Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Samlet beskrivelse

1. Indledning

I denne driftsplan beskrives den fremtidige drift af de arealer, som administreres af Naturstyrelsen Hovedstaden. Enheden forvalter skov- og naturområder fra Hørsholm i nord til Kongelunden mod syd, med Vestvolden som vestligste grænse og Øresund mod øst. I alt et areal på 6.212 ha. 

Arealerne omfatter meget varieret natur lige fra et bredt udsnit af danske skovtyper og lysåbne naturområder. Fra Rude skovs kuperede landskab med grusbakker og mange søer og moser til Kalvebod Fælleds flade strandenge og overdrev. 

Skovene er løvskove på god jord, og der er en stor biodiversitet med forekomst af sjældne arter. De omfatter både gamle skove, Dyrehavens 400-årige græsningsskov og Jægersborg hegn med nogle af de største og flotteste løvtræer i Danmark, og ny skov der vokser frem i skovrejsningsområderne ved Kongelunden og på strandengene, med de unge birkeskove på Kalvebod Fælled. 

Udover driften af skovene og de lysåbne naturområder, forvaltes strandparker, strandstier, 3 golfbaner og en Slothave. Enheden driver økologisk landbrug på 110 ha og forvalter en hjortebestand i Dyrehaven, der om sommeren udgør over 2.000 stykker kron-, då- og sikavildt. På Kalvebod Fælled græsses ca. 1.200 ha med kvæg og heste, en naturpleje der sikrer en enestående vadefuglebiotop. 

Der udover rummer arealerne mange kulturhistoriske elementer lige fra fortidsfund af stenalderbopladser og gravhøje til den nyere historie, herunder de UNESCO-udpegede parforcejagtveje og befæstningslinjen. 

Enheden har et tæt samarbejde med de i alt ti omegnskommuner, fonde og andre samarbejdsparter, herunder større fælles projekter som Naturpark Amager, Befæstningsprojektet og projektet omkring Skodsborg Station. 

I løbet af driftsplanprocessen har enheden inddraget brugere, borgere og andre interessenter for at sikre mange gode input til den fremtidige drift. Dette har blandt andet betydet, at brugerrådet og naturparkrådet for Naturpark Amager har været inddraget tidligt i drøftelserne. Derudover har der været afholdt et offentligt møde om de nordlige arealer, samt et større borgermøde med næsten 300 deltagere på Ørestad Gymnasium vedrørende de statsejede naturområder på Kalvebod Fælled. På grund af den store interesse for arealerne på Kalvebod Fælled blev der efter borgermødet gennemført en for-høring, forud for den egentlige høring, hvor der blev fremlagt 3 mulige scenarier for den fremtidige drift, hvor der var mulighed for at komme med faglige input til de overvejelser Naturstyrelsen har gjort sig. 

Der har været rigtig mange gode input og Naturstyrelsen har indarbejdet så mange af disse som muligt, under hensyntagen til de mange interesser og naturen.

undefined

Kort 1: Skov- og naturområder der forvaltes af Naturstyrelsen Hovedstaden, inddelt i 10 delområder

 

1.1 Arealanvendelse og – sammensætning

Driftsplanen tager udgangspunkt i Naturstyrelsens overordnede politikker om arealdrift og omsætter disse til konkrete målsætninger og planer for den praktiske drift på enheden. På den måde udgør driftsplanen et styringsværktøj for den daglige drift og tjener samtidigt det formål at formidle Naturstyrelsens fremtidige planer vedrørende arealdriften.

Det er målet, at driften på Naturstyrelsen Hovedstaden repræsenterer en effektiv og bæredygtig forvaltning med en balanceret afvejning af beskyttelsen af naturen og landskabet, benyttelsen til friluftsliv og produktionshensyn i skoven.

Naturstyrelsens skovdrift er certificeret efter FSC- og PEFC-ordningerne, og driften af arealerne ved Naturstyrelsen Hovedstaden skal til stadighed leve op til disse certificeringsordningers standarder.

De overordnede mål og planer for den fremtidige drift er nedenfor beskrevet i forhold til natur, landskab, friluftsliv, kulturmiljø, skovudvikling og en række andre hovedpunkter. De områdespecifikke mål og tiltag er beskrevet i 10 områdeplaner der tilsammen omfatter de naturområder, der forvaltes af Naturstyrelsen Hovedstaden. Til sidst findes en oversigt over de større tiltag på hele enheden i planperioden.

Arealanvendelse

Arealanvendelsen fordelt på de enkelte områdeplaner fremgår af nedenstående tabeller:

Link til tabel 1: Arealanvendelse for skovbevoksede områder

Link til tabel 2: Arealanvendelse for lysåbne naturområder

Arealsammensætning  

Arealsammensætningen er vist i nedenstående diagram, med status af den 1. september 2017. Af diagrammet fremgår det, at Naturstyrelsen Hovedstadens 6.212 ha består af 45 % skovbevoksede og 55 % lysåbne arealer. I de skovbevoksede områder er fordelingen ca. 89 % løvskov og 11 % nåleskov.

 

Den største samlede andel af lysåbne naturarealer findes på Amager, på de store strandengsarealer på Kalvebod Fælled. Mod nord er de store løvskovsområder dominerende.

 

undefinedFigur 1: Arealsammensætning (ha)

 

Træartsfordelingen mellem nål og løv har ændret sig lidt siden sidste driftsplanperiode (1999-2017), hvor udviklingen er gået i retning af at afvikle de rene granbevoksninger. Der er stadig enkelte granbevoksninger tilbage, men de forventes først afviklet i næste planperiode. Nåletræ vil dog bibeholdes som indblandinger, især i bøgebevoksningerne.

 

 

Siden sidste planperiode er der kommet flere lysåbne naturområder, en udvikling der fortsættes i den kommende periode. Derudover vil der komme mere græsningsskov.

 

1.2 Udvikling i arealer og bygningsmasse

Arealer

I den foregående driftsplanperiode er der sket en udvikling i arealernes anvendelse, hvilket dels er en konsekvens af indførelsen af driftsomlægninger i henhold til naturnær skovdrift, men også dels at arealer som for eksempel Vestvolden, Rude Skov og Folehaven (se tabel 2) i perioden er blevet indlemmet i enhedens arealer. Det samlede areal er således gået fra 4.860 ha til 6.212 ha.

 

I nedenstående tabel ses ændringen i arealanvendelse i henholdsvis sammenlignelige kerneområder (områderne der var del af enheden i 1999) og på alle arealer.

 

Årstal

Skov

Lysåbne arealer

 

Løv

Nål

Eng

Strandeng

Sø mv.

Mose

Ager

Krat

Overdrev

1999

1872

133

437

1147

224

54

145

10

245

2017

1878

98

369

1154

262

77

124

17

253

2017*

2514

300

374

1155

327

154

139

106

253

Tabel 1: Ændring i arealanvendelse på udvalgte naturtyper, i sammenlignelige ”Kerneområder” og *) alle arealer der er omfattet af enheden i 2017.

 

Ved sammenligning af de områder der var del af enheden i 1999 ses det, at er der sket en lille stigning i løvtræsandelen mens nåletræsandelen er faldet. Hertil er der plantet mere skov i Kongelunden. Andelen af ager og eng er faldet. Ager skyldes at en af markerne i dyrehaven er overgået til §3 areal, mens et engareal på Amager er blevet omlagt til golfbane.

For alle arealer samlet på Naturstyrelsen Hovedstaden er andelen af løv øget med 642 ha, mens andel af nål er faldet med 167 ha. Andelen af lysåbne arealer er steget med 246 ha. Det skal bemærkes, at der i disse tal indgår en væsentlig andel af tilgåede arealer i perioden. Hvis der tages udgangspunkt i enhedens kerneområder er løvandelen steget med 6 ha, andelen af nål er faldet med 35 ha, og andel af lysåbne arealer er steget med 35 ha.

De tilkomne arealer er områder tilført fra enheden Øresund, der blev nedlagt i 2010, hvorefter arealerne fordelt til de omkringliggende enheder. Vestvolden blev tilført fra naboenheden Østsjælland i 1999.

Ændringen i arealanvendelsen i kerneområderne ses i nedenstående figurer.

undefinedFigur 2: Ændring i arealanvendelsen i skovbevoksede områder på Naturstyrelsen Hovedstaden 1999 - 2017

 

undefinedFigur 3: Ændring i arealanvendelsen i lysåbne naturområder på Naturstyrelsen Hovedstaden 1999 - 2017

 

Nedenstående tabel viser arealudviklingen for enheden i driftsplanperioden 1999-2017:

 

Ændringer i arealer 1999-2017

 

Areal, ha

 

Årstal

Navn

Tilgået

Afgået

Bemærkninger

2010

Rude Skov

578

-

 

2010

Folehaven

263

-

 

2010

Hørsholm Slotshave

27

-

 

2010

Bistrup Hegn

48

-

 

2010

Breelte

3

-

 

2010

Mikkelborg

7

-

 

2010

Sjælsølund

79

-

 

2010

Stumpedysse Hegn

15

-

 

2005

Vestvolden

290

-

 

Fra 1989

Kongelunden

170

-

Mangler 80 ha af planlagt skovrejsning

Tabel 2: Ændring i arealer fra sidste driftsplanperiode.

Bygninger

Enheden har en stor bygningsmasse: 11 kroer/restauranter, 49 driftsbygninger og 53 huse (opsyns- eller lejeboliger). Derudover lejer styrelsen forskellige bygninger ud til eksterne formål, herunder Klampenborg Galopane, 1 kaperstald og en række børnehaver samt 30 bygninger i Rådvad. Nedenstående tabel viser udviklingen i bygningsmassen på enheden.

Ændringer i bygningsmasse 1999- 2017

Navn

Erhvervet

Afhændet

Nedrevet

Bemærkninger

Femsølynghus

 

2010

 

Solgt

Bregneskovhus

 

2010

 

Solgt

Brohus

 

2016

 

Solgt

Hvidehus

 

2015

 

Solgt

Dumpedalshus

 

2010

 

Solgt

Rudehus

 

2012

 

Solgt

Garagebygning i Taarbæk

 

2010

 

Solgt

Stampeskovhus

 

2015

 

Solgt

Gartnerhus

 

 

2016

 

Nordvesthus

 

 

2014

 

Nødebo

 

 

2012

 

Sjælsøhus

 

 

2016

 

Deputatsvanghus

2010

 

 

Tilgået fra NST Øresund

Folehavehus

2010

 

 

Tilgået fra NST Øresund

Grevemosehus

2010

 

 

Tilgået fra NST Øresund

Høsterkøbhus

2010

 

 

Tilgået fra NST Øresund

Paradishus

2010

 

 

Tilgået fra NST Øresund

Sandbjerghus

2010

 

 

Tilgået fra NST Øresund

Avedøre flyveplads hangar 1 Syd

2005

 

 

Tilgået fra København distrikt

Motorprøvestand 1-10

2005

 

 

Tilgået fra København distrikt

Træhangar 1

2005

 

 

Tilgået fra København distrikt

Kaperstald

2015

 

 

Nybygning

Ny hal på Materialeplads

2014

 

 

Nybygning

Tabel 3: Ændring i bygningsmasse fra sidste driftsplanperiode.

 

En del af bygningerne er, ligesom nogle af naturarealerne, overgået fra andre af Naturstyrelsens enheder. Generelt er antallet af bygninger for nedadgående, da bygninger sælges fra eller rives ned i takt med at behovet for anvendelsen ophører.

 

1.3 Målsætning for arealdriften

De overordnede mål og planer for den fremtidige drift er beskrevet nedenfor i forhold til natur, landskab, friluftsliv, kulturmiljø, skovudvikling og en række andre hovedpunkter, mens de mere områdespecifikke mål og tiltag er beskrevet i 10 områdeplaner for Naturstyrelsen Hovedstaden.

De skovbevoksede arealer er certificeret efter FSC- og PEFC ordningerne. Driften af arealer ved Naturstyrelsen Hovedstaden skal til stadighed leve op til standarderne for de to certificeringsordninger.

2. Planens aktiviteter

Driftsplanen er en rammeplan som understøtter den årlige og mere detaljerede planlægning på enheden. Eksempelvis gives der i planen alene et overordnet gennemsnitligt tal for årenes hugst og kulturindsats, mens den egentlige kulturplan, der nøjagtigt foreskriver, hvor og hvornår der skal skoves, tyndes, og plantes, fastlægges af enheden i forbindelse med den årlige planlægning.

Der arbejdes i planen med flere tidshorisonter. Der er dels en tidshorisont med en række tiltag som skal realiseres inden for nærværende planperiode på 15 år. Derudover er der landskabsplanen, der har en tidshorisont på flere hundrede år og endelig er der planen for skovudviklingstyperne, der kan have en tidshorisont på flere trægenerationer.

Med driftsplanen er de planlagte tiltag og driftsændringer godkendt af Naturstyrelsens direktion og er dermed at betragte som forskrifter til umiddelbar udførelse for enheden i de kommende år. Der er med driftsplanen ikke indhentet tilladelser og dispensationer i henhold til relevant lovgivning. Det er derfor altid enhedens pligt at sikre sig, at tilladelser og dispensationer efter relevant lovgivning er indhentet før igangsættelse. Herudover skal relationerne til andre arealmæssige bindinger (fredninger, kommuneplaner, reservatbestemmelser m.m.), jævnfør kapitel 3 i de enkelte områdebeskrivelser, også være afklaret.

Naturstyrelsen Hovedstaden vil styrke synligheden som arealforvalter gennem partnerskabet med kommuner, fonde, foreninger og borgere, og derved fortsat bidrage til udviklingen af en grøn hovedstad.

2.1 Landskab

Det er det overordnede mål at bevare, vedligeholde og styrke værdifulde landskabselementer på enhedens arealer, gennem planlægning og helhedstænkning.

I planperioden er der fokus på, at landskabet beriges og formes, hvor det er muligt ved at etablere udsigter og sigtelinjer til synliggørelse af landskabelige sammenhænge. Skovoplevelsen understøttes ved at skabe en mosaik af mindre lysåbne og mørke skovtyper i sammenhæng med lysåbne naturarealer.

I planperioden skal der være den samme fordeling mellem skovbevoksede og lysåbne naturområder. F.eks. skal Dyrehavens helt særlige landskab bevares med store ”kig” men samtidig også være en skærmning for den omkringliggende bebyggelse. Det er nødvendigt i planperioden at tilplante nye partier efterhånden som de gamle bevoksninger falder sammen. Dette gøres med nøje overvejelser af landskabelige hensyn og hensynet til øvrige naturværdier.

På Kalvebod Fælled kan de store vidder i høj grad opleves, og det er vigtigt at bibeholde dette. Dog vil enheden arbejde for at inddrage flere mindre landskabselementer, der kan skabe lidt mere variation i landskabet, uden at den unikke oplevelse går tabt.

2.2 Naturnær skovdrift

Naturstyrelsens handlingsplan for naturnær skovdrift er udgangspunkt for driftsplanen, hvor der udlægges robuste skovudviklingstyper for samtlige skovbevoksede arealer. I forhold til tidligere driftsplaner repræsenterer dette en væsentlig ændring i Naturstyrelsens måde at inddele skovene i fremtidige behandlingsenheder på. Se Katalog over skovudviklingstyper her.

 

De skovbevoksede arealer forvaltes med udgangspunkt i disse enheder efter naturnære dyrkningsprincipper og med bæredygtig produktion for øje. Principperne for naturnær skovdrift er nærmere beskrevet i Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene. Se handlingsplanen her.

 

Naturstyrelsen Hovedstaden værner om enhedens gamle, værdifulde løvskove og store lysåbne naturarealer. Arealerne drives, så den biologiske mangfoldighed øges, og så produktionen af bæredygtigt kvalitetstræ i skovene understøtter udviklingen i biodiversiteten.

 

Træartsfordeling

Træartsfordelingen 1. september 2017 fremgår af nedenstående diagram. Træartsfordelingen tager udgangspunkt i hvilke træarter, der i det enkelte område er registreret som hovedtræart.

undefinedFigur 4: Fordeling af træarter i %.

