Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Kalvebod Fælled, der i dag består af strandenge, strandengs-overdrev, rørskove, pilekrat og birkeskov. Hele området er gennemskåret af afvandings-kanaler, og der findes flere søer spredt rundt på arealet.

Strandengene er oprindeligt havbund, der blev inddæmmet i 1940’erne. Herefter blev der i den østlige del af området etableret fællesgræsning. Naturstyrelsen overtog arealet fra militæret i 1983 og tilplantede ca. 30 ha med eg, lind og rødel. Disse områder er i dag en del af de selvgroede birkeskove, Pinseskoven og Fasanskoven, der er de eneste skovområder på Kalvebod Fælled.

I 1986 blev der udsat dådyr for at standse den naturlige opvækst af skov. Senere blev naturplejen udvidet med husdyrgræsning i Klydesøområdet. I dag er der indhegnet ca. 1.200 ha i særskilte folde, der primært om sommeren afgræsses af kvæg, får og heste. Derudover findes fortsat det oprindelige, ydre, militære hegn omkring hele området.

Kalvebod Fælled er omfattet af en fredning, er udpeget som Natura 2000 område, og derudover er området en del af Naturpark Amager, hvis målsætning blandt andet er, at skabe større tilgængelighed og flere oplevelsesmuligheder. Der er offentlig adgang til det meste af området bortset fra 400 ha omkring Klydesø.

183,2 ha ligger i Københavns Kommune. Resten af Kalvebod Fælled på i alt 1.961,8 ha, består af to delområder, med ca. 340 ha i Københavns Kommune og ca. 1.620 ha i Tårnby Kommune.

Af de i alt 2.145 ha er godt halvdelen strandeng. Dertil kommer sø, eng m.v. samt 273 ha skov.

Der kan læses mere om området i fredningen, plejeplanen og naturparkplanen

undefined

Kort 1:Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:

Areal i hektar

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Andet nåletræ

Lysåbne

Total

Kalvebod Fælled

28,3

1,8

233,6

0,1

1.884,1

2.147,9

Tabel 1: skovarealer 

 

Areal i hektar

 

Krat

Mose

Eng

Søer m.v.

Slette

Strandeng

Vej

Andet

Total

Kalvebod Fælled

8,7

23

314,2

210

34,8

1.135,1

26,9

131,4

1.884,1

Tabel 2: Lysåbne arealer

Ovenstående tabeller viser arealanvendelsen for skov- og naturområderne på Kalvebod Fælled. Tallene afspejler det vidtstrakte, åbne landskab.

1. Status

1.1 Jordbundsforhold

Jordarterne i området består højst sandsynligt af havaflejringer med sand, havaflejret ler og skaller.

1.2 Landskab

Landskabet på Kalvebod Fælled bærer præg af den nyere kulturhistorie, landindvindingen og den militære anvendelse, men rummer også spor fra jægerstenalderen samt nyere tids historie.

Hovedparten af området ligger niveaumæssigt under havets overflade, og er mod syd og vest omgivet af et markant kystbeskyttende dige. Mod vest adskiller havet Amager fra Sjælland.

Mod nord afskæres området af motorvejen til Ørestaden og Sverige, og mod nordøst ligger Ørestaden med høje, markante bygninger ind mod området, og skaber en markant kontrast mellem byen og det åbne, flade landskab.Mod øst er området afgrænset af en kanal, det gamle hegn omkring det militære skydeterræn, og en lang lige asfaltvej. Udenfor ligger en række beboelsesområder, hvoraf Ørestaden er under fortsat udbygning.

I det sydøstlige hjørne har området forbindelse med Kongelunden og de øvrige naturarealer omkring Kongelunden.

Kystdiget ud mod Køge bugt blev forhøjet med 2,2 meter i perioden 2009-2012, så det kan modstå en beregnet 10.000 års stormflods hændelse. For at sikre mod et bagomløb, hvor kystdiget rammer den oprindelige kystlinje, bliver der nu bygget et landdige. Landdiget er planlagt med et forløb igennem Kongelunden til Ullerup.

Der er desuden to pumpestationer og tre rakethangarer på den sydlige del af Kalvebod Fælled. Hangarerne benyttes til opbevaring af maskiner og materialer.

Den nuværende forvaltning er afhængig af fortsat afvanding, da området er inddæmmet og store dele ville ligge under vand uden diget og afvandingen. Arealerne kan ikke afgræsses hvis der bliver for vådt, da dyrene ikke trives på for våde arealer. Uden afgræsning eller fjernelse af vegetationen vil der ske en tilgroning, med risiko for at de fugle og habitatnaturtyper, som området er udpeget for at beskytte, forsvinder. De eksisterende pumpestationer giver mulighed for at regulere vandstanden og ændre på hydrologien og arealernes beskaffenhed på forskellig vis, såfremt man ønsker det.

1.3 Skoven

Pinseskoven og Fasanskoven er langt overvejende opstået som selvgroet skov. Selvom pionertræarter som birk, asp, eg og poppel sår sig villigt, har foryngelsen været sparsom, da hjortevildtet har ædt det meste om vinteren. Skovene fremstår derfor lysåbne og med bar bund.

