Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Beskrivelse

 Denne områdeplan omfatter arealerne Springforbi, Struckmannparken, som samlet kaldes Strandparken. Strandparken ligger ud til Øresund og afgrænses af Mølleåens udløb mod nord, Taarbæk mod Syd og Kystbanen mod vest.

 

Desuden omfatter planen Lokes Høj ved Vedbæk og Mikkelborg nord for Rungsted.

 

Strandparken er opstået ved, at der løbende er blevet opkøbt og ryddet bygninger siden den første ”Springforbiplan” blev lavet i 1941. Formålet med planen var at sikre befolkningens adgang til Øresund samt sikre landskabelig sammenhæng med Dyrehaven.

Strandarealerne er primært lysåbne park- og strandarealer ud mod Øresund med spredte træer og trægrupper. Mens Strandparken er sammenhængende områder ejet af Naturstyrelsen, er Mikkelborg en mosaik af private og offentlig ejede arealer. Området kaldet Lokes Høj rummer en bronzealderhøj på en strandgrund mellem to privatejede strandvejsvillaer.undefined

undefined

 

Kort 1 og 2: Kortene viser naturtyper og arealanvendelse.

 

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet nåletræ

Lysåbent

Total

Strandparken

8,1

4,8

1,6

0,5

44,8

59,8

Mikkelborg

0

0

0

0

6,9

6,9

Lokes Høj

0

0

0

0

0

0


Tabel 1:
 Skovarealer  

 

Areal i hektar

 

Strand-

eng

Søer

Mose

Krat

Overdrev

Slette

Vej

Strand

Andet

Total

Strandparken

0

1,8

0,2

0,6

0,1

0

0,2

4,6

37,3

44,8

Mikkelborg

0,7

0

0

0

0

1,9

0,1

0

4,2

6,9

Lokes Høj

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Tabel 2: Lysåbne arealer

Tabellerne viser arealanvendelsen for naturområderne i delområdet, der primært er park og strandarealer.

1. Status

1.1 Jordbundsforhold

Strandparken langs kysten mellem Strandmøllen og Taarbæk er et jævnt morænelandskab, som ved kysten falder brat ned mod havet, hvor der er dannet stejle kystklinter.

Lige som i den nordlige del af Dyrehaven består materialet under Springforbi af moræneler.

Omkring Strandmøllen og 350 m syd for Springforbi Port er der aflejringer med postglaciale ferskvandstørv. Umiddelbart ud til vandet mellem Jægersborg Strandhave og Taarbæk findes aflejringer af postglacialt saltvandsgrus.

Mikkelborg ligger på marint forland, dannet efter stenalderen. Jordbunden er derfor sand og en smule grus i den sydligste del af arealet.

1.2 Landskab

Strandarealerne er kuperede arealer mellem Øresund mød øst og bymæssig bebyggelse mod de resterende verdenshjørner. Langs strandarealernes vest-side løber Strandvejen.

Arealerne består primært af parkarealer med solitære træer, samt strandarealer og en mindre andel bevoksede arealer. På Lokeshøj findes en flot udsigt over Øresund og en fin strand.

Kystsikringen ved såvel Springforbi som Struckmannparken har været under nedbrydning af havet. Stormene i 2013 og 2014 gjorde den gamle kyststi umulig at passere. Udvalgte steder er kystsikringen derfor blevet fornyet og kyststien genoprettet.

1.3 Skoven

Da arealerne primært er park- og strandarealer, er den forstlige drift begrænset. Solitærtræer og de små træbevoksede arealer drives med parkdrift for øje. Gamle træer i områderne søges bevaret længst muligt, hegn og busketter udtyndes med henblik på at skabe stabile trægrupper i strandparkerne.

1.4 Natur

I det nordlige Mikkelborg findes en eng, der plejes med kreaturafgræsning.

I naturområderne er der almindeligt forekommende arter. Herudover er der registreret enkelte rødlistearter, baseret på observationsdata i perioden 1992-2015.

Ved Strandmøllen er fundet de rødlistede laver elegant skållav og sølv-kantskivelav.

1.5 Kulturmiljø

Der er 3 gravhøje i området. Desuden findes et jorddige i den gamle skovgrænse fra Strandmølledam til Springforbivej. Videre syd-over i digets linje til Det Røde Hus står endnu Dyrehavens oprindelige skovbryn kaldet Stokkerup Ege.

Mellem Møllevangen og Springforbivej findes Oppermanns samling af vrange bøge.

