Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Indledning

Ved driftsplanlægningen fastlægges centrale parametre som den samlede hugst i den 15-årige planperiode, niveauet for nye skovkulturer, plejen af naturarealer, pleje af fortidsminder, omfanget af nye friluftsfaciliteter mv.

I nærværende kapitel er der fokus på rammerne for de næste 15 års hugst og foryngelse. En ramme som indgår i den årlige planlægning på enheden blandt andet i forbindelse med hugstplanlægning og kulturindsats.

Helt overordnet er det målet, at skovdriften sker bæredygtigt – det vil blandt andet sige, at der på lang sigt sikres balance i aldersklassefordelingen, i tilvækst og hugst og at dyrkningsgrundlaget forbedres. Dette sikres gennem Naturstyrelsens generelle retningslinjer og årlig opfølgning. Der sker kontrol af dette som følge af styrelsens certificering i henhold til FSC og PEFC-standarderne.

Kapitlet er opdelt i tre afsnit og kan sammenfattes i følgende:

 

  • Grundlag for beregning af vedmasse og hugst:Taksationen viser vedmasse og produktion på niveau med det forudsatte for bøg, eg, birk og rødgran, hvor der foreligger målinger. Der er ikke takseret i andre træarter, hvor der tages udgangspunkt i målinger ved den forrige driftsplanlægning.

     

  • Status, tilvækst og hugst: Aldersklassefordelingen for løvtræ viser, at der er en relativ stor andel af løvskov på 20-69 år, på 120-169 år samt over 300 år. Fordelingen i nåletræ viser en ujævn aldersklassefordeling, hvor aldersklassen for rødgran 30-49 er stor jævnfør genplantning efter stormfald i 1967. Andelen af unge nåletræ bevoksninger er lav, da de er afløst af skovudviklingstyper med flere træarter i blandinger med løvtræ. Den planlagte hugst resulterer for alle løvtræarterne i en opsparing i den samlede stående masse. Således går for eksempel bøg fra 314 m3 pr. ha i planperiodens start til 329 m3 pr. ha i plan-periodens slutning. I gran mindskes vedmassen fra 354 m3 pr. ha til 342 m3 pr. ha. Samlet set øges vedmassen pr. ha fra 266 til 288 m3, svarende til 8 pct. øgning.

     

  • Foryngelse og skovudvikling: Med naturnær skovdrift sker udviklingen frem mod den ønskede skovudviklingstype[1] langsommere og mere glidende end i det tidligere renafdrift system. Overgangen vil således ske med gradvis træartsskifte over en eller flere trægenerationer. Med de planlagte foryngelser er det målet at der i alt forynges ca. 160 ha i planperioden, svarende til ca. 10 ha årligt. Bøg er den primære træart i de ønskede skovudviklingstyper og indgår derfor i ca. 1.500 ha af et samlet areal med udpegede skovudviklingstyper på ca. 3.500 ha. Der vil også indgå bøg foryngelse i en del af de øvrige skovudviklingstyper. Udover bøg satsets der på bl.a. eg hvorimod arealet med gran og andre nåletræarter med tiden vil blive konverteret til nåletræ blandingsbevoksninger, løvtræ eller lysåbne naturarealer.

Grundlag for beregning af vedmasse og hugst

Hugstberegningen er en konsekvensberegning af, hvor meget træ der står i skoven, hvor meget skoven gror og de valgte behandlingsmetoder - som igen bygger på de generelle retningslinjer for naturnær skovdrift. Tidligere indeholdt en driftsplan for en skov normalt en oversigt over hvilke bevoksninger, der i den kommende planperiode skulle forynges og, hvad der skulle plantes og hvornår. Men som konsekvens af beslutningen om at konvertere statens skovdrift til et naturnært skovbrug, søges renafdrifter så vidt muligt helt undgået. Dette afsnit giver en overordnet ramme for hugst og foryngelsesindsatsen i den kommende periode.

Grundlaget for beregning af vedmasse, tilvækst og hugst er ajourføringer af arealanvendelser og bevoksningsforhold. Det sker gennem markregistrering og taksation, som giver anledning til justering af eksisterende bevoksningsdata i planlægningsværktøjet Proteus samt af vækst- og hugstmodeller.

Skovene på enheden er gennemgået med en vurdering af bevoksningsforhold og en ajourføring af nye foryngelsesarealer. Der er anvendt luftfotos som grundlag.

Vedmasse på skovrejsningsarealer er fastlagt ud fra en ny vurdering af bevoksningsforholdene ved driftsplanlægningen. Desuden er i ældre skov korrigeret for de seneste års hugst og for omfanget af ny skov på vej.    

I den efterfølgende taksation er der lavet stikprøver for at fastlægge vedmasse-niveau for træarten bøg, eg, birk og rødgran, der er blandt hovedtræarterne på enheden. Der er gennemført taksation med målinger i 89 bevoksninger.

Der er ved de tidligere driftsplanlægninger foretaget højdemålinger og fastlagt produktionsniveau for de fleste bevoksninger på enheden. Taksationerne i løvtræ viser, at højder og vedmasse er på niveau med det forudsatte, og vedmasse, tilvækst og hugst er derfor beregnet som hidtil for disse bevoksninger. Taksationerne for rødgran viser lidt større højder og vedmasse end forudsat for yngre bevoksninger uden tidligere højdemålinger, og vedmasse, tilvækst og hugst er derfor øget ved en opjustering af produktionsklassen, der definerer den årlige tilvækst.

Beregninger af højder, diametre, stamtal, vedmasse, tilvækst og hugst tager udgangspunkt i træartsvise formtal samt tilvækst- og hugstmodeller. Bevoksninger som er underlagt særlige hensyn tages ud af hugstberegningerne. Særlige hensyn kan for eksempel være bevoksninger udpeget som urørt skov.

For yngre bevoksninger beregnes en årlig hugst svarende til den gennemsnitlige årlige udtynding af bevoksningerne. For ældre løvtræ-bevoksninger beregnes en hugst hvert femte år ved konvertering til ny skov. For bevoksninger uden foryngelse er beregnet sædvanlig tynding.

Et eksempel på den anvendte hugststyrke er for bøg givet i tabel 1. Indtil bøgen når 84 år er beregningerne baseret på normal tynding hvorefter der for bevoksninger mellem 85 og 94 års alder gennemføres tre hugster med hver 11 pct. af vedmassen. For 95 - 104 år 14 pct. etc. Der beregnes desuden tilvækst indtil ca. 130 års alder, hvorefter der ikke regnes tilvækst, da bevoksningen har en lavere vedmasse og nedsat produktion.

  

Tabel 1: Anvendt hugst % som gennemføres 3 gange (hvert 5 år) i planperioden.

Alder

0- 84 år

85-94

95-104

105-114

115-149

150-199

Hugst %.

Tynding

11

14

17

17

10

 

 

 

 

Hugstmodellen for bøg er eksemplificeret grafisk i figur 1 og fremstiller hvordan beregning af vedmasse, tilvækst og hugst vil se ud med de anvendte modeller. Der er beregnet en mindre hugst i planperioden end ved en traditionel hugst med fældning af hele bevoksningen ved 110 år eller med selvforyngelse mellem 100 år og 125 år.

 [1] Skovudviklingstypen beskriver for en given lokalitet den på lang sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede, den tilstræbte træartssammensætning samt mulig udviklings og foryngelsesdynamik. For yderligere information se ”Katalog over skovudviklingstyper i Danmark”.

 undefined

Figur 1: Afviklingsmodel for bøg. Bemærk at der ikke beregnes tilvækst fra 130 år. Ligeledes at slut massen ved endt hugst er 50 m3, som følge af politikken om at efterlade 5 træer/ha til død og henfald.  

