Freerslev Hegn og Brødeskov

1. Mål og planer

Denne områdeplan omfatter småskovene sydvest for Hillerød: Freerslev Hegn inkl. Gl. Kielskov, Brødeskov inkl. Store Hestehave samt Tirsdagsskoven.

1.1a Overordnede målsætninger

I området prioriteres særligt produktionshensynet højt. I Tirsdagsskoven prioriteres hensynet til friluftslivet dog højest. Stedvis i de andre skove lægges der dog også stor vægt på naturværdierne og friluftslivet.

1.1b Planlagte tiltag

Der er ikke planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode.

1.2 Landskabsplan

Områdets skove er alle løvtræsdominerede og skal fortsat være det.

I Freerslev bevares de lysåbne områder, herunder Bøllemosen, som er et større lysåbent område med eng og mose, der grænser op til et areal med græsningsskov i den nordøstlige del af skoven (afd. 2913). Generelt fastholdes de lysåbne arealer i skoven, og det vurderes løbende om der hensigtsmæssigt kan genskabes flere vådområder.

I Brødeskov sikres lysåbne arealer, blandt andet moserne, hvoraf der finde en større askemose i
nordenden af skoven og det vurderes om der hensigtsmæssigt kan genskabes flere vådområder. Derudover kan der etableres afgræsning på et areal i den sydøstlige del af skoven (afd. 1074), hvis det kan ske i sammenhæng med pleje af den tilstødende privatejede, naturfredede del af Børstingerød Mose.

I Tirsdagsskoven bevares de to små, lysåbne arealer.

2 Landskabsplan
Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

I områdets skove er jordbunden generelt velegnet til dyrkning af løvtræ.

I Freerslev Hegn er de centrale dele tidvis vandpåvirkede og velegnede til egedyrkning. Her er derfor udpeget skovudviklingstype 22 Eg med lind og bøg samt skovudviklingstype 21 Eg med ask og avnbøg.

På de mere veldrænede jorder i den sydlige ende samt i den nordøstlige del af skoven her også omfattende Gl. Kielskov er valgt skovudviklingstype 12 Bøg med ask og ær. I den nordligste del er udpeget skovudviklingstype 13 Bøg med douglasgran og lærk.

Størstedelen af Brødeskov er velegnet til dyrkning af bøg. Hovedparten af Brødeskov er derfor udpeget skovudviklingstype 12 Bøg med ask og ær. I den sydlige del skovudviklingstype 14 Bøg med gran. På lidt lavtliggende fugtigere arealer i den nordlige ende samt et område i sydøst er valgt skovudviklingtype 21 Eg med ask og avnbøg.

I Tirsdagskoven er der udpeget skovudviklingtype 22 Eg med lind og bøg.

Forudsætningerne for vedproduktion er gode på store dele af arealerne. De velformede bevoksninger er et godt udgangspunkt for en langsigtet udvikling i retning af de ønskede skovudviklingstyper.

Hvor det er muligt anvendes naturlig foryngelse. Ældre løvtræbevoksninger forynges langsomt, dvs at overstanderne holdes i en længere periode.

Ved konvertering af nåletræsbevoksninger, hvor der ikke er et potentiale for naturlig foryngelse, er det nødvendigt foretage afdrift og efterfølgende at anlægge en ny kultur. Denne vil tage udgangspunkt i træartssammensætningen i den udpegede skovudviklingstype. På nåletræsarealer hvor det er muligt at anvende naturlig foryngelse indbringes indblandingsarter ved plantning.

Lavtliggende arealer dyrkes ekstensivt med rødel og forhåbentlig et indslag af sund ask.

3 skovudviklingsplan
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

Nordligt i Brødeskov omkring Slåenbækvej og Slåenbæk afsøges mulighederne for udvikling i retning af skov med højere biodiversitet.

Sydøstligt ved Børstingerød Mose afsøges mulighederne for et plejeprojekt for mosen på tværs af ejer- og myndighedsforhold.

I Tirsdagsskoven søges de små, lysåbne partier midt i skoven opretholdt.

I Freerslev Hegn plejes den centralt beliggende Bøllemose (afd. 2913) fortsat med græsning og slåning af træopvækst.

Engstykket der forbinder Freerslev Hegn og Gl. Kielskov (afd. 2910 og 2943) plejes ligeledes med græssende dyr.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Plejetilstanden for fortidsminderne i områderne er generelt tilfredsstillende.

Gravhøjene tilses og plejes med års mellemrum idet der søges etableret et bevoksningsdække så højene ligger i halvskygge hvorved synlighed i landskabet og plejeindsatsen søges afbalanceret.

Ligeledes søges Svenskegrøftens skrænter samt jordiger i skoven holdt i en tilstand, hvor synlighed og bevaring afbalanceres med bevoksningsdække.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

I Freerslev Hegn er Freerslevhus er lejet ud til skole- og fritidsbrug. Der er etableret en del faciliteter i tilknytning til Freerslevhus og der skal være muligheder for at videreudvikle projektet. Et område omfattende Freerslevhus med have og nærmeste omgivelser er derfor udlagt til facilitetszone.

Hovedparten af Freerslev Hegn og Gl. Kielskov, som hidtil har været B-skov, skal også fremover være steder for den stille skovgæst og er derfor udlagt som stillezone, dog med to mindre facilitetszoner, der skal understøtte den stille brug, nemlig en parkeringsplads mod nordøst og plads til et fugletårn ved Bøllemosen.

Brødeskov og Store Hestehave er udlagt som friluftszone stort set uden andre faciliteter end parkeringspladser ved vejen gennem Brødeskov. Der er ingen faciliteter i Store Hestehave.

Tirsdagsskoven er udlagt som friluftszone med en facilitetszone ved den eksisterende grillplads. Det forventes ikke at øge antallet af faciliteter, men at bevare den meget benyttede grillplads (afd. 1048).

4 Friluftsplan
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Området består af mindre løvskove i og ved Hillerød. Freerslev Hegn ligger sydvest og Brødeskov syd for byen, mens Tirsdagsskoven er helt omsluttet af byen. Administrativt regnes Gl. Kielskov som del af Freerslev Hegn og Store Hestehave som del af Brødeskov.

Skovene er gamle statsskove med en stor andel af bøg og eg.

Tirsdagsskoven er meget brugt af publikum. De øvrige skove ligger trods den korte afstand til byen omgivet af landbrugsarealer og er kun moderat benyttet af publikum.

5 Nuværende arealanvendelse
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Picea-arter

Ædel-gran

Andet nåletræ

Ikke skov-bevokset

Total

Freerslev Hegn og Brødeskov

200,4

99,9

51,7

16,2

40,4

4,1

5,8

47,9

466,4

 Tabel: Skovarealer og ikke skovbevoksede arealer.

Areal i hektar

Søer og vandløb.

Eng

Mose

Slette

Ager

Vej

Andet

I alt

Freerslev Hegn og Brødeskov

0,5

13,9

13,2

0,8

2,0

9,5

8,0

47,9

 Tabel: Lysåbne naturarealer og øvrige ikke skovbevoksede arealer.

2.2 Jordbundsforhold

Brøde Skov ligger i et morænelandskab, som stiger 15-20 meter fra nord mod syd. Jordbunden består overvejende af moræneler, med partier af ferskvandstørv og ferskvandsgytje i den sydlige ende af skoven.

Store Hestehave ligger på moræneler med partier af ferskvandstørv.

Freerslev Hegn ligger på en mosaik af områder med moræneler og ferskvandstørv i den vestlige del og en mosaik af ferskvandstørv og smeltevandsaflejret sand og grus i den østlige del. Jorden er næringsrig og mange steder under tidvis vandpåvirkning, hvilket gør flere af arealerne til gode egelokaliteter. Terrænet falder ca. 15 m. fra nordøst til sydvest.

Tirsdagsskoven er frodig og ligger i sydvest på et højere liggende område med moræneler, og i nordøst på et lavere liggende område med ferskvandstørv. I en nord/syd gående retning falder terrænet jævnt ca. 5 m.

2.3 Landskab

De tre små løvskove Freerslev Hegn, Store Hestehave og Brødeskov, ligger som øer i det ret flade landskab, alle omkranset af agerlandskab

Freerslev Hegn ligger vest for Hillerød i det åbne landbrugsland.

Landskabskarakteren er fladt og bølget agerland.