I Pinseskoven er der indhegninger med vintereg. Indhegningerne skal nedtages på sigt. Hvor egebevoksningerne er udlagt til frøavlsbevoksning tillades udtynding så stabile ege etableres.

Den sydlige del af Pinseskoven er udlagt som urørt skov. Den del af Pinseskoven, der ligger vest for Ellevehøjevej, er i Naturstyrelsens driftsplan udlagt som urørt græsningsskov, og 174,5 ha er udlagt til plukhugst.

Ca. 80 % er selvgroet birk der kan dateres tilbage til 1960. De sidste 10 år har der ikke været hugstindgreb, så den fremtræder i dag med et urørt præg. Flere steder er der skovlysninger til glæde for dagsommerfugle og botanikken. 

Herudover findes der i Pinseskoven 22,9 ha med eg/lind i blanding. (13 % af det samlede plukhugstareal). Arealerne var oprindeligt hegnet for at holde hjortevildtet borte, men hegnene er i dag under afvikling. Egekulturene, der fremmes gennem hugsten, er anlagt i 1990.

Endelig er 10 ha (7 %) af arealerne i Pinseskoven udlagt som eng og slette. Arealerne holdes åbne gennem dåvildtets afgræsning. Springer arealerne i skov, ryddes de ved knusning af vedplanterne.

undefined

Kort 2: Kortet viser særligt beskyttet skov

1.5 Natur

Strandengene blev først i 1984 åbnet for besøgende, og området har derfor indtil da udviklet sig stort set uberørt af rekreative interesser og kulturpåvirkninger. Det har medført, at lokaliteten tjener som refugium for arter og plantesamfund, som ellers for manges vedkommende ville være helt eller delvist forsvundet fra denne del af landet, der i udstrakt grad er præget af byområder, infrastruktur og industriområder.

Bortset fra Fasanskoven og Pinseskoven består Vestamager primært af naturtypen strandeng og i mindre grad af strandoverdrev. Området er udpeget som habitatområde blandt andet på baggrund af naturtypen strandeng. De store variationer i salt- og fugtighedsforholdene resulterer i en varieret flora.

På de lidt tørrere dele kan den højtvoksende græsart bjergrørhvene brede sig voldsomt, såfremt der ikke er et passende græsningstryk eller den fjernes manuelt eller maskinelt. På de fugtigere dele vil tagrør ligeledes dominere, såfremt der ikke gøres en indsats for at holde den nede.

Kalvebod Fælled er et usædvanligt eksempel, efter danske forhold, på et naturområde som efter inddæmningen har udviklet sig mere eller mindre naturligt fra blotlagt havbund med sand, sten og muslinger, til nu strandeng, strandsump og strandoverdrev, med partier af krat, tagrør og højt græs. Der er således tale om en naturlig succession, hvor planter og dyr indvandrer af sig selv til et nyt areal.

Området har med få undtagelser aldrig været gødet eller omlagt. Den naturlige og hastige tilgronings-succession bliver nu bremset i form af græsning og rydning af krat, for at fastholde naturtypen strandeng, til gavn for flora og fauna som er knyttet til denne naturtype. Det væsentligste indgreb fra menneskehånd i området har været militærets etablering af et afvandingssystem af grøfter, og anlæggelsen af veje. I dag er vandstandsforholdene reguleret af grøfter og pumper.

Vandstanden kan reguleres på forskellig vis, ved f.eks. tilkastning af grøfter og stop af pumper. Hvis afvandingen ophører, vil engene blive oversvømmet alt efter årstiden og nedbøren. Også skove og infrastruktur vil blive påvirket.

Området ligger på én af de store trækruter for fugle mellem det nordlige Skandinavien og det sydlige Europa, hvorfor der ofte kommer sjældne fuglearter forbi som f.eks. tredækker, dværggås, kærløber og rovterne. Det er desuden et vigtigt yngleområde for en række truede fuglearter. Området er udpeget som fuglebeskyttelsesområde med fugle så som stor og lille skallesluger, rørhøg, vandrefalk, klyde, mosehornugle, rørdrum, troldand, fiskeørn og almindelig ryle på udpegningsgrundlaget.

Botanisk er der tre arter i området, som er særligt sjældne i Danmark og her har et af de få voksesteder: Øresundshønsetarm der blandt andet vokser talrigt på gul engmyretuer, og brændeskærm der har en stor bestand på Koklapperne og som i Danmark formentlig kun vokser på Amager. Herudover er der blå iris, der er kendt for, kun at vokse på Amager og Saltholm. I Pinseskoven er en ny dansk dagssommerfugleart Ilia (Apatura ilia) indvandret i 2011 og der findes nu, som det eneste sted i Danmark, en lille population i området.

Der er en eksisterende dådyrbestand på ca. 250 dyr på Kalvebod Fælled, udsat i 1986 af den daværende Skov- og Naturstyrelse. Dådyrene græsser på den del af Kalvebod Fælled, der ligger syd for Øresundsmotorvejen og holdes inde af et gammelt militærhegn, som går mod ”land”-siden og langs motorvejen. På strækningen langs kystdiget er der ikke hegnet. Bestanden er i sidste planperiode blevet reduceret til områdets naturlige bæreevne, så der ikke længere er behov for vinterfodring. Ved golfbanen nord for motorvejen og i Kongelunden lever der desuden en mindre bestand af rådyr.

