Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Jægersborg Dyrehave, også blot kaldet ”Dyrehaven”. Anlæggelsen af Dyrehaven påbegyndtes i 1669, og blev herefter i 1670 udvidet til den nuværende Dyrehave, samt det der i dag er Jægersborg Hegn. Jægersborg Hegn blev skilt fra midt i 1800-tallet, og Dyrehaven har siden da nogenlunde haft den nuværende udstrækning.

Dyrehavehegnet omkranser i alt ca. 1.000 ha. Stampeskoven på ca. 40 ha blev tilføjet i 2014, og Fortunens Indelukke, der har været et større indhegnet, sammenhængende skovforyngelsesområde på ca. 100 ha, blev indlemmet i Dyrehaven og gjort tilgængeligt for hjortene i 2016, så det samlede hjortegræssede areal nu er omkring 1000 ha.

Dyrehaven græsses af då-, kron- og sikavildt, og er med den århundreder lange historie som jagt- og vildtreservat for Kongehuset, enestående i det danske landskabsbillede. Landskabet rummer store rekreative værdier og er Danmarks mest besøgte naturområde. Centralt i Dyrehaven ligger Eremitageslottet, oprindeligt opført til brug for jagtselskaber, hvorfra der strækker sig et parforcejagt-vejsystem i alle retninger. Dyrehaven udgør en del af parforcejagtlandskabet i Nordsjælland, som i 2015 blev udpeget som UNESCO verdensarv.

Dyrehavens historie kan læses meget detaljeret en række steder, blandt andet i den foregående driftsplan. Der henvises hertil, samt til Naturstyrelsens hjemmeside med guide til Dyrehaven, hvor yderligere litteraturhenvisninger kan findes.

undefined

Kort 1: Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Picea-arter

Ædelgran

Andet nåletræ

Lysåbne

Total

Dyrehaven

308

161

14,1

51,9

1,3

0

3,2

453,4

992,9

Tabel 1: skovarealer 

 

Areal i hektar

Krat

Mose

Eng

Over-drev

Søer m.v.

Slette

Ager

Vej

Andet

Total

Dyrehaven

3

3,9

27,7

198,1

13,3

103,1

32,4

25,8

46,1

453,4

Tabel 2: Lysåbne arealer

Ovenstående tabeller viser arealanvendelsen i Dyrehaven. Fordelingen af lysåbne arealer og løvskov afspejler græsningsskoven og det åbne landskab.

1. Status

1.1 Jordbundsforhold

Områdets overvejende jordart er moræneler. Skrænten, der strækker sig fra Røde Port langs Ulvedalene og videre nordpå, øst for Eremitagen, indeholder glacialt smeltevandssand over næsten hele strækningen. Flere små områder med smeltevandssand og –grus findes spredt i terrænet.

På morænefladen både oven for og neden for skrænten findes flere mindre lavninger indeholdende postglaciale ferskvandstørv eller ­–gytje.

Af større sammenhængende områder med tørv kan nævnes Dousbad Mose, området ved Fuglsang Sø, Hjorteeng og Kildesø. I den vestlige del af Eremitagesletten ligger et langstrakt område med smeltevandssand og vest for dette, et større område med smeltevandsgrus, der fortsætter ned langs Mølleåen til Rådvad. I selve ådalen findes ferskvandstørv.

Parallelt med ådalen på hver side af vejen syd for Mathildebro findes yderligere noget smeltevandssand. Vest for Rådvad, på sydsiden af åen, har der foregået råstofudvinding i aflejringerne af smeltevandsgrus. Henover Eremitagesletten er der en smeltevandsdal, hvor en smeltevandsflod har afsat sand og grus uden for isranden.

Dyrehavsbakken er en falsk bakke, som en erosionsrest, der står tilbage, hvor det omgivende terræn er borteroderet.

1.2 Landskab

Jægersborg Dyrehave befinder sig mellem Mølleåens Erosionsdal og Tunneldalen, der strækker sig fra Klampenborg og ind i landet mod Lyngby-Bagsværd-søerne.

Landskabet blev formet af isen, og større konturer af smeltevandssletter og –dale kan kun pletvis stadig erkendes. Mod vest fornemmes stadig Lundtoftesletten, mod nord Mølleådalen og det kuperede terræn, og mod syd er en lavning dannet af en tidligere fjordarm, der videre sydpå går over i et jævnt og relativt fladt landskab.

I dag ligger Dyrehaven for en stor del omsluttet af bymæssig bebyggelse, som i nogen grad slører den oplevelse, som ellers giver fornemmelse af landskabets form. Mod øst er en strækning, hvor en smal stribe land mellem Dyrehavehegnet og Øresundskysten giver plads til Kystbanen, Strandvejen og Taarbæks bebyggelse. Mod nord hænger Dyrehaven sammen med Jægersborg Hegn, og særlig mod vest og syd er bebyggelsen tæt og vidtstrakt.

De dele af området der endnu ikke er forbrugt til anlæg og bebyggelse omkring Dyrehaven er i store træk omfattet af fredninger, og der er højdeklausul på byggerier i Lyngby-Taarbæk kommune, som sikrer udsigterne inde fra Dyrehaven.

Der vil stadig fremover være opmærksomhed på, at de sigtelinjer og udsigter der er værdifulde for oplevelsen ved at færdes i Dyrehaven ikke bliver forringet af byggeri i omgivelserne.

De store linjer fra den oprindelige dyrehave genfindes i dag med de lange snorlige veje og også et storskala-landskab, fordelt på vide sletter med mere eller mindre skarp overgang til ældre/gammel lystskov, iblandet overdrev, samt yngre hegnet skov.

De overordnede elementer i landskabet er store. Det er benyttet bevidst i tidligere tiders kulturanlæg, hvor de mindre dimensionerede anlæg, for eksempel kulisser om slottet, er tydeligt placeret som dele af det store landskab.

Et af elementerne er Dyrehavens udsigter. Muligheden for kun at se natur, så langt øjet rækker, er grundlaget for mange af anlæggene, også der hvor udsigterne strækker sig ud over Dyrehavens hegn. For eksempel kan der fra Nordre Skovvej ses mod nord over Eremitagesletten, Hjortekær og Mølleådalen til Høje Sandbjerg, - en udsigt på godt 7 km uden et hus i synslinjen.

1.3 Skoven

Den centrale dyrehave har været afgræsset af hjortevildt gennem det meste af Dyrehavens mere end 350-årige historie. Her findes derfor de store sletter og alle mellemstadier fra sluttet ung, hegnet skov til meget gamle fritstående træer.

Hjortene afgræsser skovbunden og afbider grene i op til 2 m’s højde. Herved holdes vegetationen lysåben og med vidt udsyn. Indre vildthegn forhindrer hjortevildtet adgang til alle yngre bevoksninger op til 50 års alderen – dog ikke elleskov.

I dag ses produktet af dyrehavedriften, en skovdriftsmæssig laden stå til på nær i større indelukker og hegn, fra midten af 1700-tallet til slutningen af 1800-tallet, samt løbende plantningsbestræbelser de sidste godt 100 år. Dette har resulteret i en meget skæv aldersklassefordeling, men også betydelig andel af ældre bevoksningsmasse.

I dag får skovbevoksningerne lov at dø af alderdom. Der tyndes kun i unge bevoksninger for at give træerne plads til udvikling og vækst.

Cottageparken er sluttet skov med store gamle træer, uden hjortegræsning. I øst dog plæne med spredte træer.

Wesselsminde m.v. er mølledamme og ellemoser vest for Rådvad, foruden Wesselsminde-agrene og skovkulisser heromkring.

undefined

Kort 2: Kortet viser særligt beskyttet skov.

1.4 Natur

Stabiliteten i Dyrehavens drift har givet et særligt leverum for mange arter, som andre steder i landet er truede eller forsvundet, som følge af store forandringer i driften af land- og skovbrug igennem tiden. Dyrehaven er derfor i dag levested for et meget stort antal rødlistearter, med den største koncentration på et afgrænset område i Danmark.

Dyrehavens naturindhold er funderet på kultur og har en lang driftshistorie bag sig. Der er mange gamle træer og stort lysindfald og som følge af, at området gennem lang tid har været indhegnet og afgræsset af en unaturligt stor hjortebestand, rummer Dyrehaven en rig natur med stor biodiversitet.

Skovdriften i Dyrehaven har været forskellig fra traditionel skovdrift i øvrigt, fordi Dyrehaven i 1843 blev udnævnt til ”lystskovdistrikt” hvor træproduktionen blev underordnet dyrehavedriften med vægt på oplevelser for besøgende.

Tidligere blev alt dødt træ fjernet og afbrændt, for at efterlade et pænt og parkagtigt udseende. Gennem de sidste to planperioder har mængden af dødt ved dog været stærkt stigende. En opgørelse i 2016 viser, at mængden af dødt ved nu er omkring 35 m3/ha for det samlede skovområde. Det betyder, at mængden i de gamle bevoksninger er meget større, da det jo er de gamle træer der falder fra hinanden. Det forventes at mængden af dødt ved fremover vil stige yderligere.

De arter, som er knyttet til livet i gamle, døende og døde træer er i god status, ligesom de arter der nyder godt af hjortenes afgræsning i både lysåbne landskaber, skovbryn og skove trives godt i Dyrehaven.

Den markdrift der har foregået på Eremitagesletten siden midten af 1700-tallet med produktion af havre til vinterfodring af hjortene, og som i dag foregår på en flyvende (flytbar)mark på 10 ha i økologisk drift, må også formodes at bidrage til diversiteten, da arter knyttet til det åbne, dyrkede land findes her.

Svampe: Dyrehaven er en enestående svampelokalitet. Siden 1980 er der registreret ikke mindre end 104 rødlistede svampearter i Dyrehaven, og er dermed den lokalitet i Danmark, hvor der er registreret flest sjældne og hensynskrævende svampearter.

Som eksempel kan fremhæves de ofte store og farvestrålende vokshatte, hvoraf der er fundet 35 arter (16 rødlistede + ikke-rødlistede). Overdrevssvampene i Dyrehaven omfatter en række sjældne arter, der kun er fundet få steder i Danmark. De fleste af disse arter er også sjældne i resten af Europa.

Overdrevssvampene er meget pletvis udbredt. De bedste arealer antages at være sammenfaldende med steder, hvor bønderne havde kvæg på græs inden overgangen til dyrehave. Foruden gammel jordbund kræver overdrevssvampene lav vegetationshøjde, hvilket kan sættes i forbindelse med mulighederne for sporespredning.

Andre svampe i Dyrehaven er ofte knyttet til de gamle træer som voksested, for eksempel egetunge.

I Cottageparken er blandt andre fundet de rødlistede arter; blånende gråblad, brændende mælkehat, giftrød skørhat, gulnende skørhat, gulplettet gift-skørhat, honning-skørhat, lilla skørhat, rosabladet mælkehat (ved den Gule Cottage), tueporesvamp og gråviolet mælkehat.

I Møllevang er der fundet den rødlistede svamp ege-spejlporesvamp

Planter: I Dyrehaven er der registreret følgende planter, der er typiske for overdrev: tidlig dværgbunke, vellugtende gulaks, enghavre, hjertegræs, kamgræs, katteskæg, smalbladet rapgræs, vår-star, bakkesvingel, fåresvingel, tandbælg, markfrytle, kratfladbælg, håret høgeurt, vild hør, lancetbladet høgeurt, vild hør, kattefod, markkrageklo, knoldet mjødurt, almindelig mælkeurt, bakkenellike, almindelig pimpinelle, rødknæ, sølvpotentil, lav skorzonér, gul snerre, lyngsnerre, lav tidsel, bredbladet timian, smalbladet timian, krat-vikke og hundeviol.

Også ved vådområderne forekommer der flere interessante arter. På rødlisten som sårbar (V) er gul star. På rødlisten som sjælden (R) er Hartmanns star og sort pil. På gullisten som opmærksomhedskrævende (X) er svømmende sumpskærm, vandportulak og ræve-star.

Hvirvelløse dyr: I Dyrehavens vandhuller findes lægeigle, der er på den europæiske rødliste. Den lever mest af store snegle og suger også blod, mest fra padder og fisk. Tidligere blev den brugt af mennesker til åreladning mod sygdomme.

Sumpvindelsnegl er på EU’s habitatdirektiv bilag II (dyre- og plantearter af fællesskabs-betydning, og hvis bevaring kræver udpegning af særlige bevaringsområder). Sneglen blev i 1999 fundet i Mølleådalen (Stampen og nedstrøms Rådvad), og disse områder er de eneste steder i Danmark, hvor sneglen er registreret i de senere år.

I flere vandhuller findes gællefødderne damrokke og fereje, samt den store flodkrebs. Damrokke forekommer i Danmark kun på et par enkelte lokaliteter uden for Dyrehaven, og den er også meget sjælden uden for Danmark. Flodkrebs er på rødlisten som sårbar (V).

Vandkalven Hydroporus fuscipennis er på rødlisten som sårbar (V) og vandkalven Agabus labiatus er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X).

I nogle åbne områder findes veludviklede tuer af gul engmyre. Da engmyrers tuer opbygges meget langsomt, tyder forekomst af veludviklede tuer på lang tids kontinuitet.

I Dyrehaven findes også den sjældne stellas mosskorpion, som lever i hulheder i gamle løvtræer i gamle træbevoksninger, hvor den især findes i hulhedernes smuld. Det første fund af arten i Danmark og formentlig i verden blev gjort i 1886 i en hul eg i Jægersborg Dyrehave. Stellas mosskorpion er på bilag 2 til EUs habitatdirektiv. Af blandt andet den grund er Jægersborg Dyrehave blevet udpeget som habitatområde, hvor Danmark har pligt til at sikre beskyttelse og bevaring af artens levevilkår indenfor området.

Genudsættelse af eghjorte: Eghjorten er Europas største bille - hannen kan blive op til 10 cm lang, inklusive de store, gevirlignende kindbakker, der har givet dyret dets navn.

Eghjorten uddøde i Danmark omkring 1970, men i 2013 blev den genudsat or første gang på en lokalitet, der passer den, dvs. først og fremmest med stammer og stubbe af egetræer. 5 områder i Dyrehaven blev valgt som udsætningssteder, og i perioden fra 2013 – 2017 er op mod 400 voksne og næsten 200 larver importeret fra Polen, Tyskland og Sverige for af sikre en vis genetisk variation i bestanden. Larver og voksne dyr blev udsat i særlige, beskyttede "volierer" to steder i Stampeskoven (mellem Hjortekær og Raadvad) samt i Ulvedalene og i nærliggende lokaliteter Rævesåt og Egedalen. I 2017 klækkede de første eghjorte fra de nedgravede larver.

Dyrehaven huser også 12 andre rødlistede billearter, som f.eks. egeværftbille, matsort træsmælder, pragtsmælder, rød skivebuk og urskovshvepsebuk.

Fisk, padder og krybdyr: De mange søer og vandhuller giver gode livsbetingelser for padder og krybdyr bl.a. den sjældne løgfrø samt lille og stor vandsalamander, skrubtudse, butsnudet frø, spidssnudet frø, grøn frø og snog, der alle er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X).

Fisken regnløje findes i Fuglsangssøen og er på rødlisten som sjælden (R).

Fugle: Dyrehaven er karakteristisk ved forekomsten af mange hulrugende fugle. Den kan ifølge Dansk Ornitologisk Forening kategoriseres som en skovfuglelokalitet i bedste kategori, svarende til en fuglelokalitet af national betydning.

Der blev i perioden 2010-17 ifølge DOF-basen registreret op til 2-3 par duehøg, 1 par hvepsevåge, 5 par musvåge, 23 par huldue, 105 par rødstjert (normalt dog 50-60 par), 1 par sortspætte (også i 2017), 17 par sjagger, 8 par grå fluesnapper, 7 par broget fluesnapper, 26 par spætmejse, 29 par korttået træløber, 10 par træløber, 50 par alliker, 14 par stor flagspætte 12 par kernebider, 50 par munk, 39 par løvsanger, 45 par gærdesmutter og 50 par stære. Endvidere fåtallige eller sjældne ynglefugle som lille flagspætte, skovsneppe, vendehals, misteldrossel, pirol, karmindompap, lille fluesnapper og ravn.

