Småøer på søterritoriet

Beskrivelse

Områdeplanen dækker småøerne Mågeøerne, Fænø Kalv, Vresen, Græsholm, Skålhom, Ægø, Melen, Vigelsø kalv, Pludderholm, Drættegrund, Smørstakken, del af Storeholm, Storeholmsrev, samt Nyland og Nylands Kalv m. fl.

Ejendomsretten til de fleste af småøerne er tilgået staten ved konstatering af nyopdukkede øer (efter Jyske lov). Ud over minimal skiltning findes ingen anlæg af nogen art og øerne lades urørte.

Fænø Kalv (afd. 33) er en moræneø beliggende i Lillebælt, ca. 1 km. vest for Fænø. Øen ligger let tilgængeligt ca. 1 km. fra den jyske østkyst. Øen er erhvervet i 1981.

Mågeøerne (afd. 14) ligger i Kattegat nordøst for Bogense. Øerne ligger 300 til 1000 meter fra fastlandet og på lavt vand. Øerne kan nås ved vadning. Øerne huser en af landets største skarvkolonier. Mågeøerne var det første sted i Danmark, at skarver ynglede på jorden. Øerne er bevokset med almindelig strandvoldsvegetation. Vegetationen er dog kraftig præget af skarvkolonien. Øerne blev overført fra Landbrugsministeriet til Miljøministeriet i 1981.

4 unavngivne øer vest for Bogense (afd. 13). Øerne er tilgået staten i 1996 Øerne er sparsomt bevoksede.

Drættegrund (afd. 15) er beliggende knap 100 meter vest for Dræet ved Æbelø Holm. Øen er bevokset med almindelig strandvolds-vegetation. Øen er tilgået staten i 1981.

Pludderholm (afd. 48) er beliggende i Odense Fjord ca. 300 meter nordvest for Vigelsø. Øen er tilgået staten i 1979.

Vigelsø Kalv (afd. 49) er beliggende i Odense Fjord syd for Odden på Vigelsø. Er beliggende mindre end 50 meter fra Vigelsøs nordlige tange. Øen er tilgået staten i 1979

Ægø (afd. 69) er beliggende i Lillestrand vig mellem Bogø og Langå Hoved ved Fynshoved. Øen er tilgået staten i 1979

Melen (afd. 73) er beliggende i Kerteminde Fjord lige bag indsejlingen ca. 100 meter fra begge kyster.

Skålholm (afd. 346) er beliggende vest for vadevejen til Svelmø ved Hanse Bugt. Øen er meget lav og er hovedsagelig bevokset med tagrør. Øen er tilgået staten i 1982.

Græsholm (afd. 99) er beliggende mellem Bågø og Årø i Lille Bælt ca. 1,5 km. Syd for Bågø. Øen er tilgået staten i 1982.

Vresen er beliggende i Storebælt mellem Nyborg og nordspidsen af Langeland ca. 6,5 km. nordvest for Langeland. Øen Vresen, der oprindeligt var en forholdsvis stor moræneø med huse, eksisterer ikke længere. I dag er det faktisk sandrevet Langesand og Tamodde, der bærer navnet Vresen. Øen er bevokset med strandvegetation på de højeste dele. Øen er erhvervet i 1997.

Cirka 1 km. vest for Lohals ligger Smørstakken (afd. 700). Smørstakken er p.t. kun oven vande ved kraftigt lavvande. Øen er af samme grund i øjeblikket uden vegetation. Øen er tilgået staten i 1982.

Cirka 100 meter nordvest for Ristinge Hale ligger Storeholm (afd. 429). I forlængelse af Storeholm findes Storeholms Rev.Øen er bevokset med almindelig strandvolds- og strandengsvegetation. På vaderne mod nordøst findes karakterarter for vader. Øen er tilgået staten i 1981.

Nyland og Nylands Kalv (afd. 345) ligger i det Sydfynske Øhav, mellem Store Egholm og Urehoved på Ærø ca. 2 km fra nordøst for Ærø. Nyland og Nylands Kalv er i perioder én sammenhængende ø. Øerne er bevokset med almindelig strandvoldsvegetation. Nyland og Nylandskalv er tilgået staten i 1941.

