Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

 

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Kongelunden beliggende på det sydlige Amager. Selve Kongelunden er en ung skov anlagt på strandeng, og er et af landets første private skovrejsningsprojekter.

De første tilplantninger begyndte i 1818 for at give den da træløse ø skov. Hensigten var i begyndelsen at styrke produktionen af træ, men siden blev stedet et yndet udflugtsområde. I det seneste årti er den gamle centrale skovdel blevet udvidet ved skovrejsning. Således er 170 ha af dens i alt ca. 330 ha anlagt/tilkøbt i nyere tid. Skoven er primært beliggende i Dragør Kommune, men der er også arealer i Tårnby kommune.

Området ved Kongelunden har en stor naturtypevariation, og inden for et forholdsvis begrænset område findes skov, mark, strandeng og kyst. Klimaet hører til landets mildeste.

Terrænet er fladt med høj grundvandsstand med mange vandførende grøfter. Det er en forudsætning for skovens opretholdelse, at området afvandes, som en integreret del af afvandingen af Sydamager. Der er 1 offentligt pumpe-digelaug, som berører skovens areal: Nordre Skovgrøft Pumpelaug, og to private: St. Magleby Fælled Pumpelaug og Ullerup By- og Pumpelaug.

Der kan læses mere om Kongelunden i Naturstyrelsens vandretursfolder nr. 13.

undefined

Kort 1:Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Picea-arter

Ædelgran

Andet nåletræ

Lysåbent

Total

Kongelunden

33,5

125,9

10,2

38,4

4

25,2

19,4

75,2

331,8

Tabel 1: skovarealer 

 

Areal i hektar

 

Krat

Mose

Strandeng

Strandbred

Søer m.v.

Slette

Ager

Vej

Andet

Total

Kongelunden

0,2

1,5

19,1

11,2

6,5

8,6

2,8

9,3

16

75,2

Tabel 2: Lysåbne arealer

Ovenstående tabeller viser arealanvendelsen for Kongelunden.

1. Status

1.1 Jordbundsforhold

Arealet ligger på gammel strandeng, og jorden drænes.

På det geologiske jordartskort er hele arealet kortlagt som havaflejret sand/grus. Imidlertid er der på et tilkøbt skovrejsningsområde ved Krausesminde fortrinsvist konstateret moræneler uden overlejring af sand. Dette sammenholdt med højdekurverne antyder, at også den gamle del af skoven kan være iblandet en del sådanne partier.

Der er stiv lerjord med en meget høj grundvandsstand, hvilket gør den meget vandlidende i perioder med meget nedbør.

1.2 Landskab

Kongelunden ligger i et fladt landskab, hvor terrænet ikke hæver sig meget over 3 meter over havet.

Jorden har tidligt været opdyrket, og der er i dag stadig landbrugsejendomme og gartnerier beliggende udenfor skoven. Der har gennem de senere år været tilkøbt landbrugsejendomme og efterfølgende tilplantet skov, så skovbevoksningerne bærer stadig meget præg af lige linjer og firkantede afgrænsninger.

Mod øst ligger landsbyen Ullerup og en golfbane. Mod syd og vest er der strandenge, der ender i kyststrækninger mod Øresund.

1.3 Skoven

Skoven er plantet. En vigtig forudsætning for skovdriften samt sikring af skov- og naturværdierne er, at hovedgrøftesystemet vedligeholdes i skoven, og at pumpelagene opretholdes. Det er nødvendigt at holde systemet med stikgrøfter intakt, især i områderne hvor bøgen er dominerende.

å sigt kan delområder i Kongelunden overgå til en status hvor mere naturlig hydrologi råder. Dette vil give en mere forsumpet lysåben birke og elle - skov med meget fugtige partier.

En meget væsentlig del af arealerne har eg som hovedtræart. Ædelgran findes indblandet mange steder, også som selvsåede underetager. Især i den nordlige del er der væsentligt indslag af birk.

Ask og skovfyr præger også skovbilledet, mens bøg og rødgran er mindre egnede til lokaliteten og spiller en forholdsvis begrænset rolle. Der er generelt tale om blandede bevoksninger, hvor driften har et plukhugstpræg. Asken er i dag døende grundet angreb af gren- og toptørre.

