Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Beskrivelse

 

Denne områdeplan omfatter skovene Rude Skov, Bistrup Hegn og Geel Skov.
Rude Skov er beliggende umiddelbart nord for Holte, Geel Skov umiddelbart syd for Holte og Bistrup Hegn sydøst for Birkerød.

 

Skovene er terrænmæssigt meget varierede og er alle løvskove, der er domineret af bøg. Med skovenes bynære placeringer er der tale om meget velbesøgte arealer – og friluftsaktiviteter præger skovene meget.

 

Rude Skov indeholder mange våde lavninger, moser og søer, og har desuden det lysåbne område Femsølyng i den nordlige del af skoven. Geel Skov og Bistrup Hegn er meget bynære skove, der primært består af skovbevoksede arealer.

 

Skovene er en del af et større skovområde som engang strakte sig fra Sjælsø i nord til Furesøen i syd. Jorden hørte under Hørsholm gods, der var kongeligt len. I 1771 efter Struense-affæren gik bygninger og gods langsomt i forfald, og ved århundredeskiftet overtog rentekammeret godset, der således blev statseje igen. 

 

undefined

 

Kort 1: Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

 

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Picea-arter

Ædelgran

Andet nåletræ

Lysåbent

Total

 

Geel Skov

96,6

17,6

21,9

11,3

14,3

3,3

19

8,7

192,7

Rude Skov og Friheden

253,3

39,2

18

17

87,6

2,1

30,3

130,1

577,6

 

Bistrup Hegn

25,2

12,7

2,1

1,8

1,2

0

1,3

3,8

48,1

Tabel 1: Skovarealer 

 

Areal i hektar

 

Ager

Mose

Søer

Krat

Slette

Vej

Andet

Total

 

Geel Skov

0

1,1

0,1

0

0

4,1

3,4

8,7

Rude Skov og Friheden

0,2

50,3

33,5

1,6

24

14,4

6,1

130,1

 

Bistrup Hegn

1,1

0

0,4

0

0

1,2

1,1

3,8

Tabel 2: Lysåbne arealer

 

De ovenstående tabeller viser arealanvendelsen fordelt på de tre skove der er omfattet af områdeplanen. Her ses blandt andet variationen i Rude Skov, med både løv- og nåleskov og mange lysåbne naturområder.

 

1. Status

1.1 Jordbundsforhold

Geel Skov ligger i et morænelandskab med store niveauforskelle og med nogen dødistopografi. I hele den vestlige og nordlige del af skoven er jordarten glacialt moræneler. I den centrale og østlige del findes smeltevandssand. I det sydvestlige hjørne af skoven findes glacialt smeltevandssand og –ler samt postglaciale aflejringer af sand, ler og tørv.

Rude Skov ligger i et område domineret af randmorænebakker. Jordbunden er overvejende moræneler, men i de mange våde lavninger domineres jordbunden af postglaciale ferskvandsaflejringer af gytje, sand og tørv.

Bistrup Hegn ligger på en fladtoppet bakke dannet af dødisformationer. Jordbunden er overvejende moræneler med tydelige tørveaflejringer i de våde områder.

1.2 Landskab

Skovene i området er alle omkranset af bymæssig bebyggelse og vejanlæg. Både Geel Skov og Rude Skov er gennemskåret af hhv. Kongevejen og Hørsholm Kongevej, mens Geel Skov desuden har S-togsbanen langs skovens vestlige side. Bistrup Hegn har S-togsbanen løbende i den nordøstlige del af skoven.

Det stærkt kuperede morænelandskab i skovene danner en stor variation mellem dybe lavninger med søer, delvist forbundet med mindre grøfter og vandløb samt store bakker, der som Holte Kollen i Geel Skov giver et dramatisk indtryk. De store bakker er med til at gøre Rude Skov til en særligt spændende skov at færdes i, hvor vejene slynger sig mellem bakker, søer og vådområder. Et mundheld siger.” Det er en menneskeret at fare vild i Rude Skov”.

Flere steder i Rude Skov findes udsigtskiler mod søer og moser – også Nordsjællands højeste punkt Maglebjerg (91 meter over havet) findes i skoven. Her kan udsigten dog kun erfares om vinteren, da den store gamle bøgeskov lukker af det meste af året.

Også Geel Skov er kendt for sit spændende terræn, og bakkerne blev i 1940érne brugt til skisportskonkurrencer. I dag holdes området frit for opvækst. Skoven er gennem tiderne blevet omtalt som ”det danske Schweitz”.    