 

Det skal bemærkes at praktiske forhold kan medføre, at beregningsforudsætningen med den opstillede hugststyrke og intervallet på 5 år ikke er den hugst der gennemføres i den enkelte konkrete bevoksning. Set over enheden som helhed forventes det, at hugsten i bøgebevoksningerne vil følge den angivne kurve, men i den enkelte bevoksning vil det være afgørende, om der findes en naturlig foryngelse i bevoksningen, som alt andet lige vil fordre lidt stærkere hugst i den konkrete bevoksning, for at give foryngelsen lys. Omvendt vil der være bevoksninger, hvor foryngelsen ikke kommer så godt, og hvor det f.eks. kan være relevant at hugge lidt mindre end forudsat i modellen. Hertil kommer, at der ud fra en praktisk betragtning formentlig ofte vil forekomme sjældnere indgreb men til gengæld en lidt stærkere hugst ved det enkelte indgreb.

Grundlaget for en naturnær skovdrift i form af stabile, selvforyngende skovstrukturer er til stede i langt de fleste skove på enheden. Der kan være steder, hvor man for eksempel ønsker at konverterer fra bøg til eg eller i nåleskov, hvor grundlaget endnu kun i begrænset omfang er til stede. I disse bevoksninger vil der i skovdriften være behov for plantede kulturer i stedet for selvforyngelse samt brug af mindre renafdrifter nogle steder. Som en væsentlig del af beslutningsgrundlaget i forhold til om der kan gennemføres mindre renafdrifter inddrages den eksisterende viden om biodiversiteten på det konkrete areal.

Status, tilvækst og hugst

På baggrund af den aktuelle status samt tilvækst- og hugstmodellerne beregnes den aktuelle hugst. Hugsten beregnes samlet for planperioden, og giver således en retningslinje for enhedens årlige hugst.

Aldersfordeling

Et kendskab til aldersklassefordelingen af bevoksningerne i skoven er vigtig for at sikre, at der på kort sigt ikke sker en for kraftig hugst. I forbindelse med overgangen til naturnær skovdrift med en større variation i arts- og alderssammensætning i den enkelte bevoksning, vil det blive vanskeligere at henføre skovens enkelte bevoksninger til aldersklasser. Da omstillingen til naturnær drift tager lang tid, vil det stadig være relevant i denne og kommende planperioder at tage hensyn til aldersklassefordelingen, når hugstmulighederne skal vurderes.

Alderklassefordelingerne er påvirket af udlægget af urørt skov, stormfald i 1967 og de igangsatte foryngelse af løvskovsarealerne på enheden. I Jægersborg Dyrehave drives løvskoven i særlig lang omdrift.

Konkret viser aldersklassefordelingen for løvtræ, at der er en relativ stor andel bøg og eg på 20 -79 år samt på 120 til 169 år.

Aldersgrupperne 40 – 69 omfatter bl.a. genplantning efter stormfaldet i 1967, mens aldersgrupperne 0 – 39 år bl.a. repræsenterer nye foryngelser med løvskov (se figur 2).

undefined

Figur 2: Aldersklassefordeling ved planperiodens start (2017) for bøg, eg, ask og ær samt andet løvtræ

 

Med hensyn til nåletræ er arealandelen høj med driftsklassen gran (Picea-arter) på 30-59 år, og driftsklassen ædelgran på 40-59 år (figur 3). Aldersklasserne 40 -59 år repræsenterer tilplantninger efter stormfaldet i 1967. Desuden har ny praksis med fokus på løvtræ og blandingsbevoksninger med både løvtræ og nåletræ medført en mindre arealandel af gran i de sidste 30 år. Arealer med andet nåletræ hvor der er bevaret ældre bevoksninger omfatter bl.a. lærk og douglasgran.

undefined

Figur 3: Aldersklassefordeling i 2017 for nåletræ.

