Klosterris Horserød Gurre

1. Mål og planer

Denne områdeplan omfatter Klosterris Hegn, Horserød Hegn, Gurre Vang og Risby Vang, herunder Gurre Sø og arealer i Langesø Mose.

1.1a Overordnede målsætninger

I området findes meget store naturværdier og kulturværdier. Disse værdier er koncentreret på arealerne omkring Gurre Sø og Gurre Slotsruin. Delområderne med særlige naturværdier, kulturværdier og landskabelige værdier er samtidig dem der er mest interessante for friluftslivet. Skovene er frodige og med et stort produktionspotentiale. Derfor kan en høj prioritering af disse interesser kombineres med en høj prioritering af vedproduktionen på de øvrige arealer.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

1 Større ændringer

1.2 Landskabsplan

Områdets skove er løvtræsdominerede, dog med et betydeligt indslag af nåletræ, især rødgran i de centrale dele af Klosterris Hegn og i Horserød Hegn.

På længere sigt vil udviklingen gå i retning af mere løvtræ. De eksisterende lysåbne områder og vådområder opretholdes og plejes. Det vurderes løbende, om der i forbindelse med afdrifter kan genoprettes flere vådområder i skovene.

Det etableres et større, lysåbent areal ved Kohavelod i Klosterris Hegn (afd. 4029 og dele af afd. 4030).

Gurre Sø fastholdes som en ret uforstyrret sø.

Omkring Gurre Slotsruin og omkringliggende arealer (bl.a. afd. 4486) undersøges, om der kan udarbejdes et projekt med henblik på at formidle, vise og forbedre de kulturhistorisk særdeles værdifulde forhold, der er knyttet til slotsruinen. Det kan evt. være genskabelse af flere våde områder og etablering af udsigter således, at landskabet bedre understøtter områdets kultur- og naturhistorie.

Langsø Mose søges holdt lysåben (afd. 4809).

2 Landskabsplan
Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

Klosterris Hegn, Risby Vang, den nordlige del af Horserød Hegn og den sydlige del af Gurre Vang skal i fremtiden fortsætte med at være en produktionsskov, drevet efter naturnære principper.

Skovene vil udvikle sig i retning af løvskov med dominans af bøg og arealet med gran forventes gradvis reduceret i takt med, at granarealerne når hugstmodenhed.

Det tilstræbes generelt, at der i muligt omfang genoprettes naturlig hydrologi efter afvikling af hugstmodne granbevoksninger, hvor det kan ske uden væsentlig skade på naboarealer m.v..

Hvis sådanne arealer mod forventning ikke omdannes til vådområder eller lignende værdifulde naturtyper, skal de søges konverteret til træbevoksede arealer i overensstemmelse med skovudviklingstypen. Der vil formodentlig indfinde sig naturlig foryngelse af birk, som kan anvendes som forkultur til indbringelse af mere værdiskabende træarter på sådanne arealer.

Et større område omfattende skoven langs søbredden hele vejen rundt om Gurre Sø og Slotssøen samt tilstødende arealer er udlagt til urørt skov, skovudviklingstype 94. En væsentlig del af dette areal er i dag bøgeskov.

For de øvrige arealer arbejdes der frem mod mere løvskov.

Størstedelen af skovarealet er således udpeget til skovudviklingstype 11 (Bøg).

Undtaget herfra er to arealer i Horserød Hegn, hvor skovens nordøstlige del er udpeget til skovudviklingstype 21 (Eg med ask og avnbøg) og et større lavbundsareal i skovens centrale del er udpeget til skovudviklingstype 41 (Birk med skovfyr og gran).

Skoven forynges såvidt muligt naturligt ved lysning for etablerede grupper af opvækst, og der tages hensyn til forskellige løvtræer, som indblanding i de fremtidige bøgebevoksninger.

3 Skovudviklingsplan
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

Naturplejen søges opretholdt på arealer, som hidtil har været plejet ved nedskæring, græsning eller slåning.

I takt med udviklingen af skovbevoksningerne vil mulighederne for at retablere naturlig hydrologi i drænede områder løbene blive afsøgt.

Mange stednavne i skovene indikerer tidligere tiders mere varierede landskab med masser af moser og små vandhuller. Også Kvartermesterens kort indikerer, at der kan være rige muligheder for retablering af vådområder.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Gurre Slotsruin er områdets mest markante fortidsminde og er et fortidsminde af national betydning.

Der vil i perioden blive undersøgt mulighederne for at få etableret en større indsats omkring Gurre Slotsruin. Arbejdet skal afklare mulighederne for at få indsat ruinområdet i et landskab som i højere grad giver indtryk af det mere lysåbne, våde landskab, som borgen lå i, da den havde sin storhedstid. Herunder bør mulighederne for at hæve vandstanden i området undersøges. I det mindste bør det være muligt at se Slotssøen fra ruinen.

Ud over det landskabelige skal der ses på mulighederne for bedre at formidle selve borgen og de forskellige tilknyttede bygningsværker, hvis eksistens de senere års forskning har vist.

En væsentlig del af Gurre Slotsruins omgivelser indgår i Natura2000 område 131 Gurre Sø og bevoksningerne omkring Slotssøen er udpeget til urørt skov.

Dette kan være i strid med ønskerne om at synliggøre slotsruinens placering i landskabet, men det vurderes, at hensynet til et så betydeligt fortidsminde vil kunne begrunde dispensationer.

Generelt vil der blive arbejdet med de forskellige fortidsminders pleje og fremtræden i landskabet og der skal ske en særlig indsats med henblik på registrering og tydeliggørelse af fortidsminder eller agersystemer, som måske nok er kendt men ikke er registreret i de moderne registranter.

 Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Klosterris, Horserød Hegn og Gurre Vang er et vigtigt friluftsområde med området omkring Gurre Sø, som det mest publikumsbesøgte. I de øvrige dele af skovområdet er der gode muligheder for at opleve fred og ro. Vigtige faciliteter for publikum er p-pladserne ved vej 205 i Horserød hegn og Gurrevej i Gurre Vang. Derudover er grillplads og overnatningsmuligheder ved Gurre Sø vigtige for friluftslivet i området.

Det undersøges, om der kan etableres et fugletårn ved Gurre Sø.

Den eksisterende bro fra Horserød Hegn (afd. 4139) til Store Ø i Gurre Sø planlægges fjernet, så øen kan blive et meget stille og uforstyrret område til gavn for fuglelivet.

Den gule vandrerute rundt Gurre Sø er visse steder i en dårlig stand og skal forbedres.

Der bør i denne sammenhæng sættes ind på at sikre færdselsret for offentligheden efter samme regler som i offentlige skove på den strækning langs søens østbred, hvor stien forløber på en privat ejendom.

Det bør overvejes om ruteforløbet skal opretholdes, alternativt om ruteforløbet bør ændres.

En eventuel hævning af vandstanden i Gurresø, vil gøre passage ad stien vanskelig eller umulig på de strækninger, hvor stien ikke kan omlægges til et højere niveau.

Arealerne nord for vej 205 Esrumvej, omfattende Klosterris Hegn, Risby Vang og den nordlige del af Horserød Hegn udlægges til friluftszone, dog med 3 små facilitetszoner i forbindelse med eksisterende parkeringspladser i kanten af Klosterris Hegn.

Arealerne syd for Esrumvej, omfattende den sydlige del af Horserød Hegn, Gurre Sø og Gurre Vang skønnes ikke at kunne bære større arrangementer oveni den ret intense uorganiserede brug af arealerne. Disse arealer, som tidligere var B-skov udlægges derfor som stillezone, dog med en række små facilitetszoner til eksisterende faciliteter for den stille skovgæst. Det drejer sig om arealer med parkeringspladser ved Esrumvej og Gurrevej, grill- og overnatningspladser ved Gurre Sø.

Desuden udlægges areal omkring Helsingør sportsfiskerklubs broanlæg og arealet ved Gurre Slotsruin til facilitetszone.

4 Friluftsplan
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Klosterris Hegn, Risby Vang, Horserød Hegn, Gurre Sø og Gurre Vang danner et sammenhængende skov- og naturområde, der strækker sig fra Hornbæk i nord til Gurre i syd. Området er næsten hele vejen rundt omgivet af landbrugsland og mindre, privatejede skovarealer.

Skovene er overvejende gamle løvskove med bøg og eg som de dominerende træarter, men med en betydelig andel af rødgranbevoksninger i Klosterris Hegn og Horserød Hegn. Skovene er udprægede produktionsskove, dog med undtagelse af Natura2000 arealerne nærmest Gurre Sø, hvor der er udlagt et større naturskovsområde med plukhugst og med urørt skov.

I området findes mange kulturhistoriske spor. Det vigtigste er Gurre Slotsruin.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Picea-arter

Ædelgran

Andet nåletræ

Ikke skov-bevokset

Total

Klosterris Horserød Gurre

500,6

182,4

29,6

94,2

265,9

22,6

39,4

344,5

1.479,2

 Tabel: Skovarealer og ikke skovbevoksede arealer.

Areal i hektar

Søer og vandløb

Mose

Slette

Ager

Vej

Andet

I alt

Klosterris Horserød Gurre

203,9

50,4

2,7

31,2

25,0

31,3

344,5

 Tabel: Lysåbne naturarealer og øvrige ikke skovbevoksede arealer.

5 Nuværende arealanvendelse
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

2.2 Jordbundsforhold

Området ligger i et morænelandskab, hvor jordbunden overvejende består af smeltevandssand og smeltevandsgrus med områder med ferskvandstørv.

I Klosterris Hegn har terrænet et markant dødisrelief. Jordbunden består næsten udelukkende af smeltevandssand, med indslag af primært ferskvandstørv, men også områder med moræneler og smeltevandsgrus. Der er gennem tiden gennemført omfattende grøftegravning, for at muliggøre tilplantning af arealet.

I Risby Vang består jordbunden i den vestlige del af smeltevandssand og i den østlige del af smeltevandsgrus. Der er spredte indslag af ferskvandstørv. Skoven indeholder flere moser samt mindre fugtige lavninger, men generelt er der gode dræningsforhold.

I Horserød Hegn har terrænet karakter af dødisrelief. Jordbunden består næsten udelukkende af smeltevandsgrus men med mange lave, fugtige arealer med ferskvandstørv. De mest markante konturer findes i forbindelse med den gamle kystskrænt mod Gurre Sø og Store Svends Mose i den vestlige del af skoven. I de mange lavbundsarealer, er der gennemført omfattende grøftegravning for at forbedre mulighederne for skovdriften.

I Gurre Vang består jordbunden primært af smeltevandssand og smeltevandsgrus med spredte forekomster af ferskvandstørv, smeltevandsler og ferskvandssand nord for den gamle kystskrænt mod Gurre Sø. Som helhed er der gode dræningsforhold. Skoven indeholder flere lavbundsarealer, som er udgrøftede og tilplantede, med hovedsageligt med bøg.

2.3 Landskab

Området danner et skov- og sølandskab i jævnt terræn omgivet af generelt ekstensivt bebygget landbrugs- og overdrevslandskab i vekslende terræn.

De primære karaktergivende elementer i området er landskabets næsten skydeskive-lignende opbygning med Gurre Sø i midten, omgivet af Horserød Hegn og Gurre Vang, der igen er omgivet af åbent land, som dernæst igen i vidt omfang er omsluttet af skove. Yderskovene omfatter bl.a. Klosteris Hegn i områdets nordvestlige del. Det samlede skovkompleks i området er på ca. 1.000 ha.

Klosterris Hegn støder op til store privatejede landbrugsområder tilhørende herregårdene Sauntegård og Borsholm gård samt flere andre store gårde. I den sydøstlige ende grænser skoven op til Risby Vang, der danner forbindelse til Horserød Hegn. Mellem Klosterris Hegn og Risby Vang løber landevejen Hornbækvej.

Horserød Hegn ligger umiddelbart nord for Gurre Sø og hænger med smalle skovarealer øst og vest for Gurre Sø sammen med Gurrevang. Skoven gennemskæres af en større øst-vest gående vej, Esrumvej.

Langs Gurre Søs bred finder man ellemoser og på Store Ø samt enkelte steder i skoven, findes der birkebevoksninger. Især i den sydlige del mod Gurresø er skoven frodig og varieret. Der er en flot skovbræmme langs med Gurresø og med flere udsigter over vandet.

Centralt i den vestlige Horserød Hegn ligger en større mose, Store Svends Mose, som blev reetableret i 2008 ved en opstemning. I den vestlige ende af skoven ligger Rodebæks Mose.

Gurre Vang grænser mod øst op til Gurre Slotsruin. Landskabet omkring selve slotsruinen er markant og kuperet. Området er i dag lysåbent og har været afgræsset med får. Da slottet var i funktion var det omkranset af vand. Siden er vandstanden i søen sænket.

Store dele af Gurre Vang er omkranset af stendiger fra begyndelsen af 1800-tallet.

Især i skovens østlige del findes – langs søbredden af Gurre Sø og omkring den noget mindre Slotssøen – ellesumpe og mindre birkebevoksninger. Birk findes også i skovens vestlige ende. Skovens østlige del er ret åben, idet Skovridersletten gennemskærer arealet. Skovridersletten er afgrænset mod vest af et fredskovsdige og mod øst af et bælte af ær, der danner overgang til Slotssøen (med ellesump, sø og mose) og de åbne arealer omkring Gurre Slotsruin.

Gurre Sø er ca. 200 ha stor og ca. 4 m dyb. Søens tilløb er kilder, mindre vandløb og grøfter, afløbet fra søens vestlige ende afleder til Gurre Å.

Der findes fire mindre og en større ø i søen.

Der er et flot og varieret landskab omkring selve søen, som har en meget bugtet bred med flere flotte udsigter ud over vandet. Søbredden er flere steder en rørskov, men der er også elle-askeskov ned til søen nogle steder. Søen ligger i øvrigt meget ugenert næsten uden udsyn til bymæssig bebyggelse.

Tikøb Sømose ligger ved den sydvestlige ende af Gurresø. Mosen er i gennem de seneste årtier tilgroet og området er udlagt til urørt skov. Der er tidligere gravet tørv i mosen og man kan stadig se de dybe, nu vandfyldte huller efter denne aktivitet.

2.4 Skoven

Klosterris Hegn er en produktionsskov med en lille overvægt af løv. Skoven har i mere end 100 år indeholdt et stort nåletræsareal. Det er især rødgran, bøg og eg, der præger arealet, men der findes også bevoksninger af birk, ær, ædelgran og nobilis.

Klosterris Hegn har været brugt som demonstrationsskov i forbindelse med "projekt Rigere Skov" i 1994, og der blev i den forbindelse gennemført en række tiltag bl.a. etablering af en større sø midt skoven. Derudover findes også flere andre søer og vådområder.

Risby Vang er en produktionsskov, hvor bøg og eg er de dominerende træarter. Der er også områder med ær og sitkagran.

Horserød Hegn er domineret af bøg, eg og rødgran men omfatter også en del arealer med birk, sitkagran og grandis.

Bevoksningerne langs Gurre Sø, som i naturskovsstrategien fra 1994 er udlagt til urørt skov er domineret af birk og bøg.

Gurre Vang er domineret af bøg.

Arealerne ved Gurre Sø samt arealet ved Slotssøen nord for Gurre Slotsruin er domineret af birk og el. Disse arealer er i 1994 udlagt til urørt naturskov.

Skoven kan forynges naturligt ved forsigtig lysning for etablerede grupper af opvækst.

6 Særlig beskyttet skov
Kortet viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

Klosterris Hegn er præget af, at det var her kurset "Rigere Skov" blev afholdt i 1994 for alle medarbejdere ved det daværende Kronborg skovdistrikt. Her blev der udarbejdet planer for skoven med hensyn til mere naturindhold, specielt mere vand og flere lysåbne arealer. Det drejede sig især om etablering af søer og våde moser, frilægning af mosearealer for nåletræ samt etablering af skovbryn. Frem til 1998 blev disse planer realiseret og senere præsenteret for offentligheden ved arrangementet "Skovens Dag" i 1999. Efterfølgende har der været gennemført en pleje af nogle af arealerne, typisk ved tynding og nedskæring af træagtig opvækst i udvalgte områder. Endvidere er stemmeværket ved den nye sø i afd.4056 blevet repareret.

Der vil fortsat være behov for vedligeholdende pleje af dette projekt.

Risby Vang: Der har gennem mange år været ynglende ravne i Risby Vang.

Horserød Hegn og Gurre Vang: Et større sammenhængende naturskovsareal er udlagt i Horserød Hegn og Gurre Vang. Det drejer sig om arealer med urørt naturskov langs Gurre Sø samt arealer i plukhugstdrift.

Gurre Sø er hjemsted for et rigt fugleliv. Søen er del af Natura2000 område 131 Gurre Sø, der også omfatter tilstødende dele af Horserød Hegn og Gurre Vang. Søen var oprindelig en af Sjællands reneste og mest næringsfattige, bl.a. med forekomst af vandplanten tvepibet lobelie. Søen blev kraftigt forurenet igennem 1900-tallet, primært ved udledning af urenset spildevand fra Horserødlejren, men dens tilstand er i bedring. Den sjældne lobelie blev sensationelt genfundet i 1990’erne, men har ikke en stabil forekomst.

I Horserød Hegn er flere moser blevet lysåbne efter afvikling af eksisterende rødgran. Det drejer sig f.eks om Store Svends Mose og Rodebæks Mose. I Store Svends Mose er vandstanden hævet i ved lukning af grøfter samt ved opstemning.

I Gurre Vang er flere moser lysåbne efter afvikling af rødgran. Det drejer sig om Første Bromose ved Tinkeruprenden, Tinkerupmose samt flere andre mindre moser.

Skovridersletten ved Valdemarslund er bortforpagtet og ikke en del af Natura 2000-området.

De lysåbne arealer ved Gurre Slotsruin har tidligere været afgræsset med får. Nu bliver området plejet ved slet.

2.6 Kulturmiljø

Gurre Slotsruin er en af landets mest kendte og sagnomspundne ruiner fra middelalderen.

Gurre (Gorwe eller gorugh) betyder sump, hvilket viser tilbage til det landskab, som oprindeligt omgav Gurre Slot.

Ligesom Nordsjællands anden, gamle kongeborg, Søborg, var Gurre placeret i et landskab af vand og sumpe af forsvarshensyn. Det murede tårn i midten af den nuværende ruin er borgens ældste del, formentlig opført i 1100 tallet, men borgen havde sin storhedstid i 13- og 1400-tallet hvor bl.a. Kong Valdemar Atterdag, Dronning Margrete den første og Erik af Pommeren har benyttet kongeborgen. Det er fra Valdemar Atterdag, at citatet "Hvis gud i himlen vil lade mig have Vordingborg og Gurre, så vil jeg lade ham have himlen.", stammer - og den deraf følgende myte om Kong Valdemars natlige, vilde ridt som straf herfor kommer.

Gurre Vang vest for Gurre slotsruin har ligesom området ved Gurre været meget mere præget af våde områder end tilfældet er i dag. Talrige mosenavne, men også navnet "Valdemars Hestehave" minder og middelalderens anvendelse af området som nærliggende vang til græssende dyr. Midt gennem Gurre Vang går den lige "Valdemars Vold" der dog anses for et tidligere anlæg. Anvendelsen er ikke beskrevet, men det forhold at den forbinder lavt liggende områder antyder noget forsvar. Volden fortsætter både sydligt og nordligt ud af skoven og dens fortsættelse mod syd og nord kan genfindes i Krogenberg Hegn og i Horserød Hegn. Gurre Vang har i modsætning til de fleste af Nordsjællands andre skove ydre grænser som er ældre end dem som blev fastlagt i 1780erne. Mod vest ligger således et markant men ikke snorlige stendige, med bl.a. adgangsvejen "Valdemars Port" Det forhold, at det gamle dige snor sig kan genfindes i ordsproget "Det går ud og ind som Kong Valdemars Rumpe".

Blandt øvrige bemærkelsesværdige fortidsminder i Gurre Vang kan nævnes teglovnene nordvest for ruinen samt en Von Langen sten og en flodemålssten.

Klosterris Hegn og Risby Vang har navne som henviser til to ting: Kloster fortæller om tilknytningen af området til Esrum Kloster og "ris" som indgår i begge navne beretter at der er tale om områder som i tiden frem til skovudskiftningen var præget af "ris" altså kratskov med tornede buske og andre former for lavstammet bevoksning. Denne type områder var ofte delt mellem flere bysamfund og der kan opregnes arealer tidligere tilhørende 5 omliggende landsbyer inden for området. Som for andre områder i Nordsjælland er de nuværende ydre grænser fremkommet efter skovudskiftningen i 1780’erne. Risby Vang der dog tilkommet lidt senere idet man ved nedlæggelsen af en gård i 1801 simpelthen lagde gårdens vang til skoven. Der kendes flere vangesystemer i skovene samt 12 markante dysser og gravhøje. I Risby Vang ses også spor efter bebyggelsen "Birkehus" som fremgår af kortet over Risby Vang 1790. Sydligt i Klosterris Hegn har været et af de tidlige anlæg af "von Langens skovplantager".

Horserød Hegn har som de fleste øvrige skove fået fastlagt sine grænser ved skovudskiftningen i 1780’erne. Forud har området været en del af det større skovområde Tikøb Nord Skov, men der findes i skoven flere systemer af oldtidsagre ligesom selve navnet antyder tidligere tiders anvendelse til græsningsvange. Der findes 11 dysser, røser eller gravhøje. Valdemars Vold genfindes også i Horserød Hegn. Af sten kan nævnes en Skålsten med mindst 35 skåltegn samt 2 kendte von Langen afdelingssten.

Midt i skoven byggede man under 1. verdenskrig Horserødlejren som et dansk humanitært initiativ til husning og behandling af syge russiske krigsfanger, der blev overført fra Tyskland. En tilsvarende lejr for tyske og østrig-ungarske krigsfanger blev opført i Jylland.

I mellemkrigstiden blev Horserødlejren anvendt til svagbørnskoloni indtil den i 1940 blev taget i brug som interneringslejr.

I 1945 blev Horserødlejren omdannet til fængsel og kendes i dag som Horserød statsfængsel.

2.7 Friluftsliv

Det ret store sammenhængende skovområde giver gode muligheder for en fredelig skovtur. Området har som helhed et lavere publikumsbesøg end skovene tættere på Helsingør.

Området byder på mange muligheder for naturoplevelser. Især området ved Gurre Sø med etablerede udsigtskiler samt afmærket vandrerute giver muligheder for enestående naturoplevelser.

Der er derfor flest besøgende i området omkring Gurre Sø, og stien rundt omkring er den foretrukne rute for de fleste skovgæster.

Også Gurre Slotsruin tiltrækker mange besøgende bl.a. en del turister i bus eller på cykel.

Klosterris Hegn har trods beliggenheden tæt på Hornbæk by et relativt lavt publikumstryk. Risby Vang, den nordlige del af Horserød Hegn og den sydlige del af Gurre Vang har væsentlig lavere publikumstryk.

Skovene benyttes meget af ryttere og MTB- ryttere. Klosterris Hegn bruges til hundeslædekørsel, hvor man efter særlig tilladelse kan køre med hundeslæde.

Der er gode parkeringsmuligheder både syd og nord for søen. Skovene er kendetegnet ved relativt få publikumsinstallationer. Friluftslivet ved Gurre Sø er understøttet ved en gul vandrerute rundt om søen samt flere grill- og overnatningspladser langs søbredden.

Fiskeriet på Gurre Sø er lejet ud til Helsingør Sportsfiskerklub, der har klubhus og bådebro ved søens sydende. Det er muligt at købe dagskort og leje både til fiskeri på søen. Det er ikke tilladt at færdes på søen med kano eller kajak uden særlig tilladelse. Derudover er Gurre sø en badesø.

Klosterris Hegn er udlagt til område med fri teltning.

Der er udgivet en vandretursfolder om Gurre Sø og skovene omkring søen.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Gurre vang, Horserød Hegn og hele Gurre Sø er en del af Natura 2000 område nr. 131, Gurre Sø, EF-habitatområde H115. Området er udpeget for at beskytte bl.a. søtyperne lobeliesø og kransnålealgesø, mosetyperne rigkær og hængesæk samt en række skovnaturtyper.

Områdets samlede areal udgør 448 ha, hvoraf selve Gurre Sø udgør 206 ha.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 §3 områder

Området omfatter især store arealer med §3 sø- og mosearealer. Derudover findes også andre §3 beskyttede naturtyper.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Arealerne i Langesø mose ligger i sommerhusområde. Resten af området ligger i landzone.

Hele området ligger i Helsingør Kommune.

Horserød Statsfængsel er omfattet af kommuneplanramme 7.D.3, der udlægger arealet til Offentlige formål. Området kan anvendes til fængsel med tilknyttede funktionærboliger m.m.

Arealerne ved Langesø mose er omfattet af kommuneplanramme 6.S.1, der udlægger arealet til sommerhusområde. Området kan desuden anvendes til mindre butikker på maksimalt 200 m2 til områdets daglige forsyning. Arealerne er desuden omfattet af Byplanvedtægt B.6.R07, der fastlægger rammer for udstykning og bebyggelse af området.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Sømosen vest for Gurre Sø og tilstødende, privatejede arealer syd og vest for denne er omfattet af fredningen af "Gurre Å", reg.nr. 04231.00, OFN-kendelse af 18/8 1967.

Fredningen er en status quo fredning med forbud mod bebyggelse, terrænreguleringer og yderligere tilplantning.

Se kendelsen her.

3.5 Drikkevandsinteresser

Alle områdets skove ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Området er ikke omfattet af råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

Bevoksningerne i bredzonen omkring Gurre Sø inklusive bevoksningen på øerne, undtaget Mågeøen samt Sømosen, er udlagt som urørt skov. Tilstødende bevoksninger på lidt højere grund samt Store Svends Mose er i Naturskovsstrategien udpeget til at overgå til urørt skov på et senere tidspunkt (inden 2040), så området med urørt skov vil udgøre i alt 124 ha. Arealerne i Horserød Hegn syd for Store Svends Mose samt arealerne i Gurre Vang nord for Hestehavevej, som ikke er udpeget til urørt skov er udpeget til plukhugst.

Skov nr.

Navn

Afd.

Litra

Anv

Årg

Areal

Formål

833

Horserød Hegn

4126

a

MOS

2000

2,8

Urørt skov år 2000

833

Horserød Hegn

4127

a

MOS

2007

5,2

Urørt skov efter år 2000

833

Horserød Hegn

4127

e

BIR

1986

0,4

Urørt skov efter år 2000

833

Horserød Hegn

4133

a

BØG

1945

7,8

Urørt skov efter år 2000

833

Horserød Hegn

4133

b

RGR

1945

0,5

Urørt skov år 2000

833

Horserød Hegn

4133

c

RGR

1958

0,3

Urørt skov efter år 2000

833

Horserød Hegn

4133

d

BØG

1913

0,4

Urørt skov år 2000

833

Horserød Hegn

4133

f

BØG

1945

0,6

Urørt skov år 1994

833

Horserød Hegn

4134

b

MOS

2000

1,5

Urørt skov år 2000

833

Horserød Hegn

4134

e

RGR

1966

2,0

Urørt skov efter år 2000

833

Horserød Hegn

4135

e

EL

1930

2,1

Urørt skov år 2000

833

Horserød Hegn

4136

a

BØG

1893

3,0

Urørt skov år 2000

833

Horserød Hegn

4136

b

RGR

1966

1,8

Urørt skov efter år 2000

833

Horserød Hegn

4136

c

EL

1930

2,2

Urørt skov år 1994

833

Horserød Hegn

4136

d

JAL

1949

0,6

Urørt skov efter år 2000

833

Horserød Hegn

4136

e

BØG

1910

2,6

Urørt skov år 2000

833

Horserød Hegn

4136

f

UKU

 

0,5

Urørt skov efter år 2000

833

Horserød Hegn

4137

a

BØG

1966

2,5

Urørt skov år 2000

833

Horserød Hegn

4137

b

BØG

1903

2,1

Urørt skov år 2000

833

Horserød Hegn

4137

c

EL

1940

0,9

Urørt skov år 1994

833

Horserød Hegn

4137

d

BØG

1948

0,3

Urørt skov år 2000

833

Horserød Hegn

4138

a

BØG

1912

2,2

Urørt skov år 2000

833

Horserød Hegn

4138

e

AGR

1956

0,2

Urørt skov år 2000

833

Horserød Hegn

4139

a

BØG

1903

4,1

Urørt skov år 2000

833

Horserød Hegn

4139

b

BØG

1963

1,0

Urørt skov år 2000

833

Horserød Hegn

4139

c

BØG

1903

1,9

Urørt skov år 2000

833

Horserød Hegn

4139

d

RGR

1958

0,3

Urørt skov år 2000

833

Horserød Hegn

4139

e

BIR

1956

0,3

Urørt skov år 2000

833

Horserød Hegn

4140

a

BIR

1893

5,3

Urørt skov år 1994

833

Horserød Hegn

4140

b

BIR

1953

3,0

Urørt skov år 1994

833

Horserød Hegn

4140

c

BIR

1965

0,2

Urørt skov år 1994

833

Horserød Hegn

4140

e

BIR

1940

3,0

Urørt skov år 1994

833

Horserød Hegn

4160

a

EG

1890

2,5

Urørt skov år 2000

833

Horserød Hegn

4160

b

BØG

1913

1,1

Urørt skov år 2000

833

Horserød Hegn

4160

c

BØG

1958

1,1

Urørt skov år 2000

833

Horserød Hegn

4160

d

BØG

1923

0,4

Urørt skov år 2000

833

Horserød Hegn

4160

e

EL

1950

11,2

Urørt skov år 1994

833

Horserød Hegn

4160

f

EL

1890

0,9

Urørt skov år 1994

834

Gurre Vang

4485

a

BØG

1913

4,0

Urørt skov år 1994

834

Gurre Vang

4485

b

BIR

1950

1,7

Urørt skov år 1994

834

Gurre Vang

4485

c

RGR

1966

2,1

Urørt skov efter år 2000

834

Gurre Vang

4485

d

RGR

1885

1,9

Urørt skov år 1994

834

Gurre Vang

4485

e

BØG

1846

1,4

Urørt skov år 2000

834

Gurre Vang

4485

f

POP

1949

0,5

Urørt skov år 1994

834

Gurre Vang

4485

g

MOS

2008

1,1

Urørt skov efter år 2000

834

Gurre Vang

4485

h

BIR

2000

0,6

Urørt skov år 2000

834

Gurre Vang

4485

j

BØG

1846

0,6

Urørt skov år 2000

834

Gurre Vang

4485

l

BIR

1950

4,8

Urørt skov år 1994

834

Gurre Vang

4485

m

EL

1940

5,6

Urørt skov år 1994

834

Gurre Vang

4485

n

BØG

1883

1,9

Urørt skov år 2000

834

Gurre Vang

4485

o

ALØ

1957

0,3

Urørt skov år 2000

834

Gurre Vang

4485

p

RGR

1924

0,2

Urørt skov år 2000

834

Gurre Vang

4486

b

MOS

 

5,6

Urørt skov år 1994

834

Gurre Vang

4486

d

EL

1945

3,4

Urørt skov år 1994

834

Gurre Vang

4486

e

BØG

1695

0,6

Urørt skov år 1994

834

Gurre Vang

4486

f

ÆR

1970

1,9

Urørt skov år 1994

834

Gurre Vang

4486

g

EL

1933

7,6

Urørt skov år 1994

834

Gurre Vang

4492

a

BIR

2000

6,2

Urørt skov år 2000

834

Gurre Vang

4493

c

RGR

1973

0,6

Urørt skov efter år 2000

834

Gurre Vang

4810

a

RGR

1920

1,1

Urørt skov år 1994

834

Gurre Vang

4810

b

SKF

1950

1,3

Urørt skov år 1994

834

Gurre Vang

4810

c

BIR

1978

2,0

Urørt skov år 1994

834

Gurre Vang

4810

d

SKF

1920

1,2

Urørt skov år 1994

834

Gurre Vang

4810

e

BØG

1908

0,6

Urørt skov år 1994

834

Gurre Vang

4810

f

RGR

1978

0,8

Urørt skov år 1994

834

Gurre Vang

4810

g

BIR

1938

2,0

Urørt skov år 1994

834

Gurre Vang

4810

h

AGE

 

0,4

Urørt skov år 1994

834

Gurre Vang

4810

j

EG

1886

0,4

Urørt skov år 1994

834

Gurre Vang

4810

k

 

0,8

Urørt skov år 1994

834

Gurre Vang

4810

l

MOS

 

0,4

Urørt skov år 1994

834

Gurre Vang

4810

m

SKF

1950

0,9

Urørt skov år 1994

834

Gurre Vang

4810

n

BIR

1978

1,3

Urørt skov år 1994

 3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Området rummer frøavlsbevoksninger af sitkagran, douglasgran, ask og skovfyr og et fremavlsareal med lærk.

Der er proveniensforsøg med rødgran og sitkagran, et afkomsforsøg og et højpodningsforsøg med rødgran, samt et forsøg med hybridlærk.

Skov nr.

Navn

Afd.

Litra

Træart

Areal

Formål

kode

831

Klosterris Hegn

4029

c

RGR

0.36

Proveniensforsøg

FSL-1249

831

Klosterris Hegn

4035

a

RGR

9.92

Proveniensforsøg

FSL-181a

831

Klosterris Hegn

4040

b

LÆR

1.25

Hybridlærkforsøg

 

831

Klosterris Hegn

4040

e

SGR

2.62

Frøavlsbevoksning

FA 307

831

Klosterris Hegn

4054

c

RGR

1.25

RGR-højpodningsforsøg

 

833

Horserød Hegn

4123

c

SGR

1.64

Proveniensforsøg

FSL-1245

833

Horserød Hegn

4161

a

RGR

3.61

Afkomsforsøg

F234

834

Gurre Vang

4487

c

DGR

3.56

Frøavlsbevoksning

FP 228/FP 229

834

Gurre Vang

4487

e

ASK

1.29

Frøavlsbevoksning

FP 212

834

Gurre Vang

4487

f

SKF

2.12

Frøavlsbevoksning

FP 227

834

Gurre Vang

4499

c

LÆR

0.71

Fremavl