I Mølleådalen findes ynglende isfugl og vandstær som vintergæster. Desuden findes her forholdsvis mange gærdesmutter.

I vådområderne yngler gråstrubet lappedykker, lille lappedykker, blishøne, grønbenet rørhøne, knopsvane, hvinand og gråand.

På rødlisten som kritisk truet (CR) er pirol. På rødlisten som moderat truet (EN) er vendehals, og som sårbar (VU) er karmindompap. Lille flagspætte er næsten truet (NT).

Pattedyr: I Dyrehaven græsser hjortene.Sommerbestanden af hjorte er på godt 2.000 dyr, og heraf er ca. 300 kronhjort, ca. 100 sikahjorte og ca. 1.600 dådyr.

Herudover er der forekomst af mange arter af pattedyr, der er typiske for et landskab med sletter og åben skov. Dyrehaven rummer sammen med de omgivende villahaver en meget stor population af ræve. Endvidere huses grævling, ilder og hermelin. Ved Eremitagesletten ses ofte hare. Dyrehaven er også et velegnet levested for flagermus. Her er fundet både brun flagermus, dværgflagermus, sydflagermus, troldflagermus og vandflagermus. Af andre, mindre dyr ses blandet andre skovmus og muldvarp.

1.5 Kulturmiljø

Der er mange fortidsminder i Dyrehaven: 88 Høje, 6 Langhøje/Dysser, 3 områder med gamle agersystemer både fra Bronzealder, Jernalder og Middelalder og en del hulveje.

Der bliver stadig fundet fortidsminder, sidst under arbejdet med et vejforløb mellem Rådvad port og Hegnsvej, hvor der blev fundet et gravkammer fra en gravhøj.

Hertil kommer jorddiger, både omkring skoven, i vest fra Jægersborg Hegn til Ridebroskoven samt fra Fortunen og sydøstover til Klampenborgvej, og det oprindelige dyrehavedige der løber fra Dronningebøgene over Ulvedalene og Præsteslette til Tårbæk.

Derudover er der mange bunkere fra Københavns befæstning.

De mange gamle egetræer og Dyrehavens landskabsbillede kan også betragtes som kulturspor, der ligesom de enkeltstående fortidslevn fortæller kulturhistorie. Det nuværende landskabsbillede har nogle karakteristiske træk, der skyldes dels forvaltningen af bevoksningerne gennem 300 år, resulterende i store og storkronede træer, og dels dyrenes påvirkning af træerne og den åbne bund, samt plantningens karakter med hvidblomstrende bryn m.m.

Gennem Dyrehavens historie har hjortenes afgræsning præget vegetationen i landskabet. Formålet med oprettelsen af Jægersborg Dyrehave i 1670 var, at sikre en stor hjortebestand til kongens parforcejagter, og sekundært at have en sikker og stor leverance af hjortekød til hoffet.

Det kron- og dåvildt der udgjorde grundstammen i bestanden var jaget ind fra de omkringliggende skove. Der findes ikke skriftlige beretninger der beskriver størrelsen på bestanden, men der nævnes tal i størrelsesordenen 600 til 1200. Fra samme tid findes beretninger om græsning af heste og kreaturer der tilhørte husmændene. Her angives tal på omkring 300 kreaturer fra 1713. Hjortene blev i de samme år fodret hver vinter med hø.

I de første hundrede år af Dyrehavens historie blev der drevet regelmæssigt parforcejagt i næsten alle årets måneder på enkelte store hjorte. Dog var jagten så intens, at der ikke blev produceret hjorte nok til jagten, så store jagtbare dyr blev indfanget i andre dele af landet og sat ud i Dyrehaven.

Målet om at levere hjortekød til hoffet blev langtfra opnået. Leverancerne udeblev, da hjorte dræbt under parforcejagt ikke er egnet som føde, og størstedelen af tillægget endte som faldvildt på grund af sult og sygdom, og der blev i de første 150 år af Dyrehavens historie skudt færre dyr end der forsvandt. 1764 var forbruget af hjortekød ved hoffet 743 krondyr og 343 dådyr, der hovedsageligt blev indhentet fra den Sjællandske vildtbane.

1781 besluttede en ny administration, at der skulle gøres op med den hidtidige drift af Dyrehaven, da parforcejagten skulle nedlægges. Bestanden blev her optalt til ca. 1300 stykker vildt, og man fastsatte et mål for den fremtidige bestand på 1500 voksne dyr i vinterbestand. Samtidig besluttedes det, at der skulle opdyrkes 100 til 150 tønder land med græs, og at jorden skulle gødes og passes. Derudover blev rytteriets heste i 1782 taget ud af Dyrehaven for at give bedre vilkår til hjortene, der ved den forbedrede indsats forventedes at kunne producere 5-600 dyr årligt til hofhusholdningen. I 1788 afleverede en kommission en betænkning om, at den fremtidige bestand burde være på 2000 dyr, og i disse år byggedes vildthuse til vinterfodring.

I de følgende år var bestanden svingende fra 2500 (i 1796) til 3050 (i 1826), hvor der ofte var problemer med at sikre nok føde om vinteren, trods foderhuse og tilsåning af marker til forbedret græsning, der mundede ud i et nyt kommissionsarbejde i 1833, hvor bestanden fastsattes til 300 krondyr og 1200 dådyr i forårsbestand, hvilket gav en årlig tilgang på 550 dyr. Igen blev der truffet beslutning om at fordre hjortene, dels ved nyopdyrkning og gødskning af 25 tønder land årligt med havre, og dels ved at fodre tilstrækkeligt om vinteren.