Rammen for plejen beskrives i plejeplanen for den eksisterende fredning og i Natura 2000 plejeplanen samt i Naturstyrelsens driftsplan.

Plejen af arealerne har siden begyndelsen af 1990’erne lænet sig op af et større forskningsprojekt, der er foregået i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) og Københavns Amts Naturforvaltning, fra 1991 til 2000. Projektet belyser græsningseffekten. Herudover følges de tiltag, der nævnes i Skov-og Naturstyrelsens Engfuglestrategi fra 2005, der skal sikre fuglenes levesteder.

Afgræsningen varetages i dag af dådyr (ca. 250), kvæg (ca. 1.100), får (ca. 50) og heste (ca. 150). Der er kvæg på størstedelen af arealerne, mens hesteafgræsning primært er på foldene i den østlige del. Enkelte steder græsser der heste hele året. Hvis græsningstrykket ikke er højt nok, vil der ske en tilgroning, så forholdene for vadefuglene ikke er optimale. Her kan det være nødvendigt at slå arealerne og foretage rydninger af opvækst af birk.

Der er i dag helårsgræsning på ca. 80 ha i området. Heraf 20 ha med fåregræsning på foldene syd for Naturcentret og i alt 60 ha med hårdføre hesteracer, syd for fårefoldene og på arealerne nordøst for Pinseskoven.

Vegetationen var før indførelsen af den målrettede græsning betydelig højere (op til 1-2 m), hvor strandengene i dag fremstår med en lav vegetation, hvilket har været med til at skabe leve- og ynglemuligheder for vadefugle, blandt andre vibe, rødben, strandskader, klyder, engryler, brushøns og præstekraver. Både brushane, stor kobbersneppe og engryle yngler nu i området.

Den nuværende pleje skal sikre bevarelsen af den sammenhængende, lysåbne natur, og forbedre levevilkårene for arterne på udpegningsgrundlaget.

1.6 Kulturmiljø

Hele området er inddæmmet før 2. verdenskrig, og det har været anvendt til skydeterræn indtil 1983. De kunstigt anlagte høje har været anvendt til at skjule skydemålene, med undtagelse af Storehøj, der er anlagt som en observationshøj.

Nær østskellet på Koklapperne står 6 Generalstabs- hhv. GI-målepunkter i form af tilhugne granit-sten med graverede bronzeplader.

I Pinseskoven findes et anlæg til luftforsvar af København. I slutningen af 1950’erne anlagde hæren en ring af batterier med luftforsvarsraketter rundt om København, der skulle beskytte hovedstaden mod luftangreb. NIKE Ajaks/Herkules raketter stod der fra 1960 -1981.

Der er registreret 3 stenalderbopladser.

1.7 Friluftsliv

Kalvebod Fælled er med sin unikke placering tæt på storbyen et vigtigt område for friluftsliv, men under hensyntagen til områdets særlige fugleliv og botanik.

Området indgår i Naturpark Amager, der er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Dragør Kommune og By og Havn.

Formålet med naturparken er at skabe et sammenhængende landskab, der forbinder den tætte by med naturens åbne vidder, skove og kystlandskaber. I Naturparken skal en mosaik af naturtyper og landskabskarakterer supplere hinanden i en varieret og mangfoldig natur, med plads og rum for oplevelser.

Kalvebod Fælled indeholder en lang række faciliteter til friluftsliv:

Der er et Naturcenter med to naturskoler, et friluftshus der understøtter friluftsliv, et skovhjælper projekt, et traktørsted og offentlige toiletter. Derudover er der naturlegeplads ved Himmelhøj, parkourbane og læskur ved fårefolden.

Der er bålhytter i Hundredemeterskoven, ved fårefolden, Storehøj og Ugandavej. Ved Storehøj er der desuden en boardwalk i forbindelse med søen.

Derudover er der en læhytte ved Hestefolden, en pumpestation ved Hejresøen, et golfanlæg og skydebane ved Bellacenteret.

I området er der fire store lejrpladser med shelter: i Fasanskoven, Ottehøjevej, Elvehøjvej og Nikeområdet, og 5 fugletårne: 1 ved Hejresøen og 4 omkring Klydesøen, hvor der også er et fugleskjul. Der er en cykelvej på ydersiden af dæmningen, kløverstier, to sundhedsspor, og Findvej spor. Dertil kommer et væld af mindre bålpladser, som samtidig er små lejrpladser, der alle er intensivt benyttet.

De lange lige veje på Kalvebod Fælled bliver i stigende omfang benyttet af motionister. Det gælder især cyklister, rulleskøjte- og rulleskiløbere.

Naturcenter Amager har udviklet sig til at være et attraktivt besøgsmål, understøttet af nærheden til metroforbindelsen. Derfor er der en intensiv benyttelse i de nordlige områder af Kalvebod Fælled, yderligere forstærket af etableringen af den nye bydel Ørestad, med en tydelig forøgelse af områdets reakreative brug.

I 2014 gennemførtes en større undersøgelse af friluftslivet på Kalvebod Fælled, hvoraf det fremgår, at det samlede estimerede årlige besøgstal på Kalvebod Fælled er på ca. 560.000 besøg.

2. Mål og planer

I driftsplanprocessen har der været gennemført en særskilt borgerinddragelsesproces for Kalvebod Fælled på grund af den store interesse lokalt og nationalt for forvaltningen og brugen af området. For at sikre en god inddragelse af borgere og brugere i netop dette område, har Naturstyrelsen Hovedstaden inddraget borgerne af flere omgange.

Input til forvaltningen og mulige tiltag har været drøftet med naturparkrådet for Naturpark Amager. Derudover har der været afholdt et større borgermøde i februar 2017, efterfulgt af en for-høringsproces med inddragelse af relevante interessenter herunder grønne organisationer og lokale borgere i en åben faglig drøftelse af forskellige scenarier. Der har også været tilbud om besigtigelse af arealerne og fremvisning af effekten af den hidtidige forvaltning.

I løbet af processen, har der været drøftelser omkring indførelse af rewilding i forskellig grad, og ønsker om en mere selvforvaltende eller adaptiv forvaltning.

I dag er området meget åbent og vidtstrakt, og Naturstyrelsen vil gerne så vidt muligt, imødekomme nogle af de mange gode input fra processen og fremme mere variation i natur og landskab. Der har blandt andet været efterspurgt variation i afgræsningen, for eksempel med vilde dyr eller mere helårsgræsning, der kan resultere i vegetation med en anden struktur.

Lokalt har der været mange ønsker om bedre muligheder for friluftsliv, herunder hundeskove, flere shelterpladser, flere indgange til området og bedre trafikale forhold. Der har også, blandet andet af hensyn til de gode forhold for de mange fugle, været tilkendegivelser om, at områdets beskaffenhed og tilstand bevares med den nuværende forvaltning.   

Naturstyrelsen har inddraget de mange input fra borgerinddragelsesfasen i arbejdet med driftsplanen. Der er mange ofte modstridende interesser i området, men det har været muligt at indarbejde nogle af ideerne under hensyntagen til styrelsens øvrige formål: at skabe størst mulig værdi for samfundet i form af gode rammer for friluftslivet, beskyttelse af naturen og effektiv drift.

I beslutningsprocessen skal Naturstyrelsen dels afveje de forskellige interesser, dels sikre at de forpligtelser der blandt andet er ift. fredningen og på Natura 2000 udpegningsgrundlaget opfyldes. Hvis tiltag eller aktiviteter kan være i modstrid med formål eller grundlag skal der søges tilladelse eller dispensation.

Input fra for-høring (pdf)

For-høringsmateriale (pdf)

2.1a Overordnede målsætninger

Byudviklingen i området gør, at der er stort pres på områderne og en stærkt stigende brug. Der er behov for rekreative områder, og arealerne er herudover en del af Naturpark Amager, hvis målsætning blandt andet er at skabe større tilgængelighed og oplevelsesmuligheder. Derfor prioriteres særligt de friluftsmæssige behov og interesser højt.

Naturen og landskabet prioriteres ligeledes højt. Kalvebod Fælled er del af et unikt naturområde, der rummer store, åbne vidder, tæt på hovedstaden med et mangfoldigt dyre- og planteliv og gode levevilkår for sjældne og beskyttede arter.

Området er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000) på baggrund af forekomster af særligt beskyttelsesværdige naturtyper og arter. Desuden er hele området omfattet af en natur- og landskabsfredning.

De overordnede målsætninger er derfor dels at sikre gunstig bevaringsstatus i henhold til udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området, dels at sikre fredningens formål: at sikre en opretholdelse og muliggøre en forbedring af de biologiske og landskabelige værdier, der er knyttet til området samt at fastholde og regulere almenhedens ret til færdsel i området og dets anvendelse til fritidsformål i øvrigt.

Skovene drives efter principperne om naturnær skovdrift i Naturstyrelsens skove. Derudover er den sydlige del af Pinseskoven udlagt som urørt skov, og den vestlige som urørt græsningsskov.

2.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode, samt tiltag som kan gennemføres i planperioden, såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag der bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området, herunder Natura 2000 plejeplanen samt fredningens formål. Der kan være tiltag, som kræver tilladelse hvilket er en betingelse for deres gennemførelse.

Indenfor den førstkommende 6-årige periode, gennemføres følgende tiltag:

  • Rydning af opvækst på strandenge.

  • Gennemførelse af hydrologiprojekt til gavn for ynglende vandfugle.

  • Etablering af rævesikre øer i tilslutning til hydrologiprojektet.

  • Fortsat afgræsning af strandengsarealerne med passende græsningstryk, der er lokalt tilpasset hensynet til vadefugle og strandengsflora.

  • Gennemførelse af strandtudseprojekt.

  • Grøfteprojekt: Grøfterne gøres mindre dybe af hensyn til strandtudsernes og den grønbrogede tudses levevilkår.

  • Etablering af tudseskrab.