 

Løvtræ udgør 89 % af skovarealerne. Bøg er hovedtræarten med 51 % af det skovbevoksede areal, efterfulgt af eg, der udgør 22 %. Nåletræsandelen udgør kun 11 %, og er for det meste i form af indblandinger med douglas, lærk og rødgran. Det er primært i Rude skov, hvor der stadig er rene nåletræsbevoksninger. I Geel skov hvor der er mange grusbakker, er nåletræet også stadig udbredt.

 

Egen indfinder sig naturligt som enkelttræer i de fleste bevoksninger uanset skovudviklingstype og udgangstræart. Egen ønskes bevaret som enkelttræindblanding alle steder, hvor den optræder. Egen er ønskelig både som produktionstræ, men i højere grad også som ”livstræ”, som kan være med til at etablere et net af gamle modne træer med høj tilknyttet biodiversitet i det fremtidige skovøkosystem og som landskabeligt element i form af gamle store træer.

 

Jordbunden, særligt i den nordlige del, er god og bevoksningerne opnår sundhed og god vækst.

Skovudviklingstyper    

Med skovudviklingstyperne inddeles skove og bevoksninger i større behandlingsenheder – inden for hver af disse er de naturgivne forhold og ønskerne til den fremtidige bevoksningsudvikling sammenlignelige.

Ved udpegningen af skovudviklingstype for de enkelte arealer, er der således valgt en detaljeringsgrad, der er tilpasset landskabets skala og som kan rumme, men ikke nødvendigvis illustrere udstrækningen af de mindre, lysåbne naturtyper eller andre mindre arealanvendelser. Det betyder, at for eksempel de mindre lysåbne arealer fremover skal bibeholdes lysåbne som variation i den pågældende skovudviklingstype.

I forhold til tidligere driftsplaner er dette en væsentlig ændring i måden at fastlægge skovenes fremtidige arealanvendelse og behandling. Udlægningen af skovudviklingstyper skal danne rammerne for konverteringen fra det nuværende klassiske højskovsdriftssystem med små arealer med ensaldrende bevoksninger af samme træart og alder, frem mod en mere naturnær skovdyrkning med flader med fleretageret blandingsskov. Denne omlægning er en proces, der vil strække sig over flere trægenerationer.

Der har allerede inden denne driftsplan – fra 2007 - været udlagt skovudviklingstyper på alle de skovbevoksede arealer. Der er med driftsplanen foretaget enkelte mindre justeringer af de udlagte skovudviklingstyper. De fremgår af de konkrete områdeplaner.

I den langsigtede planlægning for Naturstyrelsen Hovedstaden indgår i alt 10 forskellige skovudviklingstyper. Skovudviklingstyperne fra 11 til 81 er primært produktionsskovtyper (se tabel 4).

Område 11 Bøg 12 Bøg med ask og ær 13 Bøg med douglasgran og lærk 14 Bøg med gran 21 Eg med ask og Avnbøg 31 Ask og rødel 41 Birk med skovfyr og gran 92 Græsningsskov 93 Skoveng 94 Urørt skov
Trørød Hegn   54                
Kohave Skov   10     19       7  
Jægersborg Hegn 314       99     22   20
Søllerød Kirkeskov     41           6  
Ravneholmene     73     13        
Geel Skov    137 54              
Enrum Skov     25           6  
Jægersborg Dyrehave 15             810    
Rygård      3 2 6   3      
Strandparken 0,5                  
Ordrup Krat  15               5  
Ermelunden 61               9  
Charlottenlund Skov 59                  
Kongelunden         313       8  
Vestamager             293      
Breelte   3                
Hørsholm Slotshave   13                
Folehave    206     32     3 11  
Rude Skov og Friheden  377 26     71   17 37   35
Bistrup Hegn 43       3          
Stumpedysse Hegn    15                
Sjælsølund  37       33         6
Hovedtotal 922 464 196 2 576 13 313 872 52 61

Tabel 4: Oversigt over skovudviklingstyper.

Typerne 92 og 94 er bevoksninger, hvor driften overordnet skal tilgodese naturværdierne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at også produktionsskovudviklingstyperne kan og skal rumme betydelige naturværdier, som skal tilgodeses i driften. Inddelingen er forholdsvis grov og skal ses ud fra de enkelte områders store naturgivne variation. Nogle arealer er meget velegnede til skovproduktion, en del er endda blandt Naturstyrelsens bedste skovjorde. Andre steder er jorden af ringere skovdyrkningskvalitet og derfor med lav produktion. For at få et bedre indtryk af hvilke områder der prioriteres til produktion, og hvilke områder der har andre hovedmålsætninger henvises til målsætningsafsnittene i de enkelte områdeplaner.

Fordeling af de planlagte skovudviklingstyper på de enkelte arealer fremgår af nedenstående tabel og er nærmere beskrevet – herunder på kort - i områdeplanen for hvert enkelt område.

De nuværende skovudviklingstyper fastholdes med enkelte undtagelser, hvor det på grund af naturforholdene hvor en anden skovudviklingstype er mere optimal. F.eks. i Jægersborg Hegn hvor jordbundsforholdene og udfordringer med sygdom i ask (gren- og toptørre) mere naturligt udvikler sig til skovudviklingstype 11 (bøg), fremfor 21 (eg med ask og avnbøg).

Status for den naturnære skovdrift på Naturstyrelsen Hovedstaden

Grundlaget for en naturnær skovdrift i form af stabile og sunde selvforyngende skovstrukturer er i vidt omfang til stede i så godt som alle skovbevoksninger på Naturstyrelsen Hovedstadens skovbevoksede arealer.

I arbejdet med principperne for naturnær skovdrift siden 2005 er det årlige foryngelsesareal for løvtræ og løvtræblandinger påvirket. Det årlige foryngelsesareal for nåletræ har været faldende.

Der allerede opnået gode erfaringer med langsigtet konvertering mod naturnær skovdrift bl.a. i Rude Skov. Med indførelsen af naturlig foryngelse i grupper, udbredte træartsblandinger, flere etager i bevoksningerne, bevaring af gamle frøtræer af nål forventes det, at der vil kunne opnås en meget høj stabilitet – og en fortsat høj tilvækst og sundhed.

De gunstige skovdyrkningsmæssige forhold kan i høj grad tilskrives de gunstige jordbundsforhold. På Hovedstaden finder man noget af Danmarks bedste skovjord.

Udviklingen mod de ønskede skovtyper kommer til at strække sig over flere trægenerationer. For en del træarter er udviklingen dog allerede godt i gang. Selvforyngelse har således længe været anvendt i bevoksninger med bøg, ær, rødgran, douglas og lærk.

Målsætninger for den naturnære skovdrift på Naturstyrelsen Hovedstaden

Det langsigtede mål for bøgeskovstyperne med disse erfaringer in mente er, at stile imod opbygning af skovflader med en skovdrift der bygger på stabile bevoksninger med et højt indhold af bøg med høj kvalitet og med indblanding af andre træarter. I disse skovflader vil foryngelsen opstå løbende i mindre grupper, hvor der sker udtag af enkelttræer eller grupper.

Målet for hugstbehandlingen af de nuværende bøgebevoksninger er derfor at forvalte den stående masse således, at den udvikler sig hensigtsmæssigt både kvalitetsmæssigt og økonomisk. Det er desuden et mål for dyrkningen at sikre en levedygtig underetage eller gruppevis foryngelse, som bidrager til opretholdelse af skovklimaet og danner udgangspunkt for næste generation.

Det generelle mål for alle nuværende løvtræsbevoksninger er at arbejde mod en måldiameterhugst og langsom konvertering via måldiameter/kvalitetshugst hen imod den ønskede skovudviklingstype ved at fremme naturnære selvforyngelser, sikre indblanding i næste generation af stabile løv- og nåletræer, bevare skovklima og undgå dyre kulturanlæg. Det sker ved at udvikle den ønskelige stabile overetage af store, gamle træer, som kan sikre stabilt skovklima og frøforsyning, og endelig udgøre et attraktivt skovbillede med mange store overstandere, hvoraf en andel kan og skal bevares som evighedstræer til død og henfald med et højt biodiversitetsindhold.

2.3 Naturhensyn i skovdriften

Anvendelsen af Naturstyrelsens generelle politikker om naturnær skovdrift og retningslinjer for biodiversitetshensyn i skov sikrer, at der tages en lang række naturhensyn i skovdriften.

 

Naturskov

I alt er 933 ha (33 % af det skovbevoksede areal) af Naturstyrelsen Hovedstadens arealer omfattet af naturskovstrategien. 61 ha er udlagt til urørt skov og 872 ha til græsningsskov. Hertil er der udpeget arealer med brug af gamle driftsformer, herunder 132 ha med plukhugstdrift.  

Plukhugstdrift er en skovdyrkningsmetode, hvor skoven dyrkes i bevoksninger med træer af forskellig alder og størrelser. Det enkelte hugstindgreb begrænses til enkelttræer eller grupper af træer, hvorved der gennem en opvækst af selvsåede planter i de opståede huller sker en foryngelse af skoven. I de ældre løvtræbevoksninger udvælges træerne til hugst via måldiameterhugst uden skelen til fordelingen af træerne på arealet. Derved forenes høsten af træ med hensynet til foryngelse, opvækst og bevoksningspleje. Ensaldrende, homogene bevoksninger kan via plukhugst gradvis forvandles til uensaldrende bevoksninger, fremfor f.eks. renafdrift hvor hele bevoksninger fældes på en gang.

Plukhugstarealerne findes primært i Rude skov og Charlottenlund Skov, hvor græsningsskoven er dominerende i Dyrehaven. Arealerne med urørt skov er primært i Rude skov og Dyrehaven.

I planperioden arbejdes med inddragelse af dele af Folehaven og Jægersborg Hegn som græsningsskov. Ca. 20 ha græsningsskov forventes udlagt i perioden.

Udlæg af ny urørt skov er kun undtagelsesvis medtaget som en del af driftsplanlægningen. Baggrunden for dette er, at kravene fra certificering (FSC og PEFC) og fra Det Nationale Skovprogram og Naturskovstrategien til mængden af urørt skov allerede er opfyldt og at potentialet for yderligere udlæg af gamle bevoksninger til disse formål langt hen ad vejen er udnyttet. Udlægning af yderligere arealer til urørt skov forventes gennemført i forbindelse med arbejdet med udlæg til biodiversitetsskov inden for det næste års tid (dvs. 2018), og efterfølgende inddraget i driftsplanen i forbindelse med revision eller med et driftsplantillæg.

§25 kortlægning - særlig naturmæssig værdifuld skov

Miljøstyrelsen har i 2016 kortlagt og registreret naturmæssigt særlig værdifulde skov på Naturstyrelsens arealer. Naturmæssig særlig værdifuld skov er skov med naturværdier, der rækker udover det gennemsnitlige og almindelige. Det vil sige skov, som kan have særlig stor betydning for bevarelse af biologisk mangfoldighed i Danmark. Det vil overvejende være naturlig skov, dvs. ikke plantet skov, med særligt store forekomster af store træer, gamle træer, herunder veterantræer, hultræer og andre naturmæssigt værdifulde træer samt dødt ved. Det kan også være skov med særlige træarter f.eks. småbladet lind, som angiver særlig lang skovkontinuitet eller skov med særlige naturmæssige forhold f.eks. sump og vådbundsskov, kildevæld, erosion eller kalkbrud.

Biologisk mangfoldighed

Et vigtigt element i den naturnære skovdrift er at støtte naturlig dynamik og udvikling af biologisk mangfoldighed i skovene. Dødt ved udgør et meget vigtigt bidrag til den biologiske mangfoldighed på arealerne, da det bl.a. skaber værdifulde levesteder for især svampe, en række insekter og småfugle. Derfor efterlades dødt ved i betydeligt omfang til naturlig nedbrydning i bevoksningerne; dette gælder for eksempel enlige vindfældede træer, knækkede stående træer og i øvrigt enkeltstående døde træer på alle arealer.

 

Mængden af dødt ved i de statsejede skov- og naturområder er inde i en tilstræbt stigning og især på arealerne med gammel skov, som er udlagt til urørt skov efter naturskovsstrategien i 1994, er der opnået et betydeligt niveau af dødt ved, som det kan iagttages mange steder, f.eks. i Dyrehaven og Jægersborg Hegn. På arealerne med yngre skov, f.eks. Fasanskoven og Pinseskoven på Kalvebod Fælled, går udviklingen mod en stigning i forekomsten af dødt ved.

 

Småbiotoper af særlig interesse, herunder lokaliteter med rødlistearter, registreres på Pas-på-kort. På Pas-på-kort bliver følsomme lokaliteter synliggjorte for alle medarbejdere og eksterne entreprenører således, at der i forbindelse med skovdrift og anden aktivitet kan tages de nødvendige forholdsregler for at beskytte disse lokaliteter.

 

§ 25 kortlægning - særlig naturmæssig værdifuld skov

Miljøstyrelsen har i 2016 kortlagt og registreret naturmæssigt særlig værdifulde skov på Naturstyrelsens arealer. Naturmæssig særlig værdifuld skov er skov med naturværdier, der rækker udover det gennemsnitlige og almindelige. Det vil sige skov, som kan have særlig stor betydning for bevarelse af biologisk mangfoldighed i Danmark. Det vil overvejende være naturlig skov, dvs. ikke plantet skov, med særligt store forekomster af store træer, gamle træer, herunder veterantræer, hultræer og andre naturmæssigt værdifulde træer samt dødt ved. Det kan også være skov med særlige træarter f.eks. småbladet lind, som angiver særlig lang skovkontinuitet eller skov med særlige naturmæssige forhold f.eks. sump og vådbundsskov, kildevæld, erosion eller kalkbrud.

Kortlægning og beskrivelse af § 25-skovnatur er et supplement til kortlægningen af habitatskovnatur indenfor Natura 2000-områderne. Der er derfor ikke kortlagt § 25-skov på arealer, hvor der allerede er registeret habitatskovnatur. Der er i alt kortlagt ca. 8.500 ha habitatskovnatur og ca. 4.250 ha § 25-skov på Naturstyrelsens arealer, som tilsammen udgør i alt ca. 11 % af Naturstyrelsens samlede skovareal.

Driftsmæssigt bidrager § 25-kortlægningen til at målrette og prioriterer biodiversitetsindsatsen i Naturstyrelsens skove. På de konkrete § 25-arealer vil der, i den naturnære skovdrift, være et særligt fokus på at beskytte de naturværdier, der er grundlag for udpegningen. Er 10 gamle træer f.eks. grundlag for kortlægningen, vil driften have fokus på at sikre disse træer.

§25-arealer i de enkelte skove kan ses som polygoner på MiljøGIS http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=nsv-skov.

§25-nøgle med en nærmere beskrivelse af de enkelte skovnaturtyper findes via dette link: http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2017/jun/noegle-til-kortlaegning-af-naturmaessigt-saerlig-vaerdifuld-skov/

F.eks. typen 9b Bøgedomineret skov med stor strukturel variation. En nærmere beskrivelse af udpegningsgrundlaget findes i nøglen, hvor der for 9b er anført: Bøgedomineret skov med i alt mindst 10 stk/ha af store træer, veterantræer, hultræer og døde træer.

En oversigt over enhedens §25 arealer ses i tabel 5. En mere detaljeret oversigt findes i de enkelte områdeplaner.

 

Område Antal  Areal 

 Rude Skov m.fl.

 53 43,2 

 Hørsholm Skovene

 25  133,2

 Strandarealerne

 8  23

 Dyrehaven

 32  117,1

 Jægersborg Hegn m.fl.

 64  208,2

 Rygård og Kirkeskoven

 12  14,4

Gentofteskovene

35 89

 Kalvebod Fælled

19 193,3

 Kongelunden

18 56,3

 Vestvolden

19 39,2
 Hovedtotal  285  916,8

Tabel 5: §25 arealer ved Naturstyrelsen Hovedstaden

 

Naturlig hydrologi i skoven

Forbedring af naturlig hydrologi er et centralt element i Naturstyrelsens Naturskovsstrategi og i naturnær skovdrift. Genskabelse af naturlig hydrologi er en af metoderne til at nå det overordnede mål om at skabe mere naturlig og oprindelig dynamik i de danske skove samt fremme en større biodiversitet. Det skyldes, at en lang række planter og dyr, som er tilknyttede vådområder, får bedre levevilkår, idet deres levesteder genskabes eller forbedres.

Naturstyrelsen vil derfor på langt sigt genskabe mere naturlig hydrologi på de skovbevoksede arealer, hvor der tidligere er gennemført dræning og grøftning. Et af de væsentligste virkemidler til at nå dette mål er, at indstille oprensningen af eksisterende afvandingsgrøfter og undlade at grave nye. Dette vil indebære, at der over tid vil opstå vådere arealer i bevoksningerne hvilket igen betyder, at nogle af de tidligere intensivt drevne skovbevoksede arealer vil overgå til en mere ekstensiv drift

Hvorvidt en eksisterende plantet træbevoksning på et afvandet areal vil tage skade ved genskabelse af naturlig hydrologi beror på en konkret vurdering. Genskabelse af naturlig hydrologi i bevoksninger som vurderes at have særlig høj økonomisk værdi, kan derfor udskydes indtil værdierne kan realiseres. I konkrete tilfælde kan forpligtigelser over for naboers vandafledning eller hensyn til for eksempel vandafledning fra vej eller lignende ligeledes medføre, at målet om genskabelse af naturlige hydrologiske forhold i skovene fraviges.

I alle skovene findes en række større eller mindre lysåbne mosearealer. I forrige planperiode er der arbejdet målrettet på at genskabe søer, vandhuller og moser. F.eks. er der nu i Rude skov over 80 ha søer og mose. Disse små områder bidrager i væsentlig grad til at skabe variation i naturindholdet og i landskabet samt til at øge den biologiske mangfoldighed i skov- og naturområderne. Indsatsen i den kommende planperiode vil primært være på fastholdelse og yderligere styrkelse af disse vigtige elementer, især i Natura 2000-områderne i Bøllemosen og Dyrehaven.

Der vil dog også blive arbejdet på at holde andre områder tørre, f.eks. Kongelunden hvis skovudvikling er afhængig af drænet jordbund. Derudover vil enheden forsøge at forbedre forholdene ved Fasanskoven for hjortevildtet ved at gøre området mere tørt.  

2.4 Lysåbne naturarealer  

Naturstyrelsens generelle Naturplejestrategi udgør det centrale omdrejningspunkt for driften og plejen af alle naturarealer i Naturstyrelsen. Naturplejestrategien har til formål at sikre nødvendig biotoppleje af blandt andet alle arealer der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Lysåbne § 3 beskyttede naturarealer udgør på Naturstyrelsen Hovedstaden ca. 3.400 ha, hvilket svarer til omtrent 55 % af det samlede areal af naturområder på Naturstyrelsen Hovedstaden.

På naturplejeområdet vil der i planperioden være særligt fokus på at sikre de eksisterende lysåbne naturområder gennem en løbende pleje. Etablering af nye lysåbne naturarealer ved konvertering af skov sker kun i begrænset omfang. Som eksempel kan nævnes Kongelunden, hvor træer i mindre områder, på grund af den naturlige hydrologi ikke kan etablere sig, på sigt bliver til lysåbne områder.

I nedenstående diagram ses fordelingen af de lysåbne naturarealer på Naturstyrelsen Hovedstaden.

Hovedparten af de lysåbne naturarealer består af strandeng (hvoraf hovedparten findes på Kalvebod Fælled), eng, søer, slette og overdrev. Herudover er der en vis andel af mose, ager og krat, som ligeledes udgør væsentlige og vigtige dele af de lysåbne naturarealer.

undefinedFigur 5: Lysåbne naturarealer (ha).

 

Enge, moser, heder og overdrev skal plejes af hensyn til bevarelse af naturtyperne og de tilknyttede arter, da de ellers vil gro til og ændre karakter.

Følgende plejemetoder udgør hovedelementerne i den løbende pleje og udvikling af de lysåbne naturområder i den kommende planperiode:

  • Græsning, høslæt og/eller slåning af enge.

  • Foryngelse af strandeng ved afbrænding, slåning og afgræsning.

  • Friholdelse af de åbne naturområder for uønsket træopvækst, primært gennem nedskæring og evt. fjernelse af plantemateriale.

  • Opretholdelse og/eller genskabelse af naturlige hydrologiske forhold

  • Bekæmpelse af invasive arter.

  • Friholdelse af søbredder for uønsket opvækst og tagrør.

Den løbende pleje af de lysåbne arealer er i nogle tilfælde omfattende og der benyttes nogle steder en kombination af flere forskellige metoder på det samme areal for at opnå en optimal pleje. På enheden er det primært afgræsning med hjorte, kvæg og heste i de mange lysåbne områder på de nordlige arealer og i vid udstrækning på Kalvebod Fælled, hvor kreaturer og heste, primært i sommergræsning, i samspil med en bestand af hjortevildt, holder strandengene korte til gavn for vadefuglene, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området

Hovedparten af strandengs- og overdrevsarealerne plejes med afgræsning. Denne pleje søges i stort omfang opretholdt i planperioden. I naturområderne på Kalvebod Fælled vil Naturstyrelsen i perioden undersøge forskellige muligheder for at ændre lidt på den hidtidige forvaltning, blandt andet ved nye plejemetoder for at give nogle af strandengene mere struktur i vegetationen, fremme mere landskabelig variation og flora, hvilket skal ske med stor hensyntagen til arterne på udpegningsgrundlaget i Natura 2000 planen.

Hovedindsatsen på naturplejeområdet prioriteres i den kommende planperiode til den løbende pleje af de eksisterende lysåbne arealer. Derudover er det dog i forbindelse med driftsplanlægningen besluttet, at igangsætte en række nye naturplejetiltag og efterfølgende vedligeholdende pleje for at forbedre naturtilstanden og levevilkår for en række særlige arter, herunder forbedring af de hydrologiske forhold. Disse nye naturplejetiltag er opsummeret i nedenstående diagram. Det bemærkes, at der kan være et vist overlap mellem typerne, så der gennemføres flere tiltag på samme areal.

De nye tiltag er nærmere beskrevet i de konkrete områdeplaner.

undefinedFigur 6: Planlagt ny naturpleje (ha)

Plejeplan for naturarealer

I områdeplanerne findes særskilte beskrivelser af de åbne naturområder i og i tilknytning til skovene. I forbindelse med driftsplanlægningen er naturarealerne systematisk blevet gennemgået. Registrering af naturområder, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3 indgår som en del af gennemgangen.

Ved gennemgangen er der sket en klassificering af hvert enkelt areal, dels med hensyn til områdets naturmæssige værdi, dels med hensyn til områdets plejebehov. Klassificeringen er sket ved tildeling af to værdier fra 1 til 4, hvor 1 repræsenterer hhv. høj naturmæssig værdi eller plejebehov, mens 4 er lille værdi eller plejebehov. Klassificeringen er alene tilrettelagt som et operationelt værktøj til brug ved tilrettelæggelsen af den almindelige drift af naturområderne og har således ingen direkte sammenhæng med anden værdisætning f.eks. i forbindelse med Natura 2000.

Der er desuden fastsat en kortfattet målsætning samt en plejeanvisning for hvert af de lysåbne naturområder. Driftsplanen indeholder således en detaljeret plan, hvor natur- og plejemæssige klassifikationer samt mål for udvikling og pleje fremgår af en liste med alle naturarealerne.

I naturplanens vurderinger af naturområdernes værdi og plejebehov er der i alt medtaget 93 naturarealer. En del af disse ligger i områder, der består af mosaikker af flere forskellige naturtyper, men i planen betragtes som et samlet område, da det giver bedst mening både landskabeligt og i forhold til plejetiltag. Det betyder, at der kan være naturarealer, der kun delvist er omfattet af § 3 beskyttelsen eller er udpegede som Natura 2000 naturtyper.

 

 

Naturværdi

Antal områder

1

36

2

29

3

27

4

1

 

Plejebehov

Antal områder

1

36

2

13

3

23

4

21

Tabel 6 og 7: Naturværdier og plejebehov.

Områder med plejebehov 1 er typisk områder, hvor der skal foretages en større indsats for at genetablere et naturområde eller hvor plejeindsatsen på anden måde er særligt krævende.

Plejebehov 2 er områder, hvor der typisk er kontinuerlig vedligeholdende pleje i form af afgræsning, slåning m.v., mens plejebehov 3 er områder hvor plejeindsatsen foretages med års mellemrum f.eks. ved afbrænding, rydning med mere.

Ved plejebehov 4 foretages typisk ingen fast pleje, men behovet vurderes løbende og prioriteres i forhold til områdets værdi.

I vurderingen af et områdes naturværdi har indgået overvejelser som tilstedeværelsen af særlige karakterarter, sjældne naturtyper, tilstanden af området og også betydningen i forhold til brugernes oplevelse af området og den rekreative betydning.

Naturværdi 1 er områder af meget stor værdi, med tyngde til at have national interesse. Naturværdi 2 kan være områder af regional interesse, mens områder med naturværdi 3 primært har lokal interesse. Naturværdi 4 anvendes kun i meget begrænset omfang, men kan bruges for områder som nyligt er genoprettet og derfor endnu ikke umiddelbart bærer nogen større værdi, men hvor der er et potentiale for udvikling.

De helt små biotoper, som er mindre end Naturbeskyttelseslovens grænse for naturarealer på 2500 m2 (dog 100 m2 for søer), er kun undtagelsesvis medtaget i den samlede oversigt. I forhold til pleje og bevarelse, bemærkes det, at disse små naturområder – hvis de er beliggende i fredsskov er beskyttet på tilsvarende vis jævnfør Skovlovens § 28, og at der i forbindelse med driften tages tilsvarende hensyn til disse områder.

Bilag med plejeplan for naturarealerne kan findes her (pdf)

Øvrige naturhensyn

Der tages i den almindelige drift af skovene hensyn til forekomsten af særlige arter. Dette gælder både for varetagelse af levesteder for sjældne og truede arter og for særligt værdifulde biotoper samt ved bekæmpelse af invasive arter. Det betyder blandt andet, at der overalt skal efterlades fem træer til forfald pr. ha i alle skove (min. 10 m3 pr. ha) samt at andelen af gamle træer til stadighed skal øges i skovene.

Særligt beskyttede arter

I forbindelse med driften ved Naturstyrelsen Hovedstaden tages der, så vidt forekomster er kendte, hensyn til truede og sjældne dyr og planter. Overordnet varetages hensynet til sådanne arter gennem den almindelige naturpleje af naturområderne, hvorved biotoper der fungerer som raste- eller levested eller voksested bevares og vedligeholdes.

 

Der er rødlistearter på mange af arealerne, og disse nævnes konkret i de enkelte områdeplaner.

Invasive arter

Metoder til bekæmpelse af kæmpe bjørneklo og rosa rugosa og andre invasive arter omfatter løbende mekanisk eller manuel fjernelse og/eller afgræsning på en række lokaliteter.

 

Derudover bekæmpes der mink i reservatet på Kalvebod Fælled og New Zealandsk korsarve på Amager ved Naturcenteret.

 

2.5 Fortidsminder

Naturstyrelsen Hovedstadens arealer rummer mange fortidsminder og kulturhistoriske spor. Det drejer sig især om et stort antal gravhøje og hulveje samt fladedækkende fortidsminder som jernalderagre og højryggede agre, hvoraf mange findes i de nordlige naturområder. Derudover er der mange spor fra befæstningslinjen, hvor af enheden huser en stor del af anlæggene fra Vestvoldstiden, herunder bunkeranlæg, voldanlæg og forter. I Dyrehaven og Jægersborg Hegn kan det særlige landskab og vejsystem der er anlagt i 1600-tallet i forbindelse med parforcejagt stadig opleves, og er i 2016 udpeget til UNESCO verdensarv.

Naturstyrelsen Hovedstaden lægger vægt på beskyttelse og formidling af kulturhistorien på enhedens arealer – herunder særligt fokus på gamle og nuværende driftsformer som dyrehavedriften, samt synliggørelse og formidling parforcejagtsystemet. Derfor er det målsætningen, at der skabes tilgængelighed og synlighed af kulturhistoriske interesser og fortidsminder gennem aktiv pleje og fokuseret hugst på og omkring eksisterende fortidsminder. Ved gennemførelse af naturgenopretnings- og landskabsprojekter er der særlig fokus på at forbedre både synlighed, beskyttelse og tilgængelighed af eksisterende fortidsminder.

Driftsplanen indeholder en samlet opgørelse over alle fortidsminder på arealerne. Se linket nedenfor. I opgørelsen beskrives tilstanden af de fredede fortidsminder og behovet for pleje. Overordnet tager driften sigte på dels at sikre fortidsmindernes bevarelse og synlighed samt hindre at fortidsmindets tilstand ændres ved at undgå slørende tilgroning og kvas, og dels ved at undgå beskadigelse i forbindelse med skovdrift eller anden drift.

Foruden de registrerede og fredede fortidsminder i opgørelsen findes der en række andre kulturhistoriske spor. De er beskrevet i de enkelte områdeplaner, hvor tiltag til disse kulturmiljøers bevarelse og formidling også fremgår.

Bilag med plejeplan for fortidsminder på alle arealerne kan findes her (pdf)

2.6 Friluftsliv

Naturstyrelsens generelle friluftspolitikker og retningslinjer danner basis for driftsplanens udmøntning af tiltag for friluftslivets muligheder. De overordnede politikker beskrives i "Oplevelser i statsskovene" og i Naturstyrelsens velfærdspolitik.

Naturstyrelsen skal vægte benyttelsen og beskyttelsen af statens naturområder. Friluftslivets udfoldelse skal foregå på en måde, som sikrer balancen i forhold til beskyttelsen af natur. På Naturstyrelsen Hovedstadens arealer er det målsætningen, at arealerne skal kunne tilbyde enestående naturoplevelser og samtidig kunne danne ramme for udøvelse af et bredt spektrum af friluftsaktiviteter og sport. Der foregår allerede en intensiv benyttelse af stort set alle naturområderne i hovedstadsområdet. Hovedstadsområdets omfattende infrastruktur understøtter gode adgangsmuligheder til og imellem naturområderne.

Naturstyrelsen Hovedstaden har stort fokus på balancen mellem den meget intensive benyttelse af enhedens arealer og hensynet til biodiversiteten. Enheden arbejder for at skabe gode rammer for brugernes benyttelse af arealerne.

Enhenden ser en kommende udfordring i brugen af naturområderne. Der opstår relativt ofte nye trends i friluftslivet, der gør det svært at forudse og håndtere udfordringer brugerne imellem og eventuelt særlige behov for naturbeskyttelse. Den daglige forvaltning handler i høj grad om at imødekomme og håndtere de mange brugere af naturområderne og andre parter. Driftsplanen skal sikre hensyn til alle slags brugere af områderne, lige fra den stille naturvandrer til motionister, der deltager i større løb, store arrangementer, mountainbike baner, ryttere og ”puttefester” i Dyrehaven.

Spørgsmålet om benyttelse kontra beskyttelse er der især fokus på i Dyrehaven og på Kalvebod Fælled, idet der er udpeget Natura 2000 områder. Samtidig er stederne meget besøgte og Kalvebod Fælled er del af Naturpark Amager, hvor der forventes endnu flere brugere i fremtiden. For at sikre balancen mellem beskyttelse og brugernes anvendelse af områderne kræver det blandt andet, at Naturstyrelsen har et tæt og godt samarbejde med lokale myndigheder og organisationer om udformning og tilrettelæggelse af og oplysning om retningslinjer for friluftslivets udfoldelsesmuligheder.

Friluftszonering

I planlægningen af aktiviteter og faciliteter vil der fremover blive anvendt en zoneinddeling af alle skov- og naturområder. Skove såvel som lysåben natur og strandarealer inddeles alle i tre forskellige zonetyper – stillezoner, friluftszoner og facilitetszoner. Zonerne giver en indikation af, hvor der fremover vil kunne prioriteres tiltag i forhold til friluftsfaciliteter og samtidig, hvor forskellige typer af aktiviteter bedst kan finde sted. Nedenfor beskrives betydningen af de forskellige zoner, mens de konkrete planer om inddelingen fremgår af driftsplanens områdeplaner.

I stillezoner understøttes særligt muligheden for den stille naturoplevelse. Stillezonen er åben for adgang som på Naturstyrelsens arealer generelt, men der vil ikke aktivt fra Naturstyrelsens side ske nogen understøtning af store faciliteter og aktiviteter for brugerne. Det betyder, at disse områder som udgangspunkt friholdes for skovlegepladser, grillhytter, lejrpladser og lignende faciliteter som koncentrerer brugernes anvendelse. I områder, der udpeges som stillezone, og hvor sådanne faciliteter måtte forefindes i dag, vil disse faciliteter på sigt blive fjernet, i takt med at almindeligt vedligehold ikke længere er relevant.

De fremtidige stillezoner ved Naturstyrelsen Hovedstaden er i vid udstrækning udlagt i områder, hvor der i forvejen er få eller ingen faciliteter og som i dag er besøgt i begrænset omfang. Eller som for eksempel i Dyrehaven der i forvejen er meget benyttet, er der ikke behov for yderligere koncentration af aktiviteter eller faciliteter. I stillezonerne vil man derfor også fremover stadig kunne finde enkelte faciliteter (enkelte bænke, borde, udsigtspunkter og lignende), som specifikt understøtter den stille oplevelse af natur og landskab. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til afholdelse af større arrangementer i en stillezone med undtagelse af arrangementer, som netop har til formål at opleve den stille natur.

I facilitetszonerne vil der fremover være fokus på at opretholde og vedligeholde en række af de større faciliteter, og eventuelle investeringer i nye faciliteter bliver prioriteret indenfor disse zoner. Generelt ligger facilitetszonerne i områder, hvor skov og natur er robust vurderet i forhold til aktiviteterne. Der er udlagt facilitetszoner i alle skove og naturområder.

I friluftszoner – som udgør resten af arealerne - kan alle de forskellige friluftsaktiviteter som udgangspunkt finde sted; både som uorganiserede aktiviteter og organiserede arrangementer. Sådanne arrangementer kan indenfor friluftszonerne finde sted efter konkret ansøgning og vurdering af aktiviteten i forhold til tid og sted, som det hidtil har været praksis. Dermed er det muligt at sikre, at afholdelsen af et løb eller lignende ikke er i konflikt med andre aktiviteter eller beskyttelseshensyn i området.

Ved investeringer i faciliteter til understøtning af friluftslivet er friluftszonerne fremover nedprioriteret i forhold til facilitetszonen. Det betyder, at der her kan være faciliteter, som på længere sigt udfases til fordel for opretholdelse og nye investeringer indenfor facilitetszonerne. Derimod vil almindelig færdsel i friluftszonerne stadig blive understøttet i form af vandreruter, cykel- og ridestier, skiløjper m.v.

Udlægning af en zonering for friluftslivet i naturområderne er foretaget med udgangspunkt i de overordnede målsætninger for områderne, den nuværende brug, den eksisterende friluftsmæssige indretning, det opdaterede naturgrundlag, de særlige landskabelige og naturmæssige værdier samt endelig de forventninger til den fremtidige benyttelse af området, som den lokale administration p.t. kender.

I nedenstående diagram fremgår fordelingen af henholdsvis facilitets-, frilufts- og stillezoner.

 

undefinedFigur 7: Fordeling af facilitets-, frilufts- og stillezoner i %

Den konkrete udpegning på de enkelte arealer fremgår af områdeplanerne.

 

2.7 Klimatilpasning

I forbindelse med driftsplanlægningen er der sammen med de relevante kommuner blevet foretaget en vurdering af muligheden for at anvende arealer ved Naturstyrelsen Hovedstaden til at opmagasinere eller tilbageholde vand i forbindelse med klimatilpasningstiltag. Indtil videre er der ikke blevet identificeret relevante områder, men Naturstyrelsen ønsker en løbende dialog om dette med kommunerne.

2.8 Natura 2000

Natura 2000-områderne omfatter arealer udpeget efter bestemmelserne i EF-Habitatdirektivet og EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet. Flere af fuglebeskyttelsesområderne er desuden Ramsarområder.

Ved Naturstyrelsen Hovedstaden er en del af de skovbevoksede arealer (246 ha) og en betydelig del af de lysåbne naturområder (1.604 ha) omfattet af internationale bestemmelser om naturbeskyttelse og er udpeget som Natura 2000-områder, svarende til ca. 30 % af enhedens samlede areal:

Område N138 Bøllemosen, ca. 6ha.

  • Område N143 Vestamager og havet syd for, ca.1978ha.

  • Område N 144 Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave, ca. 884ha

Natura 2000 udpegningen medfører en særlig forpligtelse til at beskytte og pleje udpegede arter og naturtyper i disse områder i henhold til de fastsatte internationale krav. For de udpegede naturtyper indenfor Natura 2000-områderne laver Naturstyrelsen særlige Natura 2000-plejeplaner.

Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder, herunder Naturstyrelsen, i arealdriften skal lægge Natura 2000-planen til grund for anden planlægning og drift, herunder driftsplanen.

Retningslinjer i Natura 2000-planernes indsatsprogram er ligeledes bindende og danner grundlag for hvert enkelt områdes handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. I hvert Natura 2000-område er de konkrete habitatnaturtyper blevet kortlagt, dels af de tidligere amter på de lysåbne arealer og dels af Naturstyrelsen på de skovbevoksede (fredskovspligtige) arealer. Udbredelsen af konkrete naturtyper genkortlægges og revurderes hvert 6. år (eller hvert 12. år for skovnaturtyperne). 1.850 ha er på Naturstyrelsen Hovedstadens arealer registreret som habitatnaturtyper.

De konkrete Natura 2000-områder er beskrevet i de relevante områdeplaner i denne driftsplan og der er udarbejdet naturvurderinger og målsætninger for alle enhedens lysåbne naturarealer (oversigt findes som bilag). Konkrete planer for lysåbne naturarealer, der ligger indenfor et Natura 2000-område fremgår således af denne plan, der også omfatter naturarealer, der ikke er omfattet af Natura 2000.

Der er i 2016 revideret plejeplaner for alle Naturstyrelsens lysåbne Natura 2000-arealer. Plejeplanerne skal senest være realiseret med udgangen af år 2021.

Natura 2000-plejeplanerne udarbejdes af enhederne med udgangspunkt i de gældende Natura 2000-planer og medtager driftsplanernes tiltag, hvor disse bidrager til at opfylde målsætningerne.

For skovnaturtyperne er der en generel forskrift i plejeplanerne om basissikring af skovnaturtypen. En del af skovnaturtypeforekomsterne er omfattet af naturskovsstrategiens udlægning af urørt skov og gamle driftsformer. På disse arealer vil kravet om basissikring som udgangspunkt allerede være opfyldt. For de øvrige driftsarealer er driftsplanens udlæg af skovudviklingstyper sket i overensstemmelse med Natura 2000 plejeplanernes krav om basissikring af skovnaturtypen. De anvendte hugst- og kulturmodeller for de pågældende arealer respekterer basissikringen og krav om opretholdelse af træer til naturligt henfald.

For tiltag der påtænkes gennemført i eller i nærheden af Natura 2000 områder, vil det i den pågældende områdeplan på baggrund af den bedste faglige viden blive vurderet, om tiltag og forvaltning er i overensstemmelse med den foreliggende plejeplan. Dermed sikres, at en god eller gunstig naturtilstand i området fastholdes eller opnås, samt at forvaltningen er hensigtsmæssig for udpegningsgrundlaget.

Som eksempler på plejetiltag kan nævnes: regulering af vandstanden i Bøllemosen, græsning på Kalvebod Fælled og rydning af opvækst omkring Kildevæld i Dyrehaven/Mølleådalen.

Naturstyrelsens Natura 2000-plejeplaner for egne arealer kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside.

2.9 Drikkevandsinteresser

På de fleste af arealerne under Naturstyrelsen Hovedstaden er der almindelige eller særlige drikkevandsinteresser. Det er et væsentligt formål i skovdriften og forvaltningen af de øvrige naturområder, at disse drikkevandsressourcer fortsat beskyttes.

2.10 Vildtforvaltning   

Overordnet sker forvaltningen ud fra Naturstyrelsens generelle politikker på området. Disse er beskrevet i Jagt- og vildtforvaltning på Skov- og naturstyrelsens arealer (1994).

Det er målet med vildtforvaltningen ved Naturstyrelsen Hovedstaden, at der foretages vildtpleje og drives jagt på en sådan måde, at der til stadighed opretholdes sunde og afbalancerede vildtbestande. Dette sker ved at sikre vildtets levesteder og ved at jagt og vildtforvaltning i øvrigt sker efter etisk forsvarlige principper.

Der sker løbende vurdering af vildtbestandene med henblik på at fastsætte afskydningen. I praksis er alle arealer opdelt i tre kategorier med hensyn til jagt: a) områder, hvor der ikke drives jagt b) områder, hvor jagten forestås af Naturstyrelsen og c) områder, hvor jagten er udlejet.

Siden sidste driftsplanperiode er der ikke sket større ændringer i anvendelsen af arealerne.

Bilag med oversigt over jagtpraksis på alle arealerne kan findes her (pdf)

Forvaltning af hjortevildt

Der er to bestande af hjortevildt på enheden. På Amager er der en dåvildtbestand på ca. 250 dyr, der færdes bag hegn og vand på det inddæmmede område på ca. 2000 ha. I Jægersborg Dyrehave er der en bestand af kronvildt (ca. 300 dyr), dåvildt (ca. 1.600 dyr) og sikavildt (ca. 100 dyr), som færdes i Dyrehaven på ca. 1000 ha.

 

De to bestande adskiller sig på flere måder. På Amager er området stort og uoversigtligt, hvorfor en nøjagtig bestandsopgørelse er svær at gennemføre, mens bestanden i Dyrehaven lettere kan optælles.

 

På Amager afgræsser hjortene dels de dele af arealet, hvor de græssende husdyr ikke kommer, og dels bidrager de til, at besøgende får en oplevelse af at møde store vilde dyr i naturen. Bestanden opgøres så vidt muligt hvert forår. Målet er en bestandstørrelse hvor der ikke er behov for vinterfodring, med en væsentlig og synlig andel af handyr. Reguleringen af bestanden skal normalt sikre, at tilgang og afgang balanceres, og det tilstræbes at regulere en meget væsentlig andel af årets kalve samt ungdyr, for at sikre en fornuftig aldersudvikling.

 

Der afholdes et antal jagter fra ultimo november, hvor udbyttet søges maksimeret i forhold til forstyrrelsen. Hertil regulerer Naturstyrelsen selv ved yderligere behov.

 

I Dyrehaven reguleres hjortebestanden af professionelle skytter i perioden 1. september til 15. marts, ud fra en detaljeret afskydningsplan på baggrund af forårets tællinger. Her er detaljeringsgraden større, ligesom oversigtligheden er større. Målet er at fastholde den bestandsstørrelse på ca. 2.100 dyr og sammensætning mellem arterne, der har fungeret godt de foregående ca. 100 år, og samtidig sørge for at de tre arter opnår en moden alder.

 

Jagtretten på enheden tilhører formelt Kongehuset, undtaget arealerne på Kalvebod Fælled.

 

Øvrig vildtpleje foregår ved den almindelige naturpleje af vigtige biotoper, f.eks. vandhuller og vådområder og særligt i Dyrehaven. Der tages også hensyn til vildtet i den generelle skovdrift.

 

2.11 Øvrige driftsgrene

Landbrugsdrift                     

Naturstyrelsen Hovedstaden driver økologisk autoriseret landbrug med jord i omdrift på cirka 110 ha.

 

Arealerne er dels beliggende i Søllerød Naturpark (45,5 ha), på Wesselsminde nord for Mølleåen (33,5 ha) og i Dyrehaven (30,5 ha).

 

I Dyrehaven dyrkes 3 felter på cirka 10 ha hver på skift og under hegn i en periode på tre år, hvorefter arealet lukkes ud til hjortenes afgræsning i en periode på 6 år, indtil hegnet igen sættes op omkring marken, som igen dyrkes med havre i tre år. Denne drift har foregået siden midten af 1700-tallet, og sikrer god græsning til hjortene, som til gengæld kan iagttages på sletterne i stort antal.

 

Formålet med driften af markarealerne er alene at producere det foder, som hjortene i Dyrehaven bliver fodret med gennem vinteren. Afgrøderne er havre, som høstes som helsædsensilage tæt på modenhed i størrelsesordenen 1.200 minibigballer, samt græs/lucerne/kløver som høstes som tørt hø, der presses i minibigballer i en mængde på cirka 600 stk. Alle baller pakkes i silawrap, som gør høsten lagerfast gennem sæsonen.

Pyntegrønt

Pyntegrøntsproduktionen på Naturstyrelsen Hovedstadens arealer er ophørt i sidste driftsplanperiode.

Dyrehavsbakken

 

Dyrehavsbakken omfatter ca. 8 ha af Jægersborg Dyrehave. Som lodsejer forestår Naturstyrelsen udlejning af de godt 150 delarealer (teltnumre), hvorpå de enkelte forlystelser, restauranter, isboder med videre er beliggende. Udlejningen sker direkte til hver af de godt 50 private forretningsdrivende (teltholdere), som ejer de pågældende virksomheder.

 

Teltholderne ejer 100 % selskabet A/S Dyrehavsbakken. I henhold til overenskomst fra oktober 1995 mellem Naturstyrelsen og Teltholderforeningen varetager A/S Dyrehavsbakken fællesforanstaltninger som f.eks. friluftsscene, Pjerrotforestillinger, affaldshåndtering, markedsføring med videre For leje af jorden opkræver Naturstyrelsen hos hver enkelt teltholder en afgift, der deles ligeligt mellem styrelsen og A/S Dyrehavsbakken. Sidstnævnte er forpligtet til at anvende sin andel af afgiften til varetagelse af fællesforanstaltningerne.

 

Naturpark Amager

Naturpark Amager er et partnerskab mellem Naturstyrelsen, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Dragør Kommune og By & Havn. Alle Naturstyrelsens arealer på Amager indgår i naturparken.

Naturparken skal udvikles over mange år, og med en bred inddragelse af borgere og interessenter. Partnerne har tilsluttet sig en fælles Naturparkplan 2015-2020 for naturparken. Der er tilknyttet et naturparkråd, der er et samarbejdsforum for foreninger, organisationer og offentlige myndigheder med interesse i natur, turisme, friluftsliv og kulturmiljø inden for Naturpark Amagers udbredelsesområde.

Målsætningen for naturparken er blandt andet, at skabe større tilgængelighed og flere oplevelsesmuligheder.

3. Overblik over planens tiltag

Der er planlagt en lang række forskellige konkrete tiltag til gennemførelse i løbet af den første 5-6 års periode af planperioden. Desuden er konkrete tiltag i den sidste del af perioden samt tiltag der kan iværksættes, hvis der opstår ressourcemæssigt rum dertil også nævnt. Disse tiltag iværksættes som en del af opfyldelsen af de mere langsigtede målsætninger. Tiltagene beskriver særligt planlagte indsatser, der ligger udover den almindelige drift. Dermed er almindelig tilrettelægning af aktiviteter i forbindelse med skovdrift, naturpleje mv. som er en direkte følge af de overordnede politiker og retningslinjer for driften ikke medtaget i de konkrete planlagte tiltag.

Bilag med overblik over planens samlede, større tiltag findes her (pdf)