Sydlangeland

Generelt
Alle de omhandlede arealer i dette afsnit er beliggende i Sydlangelands kommune syd for Magleby. Arealerne består af fire separate mere eller mindre velafgrænsede dele. Sammen med tilstødende private arealer, udgør distriktets arealer på Sydlangeland et meget stort, afvekslende og landskabsmæssigt interessant naturområde. Området er kystnært og byder på mange gode udsigtspunkter med kik til havet. Landskabet er kuperet og indeholder en lang række forskellige landskabselementer bl.a. skove enge, moser søer, dyrkede marker, bakker og kystskrænter i mosaikagtig blanding.
Lige nord for Bagenkop by ligger arealerne omkring Klise Nor (afd. 590 - 592), i alt på 36,1 ha. Strandbred og strandeng, nor, overdrev og eng udgør de åbne arealer. Klise Nor er den yderste del af det oprindelige Magleby Nor. Afvandingen af det inddæmmede Magleby Nor sker gennem distriktets areal til havet. Afd. 590 består stort set af ung egeskov.
Arealerne ved Fakkemosen (afd. 631 – 636), beliggende mellem Bagenkop og Vognsbjerg, består af militære anlæg og arealer der tidligere tilhørte Langelands Fortet. Distriktet overtog arealer, bygningsanlæg og materiel i 1997. Det samlede areal er på 48,9 ha. Der blev indgået aftale med Langelands Museum om anvendelse af de militære installationer. Museum Langelands Fortet åbnede juni 1997. En mindre del af arealet, hvortil der er ikke offentlig adgang, er udlejet til Søværnet.
Arealerne omkring og syd for Møllebjerg (afd. 633 – 635) består dels af ung skov og dels af åbne arealer i vedvarende græs af hensyn til udsigt og museum. Selve Fakkemosen (afd. 636) er et 15,6 ha. stort mose og engområde, der er under tilgroning med træer og buske. Afd. 596 – 600, 631 og dele af 632 er jord i almindelig markdrift der forventes at kunne indgå i jordfordeling i forbindelse med Søgård Sø projektet.
Lunden (afd. 641-645) i alt 23,5 ha. ligger på Sydlangelands østkyst, direkte ud til Langelandsbæltet nordøst for Kelds Nor Fyr. I forbindelse med store havnebyggerier i 70-erne og 80-erne foregik der et omfattende stenfiskeri ud for kysten ved Sydlangeland. Dette medførte at der siden er sket vedvarende nedbrydning af kysterne, bl.a. ud for Lunden. Der er tendens til at nedbrydningen er aftagende i takt med at stort stenmateriale frigøres fra klinterne og lander på forstranden. Afd. 641, 644 og 645 udgør den skovbevoksede del, der består af både urørte områder, bevoksninger med stævningsdrift og af traditionelle bevoksninger primært med eg. Lundemosen (afd. 643) på 9,9 ha incl. enge og bryn mod vest, er en stor lysåben kystnær mose med en rig flora og fauna. Det har været forsøgt at genskabe græsning på mosen.
De resterende arealer på Sydlangeland findes mellem Bagenkop og sydøst over til Kelds Nor. Der er tale om ret omfattende arealer på i alt ca. 315 ha. Området er opkøbt fra en lang række ejendomme, hvoraf Gulstavskovene, Dovnsgården, Gulstavgård, Gulstavminde og Søgård kan nævnes som eksempler. Arealerne inddeles i det følgende efter deres anvendelse.
Stævningsskovene
Østre- og Vestre Gulstav Eget og til dels Lunden udgør Skovdistriktets gamle stævningsskove på Sydlangeland. Afdelingerne er 613, 619, 620 og 624 som til sammen er på ca. 25 ha. og består af traditionel stævningsskov i varierende højde / alder fra stævning. Nord for Vestre Gulstav og vest for Eget er der anlagt bevoksninger med træarter og buske som naturligt findes i stævningsskoven. Det er planen at disse bevoksninger med tiden skal indgå i stævningsdriften. Skovene er en frodige stævningsskove. Ved stævning hugges træet ved stubben, hvorefter træet igen får lov til at vokse op. Man udnytter en række træarters evne til at skyde fra stødet. Det er således kun træer, der kan tåle at "blive sat på rod" og herefter skyde fra stødet, man finder i stævningsskoven. Stævningsskovene på Sydlangeland er hasseldominerede stævningsskov. Denne type er mere udbredt på Langeland end andre steder i landet. Hasselskov findes ikke naturligt på arealer, der har været drevet som højskov. Hassel kan overleve 50-75 år uden stævning, derefter begynder skuddene at gå ud. Siden 1980, hvor Naturstyrelsen overtog driften, er stævningsdriften genoptaget efter moderne metoder. Der går 15-20 år mellem stævning af det enkelte areal. Træer og buske fældes om vinteren. Efter tørring flishugges de skovede træer i løbet af sommeren. Flisen sælges som brændsel til varmeværker.
Skovrejsnings arealer
Der er i flere omgange etableret ny skov på ret omfattende arealer. Skovrejsningen er sket under hensyntagen til de landskabelige forhold og et samtidigt ønske om både at skabe publikumsvenlige og produktive løvskove. Skovrejsningen er foregået primært på Søgårds jorde, hhv. nord og sydvest for selve Søgård.
Landbrugsarealer
De egentlige landbrugsarealer kan opdeles i to typer, arealer i fri drift og arealer uden sprøjtning og med begrænset brug af gødning. Arealerne i fri drift er ret begrænsede og driftsformen benyttes kun på arealer der 1 ; forventes anvendt til jordfordeling eller 2 ; på arealer der i forbindelse med statens overtagelse er kontraktligt bundet. De arealer der drives uden sprøjtning og med begrænset brug af gødning drives for største dels vedkommende i kulturgræs til foderbrug. Der findes dog også arealer med korn, raps og andre afgrøder. Afd. 601a, 611b og afd. 615, 616 og 617a er eksempler herpå.
Arealer med græsning/høslæt
Enge, overdrev, sletter og til dels moser, udlejes enten til græsning eller høslæt. På sådanne arealer anvendes hverken gødskning, pesticider eller omlægning. En del af arealerne er fredede efter naturbeskyttelsesloven. I denne gruppe arealer findes fornemme lokaliteter for plante og dyrelivet. Områder som Søgårds Mose, Ørnehøj, Dovns Klint og Fakkebjerg er eksempler herpå
Arealer med juletræer
Afd. 612b er eneste område med produktion af juletræer. Produktionen ophører i planperioden i takt med at juletræerne bliver salgsklare. Arealet overgår derefter til slette.