  • Etablering af flere øer i Klydesøen.

  • 3 blå støttepunkter etableres.

  • 2 hovedindgange til området etableres.

  • Etablering af hundeskov i kilen mellem togspor og motorvej vest for Kanonvej.

  • Høslæt på 20-50 ha af de arealer der i dag afgræsses

  • Undersøge muligheden for at etablere mindre områder med fri succession på op til i alt 10 ha i mindre indhegninger nord for Pinseskoven.

  • Arbejde på at gøre området ved Fasanskoven mere attraktivt for hjortevildtet for at understøtte en naturlig helårsgræsning. Det kan evt. ske ved, at opsætte et pumpeværk, der skal sikre tørrere forhold for dyrene om vinteren.

  • Udsætte en mindre bestand af kronvildt, der skal supplere dåvildtets græsning

     

    Følgende tiltag kan gennemføres indenfor planperioden, hvis der kan opnås finansiering:

  •  Naturcenter Amager kan i planperioden eventuelt udbygges med en ny Naturskole for de 0-6 årige.

  •  NIKE-gasbetonhangar som byggefelt til kulturformidling eller lignende i Naturpark Amager regi.

  •  Etablering af fuglefacilitet i forbindelse med Storehøj eller Villahøj, som platform til oplevelse og formidling af fuglelivet.

  •  Etablering af en attraktion i hjørnet af Pinseskoven – Svenskeholmvej og Granatvej, der kan fungere som trækplaster for besøgende på Naturcenter Amager.

  •  Etablering af et fugleskjul på Dæmningsvej, som blåt støttepunkt.

  •  Formidling i forbindelse med Flagermusegrotten.

  •  Eventuel opfyldning af grøftestrækninger.

  •  Naturformidlingsstøttepunkt ved Sdr. pumpestation.

  •  Hvis tiltag med høslæt giver de forventede positive resultater i forhold til såvel biodiversitet som friluftsliv kan arealet med høslæt udvides i 2025 med yderligere arealer.

  •  Hvis tiltagene i og omkring Fasanskoven kan tiltrække hjortevildtet og sikre en god græsningseffekt kan det overvejes at udvide hjortegræsningsområdet i tilknytning til skoven med arealer på Nordre Klapper, så græsningen her vil give en mere struktureret vegetation.

  •  Der vil i perioden blive arbejdet med løsninger i forhold til infrastruktur og trafikforhold i regi af Naturpark Amager.undefined

Kort 2: Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her (pdf)

2.2 Landskabsplan

Området skal stadig fastholde sit præg som lysåbent strandengsareal med spredt skovbevoksning af hensyn til arterne på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-planen.

Arealerne er ved diget mod vest og syd sikret mod større fremtidige vandstandshævninger, men i det sydøstlige hjørne ender diget i et område, hvor større vandstandshævninger kan løbe udenom diget og oversvømme hele området. Konsekvensen kan være vand i Ørestad og tunnelen til Sverige. Derfor er etablering af et landdige undervejs, med forbindelse til kystdiget, som lukker af mod øst. I forbindelse med etableringen skal der arbejdes på at skabe en bedre sammenhæng mellem Kalvebod Fælled og Kongelunden.

Naturstyrelsen vil gerne af hensyn til den landskabelige variation indtænke flere landskabselementer i forvaltningen, også til gavn for friluftslivet og naturindholdet. Tiltagene er beskrevet i de følgende afsnit.

undefined

Kort 3: Kortet viser den langsigtede landskabsplan

2.3 Naturnær skovdrift

Skovene er udlagt som skovudviklingstype 41, birk med skovfyr og gran. Med den nuværende dåvildtbestand er mulighederne for naturlig foryngelse øget i forhold til tidligere. Ved udsætning af kronvildt skal bestanden løbende tilpasses, så der stadig er gode muligheder for selvforyngelse

Der vil over tid ske en vis indvandring med selvsået eg fra Kongelunden, da det forventes, at en del agern og bog vil blive sået af fugle, der bringer frø med fra Kongelundens bevoksninger.

Enkelte arealer i skovområderne kan eventuelt lysnes ved fældning, med henblik på at skabe en mere lysåben skov der vil tilgodese de mange dagsommerfugle i området. Træer efterlades til naturligt henfald.

Målsætningen for plukhugstdriften i Pinseskoven er, at udbygge skovlysningerne nænsomt gennem en begrænset hugst af kanttræerne.

Det ønskes at udlægge mindre områder med naturlig succession, hvor der på sigt forventes at opstå små enklaver af træer, såfremt der kan opnås myndighedstilladelser hertil i henhold til de gældende beskyttelsesbestemmelser for området. Det skal vurderes hvilke konsekvenser tiltaget kan have, blandt andet for de mange fugle i området, og tiltaget skal indgå i en samlet plan hvor de øvrige tiltag ligeledes indgår.

 undefined

Kort 4: Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

2.4 Naturpleje                                                                  

Naturstyrelsen vil gerne arbejde for, at der kan blive plads til mere variation i naturen og lave tiltag der fremmer flora og insekter samtidig med, at der er plads til den eksisterende natur og beskyttelse af naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-planen for området.

