Skovene på Nordlangeland

Beskrivelse

Områdeplanen dækker arealerne på Nordlangeland og omfatter Østre- og Vestre Sigtehave, Bræmlevænge, Hov Østerstrand, Vestervænge og Mørkholm Skov.

Arealerne ligger i Langelands kommune, og består af skovene Østre- og Vestre Stigtehave som ligger umiddelbart nord og nordøst for Lohals, Bræmlevænge, Vestervænge og Mørkholm som ligger umiddelbart syd og sydøst for Lohals samt Hov Østerstrand som ligger ca. 3,5 km nord for Lohals. Skovene blev erhvervet fra Tranekær Gods i 1980. Østre- og Vestre Stigtehave samt Vestervænge, er alt overvejende frodige løvskove, hvorimod der både i Bræmlevænge og i Mørkholm ud over frodig løvskov også forekommer arealer med nåleskov.

Vestre Stigtehave grænser mod vest direkte ud til farvandet mellem Fyn og Langeland. Vestre Stigtehave er udvidet med skovrejsning mod nord og mod syd ind imod Lohals.

I området omkring Hønsebjerg, er der rejst ny skov, der nu forbinder Mørkholm med Bræmlevænge. Syd for Bræmlevænge er der rejst skov på ejendommen Nygård. I alle de nye skovarealer er der indlagt betydelige åbne områder.

Adskilt fra skovene, på nordspidsen af Langeland, ligger det fredede område Hov Østerstrand. Arealet, der ligger i et sommerhusområde, fremstår som et forholdsvis åbent område, med overdrev, hede, krat og strandbred.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Landskabet på Nordlangeland er karakteriseret ved et kuperet landskab med mange fine udsigtspunkter, og det vil fremadrettet være prioriteret at bevare landskabet og dets former.

Generelt har skovene på Nordlangeland en god produktionsevne, der gør, at det vægtes højt at producere træ af høj kvalitet. Der vil fortsat være en målsætning om at bevare og udbygge naturværdierne i skovene med fokus på den natur, der knytter sig til lang skovkontinuitet i det bakkede terræn.

Kulturmiljøet er ligeledes vægtet højt på grund af b.la. jernalderagre og højryggede agre på flere af arealerne, hvilket der tages specielle hensyn til i skovdriften.

Skovene på Nordlangeland er flittigt benyttet både af lokale, men også af turister, hvilket betyder at rammerne for at skabe et aktivt friluftsliv også fremadrettet er prioriteret højt.

Naturværdierne på arealerne er generelt højt og derfor bliver der i planperioden arbejdet på at disse værdier sikres yderligere. Naturværdierne prioriteres i planperioden højt. Naturmæssigt findes der flere områder hvor skov, skoveng og mose/sø skaber spændende og artsrige sammenhænge med mange småbiotoper hvor der findes arter som b.la. storblomstret kodriver, tandrod, hjertegræs og sød astragel, gøgeurterne skov-hullæbe og rederod samt vandplanten almindelig blærerod.

På områderne findes der overdrev med arter som b.la. håret høgeurt, knold-ranunkel, rødknæ og røggrå køllesvamp.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I planperioden i afd. 706 i Vestre Stigtehave etableres, hvis der er mulighed ofr det, en sø ved at drænledning lukkes I forbindelse hermed skal en lejrplads og et stiforløb flyttes for at give plads til søen..

I afd. 780 i Mørkholm Skov medtages et areal i græsningen ved Hønsebjerg, når nordmannsgranerne på arealet afvikles i planperioden.

I planperioden forventes et shelter opsat i afd.702 i Vester Sigtehave

I skovrejsningsområdet i afd. 715 og 716 i Vester Sigtehave og afd. 756 i Bræmlevænge, skal der, hvis der er mulighed for det, udbygges med befæstede stier for at skabe sammenhæng med Lohals by.

Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

Der er ingen landskabelige tiltag i skovene på Nordlangeland i planperioden.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for skovene på Nordlangeland er givet ved den udlagte skovudviklingstype som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

På hovedparten af skovarealet for skovene på Nordlangeland er udlagt skovudviklingstypen bøg med ask og ær. Bøgen vokser godt på denne type jord, og forventes at kunne leverer en produktion af træ i høj kvalitet. Skoven er allerede artsrig og vil på lang sigt blive mere varieret i aldersklasser og struktur. Selvom træarten ask indgår i skovudviklingstypen vil den kun forekomme i begrænset omfang, idet askebevoksninger flere steder er gået ud pga. sygdommen asketoptørre. Disse arealer efterplantes med lind efter behov som forventes fremadrettet at kunne klare sig fint på de våde arealer. De arealer der ikke efterplantes med lind udlægges til fri succession og vil med tiden springe i krat.

På arealer, hvor der er mere grusede og sandede jordbundsforhold udlægges skovudviklingstypen bøg med gran. Denne sammensætning forventes at give mulighed for kvalitetsproduktion af både nål og bøg. Her vil blandingen af nål og bøg hovedsageligt være i holme og udvikle sig til en mosaik, som vil gøre skoven mere afvekslende og spændende af færdes i.

Denne skovudviklingstype vil desuden tilgodese bestanden af sorte egern, der findes på Langeland, idet piceaarter med sin koglesætning giver bedre fødeudbud for egern, og dermed er med til at give en tættere bestand af egern. Ligeledes skal bevoksninger med indblanding af nåletræ om muligt opretholdes, indtil der er kommet mere nåletræ i resten af skoven. Det drejer sig især om afd. 704 i Vester Sigtehave og afd. 789 i Mørkholm Skov

På mindre arealer rundt om i skovene er der udlagt arealer med skovudviklingstypen skoveng, som giver en fin variation i skovene og modspil til de mere lukkede og mørke bevoksninger med bøg.

Derudover er der udlagt et areal med urørt skov.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Kendetegnende for alle skovene er et stort antal større og mindre vandhuller i landskabets lavninger, som giver en god diversitet i skovene.

I planperioden i afd. 706 i Vestre Stigtehave etableres der hvis der er mulighed for det, en sø ved at drænledning lukkes. Dette forudsætter at den eksisterende lejrplads og stiforløb flyttes.

I afd. 780 i Mørkholm Skov medtages et areal i græsningen ved Hønsebjerg, når nordmannsgranerne på arealet afvikles i planperioden.

Der er tidligere blevet gjort en indsats for at bekæmpe rynket rose og ørnebregne i afd. 400 i Hov Østerstrand. For at opretholde det åben naturareal skal arealet slås kontinuerligt, og hvis det er muligt er der ønske om at etablerer græsning på arealet. Derved kan naturarealet udvikles mod mere tør natur blandt andet med lyng.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

I skovene på Nordlangeland findes både jernalderagre og højryggede agre. Disse systemer tages der et særligt hensyn til ved en skånsom skovdrift. For bedre at kunne erkende agersystemerne vælges bøg som hovedtræart idet bøge vil sikre et minimum af lys til skovbunden og derved mindske at der kommer en høj vegetation af buske og urter. Områdets gravhøje holdes fri for opvækst af buske og træer. Derudover er der ingen planlagte tiltag for kulturmiljøet i planperiode.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

På skovene på Nordlangeland er udlagt en række mindre facilitetszoner omkring eksisterende p-pladser, samt en større facilitetszone omkring Hollænder Hus, hvor der findes en lejrplads og en skovhave. Ligeledes er afd. 740 i Vester Vænge, som er beliggende midt i Lohals udlagt til facilitetszone. Resten er udlagt som friluftzone på nær Hov Østerstrand som stort set er udlagt som stillezone på nær en lille facilitetszone i områdets vestlige del.

I planperioden skal den eksisterende lejrplads og stiforløb i afd. 706 i Vestre Stigtehave flyttes, så der kan etableres en sø på arealet.

I planperioden forventes et shelter opsat i afd. 702 i Vestre Stigtehave

I skovrejsningsområdet i afd. 715 og 716 i Vestre Stigtehave, og afd. i 756 Bræmlevænge skal der udbygges med befæstede stier for at skabe sammenhæng til Lohals by.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Skovene ligger i et morænelandskab med både ler- og sandbund. I de sydlige dele af Mørkholm og Bræmlevænge ses to flad- eller plateaubakker. Langs randen af disse bakker findes mere sandede forekomster af smeltevandssand. I øvrigt er moræneler dominerende. I lavninger findes postglacialt ferskvandstørv og gytje. I Vestre Stigtehave og i Bræmlevænges nordvestlige hjørne er moræneleret stedvis overlejret af sand.

2.2 Landskab

Fra Nordlangeland kan man opleve hvordan landskabet falder fra øens højderyg og ud mod vandet. Landskabet er her præget mere af skov end på resten af øen. Her ligger skove og dyrkede marker skiftevis som brede bælter på tværs af øen og skaber skift i landskabets rum.

Det skovrige landskab rummer særlige oplevelser hvor de smalle opdyrkede marker er rammet ind af store markante skovbryn på begge sider og skove rejser sig fra kysterne. På kysten ved nordspidsen af Langeland mødes tre farvande, Langelandssund, Storebælt og Smålandsfarvandet og der er fra kysterne meget vide udsigter.

2.3 Skoven

I de gamle skove vil bøgen (bøg, ask, ær, lind, el og kirsebær) blive dominerende i den naturnær skovdyrkning. Den naturnære skovdyrkning har været praktiseret så længe, at den gamle løvskov generelt forynges med ret små kulturudgifter, i spontan, gruppevis foryngelse. Bevoksningerne fremstår med flere aldre og dimensioner, repræsenteret på det det enkelte areal. Der er opmærksomhed på at den lave nedbør, der stiller særlige krav for at kunne sikre nødvendig selvforyngelse mv. Selvforyngelsen sikres ved først at tynde kraftigt i overetagen, dernæst i mellemetagen. Der er i den afsluttede planperiode sket en konvertering af størstedelen af nåletræsbevoksningerne, især af Sitkagran, med bøg. Generelt er skovebevoksningerne af høj kvalitet og der kan leveres noget af landets bedste bøgetræ herfra. En betydelig del af den ældre del af skoven står for naturlig selvforyngelse i planperioden. Der er samtidig en del store gamle træer i skovene. Vestenden af Vestre Stigtehave er udlagt som urørt skov i 1993.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Skovene på Nordlangeland er Naturstyrelsen Fyns ældste og største sammenhængende løvskove, med dominans af bøg og eg. Her kan man opleve store træer. Naturindholdet i skovene er højt, fordi antallet af småbiotoper er stort. Siden 1993 er flere grøfter blevet kastet til, så der flere steder i skovene er genskabt vandhuller og våde partier. Vøjremosen i Bræmlevænge er en skoveng, der plejes med afgræsning. Pebermosen i samme skov, er den største sø i de nordlangelandske skove. Floraen er rig. Særligt kan fremhæves gøgeurterne skov-hullæbe og rederod samt vandplanten almindelig blærerod. Der er observeret mindst 9 forskellige flagemusarter i skovene, herunder den sjældne og truede bredøret flagermus, som er opført på habitatdirektivets bilag II, samt på den danske rødliste som sårbar. Desuden findes flere arter af sommerfugle. Hønsebjerg er en markant hatbakke med overdrev. Her findes typiske overdrevsarter er håret høgeurt, knold-ranunkel, rødknæ og hunde-rose. Røggrå køllesvamp (usikker registrering) er på rødlisten som moderat truet.

Skovene på Nordlangeland rummer den eneste, kendte danske bestand af småsommerfuglen Schiffermuellleria grandis. Arten tilhører en sommerfuglegruppe som endnu ikke er rødlistevurderet. Arten er knyttet til råddent træ, ofte under bark på syge eller døde træer, træstubbe og lign.

I vestkanten af Vestre Stigtehave findes urørt skov. Området består især af 130 årig eg, men også gammel bøg samt en yngre ellebevoksning mod syd. Brynet indeholder en artsrig bundflora, bl.a. storblomstret kodriver, tandrod, hjertegræs og sød astragel. Her er fundet flere vedboende svamp f.eks. kroghåret spejlporesvamp, som typisk vokser på krogede kystnære bøge og f.eks. knoldet stilkporesvamp og sveden sodporesvamp som findes på dødt ved af bøg.

Længst mod nordøst på Langeland ligger Hov Østerstrand. Området blev fredet i 1973, fordi her findes et mindre hedeareal. Hov Østerstrand blev ryddet for opvækst af træer og buske i foråret 2014, og der forgår en løbende bekæmpelse af ørnebregne på arealet.

Fra Hou Skov kendes følgende, rødlistede sommerfuglearter: Brun Bjørnespinder (NT), Atlaskspinder (NT), Gulhale (NT) og Pragt-Grønsagsugle (EN).

I 2011 igangsatte Danmarks naturfredningsforening i samarbejde med NST-Fyn, Århus universitet og Københavns universitet et genudsætningsprogram af sorte egern. Det sorte egern er en genetisk unik fynsk variant, som på grund af indvandring af det røde egern, er i risiko for at forsvinde på grund af opblanding med disse. For at sikre den unikke variant udsættes sorte egern i skovene på Nordlangeland. Der har tidligere levet egern på Langeland, men ikke i flere hundrede år.

2.5 Kulturmiljø

I såvel Østre som Vestre Stigtehave findes områder med jernalderagre. Herudover findes 4 høje i Bræmlevænge og en langdysse i Vestre Stigtehave. Især i Vestre Stigtehave er der højryggede agre. I Vøjremosen i Bræmlevænge findes en gammel vøjrelade (dvs. bygning til tørring af pil). Vøjreladen bruges i dag som læskur for de kreaturer der afgræsser Vøjremosen i sommerhalvåret. I Bræmlevænge findes desuden ”Lejrstenen”, som lokalt sættes i forbindelse med svenskernes tilstedeværelse i området under svenskekrigene. I Hollænderhus står en stor sten med over 100 skåltegn fra bronzealderen. Desuden er der indhugget slyngede bånd og et par fodaftryk i stenen. Stenen, der vejer omkring 3,5 ton, har status som danefæ. Det vides ikke præcist, hvor stenen oprindelig har ligget. Den blev fundet på kysten og formodes at have tjent som syltsten på en bygning.

2.6 Friluftsliv

Skovene har stor betydning for beboerne i Lohals, da de kan alle nås indenfor et kvarters gang fra bygrænsen. Specielt Vestre Stigtehave, Vestervænge og Bræmlevænge er meget bynære skove og derfor meget benyttet til vandreture. Kyststrækningen langs Vestre Stigtehave benyttes til badning. Der er tradition for bl.a. at benytte Hov Østerstrand i pinsen og Kr. Himmelfartsdag til picnic. Vestervænge er hundeskov og benyttes lokalt til formålet.Skovene benyttes jævnligt til orienteringsløb, ligesom spejderorganisationerne og skoleklasser på lejrskoleophold gerne benytter skovene til forskellige aktiviteter. Bræmlevænge, Mørkholm Skov og Østre Sigtehave er udlagt til fri teltning.

Nordlangeland, specielt området omkring Lohals var tidligere et meget benyttet ferieområde, med mange pensionater, badehoteller, feriekolonier færgeforbindelse til bl.a. Korsør og et varieret erhvervsliv. I dag er der stadig en betydelig ferieturisme, der nu specielt udgår fra 2-3 større sommerhusområder. I for- og efteråret er der en del lystfiskerturisme. Ud over anvendelsen som en almindelig attraktion, benytter turisterne specielt skovene i perioder hvor vejret ikke indbyder til ophold ved kysten. I Hollænderhus er der indrettet en udstilling om det Nordlangelandske område.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Der er ikke udpeget Natura 2000 område

3.2 § 3 /§ 28 områder

Området omfatter især flere mindre arealer med § 3 moser og vandhuller. På Hov Østerstrand findes § 3 overdrev og et lille areal med § 3 hede.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Arealerne er ikke omfattet af regionale udviklingsplaner eller kommuneplaner.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Hov Østerstrand er fredet ved OFN kendelse af 26. april 1973. Formålet med fredningen er at sikre offentlighedens adgang, at hindre bebyggelse, overnatningsmuligheder og kørsel på arealet, samt at bevare arealet i sin nuværende tilstand.

Se fredningskendelsen for "Hoborg" her

Der er ingen vildtreservat i området

3.5 Drikkevandsinteresser

Størstedelen af arealerne ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og resten af arealerne ligger i områder med drikkevandsinteresser. Desuden er den sydligste del af Mørkholm Skov og Bræmlevænge nitratfølsomme indvindingsområder.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofinteresser på arealerne.

3.7 Naturskovsstrategien

Ca. 3 ha af skovbrynet i Vestre Stigtehave ud mod farvandet mellem Fyn og Langeland er udlagt som urørt skov..

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer