Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter skovene Jægersborg Hegn, Ravneholmene, Trørød Hegn, Kohave Skov og Enrum Skov.

Skovene ligger geografisk tæt sammen omkranset af Søllerød, Nærum og Trørød mod nord, Lundtofte, Hjortekær og Jægersborg Dyrehave mod syd samt Skodsborg og Øresund mod øst.

Skovene er alle domineret af bøg, og med skovenes bynære placering er de også velbesøgte.

Jægersborg Hegn har fælles historie med Jægersborg Dyrehave frem til midten af 1800-tallet, hvor Hegnet blev skilt fra Dyrehaven ved en gennem nogle år temmeligt skiftende placering af grænsehegnet. Jægersborg Hegn har siden 1832 været drevet som højskov efter traditionelle forstlige metoder.

Trørød Hegn indgik i ”Det Langenske Revier”s 3. hoveddel og er tilplantet i årene efter 1764 med danske løvtræer samt rødgran.

Kohave Skov var kommunalt ejet frem til ca. 1960, hvor den blev overtaget af staten.

Enrum Skov ejes af private, men er siden 1990 efter en overenskomst med den daværende ejer drevet af enheden, som en integreret del heraf. Forpagtningsaftalen løber i 50 år fra 1985.

undefined

Kort 1: Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

 

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Picea-arter

Ædel-gran

Andet nåletræ

Lysåbent

Total

Trørød Hegn

33,1

9,7

7,6

0,3

0

1

0,2

3,55

55,4

Kohave Skov

3,6

3,2

6,3

8,7

0,1

0

0

12,7

34,6

Jægersborg Hegn

263

75,5

18

27,4

9,6

7,2

10,8

101

512,5

Ravne-holmene

38,8

14,3

4,4

11,5

7,2

1,2

5,7

47,6

130,7

Enrum Skov

13,4

1,9

1,6

1,9

0,4

0

0,2

11,6

31

Tabel 1: Skovarealer 

 

Areal i hektar

 

Ager

Eng

Over-drev

Mose

Søer

Krat

Slette

Vej

Camping

Andet

Total

Trørød Hegn

0

0

0

1,4

0,6

0

0

0,9

0

0,6

3,5

Kohave Skov

0,2

9,6

0

1,1

0,6

0,2

0

0,8

0

0,2

12,7

Jægersborg Hegn

38,3

0

0

18,1

9,2

0,6

7

15,4

0

12,4

101

Ravne-holmene

2,3

0

17,5

7

3

0

4,3

2,6

9

10,9

47,6

Enrum Skov

0

3,8

0

3,4

3,9

0

0

0,5

0

0

11,6

Tabel 2: Lysåbne arealer

I ovenstående tabeller fremgår arealanvendelsen for de skove, der er omfattet af områdeplanen, hvor Jægersborg Hegn er den største. Det fremgår blandt andet, at Jægersborg Hegn og Ravneholmene har en vis andel af lysåbne områder i forhold til de øvrige.

 

1. Status

1.1 Jordbundsforhold

I Jægersborg Hegn er det hovedsageligt lerede morænebakker, der præger landskabet. Terrænniveauet er omkring 20 til 30 m.o.h. med de højeste strøg op mod 40 m.o.h. beliggende ind mod Nærum.

I den sydlige del af området bugter Mølleådalen sig. Denne dal er en erosionsdal, der i sin tid er dannet af smeltevand uden for isranden. Niveauet i dalbunden er blot nogle få meter over havoverfladen. Langs kysten ved Skodsborg ses stejle kystskrænter, fra dengang Stenalderhavet havde sin maksimale udbredelse. Det nordvestlige hjørne ved Rundforbi befinder sig på kanten af en tunneldal mellem Øresund og Furesøen.

Jægersborg Hegn ligger på moræneler og i lavninger findes ferskvandsaflejringer. Øst for Nærum findes aflejringer med postglacialt ferskvandsler, og ligeledes oven for Skodsborg er der et område med ferskvandsler. Sydøst for Rundforbi er der en lavning med gytjeaflejringer. I Bøllemosen findes tørv. Nordøst for Bøllemosen og ned mod kysten er der et område med marint aflejret sand. I den nordlige dalside langs Mølleåen, fra Stampedam forbi Rådvad og ud til kysten ved campingpladsen, er der aflejringer af henholdsvis smeltevandssand og –grus.

Langs Mølleåen har man tidligere flere steder gravet grus, blandt andet vest for campingpladsen ved Rødebro. I Bøllemosen har der været gravet tørv.

I Ravneholmene har ådalen skåret sig ned i morænelandskabet og har efterladt markante erosionskløfter for hver 2-300 meter i den nordlige dalside, som rejser sig godt 30 meter over dalbunden. Jordarterne er i dalen postglacialt ferskvandstørv. I dalsiden er det hovedsageligt glacialt smeltevandssand, med indslag af tørv i lavningerne og lidt smeltevandsgrus nord for Egekrogen samt moræneler i jernbaneudskæringen nord for åen og på nordsiden af åen ved Helsingørmotorvejen.

Kohave Skov ligger for foden af en nordøstvendt morænelerbakke. I det overordnede landskab er skoven placeret mellem den tunneldal der i sin tid udgjorde Vedbæk Fjord og tunneldalen syd for. Sidstnævnte har oprindeligt ledt smeltevand under isen mod vest, syd om Trørød og Gammel Holte, gennem lavningen ved Søllerød Sø, Vejle Sø, Malmmosen og ud i Furesøen. På grund af arealets beliggenhed i en lavning er den overvejende jordart ferskvandstørv. Op ad morænebakken i den sydvestlige del af området er jordarten moræneler.

Enrum Skov er et morænebakkelandskab, der hovedsageligt består af glacialt smeltevandssand og moræneler. Bakkerne rejser sig stejlt op fra kysten og det omgivende terræn, med de højeste niveauer omkring 20 m.o.h. Centralt i skoven er der en lavtliggende flade. Med sine godt 6 m.o.h. har det været en sydlig vig i den tidligere Vedbæk Fjord, der eksisterede da Stenalderhavet var på sit højeste. I lavningerne findes postglaciale aflejringer af ferskvandstørv.

Trørød Hegn ligger i et morænelandskab, der overvejende består af lerbund. De højeste niveauer befinder sig godt 30 m.o.h. Mod nord og syd afgrænses morænebakkerne af lavninger, der er dannet som tunneldale. Den nordlige lavning (med Maglemosen) strækker sig godt 3 km ind i landet, hvor terrænet igen hæver sig mod nord og vest. For 7000 til 6000 år siden da stenalderhavet var på sit højeste, dannede denne dal rammen om en Vedbækfjorden.

Dalen syd for er en del af tunneldalssystemet, der strækker sig fra Øresund og vestover mod Slangerup og Stenløse.

Det er hovedsageligt moræneler, der forekommer i Trørød Hegn med et mindre indslag af smeltevandssand 300 m sydøst for Maglemose Gård. I lavninger og erosionsdale findes ferskvandsaflejringer i form af tørv og gytje.

1.2 Landskab

Skovene i området med den største, Jægersborg Hegn, i centrum, ligger alle i et typisk morænelandskab. Tunneldalen, der indeholder Mølleåen er en markant struktur i landskabet.

Området er i høj grad præget af bebyggelse, som hovedsageligt består af beboelse. Skovene ligger derfor som øer, kun omgivet af få åbne arealer med landbrug og afgræsning.

Jægersborg Hegn er placeret mellem Nærum i vest og Skodsborg, Kystbanen samt Øresund mod øst. Skoven gennemskæres af den øst-vest-gående Skodsborgvej. Mod syd grænser Jægersborg Hegn op til Dyrehaven, og er desuden forbundet til Ravneholmene mod sydvest.

Ravneholmene ligger dels på fladt plateau, dels på den stejle, kløftede skrænt (”Det danske Schweiz”) ned til Mølleåen mod syd, og er også bevoksningsmæssigt set et varieret område. Ravneholmene strækker sig næsten fra Geel Skov i vest til Helsingørmotorvejen i øst, hvor Dyrehaven fortsætter på den anden side. I den østlige del er arealet gennemskåret af Nærumbanen.

Trørød Hegn ligger mellem Sandbjerg og Vedbæk i kuperet terræn. Trørød grænser mod øst op til Enrum Skov og gennemskæres herimellem af Kystbanen.

Kohave Skov ligger umiddelbart syd for Trørød og med landbrugsarealer mod syd.

1.3 Skoven

Indtil 1832 var hele Jægersborg Hegn en del af Dyrehaven og havde da et skovbillede som svarede til Dyrehavens. Mange af de i dag gamle træer i Jægersborg Hegn er sået/plantet umiddelbart efter at områderne blev udtaget af dyrehavedriften, men også i slutningen af århundredet blev mange åbne arealer tilplantet med bøg og eg.

På nær få, mindre bevoksninger af enkelte nåletræarter, er hele den centrale del bevokset med bøg, store arealer i vest, nordvest og øst med eg og enkelte vådområder med ask eller andre løvtræarter. Da foryngelsen først er begyndt omkring 1960, har skoven en stærk overvægt af meget gamle samt helt unge bevoksninger. Løvtræets vækst på den tykke muld er rigtig god og mange af de gamle bøge og ege er også af god kvalitet.

Mod vest findes flere bevoksninger med gamle flådeege, i blandingsskov med bøg og ær. I hegnet er der ca. 400 af de gamle store ege tilbage.

Bortset fra nogle regulære afdelinger af eg og rødgran består Ravneholmene overvejende af bøg (både ung og moden/gammel), som selvforynger sig villigt på den grusede men forholdsvis næringsrige jordbund.

Den kysnære skov, Enrum Skov, som mod vest grænser op til Trørød Hegn, er naturmæssigt meget varieret. Sø, moser og eng dominerer skoven mod syd samt centralt mod nord. Resten – ca. 2/3 – er bevokset med mellemaldrende og gammelt løvtræ, især bøg. Der findes også rester af nåletræ i skoven.

Med undtagelse af nogle enkelte og små bevoksninger af ædelgranarter er Trørød Hegn løvskov, helt domineret af yngre/mellemaldrende samt foryngelsesmoden bøg, med indslag af ær og eg, der navnlig findes som yderhegn mod nord og vest, samt spredte askepartier. Asken er angrebet af top- og grentørre og er mange steder dødende. Skoven er frodig og foryngelse i bøgebevoksninger sker let.

Kohave Skov er både på højbunden og de lave arealer en meget frodig mosaik af forskellige løvtræarter og forynger sig spontant.

undefined

Kort 2: Kortet viser særlig beskyttet skov

1.4 Natur

Særligt Mølleådalen der løber langs sydsiden af Jægersborg Hegn, Wesselsminde og Ravnholmene rummer store naturværdier. Bøllemosen i den nordlige del af Jægersborg Hegn med brunvandet sø og hængesæk er en spændende naturlokalitet, med blandt andre soldug, en række rødlistede tørvemosarter og dagsommerfuglen bølleblåfugl.

Enrum eng, Kratmosen og Ravnebakken, som er omkranset af skov er også fine naturlokaliteter.

Skoven har et rigt dyreliv hvor der udover almindeligt forekommende arter, også er registreret rødlistearter, baseret på observationsdata i perioden 1992-2015. Det er blandet arter som skovmår, sortspætte, rødrygget tornskade, kejserkåbe, stor kærguldsmed, grøn frø og tørveviol. Desuden fåtallige ynglefugle som duehøg, huldue, rødtoppet fuglekonge og korttået træløber. I nogle vintre med mange bog i bøgeskoven kan ses stor flokke af overvintrende kvækerfinker, helt op til 100.000 fugle.

Jægersborg Hegn rummer også et antal rødlistede svampearter.

Sidst i forrige planperiode er der lavet et naturgenopretningsprojekt i den centrale del af Jægersborg Hegn, hvor grøften der afvander Ringmose og Tuemosen er blevet blokeret flere steder. Tuemose Sletten bliver plejet ved en årlig slåning og Krudtmølleengen i Jægersborg Hegn bliver plejet ved hesteafgræsning.

Øst for motorvejen er der marker i omdrift, hvor der dyrkes vinterfoder til hjortene.

Trørød Hegn har været dyrket intensivt skovdyrkningsmæssigt. Her er nogle mindre skovmoser. Der foretages ikke naturpleje i skoven.

Enrum skov har flere værdifulde skovsøer blandt andet Enrum Dam og en eng omkranset af skovbryn. I den forgangne planperiode er engen blevet udvidet ved afvikling af en rødgransbevoksning, og der er opsat hegn så engen kan plejes ved kreaturafgræsning.

Kohave skov med den tilstødende Kratmose er en lille naturperle. Engen plejes her ved hesteafgræsning.

Ravnholmenes skovbryn på sydsiden løber langs Mølleåen. Ravnebakken er tørt overdrev der plejes ved kreaturafgræsning. I den forgangne planperiode er den tidligere planteskole blevet indhegnet og plejes nu med fåre- og kreaturafgræsning.

I Bøllemosen og langs Mølleåen findes der værdifulde ellesumpe.

1.5 Kulturmiljø

I Jægersborg Hegn findes adskillige gravhøje, men også langhøje, røser, en stenkreds, en skålsten og nogle afdelingssten. Desuden er der jernalderagre i store områder af skovens østlige del.

Mellem Rundforbi og Tjørnevej ses højryggede agre.

Frederik den VII har foranlediget udgravning af mange af gravhøjene, og i den vestlige høj i afdeling 43 er der blandt andet gjort et vigtigt fund af rester af en solplade.

Hertil kommer jorddiger i skel mod nord/vest, med undtagelse af strækningen langs Grisestien, samt langs udkantsbevoksningerne af eg i Skodsborgtrekantens østgrænse.

Derudover er der jorddiger nær Skovfogedvej, der kan følges over en strækning på flere kilometer, helt til Skodsborg Eng.

Skoven er desuden rig på fortidsminder og kulturspor, ikke mindst Parforcejagtvejene og dermed en del af UNESCO´s verdensarv.

Strandmøllevej er den gamle forbindelsesvej mellem Nærum og Øresund. Skodsborgvej, Køromvej, Mathildevej, Blinde Allé og Domænevejs vestlige ende hører antagelig til det gamle parforcejagt-vejsystem. Stampevej er lavet til den tunge trafik til og fra Rådvad.

Stampedam og Rådvaddam er opstemmede til brug for møllerne.

Rådvad er et historisk, nu forhenværende fabriksområde baseret på vandkraft fra Mølleåen. Alle bygningerne har tilhørt fabrikken og været anvendt til arbejderboliger.

1.6 Friluftsliv

De fem småskove omkring Nærum, Trørød og Vedbæk er alle omgivet af bymæssig bebyggelse og bliver i høj grad brugt af de lokale beboer til rekreative formål. Jægersborg Hegn og Ravneholmene ligger ud til Mølleåen, hvor der blandt andet foregår intensiv kanosejlads og overnatning på lejrpladser.

I Jægerborg Hegn er der mulighed for at opleve en meget varieret natur: klassisk løvskov, lysåbne sletter og flere søområder. Bøllemosen er almindelig kendt som en særlig naturattraktion. Gennem de sidste år er der syd for Skodsborgvej skabt bedre betingelser for flere varierede naturoplevelser ved at etablere lysåbne vådområder.

I Jægersborg Hegn, der ligger i sammenhæng med Jægersborg Dyrehave, kommer mange både organiserede og uorganiserede brugere. De fleste brugere kommer i dag i skovområdet nord for Skodsborgvej.

Brugere af Jægersborg Hegn kommer fra et stort opland, herunder København, bandet andet på grund af nærheden til Kystbanen. Der er et finmasket sti- og vejsystem i hele Jægersborg Hegn, samt parkeringspladser langs Skodsborgvej og Svenskevej. Der er gode offentlige trafikforbindelser til skoven og gode stiforbindelser til flere naturområder via Mølleåen til Ravneholmene og Geel Skov til Holte st. I 2015 er der anlagt en ny stiforbindelse til skoven fra Skodsborg Station med fire afmærkede Kløverstier, hvoraf den ene fører til Dyrehaven.

Jægersborg Hegn benyttes meget til færdsel til og fra arbejde, motionsaktiviteter, ryttere og hundeluftning. I området mellem banen og kysten må man gå med løs hund under kontrol.

Mange børneinstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner fra København tager toget til Skodsborg Station eller ankommer i busser. De benytter især området omkring Bøllemosen, idet der her findes åbne sletter med faciliteter. Tre skoler og et gymnasium ligger nær skoven. Flere skovbørnehaver har til huse i bygninger i direkte tilknytning til skoven.

Skoven benyttes også meget af den lokale Rådvad Naturskole, som drives af Gentofte-, Lyngby Tårbæk og Rudersdal Kommuner. Københavns Kommune driver en naturbase ved det nedlagte skovløberhus ved Skodsborg. Gennem nærmere aftaler bidrager enheden med naturvejledning til skolebørn på naturskolen og på naturbasen.

I det sydøstlige hjørne af Jægersborg Hegn findes Strandmøllelejrplads - en meget benyttet stor lejrplads med et stort shelter. Her udover er de fleste tidligere bålpladser i skoven i 2015 omdefineret til små lejrpladser, hvorfor der kan overnattes mange steder i skoven.

Herudover er Tørvehussletten og Terrassen nord for Skodsborgvej er populære rastepladser med picnichalvtag og bålsted med grillfaciliteter.

En natur- og kulturforening etableret i 2014 arbejder på at skabe flere offentlige tilbud med udgangspunkt i Skodsborg Station. Flere andre foreninger arrangerer motion- og oplevelsesarrangementer i skoven. I samarbejde med Rådvad Naturskole og Holte Orienteringsklub er der anlagt børnevenlige orienteringsbaner (Find-vej-spor) i området nord for Mølleåen.

Fiskeri i Mølleåen er frit.

I 2014 tog Naturstyrelsen Hovedstaden initiativ til et projekt til udvikling af faciliteter i Jægersborg Hegn i området omkring Skodsborg Station i samarbejde Rudersdal Kommune, Bane Danmark, DSB m.fl. Omfanget afhænger af muligheden for ekstern finansiering. Der er foreløbigt anlagt picnicpladser med bålsted og grillfaciliteter. Herudover er der planer for en naturlegeplads og et motionsområde. Til beskyttelse og oplevelse af Bøllemosen blev der i 2016 anlagt en gangbro over hængesækken samt en fiskeplatform langs brinken til søen. I sammenhæng hertil vil Rudersdal Kommune indrette stationspladsen til friluftsplatform og DSB vil forsøge at udleje stationsbygningen til blandt andet café og friluftsformål.

En ny samlet miniguide (folder) over Jægersborg Hegn og Dyrehave er udkommet med kort over skovene i 2015. Store oversigtskort med information om skoven er opsat ved Skodsborg Station og ved parkeringspladsen nær stationen. Fire Kløverstier med udgangspunkt i Skodsborg Station giver turforslag på tværs af Jægersborg Hegn og Jægersborg Dyrehaven og kan følges på en app via smartphone. På Naturstyrelsens hjemmeside findes desuden en mere udførlig digital guide over skoven, og samtlige friluftsfaciliteter findes på Udinaturen.dk.

I Trørød Hegn må man færdes med hunden løs, under kontrol, og bliver i høj grad brugt af lokale hundeejere. Der er et godt vej og stisystem i skoven, som bruges til rekreation, samt orienteringsløb i et vist omfang. Der er to parkeringspladser ved Trørødvej, der gennemskærer skoven.

Den lokale Vedbæk Skole, samt tre børnehaver ligger tæt på Trørød Hegn. Der er derfor potentiale for et samarbejde omkring etablering og drift af understøttende formidlingsfaciliteter i skoven.    

Ravneholmene benyttes meget af lokale motionsløbere, af ryttere fra Ørholm Ryttergaard og af mountainbikere. Mountainbikernes brug af skoven giver problemer med erosion på skrænterne langs Mølleåen. Mange mennesker har deres daglige cykelrute igennem skoven på vej til og fra arbejde. Skovbørnehaver er også hyppige brugere og sætter med deres aktiviteter på faste opholdssteder et tydeligt præg på skoven.

Ved motorvejen i øst ligger den flittigt brugte Nærum Camping, en af hovedstadsområdets få campingpladser. Et offentligt tilgængeligt toilet findes her.

 

2. Mål og planer

2.1a Overordnede målsætninger

I området prioriteres friluftslivet højt på grund af det store antal brugere og nærheden til bymæssig bebyggelse. Friluftslivet bliver særligt tilgodeset ved anlæg af friluftsfaciliteter nær Skodsborg Station.

Kulturhistorien har også høj prioritet, lige som området naturmæssigt og landskabsmæssigt har store værdier, knyttet til særligt Mølleådalen og Bøllemosen.

Skovdriften understøtter de øvrige formål i området.

Skovene skal fastholdes som åndehuller for lokalbefolkningen, og skovdriften skal tage hensyn til biodiversitet og herlighedsværdi ved fastholdelse af mange gamle løvtræer og skovlysninger.

2.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter 6 år samt tiltag som kan gennemføres i planperioden, såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Indenfor den førstkommende 6-årige periode gennemføres følgende tiltag:

  • Underskoven ryddes i afd. 37b mellem Strandmøllevej og Tuemose Slette. De store bøge bibeholdess.

  • Parforcejagtsystemet tydeliggøres ved f.eks. rydninger langs vejen. Desuden laves der formidling om parforcejagtsystemet.

  • Underskoven ryddes så gravhøjene fritlægges i afd. 38 og 48.
  • Der etableres faciliteter til øget friluftsliv i nærområdet til Skodsborg Station. I den første del af planperioden etableres en ny sti og motionsfaciliteter i afd. 40 samt en naturlegeplads i afd. 31.
  • Den eksisterende tilgroede sti ryddes for opvækst. Afd. 36.
  • Arealet i afd. 72 udlægges til naturlig succession.

 

Følgende tiltag kan gennemføres inden for planperioden, hvis der kan opnås finansiering:

  • Skovgræsning i den vestlige del af 37 og østlige del af 35 samt i den sydlige del af afd. 35.
  • Der anlægges en kohave i afd. 186, 187, 188, 189 og 190.
  • Tilgroningen af tagrør i afd. 166 ryddes.
  • Stendiget i kanten af afd. 182 renoveres.
  • Der anlægges en ny sti i afd. 36.

undefined

 Kort 3: Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag.

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her (pdf)

2.2 Landskabsplan

Jægersborg Hegn ligger i sammenhæng med Jægersborg Dyrehave, som indtil midten af 1800 tallet udgjorde en samlet skov. Skoven har betydning for oplevelsen af et større sammenhængende skovområde med Dyrehaven, og er samtidig et alternativ og et godt sted for den mere stille skovoplevelse.

Landskabeligt skal hovedparten af skoven fastholdes som løvskov med stort islæt af gamle træer og søjlehaller med anemonebund.

I Jægersborg Hegn ryddes underskoven i afdeling 37b mellem Strandmøllevej og Tuemose Slette for at forbedre indkigget. De store bøge bibeholdes.

I Ravneholmene etableres en kohave i afdeling 186-190 som et samlet landskabs- og natur-tiltag. Målsætningen for arealet er, at det skal være åbent med enkelte solitære løvtræer. På sigt skal nordmannsgranerne afdrives, dog ikke i denne planperiode. Der etableres færiste i hver side af vejen samt låge.

undefined

Kort 4:Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

2.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for skovdriften i området er, at skoven fortsat forynges ved kontinuerligt skovdække. Desuden arbejdes fortsat for en træartssammensætning, der er tilpasset lokaliteten. Skovudviklingstyperne i området er derfor primært baseret på bøg, da denne trives og forynger sig villigt.