Afgræsning af strandengene fortsættes, for at opretholde den lysåbne strandeng, hvilket er i tråd med fredningen og Natura 2000-plejeplanens målsætninger. Dog vil Naturstyrelsen i den kommende planperiode undersøge mulighederne for en mere adaptiv forvaltning og fremme mere landskabelig variation og rekreative muligheder, under hensyntagen til arterne på udpegningsgrundlaget og den øvrige unikke natur.

Samtidig skal det undersøges, om hjortevildt alene kan sikre en god naturmæssig pleje i området ved Fasanskoven og dermed sikre en god naturtilstand. Hjortene bevæger sig frit og vildt i hele området (indenfor hele det oprindelige militære hegn) hele året og kan med sin græsning supplere naturplejen, der i dag primært varetages af kreaturer, heste og får.

Det nuværende våde habitat er på kanten af hjortevildtets habitatkrav. Naturstyrelsen vil derfor igangsætte tiltag, der skal gøre biotopen mere egnet til hjortevildt.Det kan ske ved etablering af tørrere forhold. Området er beliggende i den nordlige del, hvor fredningen er mindst restriktiv og det vurderes, at en forsigtig ændring af forvaltningen ikke vil få negative konsekvenser. Forsøgene vil foregå under forsigtighed og starte med et mindre areal, så effekten løbende kan vurderes, og der vil blive foretaget en vurdering af konsekvenserne. Derudover vil tiltaget kræve dispensation fra fredningen og Natura 2000-planen før tiltaget kan igangsættes.

For at supplere dåhjortenes græsning vil Naturstyrelsen udsætte en mindre bestand af kronvildt og dermed fremme en større variation i vegetationen. Det er tanken, på forsøgsbasis, at udsætte en mindre bestand for at vurdere, om det har den ønskede effekt. Kronvildtet skal supplere den græsning dåvildtet laver, og således lave ”vild” græsning og fremme en større variation. Kronvildtet vil færdes over hele området (indenfor hele det oprindelige militærhegn). Tiltaget bliver gennemført, så vidt det er muligt at opnå en udsætningstilladelse, og der skal foretages en vurdering af konsekvenserne forud for iværksættelse. Vurdering og planlægning vil foregå i tæt samarbejde med relevante parter, herunder hjortevildtgruppen.

Hvis tiltaget har tilstrækkelig effekt kan det overvejes at udvide arealet med hjortegræsning til øst for Fasanskoven, og dermed holde strandengen lysåben via helsårsgræsning. Hvis det bliver aktuelt, vil der blive lavet en miljøvurdering, så det sikres, at den ændrede forvaltning ikke får en negativ effekt.

Derudover vil Naturstyrelsen undersøge muligheden for at udvælge i alt 20- 50 ha af de arealer der i dag afgræsses og etablere høslæt fra år 2020 i områdets østlige del, tæt på Naturcenteret og beboelsesområderne. Høslætsarealerne vil give variation i landskabet og kan tilgodese floraen, de rekreative interesser og sikre bedre adgang for brugerne.

Høslættet planlægges og udføres, så der er fokus på flora og fauna, for eksempel med små lommer, der kan agere som skjulesteder for dyrene. Målet er at give plads til blomstrende arter til glæde for især insekt-faunaen, men at også forbedre muligheder for friluftslivet især for de brugere, der ikke kan lide at færdes i folde med græssende dyr. Tiltaget vil kræve dispensation, da plejen på arealet ændres.

Hvis ovenstående tiltag giver de forventede positive resultater i forhold til såvel biodiversitet som friluftsliv, kan arealet med høslæt udvides i 2025 med yderligere op til 200 ha.

Naturstyrelsen ønsker også at undersøge muligheden for at kunne udlægge små områder på op til 10 ha, hvor der sker naturlig succession, nord for Pinseskoven. De små indhegnede områder vil bidrage til at give variation i landskabet og imødekomme rekreative hensyn. For at sikre at tiltaget vil have den ønskede effekt, vil der blive lavet en vurdering. Der skal desuden indhentes de fornødne dispensationer.

Tiltagene på Kalvebod Fælled vil betyde ændringer i det nuværende forvaltningsprincip. Naturstyrelsen vil derfor ud fra et forsigtighedsprincip begynde med små tiltag, hvor det løbende skal vurderes, om tiltaget giver den ønskede effekt.

Tiltagene skal desuden udføres efter en detaljeret plan, hvor interessenter og samarbejdsparter inddrages i udarbejdelsen, og der skal laves en samlet vurdering.

Resten af strandengene plejes som hidtil ved afgræsning, primært med kreaturer. Mindre arealer kan afgræsses med får eller heste. Naturpleje med afbrænding foretages efter behov.

Der arbejdes fortsat med løsninger på at sikre tilstrækkeligt vand på strandengene, både i form af foranstaltninger der tilbageholder vand i området, og ved foranstaltninger hvor der tilføres regn- og grundvand fra tilstødende arealer. Der arbejdes videre med et projekt, som skal forbedre hydrologien, ved at fordele oppumpet vand fra motorvejsanlægget og jernbanen nord for området. Vandet skal fordeles i en mosaik over arealet, som derved forbedres som levested for vandfugle. Tiltaget kan eventuelt understøttes af længere strækninger, hvor de eksisterende grøfter sløjfes.