I 1843 blev Dyrehaven gjort til lystskov, og der sattes tilstrækkeligt ind med fodring af hjortene, hvorefter der i 1850 optaltes en vinterbestand på 1000 voksne dyr plus 750 kalve.

I 1913 faldt husdyrgræsningen, og antallet af faldvildt har siden været meget begrænset, stort set kun forårsaget af smitte med husdyrsygdomme. I tiden siden første verdenskrig har hjortebestanden været holdt relativt stabil på en sommerbestand på godt 2000 dyr.

De dyrkede marker har været placeret på sletterne mellem Eremitageslottet og Øresund, henholdsvis vest for Eremitageslottet hvor markerne til den nedlagte landsby Stokkerup tidligere var. Noget ordnet dyrkningssystem har der først været tale om fra engang i 1900-tallet. Markernes nuværende placering har stort set været uændret siden første verdenskrig.

1.7 Friluftsliv

Dyrehaven er en af de mest benyttede skove i Danmark, med op mod syv millioner besøgende hvert år. De mange besøgende benytter de rekreative muligheder for at motionere, ride og opleve Dyrehaven. De gamle træer, hjortene, de store sletter og Eremitageslottet er en særlig attraktion, som gør stedet til et populært udflugtsmål.

De besøgende i Dyrehaven er både lokale, nationale og internationale turister, pendlere, der stikker genvej gennem skoven eller motionister, der løber på stierne. Et stort antal børneinstitutioner og skoler besøger dagligt Dyrehaven for at få naturoplevelser og undervisning. I Rådvad ligger Rådvad Naturskole, som drives af de tre lokale kommuner.  

Dyrehaven er holdt fri for markante faciliteter. Der er et velholdt vidtforgrenet stisystem og et udbygget ridestisystem. Fire Kløverstier med udgangspunkt i Skodsborg Station giver afmærkede turforslag på tværs af Jægersborg Hegn og Dyrehaven og kan hentes via en app til smartphone.

Der er opsat bænke mange steder, og der er offentlige toiletter ved Eremitageslottet, Hjortekær, Fortunen og i Springforbi. Der er store P-pladser ved alle større indgange, og i sidste planperiode er der etableret betalingsparkering ved de to P-pladser i tilknytning til Klampenborg port. Der er ligeledes betalingsparkering på P-pladsen ved Dyrehavsbakken.

En ny samlet miniguide (folder) over Jægersborg Hegn og Dyrehave er udkommet med kort over skovene i 2015. Store oversigtskort med kort information om skoven og parforcejagtlandskabet er opsat ved de mest befærdede indgange til Dyrehaven.

På Naturstyrelsens hjemmeside findes desuden mere udførlig digital guide over skoven og samtlige friluftsfaciliteter findes på Udinaturen.dk.

En styregruppe under Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland har nedsat en arbejdsgruppe, som undersøger muligheder for eventuelle besøgscentre, som skal være udgangspunkt for formidling om verdensarven. Ved Helsingørmotorvejens afkørsel 15, tæt på Hjortekær er der opsat store brune turistoplysningstavler om Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland.

 

2. Mål og planer

2.1a Overordnede målsætninger

I Dyrehaven prioriteres landskab, kultur og friluftsliv særligt højt, på grund af arealets helt særlige historie og drift samt nærheden til hovedstaden, der gør stedet meget velbesøgt. Naturen prioriteres også højt på grund af Dyrehavens unikke naturindhold og biodiversitet.

2.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførelse efter 6 år samt tiltag som kan gennemføres i planperioden, såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Indenfor den førstkommende 6-årige periode gennemføres følgende tiltag:

  • Der laves grøftespærringer for at minimere vandafledningen i området og forbedre hydrologi.

  • Der oprenses vandhuller i takt med tilgroning.
  • Der gennemføres en botanisk undersøgelse i udvalgte områder med henblik på at finde egnende steder til gentilplantninger og afveje landskabelige hensyn for at sikre bevarelsen af et passende skovdække i fremtiden.
  • Der laves en gennemgang af skiltene i Dyrehaven med henblik på at sløjfe unødvendige skilte og sikre en mere stringent skiltning og bedre vejledning af færdslen.
  • Hulvejssystemerne registreres og digitaliseres.
  • Der gentilplantes i overensstemmelse med konklusionerne af den gennemførte botaniske undersøgelse.
  • Der udarbejdes profilkort overhøjryggede agre.

 

Indenfor planperioden, men efter den første 6-årige periode, gennemføres følgende tiltag:

  • Ege-skovbrynet ud til Tårbæk forynges.
  •  Der lysnes for gamle ege.

 Følgende tiltag kan gennemføres inden for planperioden, hvis der kan opnås finansiering:

  •  Reetablering af parforcejagtveje og nye formidlingsplatforme for UNESCO verdensarven.
  •  Reetablering af linjeføring og bulbro på gammel parforcejagtvej (i afd. 221 og 223).
  •  Tydeliggørelse og markering af Kongevejen.
  •  Etablering af ridesti fra Galopbanen i Ordrup Krat opg ind i Dyrehaven til Rødeportvej, og etablering af en port i hegnet mod Ordrupgaard i sydvest, for at lette færdslen for rideheste gennem Ordrup Krat.
  •  Fra Dyrehavens vestside forventes større tilstrømning af brugere, og derfor arbejdes der med at forbedre adgang i samarbejde med kommunen.
  • Der kan etableres nye ”affaldsøer” i områder hvor det skønnes nødvendigt. Affaldsøer er et kildesorteringsanlæg, hvori affaldet sorteres af brugeren i samme container men ved brug af forskellige låger, til glas, madaffald og ”andet” affald.

undefined

Kort 3: Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse inder den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag.