Skovene er alle meget frodige løvskove hvor naturlig foryngelse hyppigt forekommer. Nåletræsdelen afvikles, når den er hugstmoden og erstattes af løvskov. De små partier med gran, der afvikles i perioden, efterlades lysåbne for langsom naturlig succession henimod løvskov.

De gamle bøgeafdelinger mod nord i Jægersborg Hegn er alle under gruppevis foryngelse i perioden – der arbejdes for langsom lysstilling af den gruppevise foryngelse. Den sydlige del er mere fladeforynget, her er det nødvendigt med en hurtigere afvikling af overstandermassen. I de øvrige skove sigtes der også mod en langsom foryngelse af den gamle bøg, hvor gruppevis foryngelse tilgodeses.

I skovene bevares store gamle nåletræer så vidt muligt, da disse skal være frøkilder fremover, og skal bidrage til at øge variationen i de løvtræsdominerede skove. Der kan eventuelt indplantes grupper med douglasgran for øgning af frøkildepotentialet.

Bøgen er dominerende i skovene, og hvor ær af god kvalitet kan dyrkes indblandes den med bøgen. Enkelte steder ses selvsåning af eg under de gamle kæmper, hvor der har været lys nok, hvilket er sjældent under danske himmelstrøg. Egeselvsåningen fremmes.

I alle skovene er asken døende grundet top- og grentørre, og træer af værdi tages ud af skoven. Dog lades enkelte store solitære ask, der skønnes at kunne overleve, stå. Hvor asken viger, er der gode muligheder for udvidelse af mosearealer på den fugtige bund.

Der arbejdes aktivt for at massen af død ved øges i skovene i planperioden.

Jægersborg Hegn er i den centrale del udlagt som skovudviklingstype 11. Denne skovudviklingstype er domineret af bøg men med en indblanding af andre hjemmehørende løvtræarter på 20-30 %, samt en mindre andel nåletræ, primært douglasgran og lærk, på op til 10 %.

Mod nord, vest og øst er der udlagt skovudviklingstype 21. Her er skoven lysere og domineret af eg med en andel på 50-70 % samt indblanding af andre hjemmehørende løvtræarter, som for eksempel ask og avnbøg.

Tidligere var afdeling 38 og den østlige del af afdeling 37 udlagt som skovudviklingstype 21. Disse arealer ændres til skovudviklingstype 11, da dette passer bedre med jordbundsforholdene, de nuværende bevoksninger og potentialet for arealerne.

De gamle flådeege i skoven bevares, kun undtagelsesvis tages enkelttræer ud til helt særlige formål, for eksempel specialleverancer til skibsbyggeri på Vikingeskibsmuseet ved Roskilde.

De egetræer der skal bevares, friholdes for overskygning af andre træarter af biodiversitetsmæssige hensyn.

Den gamle store grandisbevoksning i den nordlige del af Jægerborg Hegn i afdeling 30 lades urørt i planperioden, det vil være det sidste areal med gran her. Bevoksningen forventes hugstmoden i næste planperiode, hvor den fortsat kunne bevares som et eksempel på gammel nåleskov i løvskoven.

Trørød Hegn og den østlige del af Kohave Skov er udlagt som skovudviklingstype 12. I denne skovudviklingstype vil bøg udgøre ca. 40-60 % og ask og ær 30-50 %. Desuden vil der være indblanding af andre hjemmehørende løvtræer med op til 20 %. Det sidste gran i Trørød Hegn afvikles i perioden, og herefter vil løvtræet indvandre naturligt.

I den centrale del af Kohave Skov findes et areal med skovudviklingstype 93, skoveng. Den østlige del af Kohave Skov har tidligere været udlagt til skovudviklingstype 31, ask og rødel. På grund af asketoptøren ændres skovudviklingstypen her til 21, hvor skoven vil blive domineret af eg med en andel på 50-70 % samt indblanding af andre hjemmehørende løvtræarter som for eksempel ask og avnbøg.

 undefined

Kort 5: Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan.

2.4 Naturpleje

Det er målsætningen at bevare og om muligt forbedre biodiversiteten på de lysåbne naturarealer i området.

Krudtmølleengen vil fortsat blive plejet ved hesteafgræsning i planperioden, og den årlige slåning af Tuemose Sletten vil også fortsætte.

I Jægersborg Hegn udlægges afdeling 72 til naturlig succession og der tages i løbet af planperioden stilling til, hvad det videre mål med arealet skal være.

I Ravneholmene ryddes tilgroningen med tagrør i afd. 166, hvis der kan findes finansiering til dette.

I Bøllemosen opretholdes hængesækken i form af sikring af et vandstandsniveau, hvor arealet med hængesæk forbliver stabilt, ved at sikre afløb som tidligere. For at forhindre yderligere stigning, af hensyn til omgivende stier og brugerne, vedligeholdes det eksisterende dræn.