Geologi

Arealerne på Sydlangeland ligger i morænelandskab med overvejende ler i undergrunden samt i det kunstigt tørlagte Magleby Nor. Landskabet er i præget af de mangfoldige hatformede bakker, der ligger på rækker parallelt med Midtlangelands israndsbakker. De to sydlige kystklinter Gulstav Klint og Dovns Klint, er netop dannet i to hatformede bakker, der har været udsat for kystens erosion
Da arealerne ligger i forskellige landskabstyper varierer jordarterne også herefter. I Magleby Nor marint sand, ler og tørv foruden ferskvands tørv og gytje i de indre dele af Noret. Langs kysten nord for Bagenkop findes strandvoldsystemer af marint grus.
Oppe i morænelandskabet består det geologiske materiale af moræneler og i forbindelse med de hatformede bakker, glacialt smeltevandssand eller -grus. Vest for Klisenor, nord for Skinnebjerg, ved Fakkemose og nord for Dovns Klint findes ekstramarginale aflejringer af sand og ler, som adskiller sig fra de glaciale aflejringer ved, at de er dannet uden for isranden og ikke siden hen er blevet deformeret af isoverskridelser. Det Nationale geologiske interesseområde nr. 133 Gulstav dækker følgende landskabsformerne hatbakker og et nor afspærret af strandvolde.


Internationale beskyttelsesområder.

Størstedelen af arealerne bortset fra afd. 596-600, 601a, nordlige del af 602, samt 631-635 er beliggende i habitatområde 111, Sydfynske Øhav.


Fredninger og vildtreservater
Den kystnære del af afd. 591 er fredet ved OFN kendelse af 1. august 1966, en mindre del af afd. 617 er fredet ved OFN afgørelse af 27. november 1984, størstedelen af afd. 622 samt 623 og strandbred i 624 er fredet ved OFN kendelse af 9. september 1961.


Regionplanlægning.
Langt den største del af området er beliggende i særlig beskyttelsesområde eller i sammenhængende naturområde. Hele området er beliggende i område med almindelige drikkevandsinteresser.


Naturskov
I de fire små skove Eget, Lunden samt Østre og Vestre Gulstav var gærdselsdriften almindelig til efter 2. verdenskrig. Efter statens erhvervelse af skoven i 1980 er gærdselsdriften genoptaget. I Lunden er en stribe af skoven ud mod Lundemosen udlagt som stævningsskov, kystskovbrynet mod øst er udlagt som urørt skov. I Lunden er bl.a. fundet kost-nellike, kantet kohvede og krat-fladbælg. Hovedparten af Østre og Vestre Gulstav er udlagt som stævningsskov, deres kystskovbryn som urørt skov og en 60 årig egebevoksning i Østre Gulstav som plukhugstskov. I Gulstavskovene er fundet sjældne svampe, bl.a. judasøre, og i Vestre Gulstav orkideerne skovgøgeurt og skovgøgelilje.
Eget er i sin helhed udlagt som stævningsskov.