1.3 Skoven

Rude Skover et meget kuperet skovområde med gode vækstbetingelser for alle træarter. Foryngelsesbetingelserne for bøg er gode, og indblandingen af ær er begrænset. En stor del af de gamle bøgebevoksninger er forynget eller under foryngelse. En iblanding af selvsået douglasgran og lærk ses mange steder i bøgeselvforyngelsen.

Mange af de gamle granpartier er afviklet i sidste planperiode, og de lave våde partier er ført tilbage til status af sø eller mose.

En del af Rude Skov består af yngre egebevoksninger, som primært stammer fra sidste planperiode, hvor gammel gran på mere tørre arealer blev konverteret til eg. Egen trives godt, især på den mere lerede morænejord, der findes i områder af skoven.

Bistrup Hegn indeholder en stor del af gammel bøg med selvforyngelse under. Der findes også enkelte gamle solitære egetræer samt en mindre del gammel lærk og douglasgran.

Geel skover træartsmæssigt mere varieret, men er også domineret af bøg. Der findes dog rødgran og enkelte andre nåletræarter på næsten en fjerdedel af arealerne i de centrale og østlige dele, da den meget grusede morænejord er velegnet til dyrkning af gran. Der er kun en lille andel af gammel bøg i skoven, hvorfor foryngelsen med bøg er beskeden. Der forventes naturlig foryngelse af bøg og ær efterhånden, som træarterne begynder at sætte frø.

I alt 3,4 hektar i Rude Skov er bevokset med gamle flådeege. Dele af områderne er omfattet af naturskovsstrategien og udlagt til urørt skov.

undefined

Kort 2:Kortet viser særligt beskyttet skov.

1.4 Natur

Rude Skov har mange søer og moser. I løbet af forrige driftsplanperiode er over 30 ha sø og mose blevet genskabt ved, at granskov er blevet ryddet og arealerne oversvømmet på ny. I Rude Skov udgør søer og moser således i 2016 15 % af totalarealet.

Vandskellet går fra øst mod vest, og store mængder vand passerer under Kongevejen fra de to naturlige søer Løjesø og Agersø. Gennem et system af damme og grøfter løber vandet via Skovrød Sø til Dumpedalsrenden og ender i Vaserne og Furesøen udenfor skoven.

Der er almindeligt forekommende arter for naturtypen. Herudover er der registrerede rødlistearter, baseret på observationsdata i perioden 1992-2015:

Fugle: Rude Skov har et varieret fugleliv. Her yngler blandt andet sortspætte, musvåge, skovsneppe, ravn, rødrygget tornskade og stor flagspætte. Tidligere var desuden både hvepsevåge og svaleklire kendte som ynglefugle i skoven. I søerne yngler lille lappedykker, gråstrubet lappedykker, knopsvane og blishøne.

Pattedyr: vandflagermus, dværgflagermus og hare.

Padder: grøn frø, spidssnudet frø og butsnudet frø.

Dagsommerfugle: kejserkåbe og det hvide w.

Guldsmede: Den sjældne og lokale stor kærguldsmed findes i Femsølyng. Desuden er der fundet grøn mosaikguldsmed.

Bløddyr: vinbjergsnegl.

Mosser: I skovens højmosepartier er fundet en række tørvemosser. Det drejer sig om rød-tørvemos, stiv tørvemos, almindelig tørvemos, brodspids-tørvemos, udspærret tørvemos, frynset tørvemos, kløftet tørvemos og kohorns-tørvemos. Af andre mosser er fundet almindelig hvidmos og grøn buxbaumia.

Bregner og Ulvefødder: Den sjældne og store kongebregne er kendt fra Rude Skov, og her vokser også både otteradet, femradet og almindelig ulvefod.

Svampe: Ikke mindre end 37 rødlistede svampearter er registreret i Rude Skov. Det drejer sig om følgende: silkeridderhat, bleg koralsvamp, blodplettet koralsvamp, børste-pigsvamp, koral-pigsvamp, blåkødet slørhat, cinnober-slørhat, citrongul slørhat, kandis-tåreblad, halsbånd-mælkehat, fløjls-mælkehat, spiselig mælkehat, pile-mælkehat, børste-poresvamp, flamme-poresvamp, tue-poresvamp, rosa fedtporesvamp, rødgrå krystalporesvamp, kobberrød lakporesvamp, grov lakporesvamp, krybende blødporesvamp, løv-tjæreporesavmp, knudret kulsnegl, grøn farvetunge, dunstokket posesvamp, hvid silkehat, klidhat, stor kamfluesvamp, stød-rørhat, rød birkerørhat, vellugtende løvtrøffel, rødmende slimslør, smuk rødblad, stivhåret skærmhat, kroghåret spejlsporesvamp, krusblad og poppel-kæmpeskælhat.