Det er målsætningen at fortsætte arbejdet med at øge naturindholdet og biodiversiteten i Jægersborg hegn, blandt andet ved at fortsætte med genskabelse af naturlig hydrologi i grøftesystemet i afd. 38, der afvander fra Ring mose og Tuemosen.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

 

2.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Målet er i planperioden at fremhæve og synliggøre de kulturhistoriske spor, der findes i skovene, yderligere.

Dette gøres ved blandt andet at tydeliggøre parforcejagtsystemet i Jægersborg Hegn ved for eksempel rydninger langs vejene. Desuden laves der forskellig formidling af parforcejagtsystemet.

I Jægersborg Hegn vil der desuden blive ryddet i underskoven, så gravhøjene i afdeling 38 og 48 fritlægges og synliggøres. Gravhøjene i området plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor et kronetag skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene.

Ved arbejdskørsel m.v. tages særligt hensyn til oldtidsagrene, som løbende skal beskyttes mod slidskader.

Hvis der kan opnås finansiering til det, repareres stendiget i kanten af afdeling 182.

Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

2.6 Friluftsliv

Den overordnede målsætning for friluftslivet i området er at fremme en alsidig rekreativ benyttelse af området, og gøre det friluftsmæssigt mere attraktivt.

I planperioden vil der være fokus på udviklingen af mulighederne for friluftslivet omkring Skodsborg Station i samarbejde med Rudersdal Kommune, DSB og Bane Danmark. Projektet er igangsat før denne plans ikrafttrædelse, men nogle af elementerne vil blive anlagt inden for planperioden. Der etableres en ny sti og motionsfaciliteter i afdeling 40 samt en naturlegeplads i afdeling 31, der også inddrager Bane Danmarks areal.

I Jægersborg Hegn fritlægges en eksisterende sti i den vestlige del af afdeling 36. Stien er tilgroet og skal ryddes for opvækst for igen at kunne blive benyttet, når man skal fra parkeringspladsen nord for Skodsborgvej og videre sydpå.

Hvis der kan opnås finansiering, anlægges desuden en ny sti parallelt øst for den eksisterende sti. På denne måde vil der være muligt fra Blinde Alle nord for Skodsborgvej at bevæge sig videre ned i den sydlige del af Jægersborg Hegn.

I Jægersborg Hegn udlægges en del mindre facilitetszoner. De omfatter boardwalken i Bøllemosen, den potentielt nye shelterplads ved Skodsborg Dam, Terrassen nord for Bøllemosen, parkeringspladserne i afdeling 48 og afdeling 55 og en plads til mulige fremtidige tiltag i afd. 52. Desuden udlægges et større areal mellem Køromvej og S-banen afgrænset af Skodsborgvej i nord og Strandmølle lejrplads i syd. Der etableres derudover en facilitetszone i afdeling 38.

Den øvrige nordlige del af Jægersborg Hegn udlægges til friluftszone, mens de øvrige arealer syd for Skodsborgvej udlægges til stillezone.

Trørød Skov og Kohave Skov udlægges til friluftszone.

Enrum Skov udlægges i sin helhed til stillezone.

I Ravneholmene udlægges campingpladsen i afdeling 74 som facilitetszone, lige som et område i afdeling 189, der potentielt kan anvendes til udeskoleaktiviteter. De resterende områder i Ravneholmene udlægges til friluftszone.

undefined

Kort 6: Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

 

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Bøllemosen er udpeget som Natura 2000 område nr.138, Bøllemosen og vedrører Naturstyrelsens arealer på 5,86ha.

Dette Natura 2000-område er specielt udpeget på grundlag af en væsentlig tilstedeværelse af følgende naturtyper: Brunvandet sø (3160), hængesæk (7140) og skovbevokset tørvemose (91D0).

De planlagte tiltag vurderes ikke at have negative konsekvenser for Natura 2000 udpegningsgrundlaget,eller at ændre på helheden i den gældende Natura 2000-plan. Naturstyrelsen vil desuden sikre, at tiltagene kun gennemføres såfremt der kan opnås tilladelse eller dispensation.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden.

3.2 §25 - særlig naturmæssig værdifuld skov

Følgende arealer er registreret som naturmæssigt særlig værdifulde skove:

Skovnavn

Type

§25 Beskrivelse

Antal

Areal

Jægersborg Hegn

10c

Egedomineret skov med stor strukturel variation

7

53,5

Jægersborg Hegn

10d

Egedomineret skov med andre hjemmehørende træarter

2

5,4

Jægersborg Hegn

12a

Løvskov med stor strukturel variation

1

1

Jægersborg Hegn

6c

Ældre tilgroningsskov

2

3,8

Jægersborg Hegn

9a

Bøgeskov domineret af røllebøge

1

0,43

Jægersborg Hegn

9b

Bøgedomineret skov med stor strukturel variation

23

90,1

Ravneholmene

10c

Egedomineret skov med stor strukturel variation

1

1,3

Ravneholmene

12a

Løvskov med stor strukturel variation

1

2,1

Ravneholmene

5c

Dyrehave, græsningsskov o.l.