Kulturhistorie
Udover talrige sten- og jorddiger på distriktets arealer findes af fredede fortidsminder 1 runddysse, 3 dyssekamre, 1 langdysse samt en stenkreds.
På toppen af Fakkebjerg har engang stået et fyr, som blev erstattet af Keldsnor Fyr. Siden kom der en radarstation på toppen, som spillede en rolle under Cuba-krisen 1962 (overvågning af russiske krigsskibe). Området blev overtaget af Miljøministeriet 1994. På toppen ses stadig rester af fundamenter. Der står også en trigonometrisk sten.


Friluftsliv
Hele naturområdet på Sydlangeland er af stor rekreativ betydning både lokalt, regionalt og til en vis grad nationalt. Det rummer betydelige muligheder for friluftslivet og arealstrukturen vil i takt med at de nye skove vokser til kunne bære en øget anvendelse. Området benyttes til en lang række friluftsaktiviteter bl.a. vandreture, kystfiskeri, museumsbesøg, observering af fugletræk, primitiv overnatning, udflugtsmål, ridning, jagt og indsamling af bær. Kendetegnende er at udgangspunktet for friluftslivet i langt de fleste tilfælde er bilen. I ferieperioden forekommer der dog en vis cykelturisme. Dovns Klint, Langelands Fortet, Lunden og Fakkebjerg er blandt de mest besøgte lokaliteter.
Der er generelt omfattende faciliteter for friluftslivet, der er udlagt markerede vandreruter og udgivet en vandretursfolder for området.


Målsætninger

Skovdrift
I de nye skovrejsninger er der ved træartsvalget, inden tilplantning, foretaget vurderinger af de aktuelle jordbundsforhold. Det tilstræbes at anvende træarter og buske, der er optimale for de givne dyrkningsforhold, og samtidig at sikre så stor træartsvariation som muligt. Traditionelt er eg, bøg og ask meget anvendte træarter men bevoksninger med lind og fuglekirsebær findes også. Træartsblandinger anvendes ligeledes for at skabe variation. I skel mod åbent landskab, plantes altid brede skovbryn med danske buske og træarter. Det er distriktets målsætning af fastholde og forbedre variation og mangfoldigheden af træarter og buske i kommende skovrejsninger. De nye skove drives på almindelige flersidige vilkår med særlig hensyn til publikum og natur.
I stævningsskovene ( afd. 613, 619- 621 og 624) foregår ingen egentlig traditionel forstmæssig udnyttelse af bevoksningerne. Det primære mål er at fastholde og udvide stævningsdriften. Der vil på den baggrund, i planperioden, fortsat ske en kraftig udtynding i de unge og ældre egebevoksninger for at sikre at stævningsskovens oprindelige buske og træarter indfinder sig og trives.
Naturpleje
Etableringen af Søgård sø, med tilhørende enge og lavvandede områder vil være det væsentligste naturgenopretningsprojekt i planperioden. Jordfordeling er sat i værk i år 2000 og forventes at resultere i at projektet kan startes i planperioden. Der er to væsentlige forhold, der skal tages stilling til inden den egentlige etablering af søen kan påbegyndes. For det første skal søens kote revurderes, bl.a. skal publikums-, fugle-, afvandings-, botaniske- øvrige faunainteresser afvejes. For det andet skal der tages stilling til om vandet fra Fakkerenden kan anvendes i søen eller bør ledes udenom.
Afgræsning af de værdifulde strandenge, ferske enge, overdrev og moser ønskes fastholdt og om muligt øget i planperioden.
I forbindelse med jordfordelings sagen, forventes naturmæssigt værdifulde arealer med landbrugsdrift overtaget og konverteret til sø, mose eng og overdrev.
Friluftsliv
De ret omfattende tilbud for friluftslivet forventes fastholdt på nuværende niveau i planperioden. Driften af toiletbygningen ved Klise Nor, samt renovation på parkeringspladser forsøges overdraget til anden side. I takt med at de nye skove vokser til vil områdets friluftsmæssige kapacitet øges.
Hvis der i planperioden viser sig økonomiske muligheder derfor, ønsker skovdistriktet at indrette et besøgscenter for publikum på Dovnsgården.
Køb og salg
Distriktet har som tidligere omtalt iværksat en jordfordeling på Sydlangeland. Formålet med denne jordfordeling er at sikre muligheden for at etablere Søgård Sø, at sikre ejerskab til væsentlige bredarealer omkring Kelds Nor samt om muligt at erhverve stævningsskov ved Vesteregn. Dele af distriktets gode landbrugsarealer indgår i projektet til afgang. På sigt er det ønskeligt, om der sker opkøb af stævningsskove på Sydlangeland, så området kan sikres som kerneområde for stævningsdrift efter naturskovsstrategien.