I Rude skov er desuden fundet blank gæstemyre (Formicoxenus nitidulus), der er en globalt truet art.

I den sydlige ende af Rude Skov ligger højmosen Sækkedam. Området er udlagt som urørt skov, og der har ikke været kommerciel skovdrift i mindst 75 år. Store mængder dødt nåletræ findes i området, meget et brudt sammen og ligger til henfald på mosefladen. Den sydligste del af mosen ligger højere, og her er stadig en del levende skovfyr, der forynger sig villigt. Mosen er under opfugtning til genskabelse af højmosen. Derfor er hovedgrøfterne afbrudt, og flere af stikgrøfterne er lukkede med spærringer. Mængden af spagnummosser øges langsomt i området.

Geel Skov har en rig svampeflora, og her er der blandt andet registreret følgende 25 rødlistede arter: krybende blødporesvamp, krusblad, koral-pigsvamp, hovformet filthat, halsbånd-mælkehat, gymnopilus sapineus, grøngul pastelporsesvamp, grenet fladhat, cortinarius balteatocumatilis, tueporesvamp, stødrørhat, stor kamfluesvamp, silkehåret posesvamp, rødgrå krystaporesvamp, rosa pastelporesvamp, pindsvine-pigsvamp, kæmpe-stenmorkel, kul-skørhat, børste-poresvamp, børste-pigsvamp, børstehåret savbladhat, bøge-rødblad, hovformet filthat, blåkødet slørhat og bleg skærmhat.

Af anden, spændende biodiversitet i Geel Skov er fundet natsommerfuglen ringspinder, dagsommerfuglen kejserkåbe, butsnudet Frø og vinbjergsnegl.

I Bistrup Hegn er der et tidligere fund (2004) af den truede dagsommerfugl engperlemorsom-merfugl. I grussgravssøen er her også fundet den sjældne forårsdamrokke i 1999.

Af andre rødlistede arter i Bistrup Hegn er registreret sortspætte, spidssnudet frø, butsnudet frø, stor vandsalamander, bregnen strudsvinge samt svampene rødgrå krystalporesvamp og silkehåret posesvamp.                                                                                                                                   

1.5 Kulturmiljø

Mange steder i Geel Skov og Rude Skov ses jernalderagre, hulvejsspor og gravhøje, og røser og skålsten er også at finde flere steder. I Bistrup Hegn findes to langdysser bevaret. Skovene har de fleste steder stendiger mod yderskellet, mens der nogle steder er jorddiger.

Rude Skov indeholder talrige dæmninger og kanaler, der blev anvendt i forbindelse med det omfattende karpefiskeri i hovedsageligt Christian d. 4.’s tid (1588-1648). Her var der over 35 karpedamme i Rude Skov.

Naturskolebygningen i Rude Skov var engang opsynsmandsbolig til det Magnetiske Observatorium i Rude Skov. Grundforskningen flyttede i 1960érne til Brorfelde Observatorium, men en tid fortsatte man med vejrudsendelser fra Rude Skov. I området er flere træpavilloner fra denne tid bevaret.

Tæt ved naturskolen i Rude Skov ligger det kulturhistoriske skovløbersted Grevemosehus, der er indrettet som et skovløbersted fra 1906.

1.6 Friluftsliv

Alle tre skove er meget besøgte af mange forskellige brugergrupper.

I både Geel Skov og Bistrup Hegn er det tilladt at have at have sin hund med uden snor, men under fuld kontrol. Det betyder, at skovene bruges af hundeluftere, hvilket også i nogen grad dominerer oplevelsen for andre brugere.

I den nordøstlige del af Geel Skov er der anlagt et nyt MTB-spor, som tiltrækker mange brugere. I Rude Skov løber det meget populære MTB-spor gennem det meste af skoven. Sporene vedligeholdes blandt andet af et frivilligt laug. Desuden findes der i Rude Skov en downhill-bane, som er under varig forandring, da frivillige jævnligt bygger på banen.

Geel Skov er gennem de sidste 10 år blevet brugt til rollespilsaktiviteter med mange deltagere. Det er især den centrale del af skoven omkring Holte Kollen, der bruges som udgangspunkt for disse aktiviteter.

På lejrpladsen ved Holte Kollen er der i 2017 etableret et bålhus og et primitivt toilet.

Derudover har Lyngby Orienteringsklub anlagt og vedligeholder Findvej-spor for børn i Bistrup Hegn, og Orienteringsklubben Øst Birkerød har anlagt og vedligeholder Findvej-spor for børn i den nordlige ende af Geel Skov samt den nordlige ende af Rude Skov. I Rude Skov findes desuden et Findvej-spor for børn i den sydlige ende af skoven. Dette spor er anlagt og vedligeholdes af Holte Orienteringsklub.

Rudersdal Kommune har lavet en 42 km lang rute, Rudersdalruten, hvor det er muligt at gå, cykle og løbe. Ruten går igennem Rude Skov fra Naturskolen via Femsølyng over Hørsholm Kongevej, hvor den fortsætter til Grønsti 13, der fører gennem Søllerød Naturpark. Der er etableret en audioguide langs dele af sporet.

I Rude Skov er der anlagt en 2,5 km lang lysløjpe i skoven med start- og slutsted bag Rudegård Stadion, og Holte Skiklub har tilladelse til at trække langrendsspor i skoven.

I Rude Skov er et veludbygget ridestisystem, som er meget brugt.

Shelterpladsen i den nordlige del af afdeling 820 i Rude Skov er i 2017 flyttet til den sydlige del af afdeling. 820, hvor adgangsforholdene er bedre.

Rude Skov Naturskole har til huse i Naturstyrelsens bygninger og drives sammen med Rådvad Naturskole af Rudersdal-, Lyngby-Tårbæk- og Gentofte kommuner med personale ansat af kommunerne med bidrag af Naturstyrelsens naturvejledere efter nærmere aftale. Der er både tilbud til skoler og daginstitutioner.

I afdeling. 831 på nordsiden af Ebberøddam i Rude Skov er der et udeskole samarbejde med Rudersdal Kommune og naturskolen. Her findes bålhus, bålplads og en mindre fiskebro.

Af naturformidling findes en vandretursfolder for Geel Skov og Rude Skov samt digitale guides for de to skove. I Rude Skov findes desuden enkelte skilte i skoven.

Der er to spejderhytter i Rude Skov, og der er der anlagt flere mindre parkeringspladser langs Kongevejen, som er den primære adgangsvej til skoven.

I Bistrup Hegn findes en offentlig parkeringsplads ved indkørslen fra Bistrup Hegnsvej.

2. Mål og planer

2.1a Overordnede målsætninger

Området er meget varieret og rummer både store landskabelige, naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative værdier.

I området prioriteres særligt friluftslivet højt på grund af den intensive brug af arealerne. Mulighederne for de forskellige brugergruppers anvendelse af arealerne understøttes, og der arbejdes med inddragelse af forskellige samarbejdspartnere.

Det stærkt kuperede morænelandskab og de mange våde lavninger skaber et godt potentiale for udviklingen af de naturmæssige værdier i skovene. Der arbejdes således for at fremme de vådere naturtyper. Naturen prioriteres på et middel til højt niveau og har særlig stort fokus i Rude Skov.

Systemet af karpedamme har både en stor kulturhistorisk og en stor landskabelig værdi. Det er derfor målsætningen at værne om og tydeliggøre disse karaktertræk i skoven.

Produktionspotentialet er godt i området. På grund af det høje fokus på de andre parametre, bruges skovdyrkningen til at understøtte disse formål.

2.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter 6 år, samt tiltag som kan gennemføres i planperioden, såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Indenfor den førstkommende 6-årige periode gennemføres følgende tiltag:

  • Vedopvæksten på de åbne flader ryddes i de områder, der er under tilgroning på Femsølyng (afd. 820), og der åbnes for indkig til søerne flere steder.
  •  Der afgræsses i bevoksningen langs Kongevejen ved Femsølyng (afd. 820).
  • Lollikmose (afd. 862) genskabes ved at lukke grøfter.
  •  Grønnemose (afd. 851) genskabes ved at afdrive granbevoksningerne og lukke grøfter.
  •  Der ryddes for opvækst ved de to kanaler i hhv. afdeling 850 og mellem afdeling 827 og 828.

 Indenfor planperioden, men efter den første 6-årige periode, gennemføres følgende tiltag:

  •  Der etableres en ny parkeringsplads ved starten af mountainbike-sporet i afdeling 841c.

 

Følgende tiltag kan gennemføres inden for planperioden, hvis der kan opnås finansiering:

  •  Hydrologiprojektet i Sækkedammosen (afd. 853a, 854a og 861b) fortsættes ved at tilstoppe flere grøfter.
  •  Der ryddes for vedplanter i Sortedamsmose (afd. 841g) og grøfterne lukkes.
  •  Der ryddes for vedplanter i mosen i afdeling 864b og grøfterne lukkes.
  • Området mellem søen og bålpladsen i afdeling 880 ryddes for vedplanter.

