Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter skovene Folehave (inkl. Rungsted Hegn), Stumpedysse Hegn, Sjælsølund, Hørsholm Slotshave og Breelte.

 

Folehave og Rungsted Hegn ligger umiddelbart syd for Hørsholm og vest for Rungsted i tilknytning til Hørsholm Slotshave i udkanten af Hørsholm. Sjælsølund ligger umiddelbart nord for Sjælsø, og Stumpedysse Hegn ca. 800 meter nordvest herfor. Breelte ligger i Usserød nord for Hørsholm.

 

undefined

 

Kort 1:Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

 

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Picea-arter

Ædel-gran

Andet nåletræ

Lysåbne

Total

 

Breelte

3,3

0

0

0

0

0

0

0

3,3

Hørsholm Slotshave

12,5

0

0

0

0

0

0

14,6

27,1

 

Folehave

104,6

26,7

42,7

11,3

3

5,4

9,4

60,3

263,4

Stumpedysse Hegn

6

1

0

3,4

3,9

0

0,3

0,5

15,1

 

Sjælsølund

33,3

17,7

1,6

1,6

12,8

0,3

4,7

7,2

79,2

Tabel 1: Skovarealer 

 

Areal i hektar

 

Ager

Eng

Mose

Søer

Slette

Vej

Andet

Total

 

Breelte

0

0

0

0

0

0

0

0

Hørsholm Slotshave

0

0

0

7,5

0

0,2

6,9

14,6

 

Folehave

1

6,1

22,1

1,1

2,6

4,7

23,7

60,3

Stumpedysse Hegn

0

0

0,1

0

0

0,4

0

0,5

 

Sjælsølund

0

0

5,3

0

0,4

1,5

0

7,2

Tabel 2: Lysåbne arealer

 

De ovenstående tabeller viser arealanvendelsen på de skov- og naturområder der er omfattet af områdeplanen. Her ses blandt andet, at Folehave, der er den største skov i delområdet for Hørsholmskovene, har en del moseområder, hvilket bidrager til at give skoven den store landskabelige værdi. De øvrige skove er mindre bevoksninger.

1. Status

1.1 Jordbundsforhold

Folehaven ligger i et morænelandskab, der er kuperet og med mange småbakker. Jordbunden er især moræneler, der er aflejret under sidste istid.

Hørsholm Slotshave ligger i et morænelandskab domineret af ler.

Sjælsølund ligger i et randmorænelandskab fra sidste istid. Isranden har stået og arbejdet lidt frem og tilbage, hvorved materialet er blevet skubbet og foldet til randmorænebakker. Terrænet er skrånende ned mod Sjælsø med skrænter de sidste ca. 5 m ned til søbredden. Jordbunden domineres af smeltevandsgrus, men der er også flere steder ler fra moræneaflejringer, især er der meget ler i skovens sydlige del ud mod søen. I flere lavtliggende, fugtige områder findes tørveaflejringer.

Området ved Stumpedysse Hegn er et morænelandskab med dødisrelief. Terrænet er derfor præget af flade bakker og lavninger uden afløb. Jordbunden er ret varieret fra moræneler i skovens nordvestlige hjørne til smeltevandssand i det nordøstlige, smeltevandsgrus i skovens sydende og postglaciale aflejringer af tørv i skovens fugtige, lave områder.

Breelte ligger i et morænelandskab med dødisrelief.

1.2 Landskab

Folehave ligger tæt på bymæssig bebyggelse, men grænser også op til landbrugsarealer mange steder. Skoven har et faldende terræn mod Øresund og har spændende landskabselementer som slugten i den nordlige del af Folehaven. Der er gennemskærende åbne arealer i den østlige del af skoven, som har stor landskabelig værdi.

Hørsholm Slotshave er helt omkranset af bymæssig bebyggelse bort set fra den sydlige del, der grænser op mod skov.

Sjælsølund grænser op til Sjælsø mod syd og har landbrugsarealer mod de resterende verdenshjørner. Skoven ligger dog i nærhed til bymæssig bebyggelse. Landskabet er spændende, da der er tale om et kuperet istidslandskab, og placeringen ned mod Sjælsø giver skoven et særligt præg.

Stumpedysse Hegn ligger ligesom Sjælsølund op mod landbrugsarealer, men i nærhed af bymæssig bebyggelse.

Breelte ligger omkranset af by.

1.3 Skoven

Folehave er en meget frodig dansk løvskov på dybgrundet muld. Bøg er den dominerende træart og forynger sig villigt, ofte som ren naturforyngelse eller via meget sparsom jordbearbejdning. Ær forynger sig også meget villigt og kan udkonkurrere bøgen i områder. Også egen trives godt og de gamle ege bevares der fældes kun lejlighedsvis enkelttræer til særlige formål.

Der er flere arealer på lave våde partier med ask. På grund af askens toptørre er træarten de fleste steder død eller døende. I mange af askemoserne er der kildevæld som gør maskindrift i områderne umulig og uønsket.

Af nål er der primært douglasgran og lærk, men kun i begrænset omfang. Disse er blevet bibeholdt som frøkilder i løvskoven. Det sidste gamle rødgran er skærmstillet, og naturforyngelse af løvtræ og nåletræ kan iagttages flere steder.

I Hørsholm Slotshave og Ridebanen er de gamle bøge næsten udlevede, og mere sjældne træarter kan stadig forefindes. De gamle lindetræer på Kirkeøen er efterhånden ved at være udlevede.

Sjælsølund har en lille andel gammel bøg, der er under naturlig foryngelse. Alle træarter trives godt, og der arbejdes på at øge løvtræ indblandingen i den ret store kerne med rødgran. Nåletræerne selvsår sig villigt, hvilket benyttes i foryngelsesøjemed. Mosearealerne er under tilgroning, men vandstanden forsøges hævet for at begrænse denne udvikling.

Stumpedysse Hegner en af enhedens mindste skove på blot 15 ha. Ud mod Stumpedyssevej er der enkelte gamle bøge med naturforyngelse under. Herudover er der et område med eg midt i skoven og mod sydøst rødgran. I grandelen forsøges løvtræ andelen fremmet ved at hjælpe naturligt sået løvtræ på vej.

Breelte består af gammel bøg iblandet enkelte ege og ær. Skoven er under foryngelse med bøg, der sår sig villigt. Skoven gennemskæres af Usserød Kongevej og har bebyggelse på alle sider. Grundet den meget bynære placering sker der en langsom afvikling af overstandermassen så brugerne til stadighed vil fornemme en gammel bøgeskov med gamle træer og gruppevis ny foryngelse på vej.

undefined

Kort 2: Kortet viser særligt beskyttet skov.

1.4 Natur

I Folehaven er Kongens Dam blevet genskabt i sidste planperiode.

Frieses Eng syd for Folehavevej er ligeledes blevet ryddet for træer og er nu under naturpleje med kvægafgræsning.

Mange askemoser i området er ryddet, men har stadig en stor del tilbageværende dødt ved. Askemoserne står nu til naturlig succession og vil fremadrettet give variation og ny natur. De tidligere askemoser bliver langsomt mere våde og vil skabe et forbedret naturindhold.

Der er ikke stort potentiale for aktiv genopretning af naturlig hydrologi.

I skovene er der almindeligt forekommende arter.Af rødlistede arter i Hørsholmskovene i perioden 1990-2015 er der ved Hørsholm Slot fundet grøn mosaikguld-smed, hvis larve lever på vandplanten Krebseklo.

I slotsparken er desuden fundet den sjældne svamp krusblad samt bregnen strudsvinge.

I Folehave er fundet svampearterne børstepig-svamp, citrongul ørebæger, kroghåret spejlporesvamp og lærke-mælkehat, samt dagsommerfuglen det hvide w, den sjældne bille matsort træsmælder samt lille fluesnapper. I den sydlige del af Folehave findes der blå anemone, og i Deputatvang bregnen strudsvinge.

I Rungsted Hegn findes svampen skællet filthat, og i Sjælsølund forekommer gran-koral-svamp, grøn frø, kejserkåbe, rørhøg og spidssnudet frø.