 

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her (pdf)

2.2 Landskabsplan

En del af det landskabelige udtryk der kan opleves i dag, er opstået som følge af den variation af skovbevoksninger og åbne arealer, der tilsammen udgør Dyrehaven.

Det skal sikres, at varige sletter bevares med udsigter og kulisser, lige fra de store Eremitagesletter til de små sletter og skovlysninger. Det sikres ved langsigtet planlægning, hvor de landskabelige værdier prioriteres højt. Der plantes ”skovkupler” og overgange, samt arbejdes med skovbryn, hvor udsigtskiler og dybde i perspektivet understøttes.

Det skal også sikres, at de større skovområder til stadighed bliver tilplantet med skovtræer, som kan afløse de bevoksninger der på sigt forsvinder. Ideelt set bør der kunne veksles mellem skov og åbne arealer i en 500-årig omdrift, så arealerne udenfor de varige sletter tidvis er åbne og bevoksede.

 

undefined

 Kort 4: Kortet viser den langsigtede landskabsplan

For at bevare landskabet i Dyrehaven, er det nødvendigt at foretage tilplantninger i takt med at de gamle bevoksninger går i forfald. For at sikre, at det er de bedst mulige arealer der tilplantes, under hensyntagen til landskabet, foretages en feltregistrering 2017/2018 i udpegede områder, hvor det vurderes relevant, så de botaniske værdier kan indgå kvalificeret i beslutningsgrundlaget for, hvor der skal skovtilplantes.

Der vil primært blive plantet, ca. 4.000 træer per ha, da selvforyngelser er lang tid om at etablere sig. Jordbearbejdning i form af fræsning gør etableringen lettere, og der hegnes, så planterne ikke bliver spist af hjortene.

Der vil primært blive plantet bøg, men visse steder også eg hvor, jordbundsforholdene er bedre. Andre naturligt hjemmehørende løvtræarter bruges som indblanding, ca. 15 %, evt. også lærk.

I de to foregående planperioder er der tilplantet mere end 35 ha, hvilket betyder et årligt gennemsnit på ca. 1 ha. Det vurderes, at denne indsats har været tilstrækkelig til at holde trit med det forfald, der har været i perioden. Derfor fortsættes denne praksis med tilplantning af 1-2 ha årligt i den kommende planperiode.

Naturstyrelsen har udarbejdet et kort (kort 5)over fokusområder, hvor det konkret skal vurderes, om der ud fra botaniske og landskabelige hensyn kan tilplantes arealer med skovtræer i perioden. Nogle af områderne kan formentlig hurtigt besluttes tilplantet, mens andre områder skal afvente større forfald i de eksisterende bevoksninger.

Når en egentlig tilplantningsplan foreligger, vil denne blive tilføjet og indgå i driftsplanen i form af et driftsplantillæg.

undefined

Kort 5: fokusområder, hvor det konkret skal vurderes, om der ud fra botaniske og landskabelige hensyn kan tilplantes arealer med skovtræer i perioden.

2.3 Naturnær skovdrift

Dyrehaven er udlagt som type 92, Græsningsskov. Ca. 500 ha. er skov, næsten udelukkende løvtræ, med bøg som dominerende art.

Driften fortsættes stort set uændret, dog er Fortunens Indelukke og Stampeskoven nu en del af den almindelige dyrehavedrift. Der arbejdes endvidere for, at antallet af nye kulturanlæg fremmes i planperioden, og at områder for mulige fremtidige kulturanlæg fastlægges, som beskrevet under landskabsplanen.

I den centrale Dyrehave samt området nord for Ranglerne og området syd for Fortunens Indelukke er det målet at nå højst mulig bevoksningsalder, og derefter et restliv og naturligt forfald af de tilbageværende enkelte træer. I princippet lades alle gamle individer stå til forfald og alt dødt ved efterlades på skovbunden.

Blivende yngre træer gives gennem hugsten en hurtig diameter- og kroneudvikling. På langt sigt skal området som helhed have en ligelig repræsentation af alle aldersklasser, og repræsentation af alle stadier mellem sluttet skov og træløst overdrev.

I von Langens Plantage, inklusiv Cottage Park, er målet en højstammet skov under successiv foryngelse med mange træarter, med længst mulig bevarelse af så mange gamle træer som muligt. I Cottage Park opretholdes dog status som park.

I Chr. IX’s Hegn er ellesumpen udlagt til urørt skov. På resten af arealerne opretholdes det nuværende præg af overvejende sluttet skov. Blivende træer i øvrigt gives gennem hugsten en hurtig diameter- og kroneudvikling..

I Wesselsminde m.v. fortsættes den økologiske landbrugsdrift. Mosaikken af mange træarter videreføres, dog skal der ikke fremover plantes nåletræ på fritliggende lodder eller i yderkanterne.

I Fortunens indelukke vil der i planperioden foretages almindelig tyndingshugst, med forskellig styrke i hugstindgreb, så der skabes variation i bevoksningerne. Hvor der måtte være behov for nye stier, tages der udgangspunkt i steder hvor stier opstår naturligt, for at understøtte færdslen.

Overalt i Dyrehaven efterlades dødt ved til henfald. Udvalgte farlige træer får sprængt kronerne så levetiden forlænges, nu som levende træruiner. Træer der skal ligge til henfald og udsættes for så få snit med motorsaven som muligt.