Forskrifter
Kulturplanen er vist i driftplanforslagets bilag 5.5

*Afd. 591a (STG – 15,80 ha), Afd. 591b (SØ – 4,10 ha), Klise Nor, Afd. 591c (STB – 1,40 ha), Afd. 592a (STG – 3,10 ha)
§ 3-beskyttet strandeng og sø. Afd. 591c er fredet (375800). Stor smuk strandeng med en større sø og store laguner med sumpe domineret af kogleaks Engen afgræsses. Der er vandhuller med megen grøde (grønalger). Typiske strandengsplanter er harril, blågrøn kogleaks, strand-kogleaks, kødet hindeknæ, jordbær-kløver, smalbladet kællingetand, strand-malurt, stilk-mælde, sandkryb, strand-tusindgylden og strand-vejbred. Vild selleri er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X). Lav hindebæger er på gullisten som national ansvarsart (A). Søen har en stor åben vandflade. Den er omgivet af rørsumpe med tagrør og kogleaks. Søen har tilløb af en afvandingsrende, som afvander Magleby Nor, herunder områderne ved Søgård Sø (Afd. 604) og Fakkemosen (afd. 636a)
Naturværdi: 1. Plejebehov: 2.
Målsætning: Bevaring af smuk strandeng med laguner og åbent vand. Bevaringen kan f.eks. omfatte fortsat af græsning af de græssede arealer.

*Afd. 592b (ORE – 2,60 ha), Afd. 592c (ENG – 1,20 ha)
§ 3-beskyttet overdrev og eng. Området ligger på to hatbakker øst for en stor strandeng (jf. afd. 591a). Området er mod øst til dels afgrænset af private haver, der udgør en ujævn mosaikagtig afgrænsning. Engområdet ligger mod vest neden for bakken, men højere end strandengen. Området afgræsses af kvæg. Der er indslag af kulturplanter (frugttræer, rød-kløver, lucerne, mv.), men antallet af overdrevsplanter er ganske stort. De interessanteste områder ligger mod syd og vest. Typiske overdrevsplanter er udspærret dværgbunke, vellugtende gulaks, dunet havre, hjertegræs, almindelig kamgræs, eng-brandbæger, håret høgeurt, stor knopurt, mark-krageklo, knoldet mjødurt, almindelig pimpinelle, sølv-potentil, knold-ranunkel, gul snerre, kornet stenbræk, lav tidsel og hunde-rose. Mark-tusindgylden er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X).
Naturværdi: 2. Plejebehov: 2.
Målsætning: Bevaring af overdrev på to bakker. Bevaringen kan f.eks. ske ved fortsat græsning.

*Afd. 601b (ENG – 3,30 ha), Afd. 601d (MOS – 1,00 ha), Afd. 602b (ENG – 3,30 ha), Afd. 602d (SØ – 1,00 ha), Afd. 604c (SØ – 5,90 ha), Afd. 604d (ENG – 12,50 ha), Afd. 605k (MOS – 0,30 ha), Afd. 605l (ENG – 1,40 ha), Afd. 606j (ENG – 1,50 ha), Afd. 648a (VLB – ca. 0,3 ha), Søgård Sø, Fakkerenden
§ 3-beskyttede søer, vandløb, mose og eng. Størstedelen af området er flad eng under havniveau. I engens centrale partier ligger to søer, der er dannet efter distriktets overtagelse af området ved standsning af udpumpning af vand.. Den sydlige sø er ret stor. Øst for området ligger Søgård Mose, som er beskrevet for sig (jf. afd. 603g). Mod nordøst ligger et overdrev på hatbakken Vejlbjerg, som også er beskrevet for sig (afd. 602c). Mod vest ligger skov. Derudover er engen omgivet af marker, hvoraf nogle få har andet ejerforhold. Engen er afgræsset med kvæg. Der er hegn langs gennemgående grøfter. Kreaturerne har adgang til søerne og til overdrevet på Vejlbjerg. Engens vegetation er meget ensartet. Søerne har åben vandflade. Der er lidt flydebladsplanter (pileurt og andemad). Bredvegetationen er sparsom. Der er nu et rigt fugleliv på søerne. Mange ænder og knortegæs holder til skiftevis på søerne og på Keldsnor. Gråand er på gullisten som national ansvarsart (AT).
Naturværdi: 2.Plejebehov: 2.
Målsætning: Bevaring af store enge med lavvandede søer. Bevaringen kan f.eks. ske ved fortsat græsning.