1.5 Kulturmiljø

I Folehave er der 5.000 år gamle storstensgrave, gravhøje fra forskellige perioder, brolagte veje over blødbundsarealer, agerskel, hulveje, skåltegns sten, mindesten, historiske ridestier (herunder Caoline Mathilde sti), stendiger, jorddiger, fægyde og karpedamme.

Ved Linstows grav står en ædelgran af anselig størrelse. I den vestlige del af skoven står der mange forskellige eksotiske træsorter især omkring Planteskolehuset.

Hørsholm Kirke er beliggende på en ø midt i søen i Hørsholm Slotshave. Tidligere lå her Hirschholm Slot, der blev nedrevet i årene 1810-13. Kirkens arkitekt er C.F. Hansen, der også står bag Københavns domkirke, Domhuset i København og Metropolitanskolen på Frue Plads i København.

1.6 Friluftsliv

Folehave og Rungsted Hegn er kendetegnet ved at være en meget benyttede bynære skov. Skov- og naturområderne bruges i stor grad af lokale, og de eksisterende lejrpladser er meget anvendt. Der ligger en shelterplads i den sydlige del af Rungsted Hegn, og inden for en radius af 2 km fra skoven ligger der fem skoler.

Hørsholm Kommune har udviklet et motionsrutesystem med tilhørende folder og en såkaldt motionsspiral, der ligger i den sydøstlige del af Rungsted Hegn i tilknytning til de tre motionsruter. Hørsholm Kommune vagertager drift og vedligehold af disse faciliteter.

I Rungsted Hegn kan man gå med løs hund, under kontrol, hvilket tiltrækker brugere fra et stort område.

Der findes to parkeringspladser på Rungstedvej og to parkeringspladser på Folehavevej.

Hørsholm Slotshave og Ridebanenbliver i stort omfang, brugt som lokal bypark. Der afvikles med jævne mellemrum teater, koncerter og store sportsarrangementer på Ridebanen. Hørsholm Kommune varetager den daglige drift og Naturstyrelsen har ansvar for vedligehold af skilte og større installationer.

I Hørsholm Slotshave kan man gå med løs hund under kontrol.

Den lokale Hjerteforening har i 2014 anlagt en Hjertesti i Slotshaven med bidrag fra Hørsholm Kommune.

Sjælsølund ligger i et område uden større bymæssig bebyggelse i umiddelbar nærhed og som følge deraf, er der derfor forholdsvis få brugere. Der er etableret en stor parkeringsplads ud til Isterødvejen tæt på Hørsholm, der dog ikke ejes af Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen har udarbejdet en turfolder for Folehaven, Rungsted Hegn og Hørsholm Slotshave.

Der er anlagt en lejrplads ned til Sjælsø, som kan anvendes af brugere fra både land- og vandsiden. Det er samtidigt tilladt at slå sit telt op i skoven efter Naturstyrelsens regler om fri teltning.

Sjælsø Efterskole bruger skoven til friluftsliv.

Der er en del mountainbikekørsel på de etablerede stier i Sjælsølund.

Stumpedysse Hegnligger i et udpræget landbrugsområde uden den store tilknytning til lokale byer og bruges hovedsagelig af lokale borgere. Der er en mindre p-plads i det nordøstlige hjørne af skoven. I den sydlige del af skoven, uden for Naturstyrelsens areal ligger der en spejderhytte. 

Breelte bliver i mindre omfang brugt af de lokale som en lokal bypark. Der er ingen faciliteter i den lille skov. Der har tidligere været en udflytterbørnehave tilknyttet området.

2. Mål og planer

2.1a Overordnede målsætninger

I området prioriteres særligt friluftslivet højt som følge af den intensive benyttelse af arealerne. I Sjælsølund er det de mere stille friluftsoplevelser, der prioriteres.

Naturen prioriteres også højt, da området blandt andet indeholder ryddede askemoser og lysåbne arealer, hvor naturpotentialet er højt.

Skovdyrkningen prioriteres ikke så højt som friluftslivet og naturen, men det gode dyrkningspotentiale udnyttes fortsat.