I området findes de sidste rester af Klampenborg Kur- og Søbadeanstalt, der blev opført fra 1844. Den Gule Cottage og den Røde Cottage er i dag restauranter, men var oprindelig hhv. portnerhus og feriebolig til kurbadet.

1.6 Friluftsliv              

Parkområderne, på nær Struckmannsparken, ligger alle ud til Øresund og tjener som rekreative områder, der giver adgang til en kystlinje, hvor der ellers er meget privat bebyggelse.

Struckmannparken, Mikkelborg og Lokes Høj er populære besøgsmål for primært lokale brugere, der går tur eller bader.

Områderne ved Strandmøllen bliver ofte brugt til vandaktiviteter, hvor professionelle udbyder kurser i kajaksejlads, dykkertræning og undervandsjagt. Der er anlagt en overnatningsplads for kajakroerne nedenfor Strandmøllen.

Strandarealerne ved Springforbi er relativt nye, og er ikke kendt af mange. Under stormene i 2013 og 2014 blev den nedre kyststi i Springforbi stærkt beskadiget. I 2015 blev dele af strækningen istandsat og kystsikringen blev forstærket. Til brug for friluftslivet blev der ligeledes anlagt en såkaldt vandtrappe, som hurtigt blev populær blandt stedets brugere.

Ovenfor den nedre kyststi blev der anlagt et stiforløb over skrænten mellem Strandmøllen og Stokkerup og flere nedgange langs skrænten blev restaureret. I 2015 nedsatte en borgergruppe ved navn Kyststiens Venner sig. Borgergruppen har været inddraget i udviklingsarbejdet og har efter restaureringsarbejdets afslutning ønsket at søge fondsmidler til en videre restaurering, yderligere kystsikring og udvikling af friluftsfaciliteter i Strandparken.

Efter de friluftsmæssige forbedringer i 2015 er der kommet flere brugere af Strandparken og det forventes at yderligere friluftsfaciliteter for badende, kajakroende, lystfiskere m.fl. vil være med til at gøre stedet mere attraktivt og benyttet.

Det er tilladt at gå med hunden løs under kontrol i Strandparken.

Der er gode parkeringsforhold ved Trepile og ved Springforbi på vestsiden af Strandvejen.

Et skovhjælperprojekt har til huse i en af enhedens bygninger ved Springforbi. De har blandt andet til opgave at tilse Strandarealerne og at gøre rent på de offentlige toiletter ved Springforbi.

Lokes Høj er en fredet bronzealderhøj. Ved bronzealderhøjen findes desuden en fin badestrand i læ for trafikstøjen fra Strandvejen. Stranden anvendes ofte af naturister. Stiforløbet er nedslidt og trænger til renovering.

2. Mål og planer

2.1a Overordnede målsætninger

I området prioriteres særligt landskabet højt, men også friluftslivet prioriteres. Der lægges vægt på at bevare det åbne park-landskab med spredte træer ud mod Øresund, samt muligheden for at arealerne kan benyttes til rekreative formål.

2.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter 6 år, samt tiltag som kan gennemføres i planperioden, såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Følgende tiltag kan gennemføres inden for planperioden, hvis der kan opnås finansiering:

  • Etablering af en ny sti i afdeling 208 for at skabe forbindelse mellem Dyrehaven og Strandparken.

  • Stisystemet ved Lokeshøj (afdeling 61) renoveres, primært ved adgangen til stranden.

  • Faciliteter til friluftsliv langs kyststien og i Strandparken i samarbejde med foreningen Kyststiens Venner.

    undefined

 undefined

Kort 3 og 4: Kortene viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag.

 

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her (pdf)

2.2 Landskabsplan

Den nuværende fordeling mellem lysåbne naturarealer, parkarealer og skovbevoksede arealer bibeholdes. Der arbejdes primært for at sikre det åbne landskab og udsynet over Øresund.

undefined

undefined

Kort 5 og 6:Kortene viser den langsigtede landskabsplan.

2.3 Naturnær skovdrift

Arealerne består primært af lysåbne arealer, men har også enkelte trægrupper. Trægrupperne tyndes løbende for at opnå stabile grupper, og solitærtræerne på parkarealerne søges bevaret længst muligt.

Der er ikke udlagt skovudviklingstyper for Strandarealerne.

2.4 Naturpleje

Eng- og strandarealerne i det nordlige Mikkelborg plejes fortsat med græsning.

Der er ikke planlagt yderligere tiltag inden for naturpleje i planperioden.

2.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

På Lokes høj arbejdes for at holde slørende opvækst nede og sikre mod yderligere erosion.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

2.6 Friluftsliv

Hvis der kan findes midler, etableres der en ny sti i afdeling 208, der kan forbedre adgangsforholdene fra Dyrehaven til strandarealerne langs Øresund.

Foreningen Kyststiens Venner har udarbejdet en vision for kystområdet ved Springforbi. Visionen indeholder forslag til faciliteter og renovering af stisystemet. Naturstyrelsen er åben over for samarbejdet om projektet med foreningen.

For at skabe opmærksomhed omkring strandarealernes muligheder, kan stiføringen mellem Dyrehaven og strandarealerne forbedres.

På Lokeshøj renoveres stisystemet – primært ved adgangen til stranden, hvis der kan findes midler til det.

Arealerne er udlagt til friluftszoner.

undefined

undefined

Kort 7 og 8:Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

 

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Der er ikke udpeget Natura-2000 områder på Strandarealerne.

3.2 §25 - særlig naturmæssig værdifuld skov

Følgende arealer er registreret som naturmæssigt særlig værdifulde skove:

Skovnavn

Type

§25 Beskrivelse

Antal

Areal

Strandparken

10c

Egedomineret skov med stor strukturel variation

3

7,2

Strandparken

12a

Løvskov med stor strukturel variation

1

1,6

Strandparken

6b

Varieret blandskov

1

0,6

Strandparken

9b

Bøgedomineret skov med stor strukturel variation

3

13,4

 Hovedtotal

 

 

8

22,9

3.3 § 3 områder

I den nordlige del af Mikkelborg er der et mindre engareal og strandengsareal, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

3.4 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Strandparkerne er efter regionplanen udlagt som friluftsområde, der hverken er tillagt særlige biologiske eller kulturhistoriske kvaliteter.

Arealerne strækker sig over flere kommuner: Hørsholm, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner.

Springforbi er reguleret ved lokalplan (nr. 129, 1996). Denne er nøje afstemt med Springforbiplan 95, men lægger herudover snævre grænser for anvendelsen af bygninger i området.

Strandparken er reguleret ved lokalplan (nr. 70, Rudersdal kommune og lokalplan 12, og lokalpal 233 i Lyngby-Taarbæk kommune). Dele af Strandparken er udpeget til rekreativt område.

3.5 Fredninger og vildtreservater

Der er ingen vildtreservater i strandparkerne.

Følgende fredninger er registreret:

 

Nummer

Navn

Dato

(Opr. år)

Afdeling

Formål

Bemærkning

07760.00

Usserød Ådal

14/7-90

12/6-90

930

Bevare landskabelige og kulturhistoriske og naturhistorieske værdier, samt at sikre offentlig adgang

 

07924.00

Mikkelborg

Strandvejen

29/4-99

930

Bevare offentlig strandpark

Blandet med private arealer

1674.00

Lokes Høj

20/4-98

(1939)

61

Status quo (kystnært areal med gravhøj)

Der lægges navnlig vægt på, at bevoksningen holdes lav, og at der er offentlig adgang til arealet

841.00

Taarbæk Strandvej

8/7-1942

(do.)

204 a, b, e-g

Status quo (kystnært areal, træer)

Bevaring af det på fredningstidspunktet værende haveanlæg inkl. højskovstræer, så længe de er levende.

826.00

Taarbæk Strandvej, Springforbi

24/2-1942

(do.)

204 a, b, e

Status quo (kystnært areal)

Fredningsmyndighederne skal godkende indgreb i højskoven, ændring i kystsikringen eller stianlæg

804.00

Springforbi

14/8-42

(1941)

204 a-e

Status quo (park- og skovområde)

 

7922.00

Mølleå-dalen

15/2-2001

(1998)

Strandmølle-området t.o.m. afd. 201c, 202 og 203g

Sikre/forbedre kulturhistoriske, landskabelige og biologiske værdier og fastholde/regulere almen færdselsret

Plejeplan forudsættes udarbejdet.

PS4216

Hegnslund

18/12-2001

203b

Bygningsfredning

1914-15 af Henning Hansen, med bemalinger i hall´en af Valdemar Andersen

3.6 Drikkevandsinteresser

Der er ingen drikkevandsinteresser i området.

3.7 Råstofplaner

Der er ingen råstofsintersser i området.

3.8 Naturskovsstrategien

Der er ikke udpeget områder efter naturskovsstrategien.

3.9 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ingen frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer i området.