1

2,3

Ravneholmene

6a

Sump- og vådbundsskov

1

1,1

Ravneholmene

6c

Ældre tilgroningsskov

2

1,1

Ravneholmene

9b

Bøgedomineret skov med stor strukturel variation

5

18,1

Trørød Hegn

10c

Egedomineret skov med stor strukturel variation

2

2,3

Trørød Hegn

9b

Bøgedomineret skov med stor strukturel variation

3

4,5

Kohave Skov

6a

Sump- og vådbundsskov

3

6,5

Kohave Skov

6c

Ældre tilgroningsskov

2

5,9

Kohave Skov

9b

Bøgedomineret skov med stor strukturel variation

1

0,4

Enrum Skov

10c

Egedomineret skov med stor strukturel variation

1

1,6

Enrum Skov

12a

Løvskov med stor strukturel variation

1

1,8

Enrum Skov

6a

Sump- og vådbundsskov

1

0,4

Enrum Skov

9b

Bøgedomineret skov med stor strukturel variation

3

4,5

Hovedtotal

 

 

64

208,3

 

3.3 § 3 områder

Af områder beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3 findes især arealer medfersk eng, mose og søer.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper, der fremgår af tabellen først i planen.

3.4 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Alle områderne er beliggende i Rudersdal Kommune og beskrives som rekreative områder og vigtige naturområder.

3.5 Fredninger og vildtreservater

Der er følgende fredninger i området:

Nummer

Navn

Dato

(opr. år)

Afdeling

(helt/delvist)

Hovedformål

Bemærkninger

07922.00

7/5-2001

Arealerne langs Mølleåen

Sikre natur og kulturhistoriske forhold, og sikre offentlighedens adgang

 

7822.00

Kratmose, Kohave

20/12 1958

(do.)

92 a, c og e

Status quo

(eng med småsøer)

Der må ikke foretages bebyggelse

6212.03

Kohavevej

21/7 1983

(1982)

92 a og b

Status quo (afgræsset eng)

Fredningen er begrundet i landskabelige og rekreative værdier, navnlig ved lavtliggende områder

1023.00

Kratmosen

12/4 1946

91 a og k-m,

92 SV, 93 og 94

Status quo (parkanlæg)

 

1153.00

Sti nr.13

18/5 1948

(1943)

95 c, f og h

Status quo (fortrinsvist landbrugsarealer)

Stianlæg og nøje forbud mod terrænændringer

3153.01

Enrum, Bomhus

25/11-1950

Aftalen omfatter hele skoven samt dele af omgivelserne.

Status quo (bebyggelse, fredskov)

Deklarationskortet stemmer ikke helt overens med skovkortet, idet nogle af de i aftalen forudsatte ændringer er gennemført.

3.6 Drikkevandsinteresser

Jægersborg Hegn, Ravnholmene, Kohave Skov og Trørød Hegnligger i et område med storedrikkevandsinteresser.

3.7 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området.

3.8 Naturskovsstrategien

I Jægersborg Hegn er der i Bøllemosen udlagt urørt skov.

I følgende afdelinger foregår skovdriften som plukhugst:

Skov nr.

Navn

 

Litra

Anv

Årg

Areal

Formål

106

Ravnholmene

174

a+b

MOS og EL

1936

2,21-0,66

Plukhugst

106

Ravnholmene

182

a

 EL

1896

3,85

Plukhugst

106

Ravnholmene

166

a,b,e

BØG og MOS

1877

1,94

Plukhugst

106

Ravnholmene

75

a+b

MOS og EL

1955

2,94-1,

76

Plukhugst

106

Ravnholmene

173

a

BØG

1828

2,36

Plukhugst

106

Ravnholmene

181

b,c

BØG og mose

1855

0,59-0,18

 

Plukhugst

106

Ravnholmene

184

a,c

Eg og BØG

1821,1983

0,84-1,41

Plukhugst

 

3.9 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Eksisterende frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer fremgår af nedenstående tabel

Afdeling

Træart

Hensigt

16e              

Europæisk lærk

Kåret frøavlsbevoksning F81

16j (N-del)  

Stilkeg

Proveniensforsøg ved Forskningscenteret for Skov og Landskab

17b, 26, 34, 58b og 59

Eg

Plustræer udvalgt af Arboretet

23c

Europæisk lærk

Kåret frøavlsbevoksning   F81  ("Rundforbi-lærkene)

26a,b,d, 34a,b,j og 59a

Stilkeg

Kåret til landskabsformål, Frøkilde 59049

58c

Bøg

Forsøg ved Forskningscenteret for Skov og Landskab, produktionsforsøg.