Fællesnævner for de udlagte retningslinjer for græsningsskov og økologi er, at bøg over 200 år, og eg over 300 år lades urørt.Målsætningen i Dyrehaven er, at der kan foretages udtag til salg på eg frem til en alder på ca. 150 år og bøg i 110-120 årsalderen.

En gang imellem kan der af hensyn til bevoksningsudviklingen være behov for at fælde flere træer. Disse får lov at henligge som dødt ved, og udtages derfor ikke til salg.

I de unge og mellemaldrende bevoksninger skal der føres en tilpas kraftig hugst til dannelse af sunde og dybkronede individer, der indgår i græsningsskoven.

Kulturanlæg i Dyrehaven er vanskelige. Jordbearbejdning, hvor det under hensyn til de mange kulturspor er muligt, er at foretrække. Der er store problemer med mosegrise i kulturene. Fræsning mellem rækkerne i skovkulturene har været anvendt med en vis succes.

Generelt for Dyrehaven vil jordbearbejdning og tilplantning foregå med forsigtighed. Ved beplantning skal det indtænkes, at israndslinjen fremhæves, så den bliver mere fremtrædende og ikke sløres.

Kulturene skal være under hegn i lang tid for at opnå en dimension hvor hjortevildtet ikke længere forvolder skade, typisk 50 år for bøg og 30 år for eg, alt efter hvor attraktiv lokaliteten er for krondyrenes gevirfejninger.

Enheden supplerer løbende kulturanlæggene med plantning af ege-hejstere af 2-3 meters højde. Træerne er drevet frem i planteskole, for herefter at blive plantet direkte på voksestedet.

undefined

Kort 6: Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

2.4 Naturpleje

Omdrejningspunktet for naturplejen i Dyrehaven er hjortebestandens påvirkning af vegetationen ved afgræsning, afgnavning af kviste og grene fra træer og buske, samt fejning med gevirer.

Hjortene har gennem snart 350 år frembragt det specielle dyrehavelandskab med åbne sletter og bevoksede arealer med trækronerne afgnavet i to meters højde, hvor der er udsyn under træerne og ingen tæt bundvegetation, der ellers kendetegner den gode jordbund.

Derfor er det vigtigt at sikre, at hjortebestanden ved antal og sammensætning fastholdes ved en forvaltning, som sikrer kontinuiteten.

Tidligere blev småsøerne oprenset for grøde om sommeren, så vandfladen blev fastholdt. Dette tiltag er senere stoppet på grund af §3 beskyttelsen, og efterfølgende har tilgroningen på småsøerne udviklet sig. Det planlægges at oprense småsøer i perioden, hvor vandfladen er under tilgroning så det sikres, at der fremover er åbne vandflader på søerne, til gavn for relevante arter, herunder hjortene. Arbejdet kræver tilladelse i forhold til §3 beskyttelsen.

Det skal i perioden undersøges, om vandafledningen kan forsinkes i nogle områder i Dyrehaven. Her tænkes på områderne i Christian IX´s hegn med hængesækken og moseområdet nord for Københavns Golfklub, samt Dousbad Mosen, hvor den gamle parforcevej gennem mosen tidligere har udgjort en barriere.

Københavns Golfklub har fået tilladelse til at afbrænde gammelt græs i ”roughen” omkring Golfbanen.

Enhedens detaljerede naturplan er vedlagt som bilag:

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

 

2.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

I 2015 blev parforcejagtlandskabet i Nordsjælland udpeget til UNESCO Verdensarv. Parforcejagtsystemet omfatter Jægersborg Dyrehave, Jægersborg Hegn, Store Dyrehave og den sydlige del af Grib Skov. Denne anerkendelse af det historiske jagtanlæg, skal formidles til besøgende på en tidsvarende vis. Det vurderes, at Dyrehaven har et stort turistpotentiale, set i lyset af den nye verdensarv status. Der skal derfor i løbet af planperioden indtænkes tiltag i dette regi, for eksempel reetablering af en udvalgt strækning af parforcejagtvej, linjeføring og bulbro.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes (pdf)

2.6 Friluftsliv

I forbindelse med områdeplanen for Gentofteskovene er der, såfremt der kan opnås finansiering, planlagt en ny ridesti fra Galopbanen i Ordrup krat og ind i Dyrehaven til Rødeportvej, herunder en låge fra Galopbanen ind til Dyrehaven.

Der er byudvikling på Dyrehavens vestside, og der skal derfor arbejdes med at forbedre adgangsforholdene ind til og i Fortunens Indelukke i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune.

Der arbejdes desuden med flere formidlingstiltag om Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland.

Der udlægges ingen friluftszoner i Dyrehaven. Dyrehaven friholdes for nye organiserede aktiviteter, da skoven er i forvejen meget benyttet til uorganiserede aktiviteter, som nogle dage udgør mange tusinde besøgende.

Der er behov for hensyn til skovens store bestand af hjortevildt. Det betyder, at der kun gives tilladelse til nogle få store årligt tilbagevendende traditionsbundne arrangementer såsom Eremitageløbet og Hubertusjagten. Herudover tillades der 3-5 jagtridninger, et Hjerteløb i samarbejde med Bakken samt løb på veje og stier i forbindelse med skolernes motionsdag i uge i 42.

Der udlægges facilitetszone i Ulvedalene, i det område der anvendes til teater, hvor der er nedgravet lyd- og tribunefaciliteter.