* 602c (ORE – 2,50 ha), Afd. 602e (SLE – 1,00 ha), Vejlbjerg
§ 3-beskyttet overdrev. Afgræsset overdrev på markant hatbakke (21 m). Afgræsningen sker med kvæg, som også har adgang til en eng sydvest for bakken (afd. 602b). Typiske overdrevsplanter er almindelig kamgræs, håret høgeurt, stor knopurt, mark-krageklo, bredbladet timian og hunde-rose. Almindelig kamgræs er dominerende.
Naturværdi: 2. Der er en smuk udsigt. Plejebehov: 3.
Målsætning: Bevaring af overdrev på smuk bakke. Bevaringen kan f.eks. ske ved fortsat græsning.

*Afd. 603d (ORE – ca. 3,4 ha), Fakkebjerg
§ 3-beskyttet overdrev. Afgræsset overdrev på markant hatbakke (37 m). Bakkens sider er stejle og rummer et overdrev af høj kvalitet. Det er bedst veludviklet mod sydvest, hvor siderne er stejlest. Der er mange buske på bakken, og flere steder, især mod sydvest, har overdrevet kratagtig karakter. Af typiske overdrevsplanter forekommer tidlig dværgbunke, udspærret dværgbunke, mark-frytle, vellugtende gulaks, dunet havre, hjertegræs, almindelig kamgræs, bakketidsel, eng brandbæger, håret høgeurt, vild hør, stor knopurt, mark-krageklo, knoldet mjødurt, almindelig pimpinelle, sølv-potentil, knold-ranunkel, rødknæ, kornet stenbræk, bidende stenurt, bredbladet timian, hunde-viol, håret viol og hunde-rose. Nogle år findes en mindre koloni af digesvale i en grusgrav ved sydsiden. Derudover anses bakken for at være en potentiel ynglelokalitet for tornskader og sangere. Mange fugle raster ved bakken under efterårstrækket. Omkring bakken dannes opvinde, der udnyttes af trækkende rovfugle. Bakken er en god lokalitet for sommerfugle. Svalehale er registreret (rødlistet som uddød (Ex)). Endvidere påstås alle randøje-arter registreret. Afgræsningen sker med kvæg. Kvæget har øjensynligt svært ved at holde vedplanterne nede, især på de stejle steder.
Naturværdi: 1. Der er vid udsigt. Plejebehov: 1.
Målsætning: Bevaring af artsrigt overdrev. Der sker en opvækst af krat, som bør imødegås.

*Afd. 603g (ENG – ca. 0,2 ha), Afd. 603h (MOS – 0,30 ha), Afd. 604a (REL 1980 – 1,80 ha), Afd. 604b (REL 1996 – 1,60 ha), Søgård Mose
§ 3-beskyttet mose. Ellesump øst for eng ved Søgård Sø. Sumpen grænser mod øst op til en del af Søgård Mose uden for skellet, hvor naturforholdene er anderledes (dyrkede områder, mv.). Distriktets sump er tæt bevokset og ret fugtig. I den østlige del går en grøft, som i nord munder ud i Fakkerenden. Der er mange buske, tagrør og andre høje stauder. Mosen har tidligere været lysåben. Der findes tørvegrave og tørvebalker.
Naturværdi: 3. Området har tilsyneladende haft faldende kvalitet gennem de senere år. Da området ligger nær den genetablerede Søgård Sø, er den naturmæssige betydning blevet større. Plejebehov: 1.
Målsætning: Etablering af Søgård Sø.

*Afd. 608c (SØ – 1,80 ha), Afd. 608d (ENG – 1,50 ha)
§ 3-beskyttet sø og eng. Søen er dannet efter distriktets overtagelse af området ved standsning af udpumpning af vand. Mod syd findes skov og krat. Til de øvrige sider er der åbne arealer; til dels med andet ejerforhold. Søen er lysåben og lavvandet og har åbent vand. Vandet er klart. Der er rankegrøde og alger i vandet. Ude i vandet er der flere partier med rørsump. Den omgivende eng er fugtig nær søen, men får overdrevsagtig karakter på højereliggende dele. Der er mange frøer i søen. I søen yngler flere fugle. Engen er afgræsset, og kreaturerne har adgang til søen.
Naturværdi: 2. Plejebehov: 2.
Målsætning: Bevaring af sø med rørsumpe og omgivet af eng. Bevaringen af engen kan f.eks. ske ved fortsat græsning.