Areal og vedmasse

Arealer for de enkelte driftsklasser og den stående vedmasse primo 2017 er beregnet ud fra opdaterede arealdata i Proteus samt de nævnte korrektioner. Sammenfatningen af status for enheden fremgår af tabel 2.

 

Tabel 2: Areal og vedmasse for de enkelte driftsklasser primo 2017.

Rækkenavne

1 Bøg

2 Eg

3 Ask og ær

4 Andet løvtræ

5 Picea-arter

6 Ædelgran

8 Andet nåletræ

I alt

Anv. Areal

1.338,2

572,2

173,9

430,0

146,0

47,5

106,0

2.813,8

Vedmasse

419.821

136.812

31.734

66.374

51.725

16.582

24.232

747.280

Pr ha

314

239

182

154

354

349

229

266

 

Vedmasse, tilvækst og hugst

Den beregnede mængde af træ ved planperiodens start i 2017 og ved planens udløb med udgangen af 2031 samt den beregnede tilvækst og hugst i planperioden og gennemsnitligt årligt fremgår af tabel 3 og 4. Planhugsten er den beregnede hugst i den 15-årige planperiode. Udgangspunktet er den beregnede mængde træ ved planperiodens start, den beregnede tilvækst, hugstpolitikken samt de naturnære konverterings-modeller. Vedmasse er vist brutto før omregning til salgsenheder. Tilvækst og hugst ved tynding er beregnet med fælles tilvækstmodeller for skovbruget og med udgangspunkt i vækstforhold for de enkelte bevoksninger. Tilvækst og hugst i ældre bevoksninger er beregnet med de fælles tilvækstmodeller samt plan og modeller for foryngelse af bevoksningerne – jf. ovenstående afsnit.

 

Tabel 3: Vedmasse i 2017 plus planperiodens tilvækst minus hugst resulterer i vedmasse ved planperiodens afslutning i 2031.

Opsparing

Primo 2017

Tilvækst

Hugst

Ultimo 2031

Driftsklasse

m3 I alt

m3/ha

m3 I alt

m3/ha

m3 I alt

m3/ha

m3 I alt

m3/ha

1 Bøg

420.000

314

160.000

119

140.000

104

440.000

329

2 Eg

137.000

239

59.000

102

30.000

53

166.000

289

3 Ask og ær

32.000

182

23.000

130

17.000

97

38.000

215

4 Andet løvtræ

66.000

154

35.000

81

20.000

48

81.000

188

5 Picea-arter

52.000

354

32.000

218

34.000

230

50.000

342

6 Ædelgran

17.000

349

9.000

193

11.000

229

15.000

314

8 Andet nåletræ

24.000

229

8.000

72

9.000

87

23.000

213

Hovedtotal

747.000

266

325.000

115

261.000

93

811.000

288

 

Den beregnede årlige tilvækst og hugst samt årlige ændringer i stående vedmasse fremgår af tabel 4, der også viser gennemsnit pr hektar.

 

Tabel 4: Planperiodens gennemsnitlige årlige tilvækst og hugst.

Opsparing

Tilvækst

 

Hugst

Planhugst

Tilvækst i vedmasse

Driftsklasse

m3 I alt

m3/ha

m3 I alt

m3/ha

m3 I alt

m3/ha

m3 I alt

m3/ha

1 Bøg

10.700

8,0

9.300

7,0

8.800

6,6

1.300

1,0

2 Eg

3.900

6,8

2.000

3,5

2.000

3,5

1.900

3,3

3 Ask og ær

1.500

8,7

1.100

6,5

1.100

6,3

400

2,2

4 Andet løvtræ

2.300

5,4

1.400

3,2

1.300

3,1

1.000

2,3

5 Picea-arter

2.100

14,5

2.200

15,3

1.900

12,9

-100

-0,8

6 Ædelgran

600

12,9

700

15,2

600

12,8

-100

-2,3

8 Andet nåletræ

500

4,8

600

5,8

500

4,7

-100

-1,0

Hovedtotal

21.600

7,7

17.400

6,2

16.300

5,8

4.200

1,5

 

Den årlige planhugst er vist i tabel 4 sammen med den beregnede hugst. Forskellen på disse er, at den årlige planhugst er fratrukket ”ikke udnyttet vedmasse” og tillagt ekstra vedmasse udnyttet som flis.