  • Dæmninger synliggøres ved at rydde dem for vedopvækst i afdelingerne 834, 849, 846, 845, 842, 841, 839, 852d og 844b.

  • Hulveje og jorddiger i området opmåles og lægges på digitale kort.

  • Der kan anlægges en mindre teknikbane for mountainbike i den gamle råstofgrav i afdeling 620.

    undefined

Kort 3: Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag.

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her (pdf)

2.2 Landskabsplan

Området skal fastholde sit præg som et stærkt kuperet morænelandskab, der indeholder en stor variation af skovklædte og lysåbne arealer samt bakker og lavninger med større og mindre søer. Målet i den kommende planperiode er at understøtte brugernes mulighed for at observere denne variation. Det gøres blandt andet ved at vedligeholde udsigtskiler i skovene, så det er muligt at opleve landskabets kuperede karakter og de mange våde områder i skovene.

Vedopvæksten ryddes i de områder, der er under tilgroning på Femsølyng, så det fortsat også her er muligt at fornemme det storslåede landskab. Der ryddes desuden nogle udsigtskiler for opvækst ved søerne på Femsølyng, så udsigten til søerne sikres. Kvæggræsningen udvides til at omfatte bevoksningen mellem Femsølyng og Kongevejen. Dette vil åbne underskoven og forbedre indkigget fra vejen over landskabet.

De sidste gamle granpartier i Rude Skov bevares via lysstilling hvor det er muligt, og langsom indvandring af løvtræ fremmes. Hvor det er nødvendigt indlandes med småplantninger af bøg og douglasgran.

De mange små lavninger og lysninger i den smukke skov forsøges friholdt for tilplantning.

undefined

 

Kort 4: Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

 

2.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for skovdriften i området er, at skoven fortsat forynges ved kontinuerligt skovdække. Desuden arbejdes fortsat for en træartssammensætning, der er tilpasset lokaliteten. Skovudviklingstyperne i området er derfor primært baseret på bøg, da denne trives og forynger sig villigt. På sigt vil nåletræsandelen falde yderligere, og rødgran forventes at forsvinde fra skovene over tid.

Skovudviklingstyperne i området er primært baseret på bøg, da denne trives og forynger sig villigt. Størstedelen af Rude Skov og Bistrup Hegn er udlagt som skovudviklingstype 11. I denne skovudviklingstype er bøgen dominerende, dog med en indblanding af andre hjemmehørende løvtræarter på 20-30 %, samt en mindre andel nåletræ, primært douglasgran og lærk, på op til 10 %.

De sidste gamle granpartier i Rude Skov forsøges bevaret i videst muligt omfang og forynges via hugst af lysbrønde. Langsom indvandring af løvtræ fremmes, og hvor det er mulig bruges frøkilderne af lærk og douglasgran. Hvor det er nødvendigt indblandes med småplantninger af bøg og douglasgran.

I Rude skov er blank gæstemyre observeret. Den lever som "gæst" i myretuer af rød skovmyre, så den er afhængig af dennes trivsel og talrighed samt at der er en stor andel nåletræer - fremfor alt gran. Derfor vil det af hensyn til den globalt truede art være vigtigt, at der fortsat findes bevoksninger med gran i skoven - i eller tæt ved områder, hvor der hidtil har været gran og hvor myren har været registreret. Dette vil blive tilgodeset i driften.

I Bistrup Hegn tilstræbes en langsom afvikling af de nuværende overstandere på grund af den meget bynære placering. De enkelte gamle ege, der findes i skoven, bevares så vidt muligt, ligesom de gamle lærk og douglasgran bevares som frøkilder.

I den vestlige del af Rude Skov findes et område udlagt til skovudviklingstype 12. I denne skovudviklingstype vil bøgen også være fremtrædende, men andelen af ær vil være betydelig.

I Rude Skov findes to større områder, der er udlagt til skovudviklingstype 21. Denne skovudviklingstype giver en lysere ege-domineret skov med en indblanding på 30-50 % af andre hjemmehørende løvtræer. Når granafdelingerne er udlevede om ca. 50 år, vil disse også blive konverteret. I planperioden forventes følgende granafdelinger afdrevet: afdeling 856, 842b, 851d og 862c.

Afdeling 856 er i opløsning grundet stormfald og billeangreb, og her bevares overstandere hvor det er muligt. Afdeling 842b er et hjørne med gammel gran, der er under opløsning, og hvor det ikke er muligt at skærmstille. Afdeling 851d og 862c er mosepartier der ryddes for opvækst, så mosen kan genskabes jf. naturplejeafsnittet.