*Afd. 611d (SLE – 4,10 ha), Bredstens Bjerg
Ugræsset lav bakke nær havet. Det er oplyst, at området indtil for nylig har været dyrket. Mod land og mod syd ligger der en stor afgræsset mark neden for bakken. Mod nord ligger skov. På bakken ligger et firkantet område med krat. Området har overdrevsagtige træk (mark-krageklo).

*Afd. 612d (SØ – 0,40 ha)
§ 3-beskyttet sø. Sø på kvægafgræsset mark. Skellet går gennem søen, og en lille del mod øst ligger udenfor. På området udenfor fortsætter en rørsump mod øst til en lille sø med andet ejerforhold. Distriktets sø har åben vandflade. Vandet er klart. Der er en bræmme af tagrør. Der står enkelte høje træer ved søen. Kreaturerne på marken har adgang til søen.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af sø ved afgræsset mark.

Afd. 613e (ENG – 0,40 ha)
§ 3-beskyttet eng. Afgræsset lille eng (hest) mellem en asfalteret vej og huse. Midt på engen er der fugtigt. Langs skellet modsat vejen står der tagrør.
Naturværdi: 4. Plejebehov: 3.
Målsætning: Bevaring af lille eng. Bevaringen kan f.eks. ske ved fortsat græsning.

*Afd. 614b(MOS – 0,40 ha)
§ 3-beskyttet mose. Mose i skel og omgivet af marker. Mosen er bevokset med krat og mange træer. Der er åbent vand omgivet af tagrør. Mosens udkant er et vildnis af nælder, tidsler, burrer og brombær.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 1.
Målsætning: Frembringelse af mere lysåbne forhold i de ydre dele ved nænsom udtynding. Bevaring af rørsump i den centrale del.

*Afd. 616f (ORE – 2,50 ha), Bunsbanken
§ 3-beskyttet overdrev på hatbakke. Området er dækket af høje græsagtige planter. Typiske overdrevsplanter er almindelig kamgræs, håret høgeurt, stor knopurt og hunde-rose.
Naturværdi: 2. God udsigt over Keldsnor. Plejebehov: 2.
Målsætning: Forbedring af overdrevs kvalitet ved græsning.

*Afd. 616g (ENG – 0,90 ha), Afd. 616h (MOS – 2,30 ha), Afd. 624h (MOS – 1,30 ha), Afd. 624j (STB – 0,70 ha)
§ 3-beskyttede moser og enge. Sumpe ved Keldsnors vestkyst og en del af tangen mellem Keldsnor og havet. Tangen, som afspærrer Keldsnor fra havet er opbygget af rullesten. Mosedelene ved noret består især af rørskove. Ind mod land bliver sumpene i syd til krat på en skrænt. Oven for skrænten er der skov. Fra Keldsnor går en fugtig dal med eng ind i landet bag om Bunsbanken. I dalen og nord for dalen er området omgivet af åbne arealer. De våde dele i dalens eng er overgangsrigkær. Der er mange lyse-siv. Der er her registreret maj-gøgeurt. Typiske planter i overgangrigkær er mose-bunke, maj-gøgeurt, hjertegræs, glanskapslet siv, hirse-star, stiv star, toradet star, lådden dueurt, engkarse, eng-kabbeleje, kær-snerre, kær-tidsel og kål-tidsel. Tangurt er på rødlisten som sjælden (R). Strand-loppeurt er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X).
Keldsnor er en vigtig fuglelokalitet, især under efterårstrækket.
Naturværdi: 1.Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af artsrige moser og enge med sjældne arter.

*Afd. 618b (ORE – 2,00 ha), Afd. 618c (SLE – 8,20 ha), Ørnehøj
§ 3-beskyttet overdrev. Afgræsset overdrev på hatbakke (20 m). Neden for bakken ligger store afgræssede sletter i tilknytning til overdrevet både mod nord og syd. Sletterne har overdrevsagtige træk.
Der er spredte vedplanter. Mod syd ligger en lille del uden for det afgræssede område. Det er et stejlt stykke, som er helt tilgroet med vedplanter. Af typiske overdrevsplanter forekommer vellugtende gulaks, almindelig kamgræs, eng-brandbæger, stor knopurt, mark-krageklo, sølv-potentil, knold-ranunkel, kornet stenbræk, bidende stenurt, bredbladet timian og hunde-rose. Området afgræsses af kvæg. På den østlige del af sletten i nord går får.
Naturværdi: Overdrevet 2. Sletterne 3. Plejebehov: 2.
Målsætning: Bevaring af overdrev på bakke omgivet af sletter med overdrevsagtige træk. Bevaringen kan f.eks. ske ved fortsat græsning. Den overdrevsagtige karakter på sletterne forventes herved at blive bedre.