Ikke udnyttet vedmasse dækker groft sagt over den mængde træ som efterlades i bevoksningen ved skovning. Den ikke udnyttede vedmasse inkluderer ikke de 5 træer pr. hektar som efterlades til død og henfald. Den ikke udnyttede vedmasse fragår i enhedens beregnede planhugst. Desuden er den årlige planhugst tillagt ekstra vedmasse fra grene og toppe udnyttet som flis.

Enhedens årlige planhugst i perioden er 16.300 m3, hvoraf 4.700 m3 forventes at komme fra flis. Fordelt på hugst i løvtræ og nåletræ svarer det til, at der skal hugges 13.300 m3 løvtræ og 3.000 m3 nåletræ, heraf 4.700 m3 løvtræflis.Der sker ikke hugst af nåletræsflis, primært på grund af meget få og spredte nåletræsbevoksninger.

Foryngelse og skovudvikling

Siden 2005 har Naturstyrelsens skovdrift fulgt handlingsplanen for statsskovenes omlægning til naturnær skovdrift. Den naturnære skovdrift sigter mod at opbygge mere stabile skove med vedvarende skovdække, som kan forynges naturligt, og hvor skovklimaet opretholdes. Handlingsplanen indebærer, at Naturstyrelsen så vidt muligt skal undgå renafdrifter, udnytte naturlig foryngelse og anvende hugst- og foryngelsesmetoder, der sikrer variation i arts- og alderssammensætning.

Foryngelse 1996 - 2016

Den tidligere driftsplan indeholdt en foryngelsesplan, der har dannet udgangspunkt for enhedens foryngelser i swn første halvdel af planperioden. Figur 3 og figur 4 viser foryngelserne der er indberettet i planlægningsprogrammet Proteus for de seneste 20 år.

Det årlige foryngelsesareal for løvtræ og løvtræ blandinger har været påvirket af indførelsen af handlingsplan for Naturnær skovdrift for godt 10 år siden. Foryngelsesarealet er også påvirket af perioder med delvist hugststop i årene 2000 – 2005 og 2014. Det bemærkes, at der som led i en langvarig konvertering og de anvendte kulturmodeller fortsat kan være en andel af nåletræ i løvtrækulturerne.

undefined

Figur 4: Areal med foryngelsesarealer 1996 – 2016 for løvtræ.

Det årlige foryngelsesareal for nåletræ har været faldende fra indførelsen af handlingsplan for Naturnær skovdrift for godt 10 år siden. Desuden er foryngelsesarealet påvirket af perioder med delvist hugststop i årene 2000 – 2005 og 2014. I en overgangsperiode kan der være en betydende nåletræsandel i løvtrækulturer anlagt med kulturmodeller med kun delvis tilplantning af arealer med løvtræ.

undefined Foryngelsesarealer

Foryngelsesplan 2017-2031

Driftsplanen indeholder en modelbaseret aldersklassevis foryngelsesplan for løvtræ samt for nåletræ, der fremgår af tabel 5. I alt forventes forynget ca. 155 ha i planperioden. Som kulturmodeller er anvendt en række robuste modeller, som har ophæng i de konverteringsmodeller, som styrelsen udarbejdede i forbindelse med overgangen til naturnær skovdrift. (Naturnær skovdrift – idekatalog til konvertering, 2005). I sammendrag er det planen bl.a. at forynge 71 ha fra driftsklassen bøg og 34 ha fra driftsklassen gran.