Desuden er der i Rude Skov udlagt et område til skovudviklingstype 41, hvor birk er dominerende, men med en indblanding af forskellige løv- og nåletræarter på 10-40 %. Denne skovtype er også med til at skabe variation i skoven, da den ligesom de egedominerede dele har et mere lyst præg end bøgebevoksningerne.

I Rude Skov findes desuden et område udlagt som urørt skov, skovudviklingstype 94. Her får skoven lov til at udvikle sig selv, hvilket betyder, at mængden af dødt vil stige og at skoven på sigt får et mere naturligt præg end de omkringliggende bevoksninger. Desuden er Femsølyng udlagt som skovudviklingstype 92, græsningsskov.

I Geel Skov forynger bøg og ær sig godt, hvor der er frøkilder, og skovudviklingstyperne i skoven afspejler dette. Lige som i resten af området er skovudviklingstyperne domineret af bøg. Den centrale del af skoven er udlagt som skovudviklingstype 13, mens den resterende del af skoven er udlagt som skovudviklingstype 12. Begge skovudviklingstyper vil få en andel af bøg på ca. 40-60 % med en indblanding af andre hjemmehørende løvtræarter.

I den centrale del af Geel Skov egner den mere grusede jord sig godt til dyrkning af nåletræ. Her vil med skovudviklingstype 13 blive fastholdt en variation med indblanding af nåletræarter som douglasgran, lærk og rødgran. På grund af den meget svage hugst der er ført i bevoksningerne gennem tiden, vil naturlig indblanding af løvtræ i planperioden være begrænset. Det forventes dog, at andelen af nåletræ vil blive mindsket i planperioden.

De sidste afdelinger med gammel gran i Geel Skov (afd. 631) forventes afdrevet allersidst i perioden, da det ikke vil være muligt at lysstille de sluttede masserige bevoksninger grundet faren for stormfald.undefined

 Kort 5: Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

 

2.4 Naturpleje

Det er målsætningen at bevare og om muligt forbedre biodiversiteten på de lysåbne naturarealer i området.

De lysåbne arealer ved Femsølyng vil fortsat blive plejet ved afgræsning. Arealet er fredet og formålet med fredningen er at holde overdrevslandskabet åbent. Gennem græsning plejes overdrevet for at fremme en lysåben naturtype, så området ikke gror til. Den invasive plante canadisk gyldenris bekæmpes fortsat med slåning efter gøgeliljernes afblomstring.

Desuden er der mindre afgræssede folde ved Dumpedalshus, Rudehus og Paradishus. Denne pleje med afgræsning fortsættes også i planperioden.

I Rude Skov arbejdes der fortsat i planperioden på at fremme andelen af søer og moser, hvor det er muligt. Lollikmose (afd. 862) og Grønnemose (afd. 851) genskabes ved at afdrive granbevoksningerne og lukke grøfterne. Dette forventes at være til gavn for blandt andet spagnummosser.

Hvis der kan opnås finansiering til det, vil hydrologiprojektet i Sækkedammosen (afd. 853a, 854a og 861b) fortsætte ved tilstopning af flere grøfter. Ligeledes vil der blive ryddet for vedplanter i mosen i afd. 864b og grøfterne vil blive lukket, hvis der kan findes finansiering til dette.

De sidste granmoser i Rude Skov skal på sigt også overgå til mose, når tømmeret et modent til at høste, formentlig om 20-30 år. I de tørreste af moserne skal der løbende nedskæres opvækst så den lysåbne naturtype bevares.

I Bistrup Hegn ryddes der for vedplanter på arealet mellem søen og bålpladsen i afdeling 880, hvis der kan opnås finansiering. Ved at fremme andelen af lysåbne arealer der skabes bedre sammenhæng mellem områderne og variation i skoven.

 

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf).

 

 2.5 Kulturmiljøet

Systemet af karpedamme er meget karakteristisk for Rude Skov. Der arbejdes i planperioden for at synliggøre dette yderligere ved blandt andet at rydde for opvækst ved de to kanaler i hhv. afd. 850 og 827.

Hvis der kan opnås finansiering, ryddes desuden en række dæmninger for opvækst i planperioden, således at disse bliver mere tydelige i skoven. Dæmningerne ligger i afd. 834, 849, 846, 845, 842, 841 og 839.

Hulveje og jorddiger i Rude Skov opmåles og lægges på digitale kort, hvis der kan opnås finansiering hertil.

De fredede gravhøje i området plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor et kronetag skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene.

2.6 Friluftsliv

Den overordnede målsætning for friluftslivet i området er at fremme en alsidig rekreativ benyttelse af området og gøre området mere friluftsmæssigt attraktivt.

De tre skove i området vil fortsat blive anvendt til anmeldte arrangementer. Der vil fortsat være mulighed for at anvende arealerne til forskelligartede rekreative aktiviteter. Desuden arbejdes der for inddragelse af frivillige i specielt i arbejdet med vedligeholdelse af MTB-faciliteter og ridemuligheder.

Mulighederne for rekreative aktiviteter kan forbedres blandt andet ved at etablere en ny parkeringsplads i Rude Skov ved starten af MTB-sporet i afdeling 841c.

Hvis der kan opnås finansiering, anlægges en mindre teknikbane til brug for MTB i den gamle råstofgrav i afdeling. 620 i Geel Skov. I Rude Skov er der udpeget en række mindre facilitetszoner, hvor eksisterende faciliteter kan bibeholdes og vedligeholdes, og give mulighed for at anlægge nye faciliteter. Det drejer sig om et par lejrpladser, et muligt nyt bålhus, natur-parcour-bane, lysløjpen, en eksisterende p-plads, mulig ny p-plads og downhill-banen.

I Bistrup Hegn er lejrpladsen i den centrale del af skoven udlagt som facilitetszone.

I Geel Skov er et større område omkring Holte Kollen udpeget som facilitetszone. Desuden er der udpeget mindre facilitetszoner omkring parkeringspladser og en mulig fremtidig MTB-teknikbane.

I Rude Skov er der udpeget tre større stillezoner i den nordlige og vestlige del af skoven. Her er det muligt for skovgæsterne at få en stille naturoplevelse, da disse dele af skoven ikke er så intensivt benyttet af skovens brugere.

De resterende områder er udlagt til friluftszone.

undefined

 

Kort 6: Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Arealerne er ikke beliggende i et Natura-2000-område.

3.2 §25 Særlig naturmæssig værdifuld skov

Følgende arealer er registreret som naturmæssigt særlig værdifulde skove:

Skovnavn

Type

§25 Beskrivelse

Antal

Areal

Rude Skov og Friheden

10c

Egedomineret skov med stor strukturel variation

2

2,9

Rude Skov og Friheden

12a

Løvskov med stor strukturel variation

3

4,6

Rude Skov og Friheden

6a

Sump- og vådbundsskov

2

1,9

Rude Skov og Friheden

6b

Varieret blandskov

4

14,2

Rude Skov og Friheden

6c

Ældre tilgroningsskov

8

8,6

Rude Skov og Friheden

9b

Bøgedomineret skov med stor strukturel variation

19

36,0

Bistrup Hegn

9b

Bøgedomineret skov med stor strukturel variation

3

8,9

Geel Skov

10c

Egedomineret skov med stor strukturel variation

1

1,3

Geel Skov

6c

Ældre tilgroningsskov

2

4,3

Geel Skov

9b

Bøgedomineret skov med stor strukturel variation

9

28,8

Hovedtotal

 

 

53

111

 

3.3 § 3 områder

De § 3-beskyttede arealer i området omfatter især arealer med lysåbne naturtyper som ferske enge og overdrev. Desuden er de mange skovsøer, særligt i Rude Skov, også omfattet af § 3-beskyttelse.

3.4 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Ruderdal Kommune nævner Rude Skov og Bistrup Hegn som af stor betydning for den landskabelige oplevelse, for friluftslivet samt for naturindholdet i kommunen.

3.5 Fredninger og vildtreservater

Der er ikke udpeget vildtreservater i området.

Femsølyng i den nordlige del af Rude Skov er omfattet af fredningen ”Femsølyng”, reg.nr. 01078.00, Fredningsnævnets kendelse af 8/2-1947. Fredningens formål er at sikre det åbne landskab og forhindre byggeri.

Engen i det sydøstlige hjørne af Geel Skov (afd. 645) er omfattet af fredningen ”Mølleådalen”, reg.nr. 07922.00, kendelse fra 7/5-2001. Fredningens formål er at sikre natur og kulturhistoriske forhold, samt sikre offentlighedens adgang.

3.6 Drikkevandsinteresser

Hele området er grundigt undersøgt i forbindelse med grundvandskortlægningen i 2009. Der er særlige drikkevandsinteresser under alle arealerne i området.

3.7 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området.

3.8 Naturskovsstrategien

De nuværende udpegninger i henhold til Naturskovsstrategien er sammenfattet i det nedenstående.