I perioden fortsættes arbejdet med, at reintroducere strandtudsen til Nordre Klapper og Koklapperne og etablere tudseskrab samt flere øer i Klydesøen til gavn for fuglene.

Ved at ændre profilen i nogle af grøfterne, så de bliver lavere og bredere kan strandtudsen og den grønbrogede tudse tilgodeses.

 

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

2.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

De stærkt nedslidte gasbetonhangarer der indgik i NIKE stillingen, vil i planperioden formodentligt blive nedtaget eller indgå som formidlingsplatform i Naturpark Amager regi. Naturstyrelsens driftsaktiviteter flyttes til en anden lokalitet.

Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

2.6 Friluftsliv

Den overordnede, friluftsmæssige målsætning for området er, atKalvebod Fælled skal udvikles, så også naturens kvaliteter styrkes og sikres overfor forandringer og den fremtidige anvendelse. Særligt sårbare naturarealer skal fortsat holdes fri for færdsel og unødig forstyrrelse hvor nødvendigt. Generelt følger zoneringen fredningens inddeling, hvor det søges at placere flest aktiviteter i den nordlige del og færrest i den sydlige del.

Besøgstallet i området er stigende, og som en del af Naturpark Amager skal Kalvebod Fælleds eksisterende muligheder for friluftsliv og aktiviteter sikres og udvikles. Derudover skal nye muligheder tilvejebringes.

Veje og stier skal udbygges, så der skabes en god logistik mellem de mange indgange og faciliteterne i landskabet. Nye stier og veje placeres, hvor der er mindst forstyrrelse af blandt andre jordrugende fugle og således medvirke til at sikre sårbar natur.

Der skal sikres lokale indgange til Kalvebod Fælled i alle kommunerne (Dragør, København og Tårnby) ved at sørge for mulighed for at udbygge adgangsvejene med faciliteter, der derfor er udlagt som facilitetszoner.

Der er udpeget en række mindre facilitetszoner, hvor eksisterende faciliteter kan bibeholdes og vedligeholdes, samt hvor der kan anlægges nye faciliteter. I området langs den sydlige del af Ørestad udlægges en facilitetszone til udvikling af stedet i regi af Naturpark Amager.

De tiltag der er beskrevet under naturpleje vil have en positiv effekt på friluftslivet. Mere variation i det landskabelige udtryk kan gavne de rekreative muligheder og give mere overskuelighed for brugerne. Det kan f.eks. indtænkes i etableringen af nye veje og stier, at der laves knæk for at bryde de lange, lige linjer. Der kan også laves knæk på eksisterende stier, som f.eks. Kalvebodstien, og på den måde lokke flere brugere længere ud i området

I planperioden etableres følgende nye faciliteter:

I forbindelse med Naturpark Amager planlægges det at etablere 3 blå støttepunkter og 2 hovedindgange. En sydlig indgang skal blandt andet forsøge at håndtere udfordringen omkring trafik på Kalvebod sti. Derudover kan der udlægges en hundeskov i kilen mellem togspor og motorvej vest for Kanonvej.

Hvis der kan opnås finasiering kan Naturcenter Amager i planperioden eventuelt udbygges med en ny Naturskole for de 0-6 årige, og etableres forskellige fuglefaciliteter:

  •  Et fugletårn/fugleskjul på Dæmningsvej som blåt støttepunkt.
  •  En fuglefacilitet i forbindelse med Storehøj eller Villahøj, som platform til oplevelse og formidling af fuglelivet.

Derudover kan der, hvis der kan opnås finansiering, arbejdes med at bruge NIKE-gasbetonhangaren som byggefelt til kulturformidling eller lignende i Naturpark Amager regi og et naturformidlingsstøttepunkt ved pumpestationen. Der kan også etableres en attraktion i hjørnet af Pinseskoven – ved Svenskeholmvej og Granatvej, der kan fungere som trækplaster for besøgende på Naturcenter Amager, og eventuelt laves en formidlingsfacilitet ved Flagermusegrotten.

Der vil i perioden blive arbejdet med løsninger i forhold til infrastruktur og trafikforhold i regi af Naturpark Amager, hvor der bliver kigget på løsninger der dækker hele området indenfor Naturpark Amager.

Den sydlige del fra Svenskehøjvej og Elvehøjvej udlægges til stillezone. Arealerne nord for denne linje udlægges som friluftszone, som dog indebærer restriktioner for organiserede arrangementer i fuglenes yngleperiode.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Naturstyrelsens arealer på Amager er en del af Natura 2000 område nr. 143, Vestamager og havet syd for og vedrører Naturstyrelsens arealer på 1.978 ha.

Området er specielt udpeget på grundlag af en væsentlig tilstedeværelse af følgende naturtyper og arters levesteder: sandbanke (1110), lagune (1150), bugt (1160), strandeng (1330), grå/grøn klit (2130) og levesteder for ynglefuglene klyde, havterne, dværgterne, almindelig ryle og trækfugle som fiskeørn, vandrefalk og lille skallesluger.