Resten af Dyrehaven udlægges som stillezone.

undefined

Kort 7: Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Dyrehavener en del af Natura 2000 område nr. 144,Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave og vedrører Naturstyrelsens arealer på 884ha. På udpegningsgrundlaget er kildevæld (7220), sure overdrev (6230), småsøer af typen søbred med småurter (3130), skovtyperne bøg på muld (9130), bøg på mor (9110) og elle- og askeskov (910E) samt stellas mosskorpion.

De planlagte tiltag vurderes ikke at have negative konsekvenser for Natura 2000 udpegningsgrundlaget,eller at ændre på helheden i den gældende Natura 2000-plan. Naturstyrelsen vil desuden sikre, at tiltagene kun gennemføres såfremt der kan opnås tilladelse eller dispensation.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 §25 - særlig naturmæssig værdifuld skov

Følgende arealer er registreret som naturmæssigt særlig værdifulde skove:

Skovnavn

Type

§25 Beskrivelse

Antal

Areal

Dyrehaven

10c

Egedomineret skov med stor strukturel variation

4

35,3

Dyrehaven

12a

Løvskov med stor strukturel variation

5

12,7

Dyrehaven

5c

Dyrehave, græsningsskov o.l.

5

28,6

Dyrehaven

6c

Ældre tilgroningsskov

5

9,3

Dyrehaven

9a

Bøgeskov domineret af røllebøge

2

2,1

Dyrehaven

9b

Bøgedomineret skov med stor strukturel variation

11

29

 Hovedtotal

 

 

32

117,1

 

3.3 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med overdrev.Derudover findes også søer, vandløb, moser (også skovbevoksede) og ferske enge.

3.4 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Som en del af Dyrehavens landskabsplan er der i kommuneplanen optaget udsigtsservitutter over Lundtofte og Hjortekær fra Eremitageslottet.

Der foreligger lokalplan for Dyrehavsbakken (nr. 66, 1987).

I regionplanen er Jægersborg Dyrehave placeret i et biologisk men ikke sårbart interesseområde. Området er tillige udlagt som et regionalt friluftsområde med kulturhistoriske interesser. Samlet betyder dette, at der i regionplanen lægges vægt på naturbeskyttelse, naturformidling, naturgenopretning og friluftsliv.

Fuglsang Sø (afdeling 238) er klassificeret som A1 (særligt naturvidenskabeligt interesseområde), den højeste kategori for søer. Øvrige søer har ”generel målsætning” (naturligt og alsidigt dyre- og planteliv).

I forbindelse med Mølleåen (afd. 52, 53, 100, 112 og 113) og Tårbæk Rende (afd. 132, 220 og 223) er fastsat vandløbsmålsætningen B 3, d.v.s. 'karpevand', hvilket er den laveste målsætning for beskyttede vandløb. Vandløbene skal vedligeholdes miljøvenligt, og den fysiske variation skal sikres, f.eks. ved udlægning af sten og grus, skyggegivende beplantninger langs bredderne, og vandløbene skal rumme fiskeskjul i form af vegetation.

Gentofte Kommune planlægger en retablering af Hvidørebækken /Enghaverenden, der vestfra skal løbe til galopbanens p-plads.

3.5 Fredninger og vildtreservater

Der er ingen vildtreservater i området.

Der er 5 fredninger i Dyrehaven:

Mølleådalen (2001) er en landskabsfredning, de øvrige fire er alle bygningsfredninger: Den Gule Cottage (1978), den Røde Cottage (1979), Kildeøen (1991) og Bellevue Strandbad (2001).

3.6 Drikkevandsinteresser

Jægersborg Dyrehave ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Derfor må der ikke ske grundvandstruende aktiviteter, og eksisterende aktiviteter skal tilstræbes afviklet.

3.7 Råstofplaner

Der er ingen råstofsintersser i området.

3.8 Naturskovsstrategien

De nuværende udpegninger i henhold til Naturskovsstrategien er sammenfattet i det nedenstående.

Områderne omkring Mølleåen i nord er udlagt som urørt skov.

Afd. 125b er også udlagt som urørt skov. I 2013 fik enheden dog tilladelse til at nedskære bøgetræerne, der var ved at vokse op i kronerne på de gamle dyrehaveege og dermed ødelægge dem. De fældede træer blev efterladt til naturligt henfald. Opstår lignende tilfælde, kan enheden foretage supplerende fældninger.

Hovedparten af Dyrehaven er udlagt som græsningsskov. Gamle træer der falder sammen i græsningsskoven efterlades til naturligt henfald.

For arealer udlagt til plukhugst findes en plan over den langsigtede målsætning og konkrete drifts- og plejeindsatser for de enkelte plukhugstarealer [link]. Omfanget af arealer udlagt i henhold til Naturskovsstrategien fremgår desuden af kortet over særlig beskyttet skov i afsnit 2.3.

Skov nr.

Navn

 

Litra

Anv

Årg

Areal

Formål

201

Jægersborg Dyrehave

76

b,c

EG og EL

1816,1916

2,21-0,99

Plukhugst

201

Jægersborg Dyrehave

55

a,b

EG og EL

1695-1942

2,29-0,75

Plukhugst

 

3.9 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

I Jægersborg Dyrehave er der følgende forsøg og frøavlsinteresser:

Afdeling

Træart

Hensigt

102a (N-del)

Eg

Forsøg ved Forskningscentret for Skov og Landskab (bevoksningspleje og produktion

Stampeskov (101)

Stilkeg

Frøkilde 59050 (kåret til landskabsformål)

Von Langens plantage og ”Egesåten” (afd. 223b, 225, 226, 227 og 235b)

Eg

Plustræer udvalgt af Arboretet