Den nordvestlige del af Rude Skov er enestående ved sine store arealer med næsten ens aldrende gammel bøg. Dette område skal sammen med flere andre områder i skoven drives som plukhugstdrift. Hertil kommer 42 ha som skal ligge urørt, den sidste del i år 2040 efter afdrift.

Den nordøstlige del af Geel Skov er også udlagt til plukhugstdrift, grundet den meget bynære placering.

For arealer udlagt til plukhugst findes en plan over den langsigtede målsætning og konkrete drifts- og plejeindsatser for de enkelte plukhugstarealer. Omfanget af arealer udlagt i henhold til Naturskovsstrategien fremgår desuden af kortet over særlig beskyttet skov i afsnit 2.3.

 

Skov nr.

Navn

 

Litra

Anv

Årg

Areal

Formål

605

Rude Skov

818

a,b

BØG

1893

7,14

Plukhugst

605

Rude Skov

818

c

UKU

2003

1,46

Plukhugst

605

Rude Skov

818

d

MOS

2003

0,77

Plukhugst

605

Rude Skov

818

e

LÆR

1938

0,17

Plukhugst

605

Rude Skov

819

a

BØG

1888

7,24

Plukhugst

605

Rude Skov

819

b

MOS

2003

0,46

Plukhugst

605

Rude Skov

819

c

BØG

1937

0,79

Plukhugst

605

Rude Skov

819

d

-

0,17

Plukhugst

605

Rude Skov

819

e

bøg

2016

1,26

Plukhugst

605

Rude Skov

828

a

BØG

1943

8,82

Plukhugst

605

Rude Skov

828

b

BØG

1905

4,27

Plukhugst

605

Rude Skov

828

c

BØG

2004

3,15

Plukhugst

605

Rude Skov

828

d

bøg

1985

0,68

Plukhugst

605

Rude Skov

828

f

MOS

2015

0,39

Plukhugst

605

Rude Skov

829

a

BØG

1884

6,74

Plukhugst

605

Rude Skov

829

c

MOS

2004

2,11

Plukhugst

605

Rude Skov

830

a

BØG

1885

10,51

Plukhugst

605

Rude Skov

830

b

BØG

1990

2,3

Plukhugst

605

Rude Skov

830

c

MOS

2015

0,42

Plukhugst

605

Rude Skov

830

d

MOS

2015

0,65

Plukhugst

605

Rude Skov

830

e

-

0,17

Plukhugst

605

Rude Skov

830

f

BØG

1835

0,48

Plukhugst

605

Rude Skov

831

a

BØG

1990

4,21

Plukhugst

605

Rude Skov

831

b

BØG

1886

3,15

Plukhugst

605

Rude Skov

832

d

BØG

1957

1,24

Plukhugst

605

Rude Skov

832

f

EG

1980

1,03

Plukhugst

605

Rude Skov

833

a

ÆR

1979

5

Plukhugst

605

Rude Skov

833

e

BØG

1952

0,47

Plukhugst

605

Rude Skov

833

c

BØG

1947

-

Plukhugst

605

Rude Skov

845

e

BØG

1947

2,43

Plukhugst

605

Rude Skov

845

k

BØG

1887

0,45

Plukhugst

605

Rude Skov

845

f

EG

1830

0,86

Plukhugst

605

Rude Skov

845

d

ÆR

1976

0,47

Plukhugst

605

Rude Skov

845

g,j

BØG

1905,1900

2,6

Plukhugst

605

Rude Skov

845

c,h

ÆR og ASK

1963,1979

1,44

Plukhugst

605

Rude Skov

861

c,d

EG og BØG

1850,1870

1,65

Plukhugst

605

Rude Skov

861

e

EG

1994

0,46

Plukhugst

605

Rude Skov

861

f

MOS

2009

0,77

Plukhugst

605

Rude Skov

844

c

EG

1992

1,83

Plukhugst

605

Rude Skov

844

b

SLE

2009

0,44

Plukhugst

605

Rude Skov

839

b

BØG og EG

1805

3,02

Plukhugst

606

Bistrup Hegn

876

a

EG

1949

3,37

Plukhugst

 

 3.9 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

I afdeling 829 i Rude Skov findes et lysbrøndeforsøg med Københavns Universitet ved professor Palle Madsen. Forsøget blev etableret i 1996. Den hugges kun efter aftale, og de eksisterende lysbrønde udvides gradvist.

I Geel Skov er afdeling 638b’s SV-del (bøg) udlagt som forsøgsareal for KU angående bevoksningspleje og produktion.