2.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter 6 år, samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Indenfor den førstkommende 6-årige periode gennemføres følgende tiltag:

  • Slugten, Fægyden, i afd. 889 og 890 ryddes for vedopvækst.

  •  er ryddes for vedplanter omkring mosen i afd. 133

 

Indenfor planperioden, men efter den første 6-årige periode, gennemføres følgende tiltag:

  • Rødgranbevoksningen i afd. 1342 afdrives og arealet udlægges til naturlig succession.
  • Den gamle aboretudplantning i afd. 892 ryddes til åbent areal og afgræsses. Der bevares enkelte solitærtræer.
  • Forsøgene i afd. 904 ryddes til åbent areal og afgræsses.
  • Der ryddes for vedplanter omkring mosen i afd. 1340.

 

Følgende tiltag kan gennemføres inden for planperioden, hvis der kan opnås finansiering:

  • Lindealleerne i Slotshaven (afd. 925) renoveres.
  • Der laves skovgræsning i afd. 894 og 895 samt de omkringliggende bevoksninger.
  • Skilteformidlingen i Slotshaven fornyes. Informationen samles i færre skilte i samarbejde med Nordsjællands Museum.
  • Slotsdammene i afd. 925 oprenses.
  • Hulveje og jorddiger i området opmåles og lægges på digitale kort.
  • Der etableres et shelter på den nye lejrplads i afd. 901
  • Der etableres et bålhus i afd. 905f på kanten af den gamle egebevoksning.
  • Der etableres en ny separat cykelsti gennem Folehave, hvis der er ekstern forespørgsel.
  • Der laves en lejrplads med et shelter ved søbreden i afd. 1343.
  • Sjælsøstien forbedres i overensstemmelse med arbejdet med det samlede projekt om stiføring rundt om søen.

undefined

Kort 3: Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag.

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her (pdf)

2.2 Landskabsplan

Fordelingen mellem lysåbne arealer og arealer med skovbevoksning vil blive bibeholdt i planperioden.

I Folehaven vil slugten i afd. 889 og 890, Fægyden, i den kommende planperiode blive ryddet for opvækst. Slugten ryddes for at give friluftslivet mulighed for i højere grad end nu at fornemme landskabet.

Hvis der kan opnås finansiering til det, vil der blive igangsat en renovering af lindealleerne i Slotshaven, afd. 925

undefined

Kort 4: Kortet viser den langsigtede landskabsplan

2.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for skovdriften i området er, at skoven fortsat selvforynges ved kontinuerligt skovdække. Desuden arbejdes fortsat for en træartssammensætning af hjemmehørende træarter, der er tilpasset lokaliteten. Skovudviklingstyperne i området er derfor primært baseret på bøg, da denne trives og forynger sig villigt, men også eg favoriseres i det fremtidige skovbillede.

Stumpedysse Hegn, Breelte, dele af Hørsholm Slotshave og størstedelen af Folehave er udlagt som skovudviklingstype 12. I denne skovudviklingstype vil bøg udgøre ca. 40-60 % og ask og ær (overvejende ær) og ær 30-50 %. Desuden vil der være indblanding af andre hjemmehørende løvtræer med op til 20 %.

I den sydligste del af Slotshaven sker der er langsom selvforyngelse med bøg hvor lysbrøndene opstår.

I Folehave tilstræbes det, at hovedtræarten er bøg, men gerne med en indblandingsandel af ær af god kvalitet. Hvor ær er meget dominerende, må man visse steder påregne at anvende træarten som mellembenyttelse, såfremt målet med blandingsskov af bøg og ær fastholdes. I næste trægeneration ser man nemlig ofte bøgen så sig naturligt under æren hvis der er tilgængelige frøkilder.

Der er flere arealer på lave våde partier med ask. Asken er de fleste steder død eller døende på grund af askens toptørre. Områderne vil i perioden ændre status til mose, og der vil ikke længere være træproduktion på arealerne. De døde asketræer vil forblive på arealerne til hen- og sammenfald til gavn for biodiversiteten. Kun de store nødvendige hovedgrøfter, der ifølge Vandløbsloven skal være åbne, vil blive vedligeholdt.

