Esrum Sø

1. Mål og planer

Området omfatter Esrum Sø og bredarealer mod øst og syd, herunder havnene i Sørup og Fredensborg. Hvor søen grænser mod Gribskov er bredarealerne medtaget under denne.

1.1a Overordnede målsætninger

I Esrum Sø området prioriteres særligt naturbevaring og mulighederne for det stilfærdige friluftsliv højt.

Søens naturværdier skal sikres en gunstig bevaringsstatus gennem udmøntning af Natura2000 plejeplanen.

Friluftslivet på og i tilknytning til søen søges understøttet med faciliteter som havne, broer og overnatningspladser m.m.

1.1b Planlagte tiltag

Reglerne for færdsel på søen er fastlagt i et regulativ fra 1962.

Det er planlagt at modernisere reglerne for færdsel på søen indenfor den førstkommende 5-6 års periode. Det planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området. Tiltaget vil ikke medføre ændringer af søens udseende.

1.2 Landskabsplan

Esrum sø fremstår som et markant landskabselement og skal også fremover fremstå som en stor søflade uden væsentlige forstyrrelser.

Størrelsen og udseendet af Sørup Havn og Fredensborg Havn bevares nogenlunde uændret.

2.Landskabsplan
Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

Bortset fra små mosearealer med ellesump er der ikke skov i området. Skovene som støder op til søen er beskrevet i områdeplanerne for Gribskov og for Fredensborgskovene.

1.4 Naturpleje

Det forventes ikke at være nødvendigt at foretage naturpleje på søen i den kommende planperiode.

Der er et potentiale for ved afgræsning at etablere et biologisk interessant rigkær på et bredareal ved Kobæk Vig (del af afd. 401b). Tiltaget kan dog kun gennemføres, hvis der kan etableres samgræsning med en eller flere af søens naboer. 

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

De to havne: Sørup Havne og Fredensborg Havn fastholdes som meget værdifulde lokale kulturmiljøer.

Der er ingen registrerede fortidsminder i området.

1.6 Friluftsliv

Søen skal vil også i den kommende periode kunne huse et stilfærdigt, men aktivt friluftsliv, som søges understøttet med faciliteter som havne og broer, samt med opholds og overnatningspladser m.m. på tilstødende områder.

Regulativet for brugen af søen planlægges moderniseret i den kommende periode.

Sørup Havn, Fredensborg Havn, et bælte langs bredden fra Fredensborg Roklub til og med Skipperhuset, et område ud for kano- og kajakklubben i Nødebo og et område udfor Pibergården udlægges som facilitetszone for at sikre mulighed for placering af faciliteter til roklubben, kano- og kajakklubben, sejlklubberne, kano- og kajakudlejning, bådeudlejning, samt badestrand ved Fredensborg Havn.

Møllekrogen i søens sydende er fuglereservat uden adgang for offentligheden og indgår derfor ikke i friluftszoneringen.

Den øvrige del af søen er friluftszone.

4.friluftsplan
Kortet viser planen for inddeling af søen i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

2. Beskrivelse


2.1 Generelt

Esrum Sø ligger i Nordsjælland, mellem Hillerød, Fredensborg og Esrum. Mod vest grænser søen på en lang strækning direkte op til Gribskov. Gribskov og Esrum Sø udgør til sammen et meget stort statsejet kerneområde centralt placeret i Nordsjælland.

Søen har en vandflade på 17, 2 km 2 , hvilket er Danmarks næststørste søareal. Med en gennemsnitsdybde på 13,5 m er Esrum Sø Danmarks vandrigeste sø.

5.Nuværende arealanvendelse

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling for ikke skovbevoksede arealer (området omfatter ikke skovbevoksede arealer):

Areal i hektar

Søer og vandløb

Mose

Andet

I alt

Esrum Sø

1.723,4

10,1

2,8

1.736,3

 Tabel: Lysåbne naturarealer og øvrige ikke skovbevoksede arealer.

2.3 Landskab

Esrum Sø ligger i et kuperet landskab, som blev dannet under sidste istid. Øst for randmorænerne, som nu er dækket af Gribskov, efterlod isen en stor klump dødis.

Senglaciale aflejringer i Nødebo viser, at dødisen den gang har blokeret afløbet fra området til et niveau 12-14 meter over det nuværende vandspejl.

Ved afsmeltning dannedes det hul i landskabet, som nu udfyldes af Esrum Sø. Søen ligger som en skål i landskabet. Under vandet har den form som et stort badekar, med relativt stejle skrænter tæt på søbredden, og et stort ret jævnt bundareal på 18 – 22 meters dybde. Den største vanddybde er 22,3 m.. Det gør den til Danmarks vandrigeste sø med et volumen på 233.000.000 m 3 .

I nordvestenden af søen ved Sandporten findes et mere lavvandet område med sandbund.

Søen har 3 karakteristiske bugter i nordenden og den smalle Møllekrogen i sydenden.

Tilløbene til søen er flere små vandløb. Udløbet, Esrum Å, findes i søens nordlige ende. I forhold til søens størrelse er afstrømningen gennem åen meget lille.

Søens opland mod vest er skovbevokset. Nord og øst for søen findes et relativt åbent landskab med spredtliggende gårde og huse. Området er efter nordsjællandske forhold relativt upåvirket af bymæssig bebyggelse, større veje og andre tekniske anlæg, på nær mod syd, hvor søen støder op til byerne Nødebo, Sørup og Fredensborg samt den skovbevoksede Fredensborg Slotspark.

Det bakkede terræn byder på flere gode udsigter, bl.a. fra Høbjerg ved Såne.

Oplandet til Esrum Sø er 6.200 ha stort og udgøres primært af dels den østlige halvdel af Gribskov og dels en række landbrugsarealer og mindre skovarealer øst for søen. Landbrugsdriften er primært ekstensiv med relativt få husdyr dog med en del rideheste og den samlede belastning med næringsstoffer, der strømmer til søen, er lille.

Søens vandstand for henholdsvis sommer og vinter er fastlagt ved en højesteretsdom i 1791 og er ikke blevet ændret siden. Der er ved søens udløb sat en flodemålssten med en indhugget rille. Rillens underkant er flodemålet, d.v.s. højeste sommervandstand som er 9,38 meter over havet (9,32 DVR90). Vandet må i sommerperioden 1.5. - 30.9. ikke holdes over dette mærke, mens det i de øvrige måneder må holdes 4 tommer (= 10 cm) over.

Søen omkranses primært af mindre skrænter med en stenet bred, samt af mindre mosearealer af varierende bredde. Kun en meget begrænset del af disse indgår i området.

2.5 Natur

Fuglelivet på Esrum sø er mangeartet. Hvinanden, som tidligere var sjælden som ynglefugl i Danmark, er efter en målrettet opsætning af redekasser, i dag nærmest blevet en karakterfugl for Esrum Sø.
De almindeligste fuglearter er hvinand, blishøne, gråand, troldand, toppet lappedykker, knopsvane og fra omkring 1985 en betydelig mængde skarv. Antallet af ynglende skarver i kolonien ved Møllekrogen i den sydlige ende af søen kulminerede i 2004 med 677 reder og er siden faldet jævnt til 349 reder i 2011.
Havørne ses ofte ved søen, specielt i vinterhalvåret.

Søen er normalt klarvandet med stor sigtedybde. Der er et rigt planteliv og mange fisk. Esrum Søs fiskebestand består bl.a. af søørred, ål, gedde, aborre, hork, brasen, skalle, suder og løje.

2.6 Kulturmiljø

Området omkring Esrum Sø har langt tilbage i tiden været præget af aktiviteter fra kirke og kongemagt. Det vidner bl.a. Esrum Kloster og Fredensborg Slot om.

Søen har været af stor betydning for leverancer af fisk til klosterets og senere til hoffets forbrug. Netop denne funktion er årsagen til, at kongemagten forbeholdt sig ejendomsretten til hele søen.

I begyndelse af 1800 tallet blev Esrum Kanal gravet fra søens nordende til Snevret Skov nord for Esrum. Kanalen blev anlagt til at transport af træ fra Gribskov til Kattegat. I dag findes stadig rester af kanalsystemet på næsten hele strækningen fra søen til "Væltningen" i Snevret, hvor træet blev omlastet til mindre både for videre transport ad Esrum Å.

Udløbet fra søen er Esrum Å.

Åen ligger ikke i sit naturlige løb, men er forlagt for at sikre vand med tilstrækkelig faldhøjde til vandmøllen på Esrum Møllegård.

Hvor Døde Vig udmunder i søen, findes et undersøisk stendige fra spidsen af "Næbbet" til land. Digets oprindelse og funktion kendes ikke.

2.7 Friluftsliv

Møllekrogen i søens sydende er i et tillæg til "Regler for færdsel m.v. på Esrum Sø" udlagt som fuglereservat med sejladsforbud .

Bortset fra dette er søen tilgængelig for en bred vifte af friluftsliv.

Badning

Esrum Sø er meget ren og vandet er normalt godt at bade i. Der er tilkørt strandsand og opsat badebro ved Fredensborg Havn, men der bades også fra mange andre steder langs bredden og fra broer rundt om søen.

Der har dog siden sommeren 2001 jævnligt været få tilfælde, hvor badende er blevet angrebet af "swimmers itch", som forårsages af en ikte, der normalt værtsskifter mellem vandsnegle og svømmefugle. Ikten hører til den rene ferskvandssøs dyreliv.

Lystfiskeri

Der har i en lang årrække været drevet erhvervsfiskeri og lystfiskeri i Esrum Sø. Erhvervsfiskeriet ophørte ved udgangen af 1997.

Blandt lystfiskere er søen specielt kendt for sine flotte gedder og store bestand af aborrer.
Der findes en lille bestand af søørreder. Den største, kendte søørred var en hanfisk, der blev fanget i Esrum Sø i 1996. Den vejede 8,25 kg., hvilket er danmarksrekord.

Siden erhvervsfiskeriets ophør har lystfiskeri efter ål været tilladt.
Der er frit lystfiskeri på søen, dog må man ikke færdes i rørzonen.

Sejlads

Naturstyrelsen har 2 mindre havne i søen, Sørup Havn og Fredensborg Havn. Herudover er der i Fredensborg en meget aktiv roklub og i Nødebo en stor kano- og kajakklub samt en mindre sejlklub.
Fra Skipperhuset i Fredensborg udgår "færgesejlads" med 2 store motorbåde. Færgefarten har lejet den tidligere skovløberbolig Fændrikhus, med henblik på cafedrift og naturrum, samt offentlige toiletter.

Ved Skipperhuset i Fredensborglægger Færgefarten hus til en kanoudlejning.

På institutionen Pibergården, er der en "Grejbank" med udleje af friluftsudstyr bl.a. kanoer og havkajakker.

Offentlig sejlads på søen er tilladt efter regler fastsat i en særlig bekendtgørelse for søen.

Isætning af både kan efter aftale med havnefogeden ske fra slæbestedet i Sørup havn.

Mange naboer har efter aftale med Naturstyrelsen anlagt private broer i søen. Der opkræves en mindre, årlig afgift for tilladelse til at have broerne.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Esrum Sø er en del af Natura 2000 område nr. 133 "Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov". Hele søen indgår i EF-habitatområde H190 "Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov". Den sydlige ende af søen indgår også i Fuglebeskyttelsesområde F108 "Gribskov".

Søen omfatter arealer af både næringsrig sø (3150) og kransnålalgesø (3140).

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 §3 områder

Sø og opgrødearealer er i sin helhed omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3.

Der er kun få og små arealer med rør, siv, krat og elleskov.

Der er kun adgang til Naturstyrelsens "tørre" arealer mod nord og øst fra vandsiden.

Naturstyrelsens tørre arealer langs vestsiden af søen hører under områdeplan 7 for "Gribskov".

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Esrum Sø er delt mellem 4 kommuner. Hillerød mod sydvest, Gribskov mod nordvest, Helsingør mod nordøst og Fredensborg mod sydøst.

Fredensborg Havn og Sørup Havn ligger i byzone i Fredensborg Kommune. Resten af Esrum Sø ligger i landzone.

Fredensborg Havn er i kommuneplanramme FR 04 udlagt som grønt rekreativt område. Havnen er i lokalplan F32 for Sørups nordlige del udlagt som grønt område, der kun må bebygges med bygninger til områdets drift.

Sørup Havn er i kommuneplanramme FR 08. udlagt som grønt rekreativt område. Havnen er i lokalplan F33 for Sørup landsby, delområde IV udlagt til havneformål og grønt område, der kun må bebygges med bygninger nødvendige for havnens drift.

Den del af søen, der ligger i Helsingør Kommune, er i kommuneplanrammerne udlagt til jordbrugsområde. Ramme L 11.

3.4 Fredninger og vildtreservater

En del af bredzonen omkring Esrum Sø er omfattet af fredningen "Esrum Søs Omgivelser", reg.nr. 01220.00, OFN-kendelse af 11/3-1952. 

Formålet med fredningen er "at beskytte udsigten over søen og bevare de landskabelige skønhedsværdier, der har betydning for landskabet omkring søen."

Fredningen omfatter kyststrækningen mod nordøst fra Esrum Å til Endrup, samt mindre strækninger mellem Sørup og Nødebo i varierende bredde, dog mindst 100 meter, fra søfladen. Dermed omfatter den også de steder på strækningen, hvor Miljøministeriet er bredejer.

Fredningen er opdelt i flere zoner med forskellige bestemmelser. For 100 meter-zonen er det i princippet en status quo-fredning med forbud mod bebyggelse (dog kan der frit opføres bygninger til landbrugsdrift), tilplantning, fjernelse af bevoksning, terrænreguleringer og anlæg af enhver art.

Se kendelsen her.

Forbuddet mod fældning af træer ved søbredden viger dog på en kort strækning nord for Fredensborg Slotspark for hensynet til udsigten fra Brede Allé, der er fredet ved OFN-kendelse af 20/7 1936, reg.nr. 00493.00.

Se kendelsen her

Møllekrogen er i 1989 ved et tillæg til "Regler for færdsel m.v. på Esrum Sø" udlagt som fuglereservat med sejladsforbud.

3.5 Drikkevandsinteresser

Esrum Sø ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser. En randzone nord for Fredensborg (opland til Endrup Vandværk) ligger dog i område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Esrum Sø er ikke omfattet af råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udpeget naturskovsarealer i området.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Findes ikke i området.