I 2013, i forbindelse med det gode frø år, valgte enheden at lysstille en stor del af de indblandede ædelgraner i Kongelunden. Uheldigvis kom der 2 store storme ved årsskiftet, med et massivt stormfald til følge. Mange graner væltede, men de fleste af løvtræerne overlevede.

Der ses en vis fremspiring af selvsået ædelgran i Kongelunden. Ved gruppevis indplantning af eg vil skoven vil på sigt udvikle sig til en egeskov med indblanding af avnbøg, bøg og ædelgran.

undefined

Kort 2: Kortet viser sætligt beskyttet skov

1.4 Natur

Kongelunden er rig på biodiversitet, selv om den ikke er en gammel. Med sin varierede, fleretagerede løvskov af hovedsageligt eg, og med et frodigt bunddække og underskov er Kongelunden meget rig på ynglefugle, især en stor bestand af de fleste danske sangfuglearter.

Skoven rummer også sjældne eller fåtallige ynglefuglearter som guldpirol, lille flagspætte, lundsanger, rødtoppet fuglekonge, rødrygget tornskade, skovsneppe, duehøg, hvepsevåge, ravn og en sjælden gang nøddekrige, gulirisk, lille fluesnapper og karmindompap. Med sin geografiske beliggenhed dukker her også af og til meget usædvanlige trækfugle op. F.eks. kan der dukke ugler op nordfra i invasionsår, som høgeugle, spurveugle og perleugle.

I Kongelunden flyver den rødlistede dagsommerfugl hvid admiral, hvis larver lever på kaprifolium. Her flyver også iris, sørgekåbe, kejserkåbe, det hvide w, guldhale og en sjælden gang kirsebærtakvinge. Blandt natsommerfugle er blandt andet fundet rødlistede arter som kridtugle, tiger-snerleugle, elme-ugle, askegrå lav-spinder og ringspinder.

Af pattedyr lever her ræv, ilder, skovmår, husmår, brun flagermus, dværgflagermus, hare og mosegris.

Padder er repræsenteret ved både grøn frø, butsnudet frø, spidssnudet frø, stor vandsalamander og den sjældne grønbroget tudse.

Udover skovarealet, er der hestefælleden, der er strandeng som jævnligt oversvømmes med havvand om vinteren.

1.5 Kulturmiljø

Der er 2 høje, 2 mindesten samt 2 skanser i Kongelunden.

Skanserne er fra 1916 og indgik i ydamagerstillingen. Der har endvidere ligget en militær kommandocentral i skoven.

I 1840 blev der første gang udsat fasaner i Kongelunden med henblik på jagt. Kongelunden blev det første sted i Europa hvor det lykkedes, at etablere et vildt fasaneri. Kongen kom på fasanjagt i skoven hvert år fra 1841 til 1919. Man kan stadig se Kongens vendeplads midt på Collins Alle, der blev etableret så en hestevogn med 4 span kunne vende.

For så vidt angår rester af fæstningsanlæg i de forskellige skove henvises til bogen Guide til Københavns Befæstning (Skov- og Naturstyrelsen 1996).

1.6 Friluftsliv

Kongelunden er meget velbesøgt. Der er et stort opland og med cykelstier langs kysten og fra det centrale Amager samt flere P-pladser, er det let at komme dertil. En del børneinstitutioner bruger også skoven. F.eks. driver Københavns Kommune et fritidshjem, en naturbase og en skovbørnehave i Naturstyrelsens bygninger i Kongelunden. Derudover ligger en større børneinstitution som nabo til skoven.

Der er i dag en række faciliteter, som teltpladsen ved Fælledvej, bålpladser og hundeskov, og skoven har desuden et veludviklet stinet.

Kongelunden bruges i dag til naturoplevelser og naturformidling, hundeluftning, picnic-ture, ridning, cykling, rollespil, mange motionsformer og til indsamling af spiselige urter. Især er ramsløg i foråret populært.