Den sydlige del af Sjælsølund er udlagt som skovudviklingstype 11. Denne skovudviklingstype er ligeledes domineret af bøg men med en indblanding af andre hjemmehørende løvtræarter på 20-30 %, samt en mindre andel nåletræ, primært douglasgran og lærk, på op til 10 %.

I den sydøstlige del af Folehave samt i den centrale og nordøstlige del af Sjælsølund findes nogle arealer udlagt som skovudviklingstype 21. Her er skoven lysere og domineret af eg med en andel på 50-70 % samt indblanding af andre hjemmehørende løvtræarter.

I den centrale del af Folehave er skovudviklingstypen 93, skoveng – og i den nordlige del af denne stribe er der udlagt skovudviklingstype 92, græsningsskov.

I den sydlige del af Sjælsølund er der udlagt skovudviklingstype 94, urørt skov. Her får skoven lov til at udvikle sig selv, hvilket betyder, at mængden af dødt vil stige, og at skoven på sigt får et mere rodet eller naturligt præg end de omkringliggende bevoksninger.

Hvis der kan opnås finansiering til det, vil der i Folehave inden for planperioden blive etableret skovgræsning i afdeling 894 og 895 samt i dele af de omkringliggende bevoksninger.

I Sjælsølund vil rødgranbevoksningen i afd. 1342 blive afdrevet i den sidste del af planperioden og arealet vil blive udlagt til naturlig succession.

undefined

Kort 5: Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

 

2.4 Naturpleje

Afgræsningen af engene Folehaven, afd. 902, 904 og 910, fortsættes i planperioden. Desuden vil de ryddede askemoser langsomt blive mere våde og bidrage til det samlede naturindhold i området.

De tidligere tjenestejorder i afd. 1337 i Sjælsølund afgræsses fortsat.

Arboretet under Københavns Universitet har i kernen af Folehave ca. 40 ha forsøgsarealer, der er under langsom afvikling i planperioden, efterhånden som forsøgene nedlægges. På sigt vil de nedlagte forsøgsarealer omkring den i 2014 genskabte Kongens Dam give en mere naturlig arrondering af vådområdet, når sletteområdet overtager. Således vil den gamle aboretudplantning i afd. 892 blive ryddet i planperioden. Der bevares enkelte af de mest spændende solitærtræer, og arealet afgræsses.

Ligeledes vil forsøgene i afd. 904 blive ryddet og arealet afgræsset.

I Stumpedysse Hegn vil opvæksten omkring mosen i afd. 1331 blive ryddet i planperioden, ligesom vedplanterne omkring mosen i afd. 1340 i Sjælsølund vil blive ryddet. Dette vil skabe bedre forhold for faunaen tilknyttet moserne, ligesom det bliver områderne bliver lettere tilgængelige for brugerne.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf).

2.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

De mest synlige gravhøje i området plejes ved at blive slået en til to gange årligt, ligesom Storstensgravene i afd. 908 slås en til to gange årligt.

Hvis der kan opnås finansiering til det, oprenses slotsdammene i afd. 925 i Slotshaven, og Skilteformidlingen i Slotshaven fornyes.

Hulveje og jorddiger i området opmåles og lægges på digitale kort, hvis der kan opnås finansiering.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

2.6 Friluftsliv

Målet er at fastholde de muligheder, der allerede er for friluftslivet for at opleve skovene og eventuelt tilføje flere faciliteter, hvis der bliver økonomisk mulighed for det.

For at tilgodese den stigende interesse for at overnatte i skovene på enheden, etableres der en lejrplads i Folehaven i afdeling 901. Hvis der bliver økonomisk mulighed for det i planperioden, kan der desuden etableres et shelter på lejrpladsen. Stedet ligger isoleret, hvor ophold ikke generer øvrige skovgæster og naboer, og ligger tæt på mindre p-plads.

Hvis der kan findes midler til det, kan der etableres en lejrplads med et shelter i Sjælsølund ved søbredden i afdeling 1343.