*Afd. 618d (ENG – ca. 2 ha)
§ 3-beskyttet eng. Kvægafgræsset eng nordvest for Ørnehøj. Engen er omgivet af åbne afgræssede områder. Mod syd ligger en sø (afd. 618f) og et overdrev på Ørnehøj (afd. 618b).
Naturværdi: 3. Plejebehov: 2.
Målsætning: Bevaring af eng ved en sø. Bevaringen kan f.eks. ske ved fortsat græsning.

*Afd. 618d (ENG – ca. 0,1 ha), Afd. 618e (MOS – 1,20 ha), Afd. 618f (SØ – ca. 0,1 ha)
§ 3-beskyttet sø, eng og mose. Størstedelen af området er mose. Mod nord ligger en lille eng med en sø. Området er hovedsageligt omgivet af afgræssede arealer. Mosen består i syd af en rørsump på vanddækket bund. Mod nord er mosen ret tør med mange høje træer. Engen afgræsses af en hest. Søen ligger ved engen med adgang for hesten. En lille del af søen ligger uden for distriktets område. Vandfladen er åben. Der er vandpest i vandet. Kantvegetationen er sparsom.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 2.
Målsætning: Bevaring af vådområde med flere naturtyper, hvoraf størstedelen er en rørsump. Bevaringen kan på en afgræsset eng ske ved fortsat afgræsning.

*Afd. 618f (SØ – ca. 0,1 ha)
§ 3-beskyttet sø. Lille lysåben sø vest for Ørnehøj. Søen er hovedsageligt omgivet af afgræsset overdrev. Mod nord er omgivelserne eng. Kreaturerne har adgang til søen. Søen er udgravet i 1992. Der er kransnålalger i søen. Der er mange strand-kogleaks.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af lysåben sø med kransnålalger.

*Afd. 621b (SLE – 0,50 ha)
Lille område ved kysten ud for Vestre Gulstav, som af Fyns Amt benævnes overdrev. I 1988 var området under tilgroning med brombær og buske. Denne tilgroning var en trussel mod smalfliget brandbæger. Denne art findes i Danmark stort set kun på Sydlangeland (rødlistet som sårbar (V)). Strand-loppeurt og mark-tusindgylden er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X).

*Afd. 622b (SLE – 14,60 ha), Afd. 622c (ORE – 0,50 ha)
Afgræsset overdrevsagtig slette, som rummer et § 3-beskyttet overdrev. Slettedelen er langt den største. Den afsluttes af klinter (Dovns Klint i øst og Gulstav Klint i vest) mod havet. Mod øst og nordvest ligger Gulstav-skovene. Mod nord ligger der vådområder, jf. afd. 622d-e. Det er oplyst, at området har været dyrket indtil 1995. Det egentlige overdrev ligger på en bakke mod øst og er tæt bevokset med buskads. Mellem buskene ligger store sten. Efter gamle kort har overdrevet tidligere været stævningsskov. Typiske overdrevsplanter i hele området er mark-frytle, vellugtende gulaks, hjertegræs, almindelig kamgræs, djævelsbid, almindelig gyldenris, vild hør, hulkravet kodriver, mark-krageklo, almindelig pimpinelle, sølv-potentil, knold-ranunkel, kornet stenbræk, lav tidsel, bredbladet timian og håret viol. Mod nordvest ligger en større sø omgivet af eng. Bag Gulstav Klint ligger en lille sø. Smalfliget brandbæger findes i Danmark stort set kun på Sydlangeland (rødlistet som sårbar (V)).
Naturværdi: 2. Plejebehov: 2.
Målsætning: Bevaring af kratklædt overdrev og slette under udvikling til overdrev. Slettedelens overdrevsagtige karakter kan f.eks. forbedres ved fortsat græsning.

*Afd. 622b (SLE – ca. 0,1 ha)
§ 3-beskyttet sø. Søen ligger bag Gulstav Klint og er helt omgivet af afgræsset slette. Søen ligger lysåbent. Der er flydeblade og rankegrøde i vandet.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af lille sø på afgræsset slette.

*Afd. 622d (ENG – ca. 1,5 ha), Afd. 622e (SØ – 0,60 ha)
§ 3-beskyttet sø og eng. Sø, hvis vand går over i Gulstav Mose mod nord. Distriktets sø er dannet 1997 ved en hævning af vandstanden i Gulstav Mose. Gulstav Mose ejers af Fugleværnsfonden. Gulstav Mose er et ekstremrigkær, og tilsvarende gælder formodentligt for distriktets sø. Med hensyn til vegetation er de to områder forskellige, idet distriktets sø er en åben vandflade omgivet af afgræsset eng, mens DOF-mosen fra skellet er en høj rørsump. Distriktets sø har kun sparsom kantvegetation (ingen af de registrerede planter er specielt typiske for rigkær). Spydbladet torskemund foretrækker kalkholdig lerbund. Engen uden om distriktets sø er meget fugtig. Den er omgivet af afgræsset slette. Kreaturerne på sletten har adgang til området.
Naturværdi: 2. Plejebehov: 2.
Målsætning: Bevaring af lavvandet rigkær. Bevaringen kan f.eks. ske ved fortsat græsning.

Afd. 624, Østre Gulstav
Gammel stævningsskov. Af mere ualmindelige arter i skovens flora kan nævnes dansk ingefær, ægbladet fliglæbe, storblomstret kodriver, lådden perikon, vinget perikon, jordbær-potentil, kær-svinemælk, tandrod, mark-tusindgylden (gullistet som opmærksomhedskrævende (X)) og rød kornel.

*Afd. 636a (MOS – 13,70 ha), Afd. 636b (ENG – 1,90 ha), Fakkemosen
§ 3-beskyttet mos og eng. Stor mose, som på sydsiden afgrænses af en afgræsset eng. Området er omgivet af dyrkede marker, der for størstedelens vedkommende har andet ejerforhold. Mosen er en mosaik af fugtige og mere tørre områder. De fugtigste områder er i de centrale dele. Langs mosens bryn går grøfter. Mosen er et ekstremrigkær. Den er under tilgroning med buske og træer, især birk og pil. Mosens bund er mange steder beskygget, især mod vest, hvor træerne er højest. Nogle steder sker en overgroning med tørvemosser og dannelse af hængesæk. Der er store bestande af tagrør og hvas avneknippe. Typiske arter i ekstremrigkær er kær-padderok, hvas avneknippe, kødfarvet gøgeurt, maj-gøgeurt, butblomstret siv, blågrøn star, engkarse, kær-snerre, kær-tidsel, trævlekrone og vandnavle. Engen syd for mosen er indhegnet. Mellem engen og mosen findes en artsrig overgangszone. Her findes bl.a. kødfarvet gøgeurt, maj-gøgeurt og butblomstret siv. Lille vandsalamander er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X).
Naturværdi: 2. Plejebehov: 1.
Målsætning: Frembringelse af mere lysåbne forhold i ekstremrigkær med interessant flora ved nænsom udtynding, især mod vest. Afgræsningen af engen syd for mosen bør være mere intensiv.

*Afd. 643a (MOS – 7,70 ha), Afd. 643c (ENG – 0,40 ha), Lundemosen
§ 3-beskyttet mose og eng. Mose, hvis centrale parti er en stor fugtig rørsump, med bl.a. hvas avneknippe. Mod syd fortsætter mosen i en mose med andet ejerforhold ud til Langelandsbælt. En mindre del i den nordøstlige udkant er eng. Området grænser mod øst op til skov. Mod vest findes en smal ny egeskov. Mod nord findes en række store buske. Området er indhegnet.
Naturværdi: 1. Plejebehov: 2.
Målsætning: Bevaring af veludviklet rørsump og eng. Bevaringen af engen kan f.eks. ske ved græsning.

*Afd. 648a (VLB – 0,40 ha), Fakkerenden
§ 3-beskyttet vandløb. Vandløb, som afvander Fakkemosen (afd. 636a) og løber gennem vådområderne omkring Søgård Sø (jf. afd. 601b, mv.). Fra Søgård Sø fortsætter afvandingen øst og nord om Bagenkop til Klise Nor (afd. 591b). Sent på efteråret 1999 var der næsten intet vand i renden nord for Fakkebjerg. Vandkvaliteten er tvivlsom.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af afvandingsrende.


Konsekvenser

Arealudvikling

Facilitetsopgørelse

  1.1.1999

Tiltag i løbet af planperioden

Afmærkede vandreture 4 på i alt 19.6 km øges
Toiletbygning 2 drift søges overdraget til kommunen
Museum, udstilling 2 uændret
Primitiv lejrplads 2 uændret
Vandretursfolder 1 uændret
P-pladser 8 uændret
Andet

1 fiskerens
1 cykelstativ

uændret