Freerslev Hegn består overvejende af bevoksninger af bøg og eg, med indslag af ær, ask, birk og rødgran. Egebevoksningerne er primært i den nord og vestlige del af skoven. Mod syd findes et skovbryn med hasselbuske, der søges bevaret.

Der er flere lysåbne arealer bl.a. mosearealer i den østlige del af skoven bl.a en askemose(afd. 2936) og en mose ved Gl. Kielskov. I den sydlige del af skoven er mosen Lygteholmen (afd. 2932).

Bøllemosen (afd. 2913) er et meget varieret og værdifuldt naturområde i skoven.

Brødeskov ligger øst for Nørre Herlev og gennemskæres i vest af Hillerød Motorvejen.

Landskabskarakteren er fladt og bølget agerland. Der er en enkelt lidt større mose, en askemose i nordenden, der ud over nogle mindre mosearealer.

Brødeskov består overvejende af bøgebevoksninger med indslag af eg, ask, ær og rødgran. Egebevoksningerne er især i kanten af skoven blandt andet mod øst og nord. Brødeskov rummer en frodig muldskovbund.

Store Hestehave er trods navnet en lille bøgeskov.

Tirsdagsskoven er en meget lille skov, og ligger i den sydøstlige del af Hillerød. Bevoksningen er næsten udelukkende mellemaldrende eg med en veludviklet underetage. Der er to meget små lysåbne engarealer. Skoven bærer meget præg af at være en bynær skov med en række trampestier.

2.4 Skoven

I alle områdets skove dominerer løvtræerne og deres produktionspotentiale i disse skove er godt.

Egen trives godt og er i blanding med bøg, ær og ask udbredt på de lerede moræneforekomster. Egen findes også på de grusede morænebakker samt på de flade partier med smeltevandssand. Her er den især i blanding i blanding med skovfyr, bøg, birk, lærk, hassel, hvidtjørn mm.

Bøgen findes både på de lerede og på de grusede dele af morænelandskabet. Oftest i blanding med ær og ask. Her ses en god vækst og tilfredsstillende formudvikling. Enkelte steder er konstateret fregnedannelse i mellemaldrende bevoksninger.

På de lavtliggende arealer er der traditionelt dyrket ask og rødel. Enkelte steder ses rester af gammel stævningsskov f.eks. lige nord for Bøllemosen. Det er et særkende ved askemoserne, at de oftest har en meget tæt underetage af almindelig hæg.

Naturlig foryngelse af bøg og ær anvendes i vid udstrækning i skoven, mens egen som oftest må indplantes.

Genkultivering efter afdrift af især nåletræ anvendes, hvor det ikke er muligt at forynge naturligt. Foryngelse vanskeliggøres af forekomst af bjergrørhvene. Hegning af kulturer er nødvendig p.g.a. højt vildttryk.

Kvalitetsmæssigt er de fleste bevoksninger gode, men der ses rundt om også eksempler på bevoksninger af dårlig kvalitet.. Eksempelvis ses i afd. 2934a nord for vejen bøg af hollandsk afstamning (Hetlock) med en meget dårlig formudvikling. Herudover er der også en del bevoksninger etableret som hejsterkulturer efter stormen i 1981 med efterindplantede hjælpetræarter, især rødgran. Disse bevoksninger forventes ikke at kunne udvikle sig kvalitetsmæssigt optimalt på kort sigt, men på længere sigt forventes en god udvikling idet genetikken er i tilfredsstillende. Dette gælder bl.a. afd. 2934a syd for vejen, der består af bøg fra Sihlwald.

I den nordlige del af Freerslev Hegn omkring Bøllemosen findes et areal med græsningsskov etableret i slutningen af 1970´erne.

6 Særlig beskyttet skov
Kortet viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

Sydøstligt i Brødeskov (afd. 1074) samt lige uden for skellet ligger Børstingerød Mose. Inden for skovgærdet anvendes lavskovsdrift under højspændingskablerne der passerer skoven. Området rummer sammen med mosen uden for spændende natur og naturpotentialer ved evt. øget plejeindsats. Ligeledes rummer skovbevoksningerne i de nordlige områder om Slåenbæk og Slåenbækvej gode naturkvaliteter og potentialer.

I Freerslev Hegn findes større lysåbne mose- og engområder centralt ved Bøllemose og mod øst ved Gl. Kielskov.

Sydligt i den del af Freerslev Hegn som kaldes Snevret findes et mindre moseparti omkring Lygteholmen (afd. 2932) samt en lysåben større askemose østligt (afd. 2936).

Nogle af skovpartierne har et ganske højt naturindhold, som følge af at skoven er anlagt på "vanskelige jorder".

2.6 Kulturmiljø

Brødeskov og Freerslev Hegn har begge fået fastlagt deres grænser med skovinddigningen i 1780’erne.

Freerslev Hegn blev samlet af de dårligste skov- og overdrevs partier fra Freerslev, Kiel og Harløse. Oprindeligt planlagde von Langen et større skovområde, men kun de dårligste jorder endte inden for skovgærdet. Der ses derfor kun få spor af tidligere agersystemer i denne skov.

Lidt anderledes er det i Brødeskov som rummer flere marker fra de omliggende landsbyer Nr. Herlev og Hammersholt.

Tirsdagsskoven har sit lidt pudsige navn fra områdets anvendelse i 1600-tallet. Vest for Frederiksborg Slot lå et område som var opdelt i 7 græsningsvange som hver især var opkaldt efter den ugedag hvor vangen så blev benyttet. Ved siden af "Tirsdagsvang" lå et lille skovområde som så blev kaldt Tirsdagsskoven. Skoven fik som andre skove fastlagt sine ydergrænser omkring 1780 og blev dermed bevaret medens alle andre spor af diger og vange fra anvendelsen for omkring 400 år siden for længst er væk.

Store Hestehaves navn har en tilsvarende oprindelse. Den lille skov lå i et af det kongelige stutteris store græsningsarealer.

I Freerslev Hegn findes 2 langdysser, lidt hulveje og lidt højryggede agre.

I Brødeskov er rigdommen på fredede fortidsminder noget større. Fem dysser eller dyssetomter og seks bronzealderhøje er registreret. Som nævnt findes der rester af agersystemer og yderligere er der registreret jorddiger og hulveje.

Nogle af fortidsminderne har navne: Østligt findes langdyssen "Kongestenene" og omtrent midt i skoven, syd for vejen mellem Nr. Herlev og Hammersholt findes den anseelige bronzealderhøj "Pughøj". Navnet indikerer at der til denne høj knytter sig tidligere tiders fortællinger og overtro: En "puge" er et gammelt ord for nisse, som formodes at have boet i højen.

Gående fra sydvest til nordøst snor Frederik d. II’s Kanal også kaldet Svenskegrøften sig knap 2 km gennem skoven. Der er tale om et led i de betydelige anlæg i Nordsjælland med henblik på at skaffe vand fra oplandet til Frederiksborg Slot. Sine steder er anlægget i skoven op mod 32 meter bredt og med en højde fra kanalbund til kronen på den opkastede vold på op imod 6 meter. Kanalsystemet i Brødeskov har været den del af ca. 6 km gravet forløb med henblik på at føre vand fra den nu helt tørlagte Kollerød Sø til slottet.

2.7 Friluftsliv

Freerslev Hegn ligger tæt på Hillerød by, men afskåret fra denne af en motortrafikvej. Den bruges derfor mest af lokale beboere og af skoleelever fra Hillerød Kommune.

Nord for Freerslev Hegn ligger en del rideskoler/hesteudlejere, som er flittige brugere både af skovens ridestinet på 6,4 km og skovens øvrige skovveje og stier. Der er et fugletårn ved en Bøllemosen i skovens nordlige del.

I skovens sydlige del ligger Freerslevhus, som bruges af Hillerød Kommune til skole- og fritidsformål for børn og unge. Der er en del faciliteter knyttet til grunden, så som tipi med bålsted, klatrevæg m.m..

Tirsdagsskoven ligger inde i Hillerød omgivet af industriområder og kolonihaveområde. Den er udpeget til hundeskov og har en stor åben grillplads, som er meget benyttet. En bred cykel- gangsti på langs gennem skoven indgår som del af Hillerød bys stisystem.

Brødeskov bruges af beboerne i Nørre Herlev og af Hillerød Kommunes Børne-Naturgård Egely, der ligger lige udenfor skoven. Der findes to mindre p-pladser med velkomst skilte. Regional Cykelrute 31 "Hillerød-Farum" passerer gennem den nordlige del af Brødeskov. Et areal i østkanten af skoven er udlejet til Forsvaret og er ikke tilgængeligt for publikum.

Store Hestehave ligger afsides, ret utilgængeligt og er uden særlige attraktioner, så den bruges næppe af andre end de nærmeste naboer.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen dele af området er udpeget som Natura 2000 område.

3.2 §3 områder

Området omfatter især store arealer med §3 eng og mose. Derudover findes også andre §3 beskyttede naturtyper.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Hele området er beliggende i landzone.

Et mindre areal i østkanten af Brødeskov er i Allerød Kommunes kommuneplan udlagt i lokalplanramme LI.M.01, der udlægger arealet til militært område. Det pågældende areal er langtidsudlejet til Forsvaret til brug som depotområde.

Området er ikke omfattet af lokalplaner.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Området er ikke omfattet af naturfredninger.

Brødeskov grænser mod sydøst op til Børstingerød Mose, der er naturfredet.

3.5 Drikkevandsinteresser

Hele området ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Området er ikke omfattet af råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

I Freerslev Hegn er der udpeget en del arealer med urørt skov og græsningsskov. I Brødeskov findes et lille areal med urørt skov:

Skov nr.

Navn

Afd.

Litra

Anv

Årg

Areal

Formål

307

Freerslev hegn

2911

b

EG

1801

0,7

Urørt skov år 1994

307

Freerslev hegn

2913

d

ASK

1944

1,4

Urørt skov år 1994

307

Freerslev hegn

2913

e

BØG

1851

1,4

Urørt skov år 1994

307

Freerslev hegn

2913

f

ASK

1954

0,7

Urørt skov år 1994

307

Freerslev hegn

2918

c

ASK

1915

0,5

Urørt skov år 1994

307

Freerslev hegn

2920

c

REL

1866

0,6

Urørt skov år 1994

307

Freerslev hegn

2920

f

EG

1988

0,3

Urørt skov år 1994

307

Freerslev hegn

2943

a

BIR

1943

4,3

Urørt skov år 1994

603

Brøde Skov

1058

c

BØG

1972

0,5

Urørt skov år 1994

307

Freerslev hegn

2905

b

RGR

1971

1,1

Græsningsskov

307

Freerslev hegn

2905

d

ENG

-

2,2

Græsningsskov

307

Freerslev hegn

2911

b

EG

1801

0,7

Græsningsskov

307

Freerslev hegn

2912

d

EG

1914

1,0

Græsningsskov

307

Freerslev hegn

2913

a

MOS

-

6,2

Græsningsskov

307

Freerslev hegn

2913

b

ENG

-

2,9

Græsningsskov

307

Freerslev hegn

2913

c

ENG

2008

0,6

Græsningsskov

307

Freerslev hegn

2913

d

ASK

1944

1,4

Græsningsskov

307

Freerslev hegn

2913

e

BØG

1851

1,4

Græsningsskov

307

Freerslev hegn

2913

f

ASK

1954

0,7

Græsningsskov

307

Freerslev hegn

2913

g

ENG

2002

0,8

Græsningsskov

307

Freerslev hegn

2926

g

ENG

-

0,7

Græsningsskov

 3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

I Freerslev Hegn er udlagt genbevaringsbevoksninger af ribs, hassel og alm. hæg. Der er udpeget plustræer af eg og der findes et proveniensforsøg i bøg.

Skov nr.

Navn

Afd.

Litra

Træart

Areal

Formål

kode

307

Freerslev hegn

2911

a

ASK

2.07

Genbevaring af ribs og alm.hæg

-

307

Freerslev hegn

2911

c

ASK

0.47

Genbevaring af ribs og alm.hæg

-

307

Freerslev hegn

2912

a

EG

8.06

Plustræsudvælgelse

-

307

Freerslev hegn

2912

b

ASK

1.15

Genbevaring af ribs og alm.hæg

-

307

Freerslev hegn

2912

d

EG

0.99

Plustræsudvælgelse

-

307

Freerslev hegn

2913

d

ASK

1.42

Genbevaring af ribs og alm.hæg

-

307

Freerslev hegn

2924

a

BØG

2.92

Proveniensforsøg

B-3

307

Freerslev hegn

2928

a

EG

5.57

Genbevaring af hassel og alm.hæg

-