Naturstyrelsen er positiv over for muligheden for at etablere en ny, separat cykelsti gennem Folehave, hvis der er forespørgsel herfor, og der kan findes finansiering til dette.

I Folehave kan der etableres et bålhus i afdeling 905e i tilknytning til den nye grejbank på kanten af den gamle egebevoksning , hvis Hørsholm Kommune ønsker et samarbejde herom.

I Folehave og Rungsted Hegn er der udlagt et antal mindre facilitetszoner, hvor eksisterende faciliteter kan bibeholdes og vedligeholdes, samt hvor der kan anlægges nye faciliteter. Det drejer sig om to parkeringspladser i afdeling 893, planteskolehuset i afdeling 892, den mulige kommende lejrplads i afdeling 901, Motionsspiralen i afd. 887, Biskolegården i afdeling 885, en shelterplads i afdeling 887, en parkeringsplads i afdeling 915 og plads til mulig grejbank og bålhus i afdeling 905.

Det resterende af Folehave syd for Folehavevej er udlagt til stillezone, mens det øvrige areal nord for Folehavevej er udlagt til friluftszone.

I Sjælsølund udlægges et areal ved indgangen til skoven i afdeling 1337 til facilitetszone. Desuden udlægges lejrpladsen i afdeling 1345 til facilitetszone. Den resterende del af Sjælsølund samt Stumpedysse Hegn udlægges til Stillezone.

Sjælsøstien på Naturstyrelsens areal kan forbedres, som led i arbejdet med et samlet projekt om stiføring rundt om søen.

Hørsholm Slotshave og Breelte udlægges til friluftszone.

undefined

Kort 6: Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

 

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Der er ikke udpeget Natura-2000 naturområder eller naturtyper i skovene.

3.2 §25 Særlig naturmæssig værdifuld skov

Følgende arealer er registreret som naturmæssigt særlig værdifulde skove:

 

Skovnavn

Type

§25 Beskrivelse

Antal

Areal

Folehave

10c

Egedomineret skov med stor strukturel variation

1

2,3

Folehave

12a

Løvskov med stor strukturel variation

1

0,5

Folehave

6a

Sump- og vådbundsskov

1

0,4

Folehave

6c

Ældre tilgroningsskov

4

17,5

Folehave

9b

Bøgedomineret skov med stor strukturel variation

12

29,5

Stumpedysse Hegn

9b

Bøgedomineret skov med stor strukturel variation

1

1,3

Sjælsølund

9b

Bøgedomineret skov med stor strukturel variation

1

2,7

Breelte

9b

Bøgedomineret skov med stor strukturel variation

1

3,0

Hørsholm Slotshave

9b

Bøgedomineret skov med stor strukturel variation

2

7,2

Hørsholm Slotshave

9c

Bøgedomineret skov med andre hjemmehørende træarter

1

0,4

 Hovedtotal

 

 

25

65

3.3 § 3 områder

I Folehaven, Sjælsølund og Stumpedysse Hegn er der flere områder med §3-beskyttet mose. Alle søer er ligeledes §3-beskyttede, herunder søerne i Hørsholm Slotshave. Frieses Eng i Folehaven er beskyttet som eng.

De fremgår af tabellen i under afsnittet ”Beskrivelse”.

3.4 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Hørsholm Kommune nævner både Folehave og Sjælsølund som vigtige rekreative områder og grønne oaser i kommuneplanen.

3.5 Fredninger og vildtreservater

Der ingen fredninger og vildtreservater i området.

3.6 Drikkevandsinteresser

Hele området er grundigt undersøgt i forbindelse med grundvandskortlægningen i 2009. Der er grundvandsinteresser under alle arealerne i området og særligt Sjælsølund.

3.7 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området.

3.8 Naturskovsstrategien

I Sjælsølund findes et område med urørt skov mod Sjælsø, udlagt før 1994. Området er bevokset med elleskov.

3.9 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

I Folehave er ca. 40 ha udlagt til forsøgareal for Arboretet under Københavns Universitet.

Flere af forsøgene forventes at være udlevet i planperioden, og anvendelsen ventes på sigt at blive omfattet af den almindelige drift.