På det sydlige Amager er der en stor koncentration af rideheste, og både i og uden for Kongelunden er der god adgang til mange ridestier.

Der formidles om Kongelunden på Naturstyrelsens hjemmeside, i en turfolder og forskellige materialer, som udarbejdes om Naturpark Amager, hvor Kongelunden indgår.

2. Mål og planer

2.1a Overordnede målsætninger

I Kongelunden prioriteres særligt friluftslivet højt, på grund af det store antal brugere og nærheden til bymæssig bebyggelse. Skoven skal fastholdes som åndehul for lokalbefolkningen, og skovdriften sker med stort hensyn til biodiversiteten.

2.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførelse efter 6 år samt tiltag som kan gennemføres i planperioden, såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Indenfor den førstkommende 6-årige periode, gennemføres følgende tiltag:

  • Skabe naturlige lysninger i skoven, hvor træerne på grund af jordbundsforholdene ikke vokser optimalt, og etablere trampestier til færdsel for friluftslivet. Således bliver skoven mere varieret. I den østlige del af den gamle Kongelund, afd. 304 og 305, vil der blive etableret 2 skovenge.

  • De gamle ege i den gamle del af skoven vil overgå til naturligt henfald.

  • Naturstyrelsens P-plads v. Frieslandsvej nedlægges.

  • Udplantning af flere ege

  • Under etableringen af landdiget skal der indtænkes faciliteter, der binder området bedre sammen med Pinseskoven/Kalvebod Fælled.

  • Etablering af rekreative stier

     

    Følgende tiltag kan gennemføres indenfor planperioden, hvis der kan opnås finansiering:

  • Evt. opkøb af arealer med henblik på fortsat skovrejsning

  • Tilplantning af skovrejsningsarealer (80 ha)

undefined

Kort 3: Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag

 

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her (pdf)

2.2 Landskabsplan

I den nordlige del af Kongelunden bliver der i starten af perioden anlagt et landdige gennem skoven mod øst, forbundet med kystdiget. Formålet er at sikre det bagvedliggende område mod oversvømmelse.

De eksisterende skovrejsningsplaner ændres ikke. Der mangler ca. 80 ha skovrejsning.

I afd. nr. 316 og 329 er der dårlig vækst, og der vil i planperioden blive etableret naturlige lysninger i bevoksningerne.

undefined

Kort 4: Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

2.3 Naturnær skovdrift

Kongelunden er udlagt som skovudviklingstype 21, eg med ask og avnbøg. Asken er døende grundet gren og toptørre, og der kan derfor ikke bygges på ask i planperioden.

Ædelgran forekommer i dag mange steder i indblanding og som selvsåning. Egeskoven vil på sigt udvikle sig med en underetage af ædelgran, bøg og avnbøg. En forudsætning for egeblandskoven er, at afvandingen fortsættes, samt et ikke for højt vildtryk.

Stoppes pumper og hovedgrøfternes afvanding af skovarealet, vil skovudviklingstypen på sigt ændres. Vedligeholdelse af grøfter og pumpesystemet fortsættes derfor i den kommende planperiode.

I den østlige del af den gamle Kongelund, afd. 304 og 305, vil der blive etableret 2 skovenge på de arealer, hvor der var fladeflad under stormene i 2013-14.

Der ses en vis fremspiring af selvsået ædelgran i Kongelunden. Det er hensigten at følge udviklingen nøje, og i planperioden suppleres de mest åbne kulturflader med en gruppevis indplantning med eg. Skoven vil på sigt udvikle sig til en egeskov med indblanding af avnbøg, bøg og ædelgran.

Gamle ege tages ud af hugstberegningerne, da der er ikke ret mange gamle træer på Amager. Der vil ikke være store kulturinvesteringer i planperioden, men i stedet etableres mere lysning, hvor der naturligt opstår huller i bevoksningerne.

undefined

Kort 5: Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

2.4 Naturpleje

De lysåbne strandenge ved Hestefælleden plejes ved forsat græsning. De sidste rester af juletræsproduktion i skovrejsningen afvikles og konverteres til eng. Der kan både i den gamle del af skoven og i skovrejsningen etableres flere lysåbne arealer, der fortrinsvis plejes ved slåning.

 Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

2.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der gennemføres ikke særlige tiltag for kulturmiljøet i planperioden.

Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag:

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

2.6 Friluftsliv

Kongelunden er et vigtigt element i projektet omkring Naturpark Amager, dels fordi det er den største skov på Amager med stor biologisk værdi og mange gamle træer, og dels fordi den har stor rekreativ værdi. Kongelunden har gennem de sidste 20 år fordoblet sin størrelse, ved opkøb af naboarealer og efterfølgende skovrejsning. Den udvikling skal understøttes i den kommende planperiode, så de biologiske og rekreative værdier fortsat udvikles.

Dragør Kommune arbejder i planperioden på at gøre Kongelundsfortet til et center for udvikling af friluftsliv. Hvis det lykkes at få fondsmidler til dette projekt, vil det betyde flere besøgende og udbygning af faciliteter, der understøtter friluftslivet.

Kongelunden ligger meget tæt på Kastrup lufthavn, og der er indflyvninger og start hen over skoven. Det betyder en del støj, hvorfor der ikke er anlagt store lejrpladser med shelter i skoven. Der skal vedligeholdes veje og anlægges trampestier, hvor landskabet fremstår åbent på grund af dårlige vækstforhold.

P-pladsen ved Frieslandsvej nedlægges. Pladsen bliver sjældent brugt til parkering, og der er ofte problemer med deponering af affald. Der ligger en kommunal P-plads 100 m derfra.

Der udlægges facilitetszoner ved landskabstræet og det kommende landdige.

Resten af området udlægges til friluftszone.

undefined

Kort 6: ortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Hestefælleden vest for Kongelunden er en del af Natura 2000 område nr.143

 Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden.

3.2 §25 - særlig naturmæssig værdifuld skov

Følgende arealer er registreret som naturmæssigt særlig værdifulde skove:

Skovnavn

Type

§25 Beskrivelse

Antal

Areal

Kongelunden

10b

Egekratlignende skov

1

4,6

Kongelunden

10c

Egedomineret skov med stor strukturel variation

4

17,6

Kongelunden

10d

Egedomineret skov med andre hjemmehørende træarter

7

20,4

Kongelunden

11a

Skovfyr domineret skov med stor strukturel variation

1

0,6

Kongelunden

12a

Løvskov med stor strukturel variation

2

5,1

Kongelunden

12b

Løvskov med andre hjemmehørende træarter

1

2,2

Kongelunden

6c

Ældre tilgroningsskov

2

6,0

 Hovedtotal

 

 

18

56,4

 

3.3 § 3 områder

Strandengene vest for Kongelunden er § 3strandeng.Derudover findes også et mindre areal der er udpeget som mose/rørsump.  Der er desuden to vandhuller, der er omfattet af § 3 beskyttelse.

3.4 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Den nordlige del af Kongelunden ligger i Tårnby kommune, og er i kommuneplanen omtalt som et vigtigt rekreativt område. Der er udarbejdet en lokalplan i Tårnby kommune, hvor skovrejsning er ønsket.

Den centrale del og den sydlige del af Kongelunden ligger i Dragør kommune, der i kommuneplanen har udpeget de områder, hvor der ønskes skovrejsning. Kongelunden omtales som et vigtigt rekreativt område med store naturværdier.

3.5 Fredninger og vildtreservater

Strandengene vest for Kongelunden er omfattet af fredningen Sydamagers Kystområde, reg.nr. 00956.00, NKN-kendelse af 17. juni 2004. Fredningen omfatter også den resterede kyst til Dragør.

Formålet med fredningen er at sikre naturværdierne og landskabet.

3.6 Drikkevandsinteresser

Kongelundenligger i et område meddrikkevandsinteresser.

3.7 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området.

3.8 Naturskovsstrategien

Der findes ingen naturskovsbindinger i Kongelunden.

3.9 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er et forsøg i Kongelunden:

Afdeling

Træart

Hensigt

305a (SV-del)

Eg

Proveniensforsøg