Der er foralle omtalte arealer i denne områdeplan ikke lavet kort.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Øerne i områdeplanen, som er dannet som marine aflejringer, er noget af Danmarks mest urørte natur og målsætningen er, at øerne fremadrettet fortsætter som sådan.

De fleste af øerne er små, men har lokalt stor betydning for fuglelivet – særligt i yngletiden og træktiden. Det prioriteres at øerne friholdes for unødige forstyrrelser især i yngletiden af hensyn til fuglelivet.

Øernes betydning for friluftslivet er gennemgående minimal, dog finder mange glæde ved at iagttage fuglelivet og øernes uberørthed.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er ikke planlagt konkrete tiltag på øerne i denne planperiode.

I planperioden skal der foretages registreringer og matrikuleringer af eventuelle nyopdukkede øer på søterritoriet. Mindre ubeboede øer bør desuden erhverves i muligt omfang.

1.2 Landskabsplan

Der er ikke planlagt tiltag for landskabet i planperioden.

1.3 Naturnær skovdrift

Der er ikke skov på øerne.

1.4 Naturpleje

Naturplejen med græsning med får på Fænø Kalv fortsætter. Derudover vil der ske rævebekæmpelse på øerne i det omfang det er nødvendigt for at sikre fuglelivet.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ingen plejetiltag for kulturmiljøet i planperioden.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Alle øerne udlægges med stillezone for at tilgodese fuglelivet på øerne.

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Fænø Kalv er en moræneø midt i Lillebælt – og lige syd for øen findes bæltets dybeste sted, 81 m u h. Strømmen omkring øen er kraftig.

Vresen er en tidligere moræneø, der i dag består af sand og grusaflejringer. Øen er udsat for konstante ændringer i form af havets nedbrydning og aflejring af materiale. Øen nedbrydes fra nord, men vokser langsomt mod sydøst ved marin aflejring

Øerne består generelt af marine dannelser af sand og grusaflejringer - nogle er under nedbrydning, andre under opbygning. Øerne med tilknyttede rev er udsat for konstante ændringer i form af havets nedbrydning og aflejring af materiale.

2.2 Landskab

Mange af øerne er moræneøer eller tidligere moræneøer. Andre øer har mere karakter af rev. Øerne er stærkt påvirkede af det omkringliggende hav og der sker nedbrydning og nye aflejringer, som ændrer deres landskab.

2.3 Skoven

Der er ikke skov på arealerne.

2.4 Natur

De øer, der er dannet som marine aflejringer er det tætteste man kan komme urørt natur på landjorden i Danmark. Derfor skal der gode grunde til at gribe ind i naturens udvikling på disse lokaliteter.

Øerne er vigtige for kystfugle, som f.eks. terner, samt for sæler.

Fænø Kalv er en moræneø, der med fordel afgræsses med får.

Der er stigende problemer med ræv på Storeholm og Mågeøerne.

2.5 Kulturmiljø

Fænø Kalv er et stort forsvarsværk med skanser anlagt af svenskerne under deres fremrykning i Danmark under krigen i 1658. Modsat de fleste skanser anlagt under denne krig, er skanserne på Fænø Kalv ikke senere blevet ombygget.

Til gengæld tyder det på, at de svenske skanser er opført på et middelalderligt voldanlæg. Granskning af laseropmålte kort tyder på, at der har været en befæstning med mulighed for oplæg af både på Fænø Kalv.

Vresen er i kraft af øens tidligere størrelse og det forhold at den var beboet, knyttet kulturhistorie til øen. Da øen er nedbrudt af havet, findes ingen kulturhistoriske spor på den nuværende ø. I havet nord og nordøst for øen findes formodentlig resterne af tidligere bebyggelse og af en brønd.