 

Tabel 5: Planperiodens foryngelse 2017-2031

Årgange Bøg Eg Ask og ær Andet løvtræ Gran Ædelgran Andet nåletræ Midlertidigt lysåbent I alt
1870   0,6             0,6
1880   0,8             0,8
1890   0,7             0,7
1900 37,1               37,1
1910 34,1               34,1
1920                 0
1930       4,7 7,2       11,9
1940     2,8 2,1 15,6 1,5 7,4   29,4
1950     0,9   2,7 2,8 10,8   17,2
1960         8,6       8,6
Ingen årgange             16,4 16,4
I alt 71,2 2,1 3,7 6,8 34,1 4,3 18,2 16,4 156,8

 

De beregnede årlige foryngelser fremgår af tabel 6. De forventes at udgøre ca. 10 ha årligt.

  

Tabel 6. Planperiodens gennemsnitlige årlige foryngelser.

Årgange Bøg Eg Ask og ær Andet løvtræ Gran Ædelgran Andet nåletræ Midlertidigt lysåbent I alt
1870   0             0
1880   0,1             0,1
1890   0             0
1900 2,5               2,5
1910 2,3               2,3
1920                 0
1930       0,3 0,5       0,8
1940     0,2 0,1 1 0,1 0,5   2
1950     0,1   0,2 0,2 0,7   1,1
1960         0,6       0,6
Ingen årgange             1,1 1,1
I alt 4,7 0,1 0,2 0,5 2,3 0,3 1,2 1,1 10,5

  

Skovudviklingstyper

I forbindelse med driftsplanlægningen er enhedens skovarealer fordelt til en række skovudviklingstyper.

Fordelingen er sket ud fra vurdering af jordbund, klima, hensyn til landskab, friluftsliv, natur og

kulturhistorie. Skovudviklingstypen beskriver for en given lokalitet den på lang sigt ønskede

bevoksningstype i form af et forventet skovbillede, den tilstræbte træartssammensætning samt mulig

udviklings og foryngelsesdynamik. For yderligere information se ”Katalog over skovudviklingstyper i

Danmark”. Se tabel 7 for en sammenligning mellem de planlagte skovudviklingstyper og de aktuelle

bevoksningsforhold ved planens begyndelse.

 

Tabel 7: Sammenhængen mellem skovudviklingstyper og den driftsklassevise arealanvendelse ved planperiodens start.

Rækkenavne 1 Bøg 2 Eg 3 Ask og Ær 4 Andet løv 5 Gran 6 Ædel-gran 8 Andet nål 9 Ubevokset Ialt
11 Bøg 584,9 80,8 22,8 14,6 54,2 6,7 24 78 866
12 Bøg med ask og ær 259,3 41,7 80,7 8,9 10,5 2,9 11,9 46,7 462,5
13 Bøg med douglasgran og lærk 95,4 23,5 4,6 11,6 15,6 5 21,5 18,7 195,9
14 Bøg med gran 0,4     1,1       0,4 1,9
21 Eg med ask og avnbøg 93,5 232,9 24,7 46,9 38,9 30,5 17,5 90,8 575,9
31 Ask og rødel 0 0,6   7,1       5,4 13,1
41 Birk med skovfyr og gran 0,7 22,6 2 180,7 0   0 106,6 312,6
92 Græsningsskov 291,1 166,7 11,4 40 0,4 2,1   457 968,8
93 Skoveng 2,5 4,4 0,4 5,9 0     48,6 61,8
94 Urørt skov 12,2 4,1 2 32,1 1,2   1,2 35,8 88,7
Hovedtotal 1.340,00 577,3 148,7 348,8 120,9 47,2 76,2 888 3.547,10

De udpegede skovudviklingstyper udgør ca. 1500 ha med bøg og bøg med indblanding, 575 ha med eg og ca. 300 ha med birk i blanding med skovfyr og gran. Dertil kommer græsningsskov, skoveng og arealer udpeget som urørt via naturskovsstrategien. Ifølge udpegningerne øges de løvtræbevoksede arealer og løvtræ med indblanding mens arealet med nåletræ vil blive mindre.