I plejeplanen for området fra 2016 fremgår det, at plejen for arter og den lysåbne natur har til formål at opretholde de lysåbne strandenge til gavn for fuglene på udpegningsgrundlaget.

De planlagte tiltag vurderes ikke at have negative konsekvenser for Natura 2000 udpegningsgrundlaget,eller at ændre på helheden i den gældende Natura 2000-plan. Naturstyrelsen vil desuden sikre, at tiltagene kun gennemføres såfremt der kan opnås tilladelse eller dispensation.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden.

3.2 §25 - særlig naturmæssig værdifuld skov

Følgende arealer er registreret som naturmæssigt særlig værdifulde skove:

Skovnavn

Type

§25 Beskrivelse

Antal

Areal

Kalvebod Fælled

6c

Ældre tilgroningsskov

1

3,7

Kalvebod Fælled

5c

Dyrehave, græsningsskov o.l.

4

10,3

Kalvebod Fælled

6a

Sump- og vådbundsskov

7

37,8

Kalvebod Fælled

6c

Ældre tilgroningsskov

7

141,6

 

 

 

19

193,3

 

3.3 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3strandeng og mindre områder med strandengsoverdrev.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper.

3.4 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Den største del af Kalvebod Fælled ligger i Tårnby kommune, der i kommuneplanen omtaler området som et vigtigt rekreativt areal og værdifuldt beskyttet naturområde. Der er vedtaget lokalplan for området ved Naturcenter Amager (Nr. 77).

Den nordlige del af Kalvebod Fælled ligger i Københavns kommune, som ligeledes omtaler fælleden som rekreativt naturområde. Der er vedtaget lokalplan for golfbanen i den nordligste del af fælleden (Nr. 377).

Arealet er en del af ”Fingerplanen”. Fingerplanen var en plan for, hvordan hovedstaden skulle vokse efter 2. Verdenskrig. Den bygger på et planprincip med fem fingre, der går fra ”håndfladen” (Københavns centrum) mod Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød og Helsingør. De grønne områder, eller kiler mellem fingrene, var et centralt element i Fingerplanen. Planen er senest revideret i 2013.

3.5 Fredninger og vildtreservater

Kalvebod Fælled er omfattet af fredningen Kalvebodkile fredningen, reg.nr. 07757.00, OFN-kendelse af 14. november 1900. Fredningen omfatter også dele af Amager Fælled og mindre arealer i Tårnby kommune. Formålet med fredningen er at sikre en opretholdelse og muliggøre en forbedring af de biologiske og landskabelige værdier, der er knyttet til området samt at fastholde og regulere almenhedens ret til færdsel i området og dets anvendelse til fritidsformål i øvrigt.

Der er tilknyttet en plejeplan til fredningen, der beskriver den indsats der skal gennemføres for at sikre fredningens formål. Afvigelser fra indsatsen vil kræve dispensation fra fredningsnævnet.

Plejeplanen for fredningen beskriver tiltag som plejemyndigheden forventer at gennemføre hen over en 5-årig periode, med henblik på at opfylde fredningens formål. Det er Naturstyrelsen der er plejemyndighed på arealerne ved Kalvebod Fælled. Naturstyrelsens driftsplan skal i udgangspunktet følge de retningslinjer og bindinger, der er pålagt arealerne, og understøtte de tiltag, der fremgår af plejeplanen knyttet til fredningen og Natura 2000-plejeplanen. I de tilfælde, hvor der ikke er overensstemmelse mellem tiltag i driftsplan og plejeplan, vil driftsplanens tiltag kun kunne gennemføres såfremt der kan opnås tilladelse eller dispensation hos relevante myndigheder.

I plejeplanen er der blandt andet planlagt etablering af flere stier, der skal forbedre færdslen for friluftslivet og udlæg til naturlig tilgroning i området omkring Fasanskoven.

Kalvebod Fælled syd for Øresundsmotorvejen indgår i Amager Vildtreservat, der er udlagt af staten. Der er jagtforbud på hele arealet og et område på ca. 400 ha ved Klydesø er omfattet af et adgangsforbud hele året.

3.6 Drikkevandsinteresser

Kalvebod Fælled ligger i et område uden drikkevandsinteresser.

3.7 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området.

3.8 Naturskovsstrategien

Pinseskoven er udlagt til plukhugstdrift, den sydligste femtedel dog som urørt skov.

Skoven vest for Ellevehøjvej og syd for Sydmøllehøjvej er udlagt til urørt græsningsskov.

For arealer udlagt til plukhugst findes en plan over den langsigtede målsætning og konkrete drifts- og plejeindsatser for de enkelte områdeer. Omfanget af arealer udlagt i henhold til Naturskovsstrategien fremgår desuden af kortet over særlig beskyttet skov i afsnit 2.3.

Skov nr.

Navn

 

Litra

Anv

Årg

Areal

Formål

504

Pinseskoven

461, 462, 463, 464, 465

 

BIR

1960

174,5

Plukhugst

3.9 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Pinseskovens bevoksninger af vintereg (i afd. 461-464) er afkom af norsk vintereg og udpeget som frøavlsbevoksninger.