2.6 Friluftsliv

Fænø Kalv benyttes i stadigt stigende omfang som mål for mange former for lystsejlere: lystfiskere, dykkere, sejlbåde, motorbåde mv. Der blev, allerede i forbindelse med statens erhvervelse, etableret en primitiv overnatningsplads på øen. Man må tænde bål, men der er hverken vand eller toiletfaciliteter på øen. Øens fugleliv, påvirkes af øens mange besøgende. Men det vurderes hér at offentlighedens mulighed for at kunne besøge og overnatte på en øde ø, vejer højere på Fænø Kalv end hensynet til fuglelivet.

Vresen er i sensommermånederne mål for lystsejlere. Øen er ynglefuglereservat med adgangsforbud i perioden 15. marts til 30. juni.

Smørstakken og Storeholm med tilhørende rev har gennem tiden indgået i lokalbefolkningens tradition for jagt og fiskeri

I sommerperioden sejler en del besøgende til Nyland og Nylands Kalv i joller. Der er ved skiltning henstillet til at begrænse færdsel på øerne i yngletiden.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Mågeøerne, Drættegrund og de 4 øer ved Bogense er omfattet af EF-fuglebeskyttelsesområde 76 og EF-habitatområde 92.

Vigelsø Kalv og Pludderholm er omfattet af EF-fuglebeskyttelsesområde 75 og EF-habitatområde 94.

Ægø er omfattet af EF-habitatområde 91.

Græsholm er beliggende i EF-fuglebeskyttelsesområde 47 og EF-habitatområde 96

Vresen er beliggende i EF-fuglebeskyttelsesområde 73 og EF-habitatområde 100.

Smørstakken er beliggende i EF-fuglebeskyttelsesområde 73 og EF-habitatområde 100.

Storeholm er beliggende i EF-fuglebeskyttelsesområde 71 og EF-habitatområde 111.

Nyland og Nylands Kalv er beliggende i EF-fuglebeskyttelsesområde 71 og EF-habitatområde 111.

3.2 § 3 /§ 28 områder

De ny opdukkede og unge øer har præg af strandbred og er derfor ikke omfattet af naturbeskyttelsesloven. På de større øer kan der være § 3 strandeng.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Ingen af øerne er omfattet af regionale- eller kommunale planer.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Fænø Kalv er fredet ved deklaration af 21. marts 1922. Fredningens hovedformål er landskabsbevaring og beskyttelse af fugleliver. Øen skal bevares i sin naturlige tilstand og der må ikke etableres forlystelser på øen.

Se fredningskendelsen for "Fænø Kalv" her

Drættegrund ligger inden for fredningen af Æbelø og omkringliggende havområder. Området er fredet ved FN afgørelse af 6. august 1998. Formålet med fredningen er bl.a. at sikre en fortsat naturlig udvikling af havet og kysten.

Se fredningskendelsen for "Æbelø" her

Mågeøerne og Drættegrund er udlagt som ynglefuglereservat gennem Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse af 24. november 1994 om Mågeøerne Vildtreservat. Der er adgangsforbud i perioden 1. marts – 31. august.

Vresen er ynglefuglereservat. Vresen og dele af det omliggende søterritorium er omfattet af jagtfrit område.

Storeholm er omfattet af Miljø og Energiministeriets bekendtgørelse af 30. juni om Sydfynske Øhav Vildtreservat. Der er færdselsforbud på hele Storeholm i perioden 1. marts til 15. juli. På de statslige arealer er der forbud mod jagt på vandfugle.

Øerne Storeholm, Storeholms Rev, Nyland og Nyland Kalv er omfattet af omfattet af Miljø og Energiministeriets bekendtgørelse af 30. juni om Sydfynske Øhav Vildtreservat. På øerne er forbud mod jagt i september. På det omgivende fiskeriterritorium er der forbud mod jagt fra ikke opankret fartøj.

3.5 Drikkevandsinteresser

Med undtagelse af Skålholm, Melen, Drættegrund, Smørstakken, Nyland og Nylands Kalv, er alle øvrige øger udpeget som områder med drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Ingen af øerne er omfattet af råstofplanlægningen.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer efter Naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ikke udlagt arealer med frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer.