stranden kan være så stor, at områdets vejsystem og parkeringspladser udnyttes til det yderste.

Der er således knyttet en væsentlig publikumsmæssig interesse til strand- og klitarealerne i afd. 422.

Afd. 420, 421 og 430 fungerer i sommerperioden som turområder, når vejret ikke er til badning.

Afdelingerne benyttes hele året af lokalbefolkningen til vandreture. Der er markeret en vandrerute langs store dele af Ristinge Klint.

Afd. 440 har lidt mindre publikumsmæssig interesse, og benyttes fortrinsvis af sommerhusejere til gåture til og fra stranden. Der er af Sydlangeland Kommune indrettet kiosk og offentligt toilet sydvest for afdelingen til betjening af badegæster.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ristinge Klint og Storeholm er en del af Natura 2000 område nr.127 Sydfynske Øhavpå 450 km2, som er omfattet af EU’s Natura 2000 direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne).

For alle områder er der udarbejdet Natura 2000 planer, som skal prioritere den nødvendige indsats der skal til for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter.

På den baggrund er der udarbejdet plejeplaner for Naturstyrelsens områder, som følger op på N 2000 planens prioriterede indsatser. Plejeplanen skal senest være gennemført med udgangen af år 2015, dog 2021 for skovbevoksede, fredskovspligtige arealer.

Plejeplanen for N127 Sydfynske Øhav vedrører Naturstyrelsens arealer på 576 ha, som består af strandengsområder og nor, øer og holme, klinter og skov- og engområder fra Thurø i nord til Sydlangeland. På Ristinge Klint er der forekomst af naturtyperne kalksandsoverdrev, kalkoverdrev og grøn klit, på Storeholm er det strandeng.

Målet for lysåbne naturtyper ved Ristinge Klint er i denne planperiode at der er eller bliver iværksat rydning og naturpleje på ca. 5 ha, og at der sker en udvidelse af overdrevsarealet ind på den tidligere agerjord. Desuden sker der en bekæmpelse af den invasive art rynket rose på overdrev og i den grønne klit på Ristinge Fælled.

Specifikt af hensyn til stor vandsalamander etableres 1-2 vandhuller i lavninger ved Ristinge Klint.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 § 3 /§ 28 områder

På den østlige del af Ristinge Klint er der § 3 overdrev. Afdeling 422 ved Havblik er § 3 strandeng.

På arealerne syd for Ristinge Camping Afd. 430 findes både § 3 eng og § 3 overdrev. På arealerne syd for Ristinge Havn findes § 3 strandeng. I småskovene vest for Humble Afd. 460 og 461 findes hhv. § 3 vandhul og § 3 mose.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

De kystnære arealer ved Ristinge Klint, Ristinge strand og skoven ved Ristinge Campingplads er omfattet af kommuplanen, plan nr. 9.O.8, 9.O.9 og 9.O.11 med betegnelserne Ristinge Nord, Ristinge Strand Syd og Klinten Syd, som udlægger arealerne til offentligt formål. Arealerne skal friholdes fra bebyggelse og andre faste anlæg end de for driften nødvendige toiletbygninger og parkeringspladser.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Ristinge Klint (Afd. 420, 425) er fredet ved OFN afgørelse af 1. december 1987. Formålet med fredningen er at bevare de geologiske og landskabelige værdier og udvide offentlighedens adgang til det pågældende område herunder en trappe ned ad klinten. Der må foretages ny beplantning. De udyrkede arealer kan naturplejes.

Se fredningskendelsen for "Ristinge Klint" her

Ristinge Klint (Afd. 422, 2 ha) er fredet ved Fredningsnævnets kendelse af 12. maj 1960. Formålet med fredningen er at sikre strandarealet for offentligheden og gøre det tilgængelig for ophold og badning, samt at hindre at der sker plantning eller bebyggelse på arealet.

Se fredningskendelsen for "Ristinge Klint" her

Ristinge Klint (Afd.422 ca. 6 ha) er fredet ved OFN afgørelse af 26. august1974. Formålet med fredningen er at sikre arealet for offentligheden og gøre det tilgængelig for ophold og badning, samt hindre campering og parkering.

Se fredningskendelsen for "Ristinge Klint" her

Ristinge Klint (Afd. 426, ca. 5 ha) er fredet ved OFN afgørelse af 18. december 1961. Formålet med fredningen er at sikre strandarealet for offentligheden og gøre det tilgængelig for ophold og badning, samt at hindre at der sker plantning eller bebyggelse på arealet.

Se fredningskendelsen for "Ristinge Klint" her

Stævningsskoven Næs (ca.4,5 ha) er fredet ved deklaration af 13. maj 1953 (Næs Stubhave). Formålet med fredningen er at bevare stævningsskoven. Der må ikke foretages terrænændringer eller opføres anlæg. Området skal være offentligt tilgængeligt.

Se fredningskendelsen for "Næs Stubhave" her

Området er ikke en del af et vildtreservat

3.5 Drikkevandsinteresser

De kystnære arealer er områder med drikkevandsinteresser og arealerne længere inde i landet f.eks. Humble Byskov ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Den nordlige del af Humble Byskov er nitratfølsomt indvindingsområde.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofinteresser på arealerne.

3.7 Naturskovsstrategien

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer