Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

 

Driftsplan Midtjylland

Plan for Naturstyrelsens områder

 

Gældende driftsplan
mjy_omraadekort-imagemap.jpg

Lys og løvtræer rykker ind plantagerne

Alheden Plantage, Nørlund Plantage, Feldborg Plantage – og de andre midtjyske statsskove - skal være mere varierede.

Naturstyrelsen vil plante eg, bøg og birk, hvor der før kun voksede grantræer. Og så skal der værnes om de store gamle træer, så de kan blive levesteder for svampe, insekter og fugle.

De nye løvtræer vil sammen med nye skovenge, skovgræsning og skovmoser øge biodiversiteten i hedeplantagerne, og give publikum mere at opleve på skovturen.

Når skovene indeholder flere løvtræer, kan de langt bedre end den gamle granskov modstå en storm. 

"Staten fortsætter med at investere i de forholdsvis unge statsskove i Midt- og Vestjylland. Skovene bliver stadigt mere robuste, naturrige og oplevelsesrige til glæde for danskere og dem, der besøger vores land."

Poul Ravnsbæk, skovrider i Naturstyrelsen i Midtjylland.

Konkrete mål:

  • 23 hektar moser ryddes for krat og buske
  • 83 hektar skov ryddes for at lave ny hede og overdrev
  • 55 hektar nye græsningsarealer
  • 57 hektar med nye skovmoser og anden såkaldt naturlig hydrologi
  • 73 hektar ny græsningsskov i Feldborg Sønderskov
  • 68 hektar med bevaring af ældre løvtræ i bl.a. Kompedal Plantage, Gludsted Plantage og Nørlund Plantager.

 

Link til planens afsnit:



Plan har været i høring

Afslutning af høring af driftsplanen for Naturstyrelsen Midtjylland. Planen var i høring fra 20. marts til 20. maj 2015

bliv-hoert-driftsplaner.jpg

Driftsplanen for Naturstyrelsen Midtjylland har været i offentlig høring i perioden fra den 20. marts 2015 til den 20. maj 2015. Alle blev inviteret til at kommentere både de konkrete forslag i planudkastet og mere generelle forhold vedrørende Naturstyrelsen – Midtjyllands arealer og arealdrift. Der er indkommet indlæg fra 11 forskellige parter.

Se følgebrev, høringsnotet og høringsliste herunder

Følgebrev

Høringsnotat

Høringsliste

Du kan herunder stadig finde høringsbrevet samt den nationale og lokale høringsliste fra høringsperioden.

Høringsbrev

Høringsliste - national

Høringsliste - lokal

 



Løbende planændringer

Løbende ændringer i driftsplanen fremgår herunder

En vedtaget driftsplan gælder i en 15 årig periode. Ændringer i driftsplanen forekommer som hovedregel kun i forbindelse med en midtvejsrevideringen efter 7-8 år. Såfremt der sker ændringer før eller efter midtvejsrevideringen vil de fremgå herunder.

Planændringer:

  • Der er ikke foretaget nogen planændringer

 

Sådan bliver en driftsplan til

driftsplaner-proces-horisontal.png